Medicinering af personer med demens hvad skal man være forsigtig med?
|
|
- Clara Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicinering af personer med demens hvad skal man være forsigtig med? En geriatrisk/klin. farm. tilgang Jens-Ulrik Rosholm Overlæge Klinisk lektor, ph.d. Geriatrisk/Ældremedicinsk afd. G Odense Universitetshospital
2 Medicinering af demente DK, >65 år, 2014, Medicinbrug og demens via registre Demente vs. ikke-demente (justeret for andre sygdomme) Medicinbrug: Demente Ikke-demente Polyfarmaci 63% 35%* 10 med. 17% 7%* Risikolægemidler 45% 30%* *Statistisk signifikant.udbredt brug af risikopræparater og polyfarmaci blandt ældre i DK specielt mere markant blandt demente Kristensen RU, Poster
3 Agenda Den demente er truet af medicin på flere fronter: Medicin-brug Farmakodynamik og kinetik Manglende viden Bivirkninger Medicin, som er mistænkt for at give demens anticholinergica Løsninger? Medicin ved end-of-life 3
4 Brug af lægemidler SSI: 2. halvår 2013: -12 % af befolkningen >=6 lægemidler -53 % af befolkningen > 75 år indløste recept på mindst 6 lægemidler -20 % af befolkningen > 75 år indløste recept på mindst 10 lægemidler -4 % af befolkningen > 75 år indløste recept på mindst 15 lægemidler -> 75 år, gns: 6.4 lægemidler 4
5 Skrøbelighed/frailty: Polyfarmaci og frailty (skrøbelighed) DK, FAM., pt. 65 år Mange demente er skrøbelige/frail. Frailty er den generelle svækkelse man ser hos mange ældre: vægttab, nedsat gribestyrke, udholdenhed, ganghastighed, fysisk aktivitet Knaupura B, The American Journal of Medicin, 2009 Mean antal med. 6 Polyfarm. 4 med.: 62% Hyper-PF 10 medi. 20% (mean 12,5) Hvor dårlige er pt.? 5 Rosted E, DMJ 2016
6 Agenda Den demente er truet af medicin på flere fronter: Medicin-brug Farmakodynamik og kinetik Manglende viden Bivirkninger Medicin, som er mistænkt for at give demens anticholinergica Løsninger? Medicin ved end-of-life 6
7 Andreotti F, Eur Heart J
8 Kraftigere virkning af medicin hos ældre? Farmakodynamik Medicin virker kraftigere på ældre!!! Virker det enkelte lægemiddelmolekyle kraftigere på den enkelte receptor? Eller er det pga. højere koncentration i blodet pga. ændret kinetik? Kraftigere effekt pga. mindre reservekapacitet kognitivt svigtet patient får morfica => konfusion og træthed Holm & Rønholdt, Geriatri, Munksgård
9 Agenda Den demente er truet af medicin på flere fronter: Medicin-brug Farmakodynamik og kinetik Manglende viden Bivirkninger Medicin, som er mistænkt for at give demens anticholinergica Løsninger? Medicin ved end-of-life 9
10 Ageism Lægemidler udvikles på dyr Afprøves på unge Bruges af gamle 10
11 Ældre udelukkes fra kontrollerede lodtrækningsforsøg Review, 109 RCTs, major morbidity or mortality 20,9% udelukkede pt. over en vis alder 45,6% havde exclusions kriterier, som skævt kunne udelukke ældre kun 26,6% undersøgte out-comes relevante for gamle 7% viste differentieret gavn for ældre Zulman DM, J Gen Intern Med (+ Bayer, BMJ, Lindley RI +J Gerontol A Biol Sci Med Sci McMurdo MET, A&A 2011) Skrøbelige demente slet ikke med Review af 52 RCT: 72,2% manglede repræsentativitet og extern validitet 11 Kennedy-Martin, Trails 2015
12 Agenda Den demente er truet af medicin på flere fronter: Medicin-brug Farmakodynamik og kinetik Manglende viden Bivirkninger Medicin, som er mistænkt for at give demens anticholinergica Løsninger? Medicin ved end-of-life 12
13 Inappropriate prescribing in older people Howard, Avery, Age and Aging, 2004 Ældre mennesker: højere risiko for lægemiddelrelateret sygdom en fire-folds øgning i risikoen for at blive indlagt med en uheldig medicin effekt. pt. som tager meget medicin er specielt i risiko Medicin-relaterede indlæggelser: omkring 7% af hospitalsindlæggelser er medicinrelaterede ca. 2/3 af disse kan potentielt undgåes 13
14 Polyfarmaci Interaktioner A C E G B D F H Overblik? 14
15 Opioid og udvikling af demens Prospektivt kohorte studie, USA, personer, median alder 74. Vurdering af demens vs. opioid og NSAID brug. 23% udviklede demens (obs. 7,3 år mean follow up) Kumultativ opioid forbrug: Opioid >91 total standardized doses vs TSD HR: 1,29 (1,02-1,62) samme for NSAID Effekt af opioid eller kronisk smerte?..little evidence of longterm cognetive effect Dublin S, JAGS
