Strategier for evaluering af undersøgelsesbaseret læring i naturfagene
|
|
- Philip Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategier for evaluering af undersøgelsesbaseret læring i naturfagene
2 n Naturfagsundervisning i et Europa under forandring n Undersøgelsesfærdigheder og evaluering Vi lever I en verden i forandring hvor der konstant frembringes ny viden og nye anvendelser af denne viden. Vores forskere bliver ved med at rykke grænserne for at generere, udvikle og tilpasse deres viden og synliggør ofte samfundets udfordringer. Hvis Europa skal fastholde sin position i den økonomiske verden må vi få en ny generation af forskere og borgere, som har kendskab til naturvidenskab og naturvidenskabelige processer. På den måde vil vi få et samfund af individer, som er vidende, kritiske og som kan tage beslutninger baseret på evidens. En god naturvidenskabelig praksis kræver undersøgelsesbaserede færdigheder og kompetencer som eksempelvis at kunne planlægge undersøgelser, analysere og evaluere samt forholde sig kritisk til data og evidens, og for at kunne udvikle modeller og lave slutninger på baggrund af disse. Ud over dette involverer praksis også arbejde i teams, effektiv kommunikation samt andre af tidssvarende færdigheder. Disse undersøgelsesbaserede færdigheder samt det 1. århundredes færdigheder og kompetencer bliver anset som vigtige i dagens hurtigt skiftende samfund. Naturfagsundervisningen skal imødekomme disse nye krav og en oplagt at gøre det på, er at sikre, at elever møder naturfagene gennem undersøgelsesbaserede praksisser og udvikler færdigheder for det 1. århundrede. En sådan tilgang er mere engagerende for både lærere og elever og giver mulighed for at elever kan udvikle en dybere forståelse af emnerne a som også kan opleves som mere relevant i forhold til elevernes eget liv. Som resultat vil flere elever sandsynligvis vælge en naturvidenskabelig baseret karriere og dermed i høj grad bidrage til et naturvidenskabeligt dannet samfund, som er det sammenfattende fokus for Horizon 00 programmet: Naturvidenskab med og for samfundet. For de fleste betyder evaluering test og eksamener, men det er kun en del af det. I klasseværelset er hovedformålet med evaluering at understøtte og opfordre til læring. Mange af de nuværende evalueringsformer fokuserer på individet og produktet og har begrænsede muligheder. Evaluering af undersøgelsesfærdigheder kan blive til på mange forskellige måder for eksempel lydoptagelser, video, skriftligt elevarbejde, præsentationer, bedømmelse fra ligemænd, lærerobservationer, faser i produktionen af en løsning på et problem og det endelige produkt. Evalueringens væsen kan også involvere at se på processer ligeså vel som summative (ofte skriftlige) dokumenter. SAILS projektet uddanner lærere gennem workshops og online praksisfælleskaber til at bruge undersøgelsesbaserede tilgange i klasseværelset, og til at gøre dem mere fortrolige i deres evaluering af IBSE. Gennem projektet opnår lærerne erfaring med at evaluere på undersøgelsesbaserede færdigheder. n Hvad er undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (IBSE)? IBSE er en klasserumspraksis, der opfordrer til udvikling af undersøgelsesbaserede færdigheder gennem naturfag, som eleverne bruger til at skabe mening i verden omkring dem. I naturfaglige klasserum involverer dette problemløsning, planlægning og udførelse af undersøgelser, finde mønstre i datasæt, lave observationer og følgeslutninger, stille spørgsmål samt udforske og teste ideer. Elever, der arbejder undersøgelsesbaseret, er kreative og med god forestillingsevne i deres design af undersøgelser og analyser af evidens. IBSE tilgangen hjælper ikke bare eleverne med at udvikle færdigheder som de vil kunne bruge i mange forskellige kontekster, men kan også hjælpe dem til at udvikle deres begrebsmæssige forståelse af naturvidenskab. Naturvidenskabelige undersøgelser skal gøre eleverne i stand til at opleve udfordringer og glæder ved at forfølge videnskabelige spørgsmål på samme måde som forskere gør så som at få ideer, designe forsøg og eksperimenter, lave målinger og engagere sig i diskussioner og argumenter efterhånden som det, de finder frem til, giver mening for dem. Dette involverer at stille spørgsmål og at give mening til uventede resultater og observationer. Det kræver at elever