16 Demens og benzodiazepiner Case-control, Canada, 1796 m. dem. vs benzodiazepin brug mindst 5 år forud Risiko for alzheimer, brug =>OR 1,51 (1,36-1,69) jo flere doser jo mere alzheimer lang T ½ > kort T ½ Direkte sammenhæng eller benz. blev givet for tilstand som disponerer til demens fx depression. de Gage SB, BMJ
17 Meget almindelige (> 10%) Patienter med syg sinusknudesyndrom eller andre supraventrikulære overledningsforstyrrelser i hjertet, fx sino-atrialt eller atrio-ventrikulært blok, bør observeres nøje. Medicin.dk, okt Almindelige (1-10%) Ikke almindelige (0,1-1%) Sjældne (0,01-0,1%) Meget sjældne (< 0,01%) Diarré, Kvalme. Hovedpine. Nedsat appetit, Smerter, Træthed. Opkastning. Rhinitis. Muskelkramper. Abnorme drømme, Aggressivitet, Agitation, Hallucinationer, Svimmelhed, Synkope, Søvnløshed. Hudkløe, Hududslæt. Inkontinens. Gastro-intestinal blødning. Bradykardi. Kramper. Leverinsufficiens. AV-blok. Ekstrapyramidale gener. Rhabdomyolyse. 17 Donezepil, Medicin.dk, okt. 2016
18 Medicin og delir Review, studier => 14 studier Delirum associeret Andre bud: m. medicin, OR () Opioider Psykofarmaka 2,5* Benzodi. 3,0* Dihydroperidiner Opiater 2,4 Antihistamin 1,8 Konklusion: Undgå benzodiazepiner Obs opioid (ubehandlet smerte giver delir) Clegg, A&A 2011 Antikolinergika Parkinson-midler Steroider NSAID Digoxin OBS nye behandlinger og seponering * signifikant Demente har lettere ved at få delir/akut konfusion 18
19 Ubehandlet/underbehandlet smerte efter coll. fem. fraktur 541 pt., 16% fik delir -/+10 mg. morfin => delir RR 5,4 (2,4-12,3) kognitivt svækkede pt.=> delir RR 9,0 (1,8-45,2) Undgåelse af opioider/lave doser => øget risiko for delir Morrison RS, J Gerontol: MED SCIEN,
20 Agenda Den demente er truet af medicin på flere fronter: Medicin-brug Farmakodynamik og kinetik Manglende viden Bivirkninger Medicin, som er mistænkt for at give demens anticholinergica Løsninger? Medicin ved end-of-life 20
21 Antikolinergika antikolinergika antidepressiva antispasmolytika antipsykotika bronchodilatatorer antiarytmika, antihistaminer, BT-med., antiparkinson Cardwell K, Drugs Aging
22 Almindelige muscarine centrale bivirkninger svimmelhed, nervøsitet, delir og hallucinationer De perifere bivirkninger inkluderer tør mund, forstoppelse, synsforstyrrelser og urinretention Påvirkning på nicotinerge receptorer kan være ansvarlig for lang-tids påvirkning af kognitionen 22
23 Men sammenhængen med specifikke neg. out-comes ikke fast etableret mangler specielt studier om effekt af seponering Evidensen herfor er dog, når man ser på metaanalyser, usikker. Cardwell K, Drugs Aging 2016 Collamati A, Aging Clin Exp Res 2016 Geriatri, Holm & Rønholdt
24 Agenda Den demente er truet af medicin på flere fronter: Medicin-brug Farmakodynamik og kinetik Manglende viden Medicin, som er mistænkt for at give demens anticholinergica Løsninger? Medicin ved end-of-life 24
25 Gennemgang af medicin A screening tool by definition must be shown to improve outcome Gallagher P, J Clin Pharm Ther 2007 Mange arbejder identificerer problemer Men hvad er formålet med at finde dem? Andersen og Richelsen, 2011 Få interventionsstudier undersøger effekten af at finde problemer og korrigere dem. Og ingen kan rigtig finde en effekt. 25
26 Hvorfor så medicingennemgang alligevel? Intuitivt det rigtige at gøre Skabe overblik Giver patient (og læge og spl. og familie) tryghed Trods alt nogen effekt Giver god samvittighed! 26
27 Og. Vi kan ikke vente med at tage fat til vi får større indsigt. Generelt må man ty til den sunde fornuft og forholde sig systematisk.. Vi må bruge og udvikle de redskaber Tronsen DV, Leder, UfL
28 Agenda Den demente er truet af medicin på flere fronter: Medicin-brug Farmakodynamik og kinetik Manglende viden Bivirkninger Medicin, som er mistænkt for at give demens anticholinergica Løsninger? Medicin ved end-of-life 28
29 Medicinering af ældre ved livets afslutning End-of-life Andersen JH, Hansen J, Rosholm JU, Ugeskrift Læger 2015 Baggrund: Retningslinje SST skær medicin væk Mange ældre er træt af al den medicin Rationel farmakoterapi 29
30 Medicinering af ældre ved livets afslutning 2-ledet problemstilling part 1: hvilken mediciner kan skæres væk? tid-til-effekt > tid-til-død hvilke? lindre ej forebygge litteraturen svag kun GOBSAT generelle retningslinjer for medicingennemgang 30
31 Medicinering af ældre ved livets afslutning 2-ledet problemstilling part 2: hvad er restlevetiden? meget svært at fastslå vurdering af ADL (funktionsniveau) måske bedst Matzen L, BMS Geriatrics 2012 men ej god nok: nederste kvartil: 25% af disse i live efter 2,2 år (mænd) og 3,0 år (kvinder) Samme fund i Tjia J, Drugs Ageing