engagerer sig i åbne undersøgelser for at udvikle deres samarbejdsfærdigheder, dialogiske kompetencer og evnen til at producere og undersøge data. En undersøgelsesbaseret tilgang motiverer elever til at blive fuldt optaget af læring og gør dem derved i stand til at opleve glæden og forundringen ved naturvidenskaben. Denne tilgang har flere fordele i det evaluering: ne r mere personlig: evaluering kan udføres over en længere tidsperiode i en autentisk kontekst og kan adressere individer, par eller grupper. Dette er i kontrast til mere traditionelle testmetoder, som finder sted som et enkelt nedslag i tid. Evaluering af undersøgelser bør repræsentere en mere realistisk refleksion over elevens evner. np asser bedre til elevers forskellige kulturelle og uddannelsesmæssige baggrund: eleverne bliver givet undersøgelser uden fast svar som er åbne for flere forskellige løsninger Dette betyder, at de kan variere i forskellige lande, regioner og skoler alt efter den lokale uddannelse eller kulturelle baggrund. na fspejler dagens samfund: arbejde i teams er ofte involveret i at gøre det muligt for elever at lære på tværs af forskelligheder med elever, der diskuterer og debatterer ideer sammen. ns timulerer kreativitet og ansvar: brugen af undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning har potentialet til at gøre elever i stand til at udvikle sig til mere kreative og uafhængige forskere og til at hjælpe dem med udviklingen af det 1. århundredes færdigheder, som Europa behøver for at fastholde og udvikle sin position i verden. 3
3 n Bænkebidere Bænkebidere er almindelige over hele Europa og er gode at arbejde med for elever. Denne undersøgelsesopgave har fokus på miljø, økologi og dyreadfærd. n SAILS tilgangen til evaluering af IBSE I SAILS projektet bliver en undersøgelse forstået som en bevidst proces til at tilvejebringe muligheder, hvor eleverne er direkte involverede i at diagnosticere problemer, kritisere eksperimenter og finde alternativer, planlægge undersøgelser, udforske formodninger, søge information, konstruere modeller, diskutere med ligemænd og udforme sammenhængende argumenter. SAILS partnerne udvikler en række enheder, hvor eksempler på forløb indeholdende undersøgelsesbaserede aktiviteter er beskrevet sammen med mulighederne for evaluering af de undersøgelsesbaserede færdigheder. Disse enheder giver således lærerene eksempler på hvorledes undersøgelsesbaserede færdigheder kan evalueres sammen med fagligt indhold, naturfaglig dannelse og videnskabelig ræsonnement og illustrerer fordelene ved varierede typer af evaluering. Inden for hver enhed er en række evalueringsmuligheder fremhævet. Men det skal understreges at disse evalueringsmuligheder er udvalgt så læreren kan se det brede spekter inden for evaluering f.eks. evaluering af: individ eller gruppe, enkelte eller flere færdigheder, fagligt indhold ved undersøgelser, mange færdigheder gennem et længere forløb, formativ og/eller summativ evaluering. Undersøgelsesaktiviteter i klasserummet Eleverne bliver bedt om at undersøge levevilkårene for bænkebidere. Foreslåede variabler er lysintensitet, fugtighed og fødepræferencer. Det forventes at eleverne: (a) formulerer en hypotese om foretrukne levevilkår, (b) planlægger en (eller en række) undersøgelse(r) for at teste deres hypotese, (c) designer og udfører undersøgelsen, (d) samler, dokumenter og analyserer data, (e) drager konklusioner, der bakkes op af evidens, (f) forklarer eventuelle uventede resultater, (g) afrapporter, sammenligner og diskuterer deres egne resultater med andre elevers og (h) foreslår hvorledes deres egen (eller andres) undersøgelse kunne forbedres. Til denne undersøgelsesopgave kan der bruges et tretrins skema til evaluering af undersøgelsesfærdigheder. Skemaet er et vejledende dokument, som lærere kan bruge til at vurdere niveauet for eleven i en bestemt aktivitet. Et eksempel kan ses i Figur 1. Denne opgave er specielt velegnet til at evaluere på dele af undersøgelsen som: formulere hypoteser, planlægge og designe videnskabelige undersøgelser, drage konklusioner, forklare uventede resultater, afrapportere, sammenligne og diskutere resultater samt give forslag til forbedring af undersøgelser. Denne opgave kan også bruges til at evaluere elevers forståelse af basale økologiske begreber som arter, habitat eller fysisk og biotisk miljø. Specielt kan elevernes forståelse af disse begreber blive evalueret når der formuleres hypoteser (f.eks. ved at se om hypotesen har rod i videnskabelig viden) og når deres resultater forklares og diskuteres. n Opbygningen af en SAILS enhed SAILS partnerne har udvalgt og udviklet undersøgelsesbaserede ressourcer kaldet enheder, som har været brugt til at udvikle elevers undersøgelsesbaserede færdigheder. Inden for hver enhed er flere nøglefærdigheder blevet identificeret. Enhederne har foreslået en undervisningssekvens, der beskriver evalueringspraksisser og processer for indsamling og evaluering af evidens for elevernes udvikling af undersøgelsesbaserede færdigheder, argumentationsfærdigheder og naturfaglig dannelse såvel som forståelse af det faglige indhold. En bred vifte af evalueringsmuligheder er blevet fremhævet i hver enhed og værktøjer som skemaer, spørgsmål (skriftlige eller mundtlige), diskursanalyse og gruppearbejde er inkluderet. Enhederne er blevet afprøvet af erfarne IBSE lærere i hvert af SAILS partnernes lande. Lærerne har givet tilbagemeldinger om effektiviteten af disse ressourcer i form af evidens for elevernes læring, sammenhæng med lokale læreplaner og hvilke færdigheder, der er evaluerbare. Evidens for elevernes læring så som skriftligt arbejde, præsentationer, dialog og lærerobservationer er blevet analyseret for af forbedre kriterierne for elevernes niveau af undersøgelsesbaserede færdigheder. SAILS enhederne vil blive brugt i SAILS workshops både for lærerstuderende og lærere for på sigt at hjælpe lærere i klasseværelset til at have flere muligheder for evaluering. Disse enheder vil også blive gjort tilgængelige i SAILS elektroniske praksisfællesskab. På de næste sider vil du finde tre eksempler på klasseaktiviteter sammen med foreslåede evalueringsmuligheder for hver aktivitet. 4 Stille spørgsmål Dette område gælder dét at stille spørgsmål, som kan blive undersøgt systematisk. stille en række spørgsmål. skelne mellem spørgsmål som er mulige at undersøge og spørgsmål, der ikke er mulige at undersøge. omformulere egne eller andres spørgsmål, så de bliver mulige at undersøge. formulere en forudsigelse af, hvad der vil ske, men kan ikke forklare hvorfor. formulere en forudsigelse af hvad der vil ske og forklare det. Forklaringen bygger på egne (eller andres) erfaringer. formulere en hypotese, der giver forudsigelser med udgangspunkt i velfunderet videnskab. Spørgsmål, der kan hjælpe eleverne på vej: n H vilke spørgsmål kunne du tænke dig at stille til det her? n H vad kunne du tænke dig at vide om det her? n K an du stille et spørgsmål som du kan finde et svar på? Formulere hypoteser Dette aspekt handler om at samle informationer og ideer omkring et spørgsmål, så der kan formuleres en hypotese Spørgsmål, der kan hjælpe eleverne på vej: n Hvad tror du der vil ske? n Hvorfor tror du det vil ske? n Kan du forklare det med din videnskabelige viden? Figur 1. Et tretrins skema 5
4 n Fart n Faldende æg Fart er et begreb som eleverne møder hver dag i deres dagligdag. Denne undersøgelsesopgave hjælper eleverne med at udvikle færdigheder at planlægning af undersøgelser, stille spørgsmål og identificere variabler. Dette er en åben undersøgelse, hvor eleverne skal finde en måde at fange et æg på uden at det går i stykker, når det falder ned. Opgaven er således at løse et ustruktureret problem. Temaet er mekanik og sammenhængen mellem kraft og momentum. Klasserumsaktiviteter Eleverne får tre opgaver: n A t planlægge et eksperiment hvor de skal måle hvor langt de går på 5 sekunder n At planlægge et eksperiment hvor de skal måle, hvor lang tid det vil tage at gå 5 meter n At analysere deres skolevej både mundtligt og grafisk Ved at gøre dette, vil eleverne betragte variable som hastighed, distance og tid. Det forventes at eleverne: (a) kan identificere og bruge passende eksperimentel procedure inklusiv valg af brugbart udstyr, (b) designe og udføre eksperimentet, (c) samle og dokumentere data, (d) overveje fejlkilder, (e) overveje modifikationer til eksperimentet, (f) lave en grafisk repræsentation af deres egen fortælling. Mens eleverne planlægger deres egne eksperimenter kan læreren holde øje med kvantiteten og kvaliteten af spørgsmål (f.eks. er de relevante for undersøgelsen) eller med emner såsom præcision eller kontrol af variable. Eleverne kan opfordres til at lave en prøvekørsel af deres eksperiment og revidere på baggrund af den. En evaluering efter eksperimentet kan være i form af en diskussion af præcisionen af de fundne værdier. Når elever tegner deres skolevej præsenterer de karakteristika for vejen på mange måder. Dette gør det muligt for læreren at evaluere elevernes forståelse af grafer, specielt hvordan formen på en graf relaterer til ændring i bevægelse fra fortællingen (se for eksempel Figur, der viser to elevers grafer af deres skolevej). Undersøgelsesaktiviteter i klasserummet Eleverne arbejder i grupper á fire og får udleveret en række materialer (f.eks. spand, målebånd, vand, mel, sand og balloner) men har begrænsning for hvor meget de må bruge af materialerne. De skal finde en måde at forhindre ægget i at gå itu når det falder fra en bestemt højde eksempelvis 5 meter. Det forventes at eleverne arbejder sammen for at designe og afprøve måder at løse problemet på. Ud fra de indsamlede data kan de konkludere og evaluere på deres forsøg. I dette eksempel kan evalueringen være på mange måder. En måde er ganske enkelt om opgaven er løst og ægget ikke går itu når det falder. Andre måder kan være at evaluere det endelige design sammen med den tilhørende argumentation for hvorfor gruppen udviklede netop dette design. Omfanget af brugen om principperne for mekanik i det endelige design kan også evalueres. Bedømmelse fra klassekammerater og lærer kan også laves i klassen. Designets originalitet og dets potentiale for forbedring kan også evalueres. Måden hvorpå eleverne udviklede deres design, den enkeltes input til designet, forhandlinger i gruppen, måden hvorpå de udførte eksperimentet samt om deres konklusioner kan evalueres. Det anbefales, at ikke alle disse aspekter evalueres samtidig, men opgaven rummer mange muligheder for evaluering, som læreren kan vælge alt efter det ønskede fokus. Figur. Elevers skolevej 6 7
5 Projektbeskrivelse Målet med SAILS er at støtte lærere i at bruge en undersøgelsesbaseret tilgang til naturfagsundervisning og evaluere elevernes læring i udskoling og på ungdomsuddannelser (1-18 år) over hele Europa. Dette opnås ved at bruge eksisterende ressourcer og modeller for læreruddannelse i IBSE både for lærerstuderende og lærere. I takt med at SAILS partnerne tager et IBSE curricula i brug i deres lande, udvikler SAILS projektet også passende strategier og rammer for evaluering af IBSE færdigheder og kompetencer og forbereder ikke alene lærere til at kunne undervise gennem IBSE, men også til at blive fortrolige med evalueringen af deres elevers læring. En ny holdbar model for IBSE opnås gennem denne fælles tilgang til at implementere alle de nødvendige komponenter der skal til for at ændre klasserumspraksis. Dette er f.eks. læreruddannelse, læreplaner og evalueringer om IBSE didaktikken. SAILS partnerne udbyder workshops indenfor IBSE i de tolv deltagende lande og støtter en selvbærende model. Denne model opfordrer lærere til at dele deres erfaringer og praksis med undersøgelsestilgange til undervisning, læring og evaluering ved at opbygge et praksisfællesskab. Projektpartnere Dublin City University, Irland Intel Performance Learning Solutions Limited, Irland Pavol Jozef Šafárik University in Košice, Slovakiet Jagiellonian University, Polen Malmö University, Sverige Kristianstad University, Sverige University of Southern Denmark, Danmark University of Lisbon Institute of Education, Portugal King s College London, England University of Szeged, Ungarn ATiT, Belgien University of Piraeus Research Centre, Grækenland Hacettepe University, Tyrkiet Gottfried Wilhelm Leibniz Universität Hannover, Tyskland Projektkoordinator Centre for the Advancement of Science and Mathematics Teaching and Learning (CASTeL) Dublin City University, Dublin 9, Irland Dr. Odilla Finlayson (projektkoordinator) Dr. Deirdre McCabe (projekt manager) Kontakt denmark@sails-project.eu T:: Hvordan bliver du en del af det? Deltag i vores internationale praksisfællesskab på /COP Dette projekt har modtaget støtte fra Den Europæiske Unions Syvende Rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og dokumentation under bevillingsaftale nr
Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereHvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?
Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det? Efteruddannelseskursus 15. november, 2011 Jens Dolin IND/KU UBNU hvad taler vi
Læs mereDansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet
1 Dansk/svensk afslutningskonference 30, november 2015 Syddansk Universitet Equipped with his five senses, man explores the universe around him and calls the adventure Science. Edwin Hubble 2 Undersøgelse
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs merePotentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik
Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik 25/04/2019 2 National Naturvidenskabsstrategi 1. Styrket motivation og
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereAnimationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
Læs mereIntroduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereFremtiden tilhører de kreative
LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereSkal vegetabilsk olie bruges som brændstof?
Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereProblemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?
Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og
Læs mereHvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?
Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereNår lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV
Når lærere og pædagoger samarbejder om IBSME i matematik og UUV Et oplæg på baggrund af et konkret forsknings/udviklingsprojekt i 2(4) 4. klasser i en skole i Odense. Ved: Docent Morten Rask Petersen og
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereBestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole
April 2018 Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole Bestyrelsen på Vesterlund Efterskole gennemførte i perioden november 2014 april 2016 et grundlæggende udredningsarbejde
Læs mereEVALUERING / FEEDBACK
EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereEvaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater
Computational Thinking i Matematik og Naturvidenskab (CTiMNAT) Evaluering af kurset: Nogle (meget) foreløbige resultater Jesper Buch & Keld Nielsen, CCTD/AU Odense 30. april 2019 Hvorfor evaluering? Ydre
Læs mere- Forskning! - Kognitiv kapacitet! - Evidens! - Eksempler
Hvad vil jeg undervise i? - Forskning - Kognitiv kapacitet - Evidens - Eksempler - Pædagogikken - Elevcenteret undervisning - Bloom taksonomi - Konstruktivisme (Piaget) - akkomodation og assimilation.
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereHvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?
Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
Læs mereScience og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU
Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik
Læs mereTilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune
Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Dato og tid: 25.09.2013 kl. 8.30-15.30 Sted: University College Syddanmark, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Tilmelding: science.esbjergkommune.dk
Læs mereAnvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag - Projektledermøde 16. Januar 2013, Vejle Christine Holm, Jan Alexis Nielsen, Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1 Program for dagen 10:30-10:45
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereDen pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereFilmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereDIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA
sion sionrefleksion e Tale Refleksion le Lytte DIALOG TALE Dialog g Dialog RefleksionR TERefleksion R efleksiontale DI Dialog Refleksion Tale DIA Dialog Lærervejledning til BuildToExpress LEGOeducation.com
Læs mereLæringsmål, tilrettelæggelse og præsentation
Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereInnovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra
Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013
Læs mereFra intentioner til læreplaner
Fra intentioner til læreplaner Matematikkommissionens overvejelser Niels Grønbæk Institut for Matematiske Fag DMUK-møde, 11. maj 2017 14/06/2017 2 Matematikkommissionen Det indgår i aftale af 3. juni 2016
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereTværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr P Dato:
Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Karsten Bjerg Düring og Marianne Hyltoft Sagsnr. 17.00.00-P20-14-17 Dato:7.6.2017 Det 21. århundredes kompetencer og STEAM-strategi Det 21. århundredes samfund
Læs mereBørn, unge og science
Børn, unge og science Flere børn og unge med stærk sciencekapital VILLUM FONDEN ønsker at styrke børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske dannelse og interesse. Kommende generationer skal rustes
Læs mereUddannelsesplan for Strøbyskolen
Uddannelsesplan for Strøbyskolen Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af praktikskolen og hvordan der arbejdes med at uddanne den lærerstuderende. Præsentation af Strøbyskolen Strøbyskolen er en
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereprofessionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag
professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereKolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt
Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereDen pædagogiske læreplan og ledelse Kolding
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Stine Lema Videnscenter for fremmedsprog
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereInstitut for Naturfagenes Didaktik. Program. Aktivitet. Oplæg. Diskussion
Program Aktivitet Oplæg Diskussion Hvad er innovation? Brug jeres smartphone, tablet eller computer: m.socrative.com Room: 510552 Skriv hvad du forstår ved innovation Vurdering af innovationskompetence
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereKOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK
KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereLEGO MINDSTORMS Education EV3
LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mere