32 Take-home-message Qua at mange demente er skrøbelige med mange sygdomme får de megen medicin Dette giver risiko for bivirkninger og interaktioner Akut konfusion/delir som ofte rammer demente tilskrives ofte medicin Vise typer af medicin er specielt problematiske for ældre Dementes medicin bør ligesom andre svækkede ældres medicin nøje gennemgås og justeres Ved end-of-life skal medicin fokuseres på lindring og ikke forebyggelse 32
Medicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Læs mereDelir - definition. Delir. Delir. Frailty Jens-Ulrik Rosholm Ovl., ph.d. Afd. G. Delir > de lira > af sporet sygdomsadfærd
Delirium: A symptom of how hospital care is failing older persons and a window to improve quality of hospital care. Inouye et al. Am J Med 1999. Delir Jens-Ulrik Rosholm Ovl., ph.d. Afd. G Delir - definition
Læs mereObservation af smerter hos patienter med demens
Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel
Læs mereÆldre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri
Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereDen gamle patient Geriatri. Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Geriatrisk afd., OUH
Den gamle patient Geriatri Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Geriatrisk afd., OUH Hvornår er man gammel? hvor kommer aldersgrænser fra? jo ældre man er, jo mindre siger alderen noget om, hvor gammel man
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereMedicingennemgang. Store Praksisdag 25. Januar Overlæge, Lene Reuther 1
Medicingennemgang Store Praksisdag 25. Januar 2018 26-01-2018 Overlæge, Lene Reuther 1 Medicingennemgang Hvor kan jeg få hjælp? https://www.sst.dk/da/rationelfarmakoterapi/medicingennemgang/~/media/2015de3c71d2460e9590a14b078742
Læs merePolyfarmaci og multisygdom
Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereDen komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger
Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Institut for Rationel Farmakoterapi 8.2.2017 Eckart Pressel Case Gerda, 96 år-fih, har ligget på gulvet
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereSærlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning
Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end
Læs mereRationel farmakoterapi i den palliative indsats
Rationel farmakoterapi i den palliative indsats Polyfarmaci hvad er problemet? Hvad ønsker borgeren? Gevinsten er mindre Effekten er uforudsigelig Hyppigere bivirkninger Lægemiddelinteraktioner Autonomien
Læs mereSMERTER HOS PERSONER MED DEMENS
SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereKunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH
Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereGeriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereSkrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen
Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen Et prospektivt, eksplorativt, klinisk studie over 2 år Eva Jespersen,
Læs mereINTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN
INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler
Læs mereTo ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed
Læs mereHvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk
Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT Anne.Marie.Beck@regionh.dk Herlevs Herligheder/Christiansborg Christian Bitz; Anne Marie Beck; Annette Vedelspang;
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereIndlægsseddel Information til brugeren Kemadrin 5 mg tabletter Procyclidinhydrochlorid
Indlægsseddel Information til brugeren Kemadrin 5 mg tabletter Procyclidinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereINDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereGeriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin
Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,
Læs merediagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre
Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression
Læs mereDet danske familielægesystem
Synskonsulenternes Netværksdage 29. Nov. 213 Et liv jeg kan blive gammel i... Hvordan kan vi bidrage? Praktiserende læge dr.med. Mikkel Vass, Præstø Forskningsenheden for Almen Praksis Kbh.s universitet
Læs mereDen gamle pt. i FAM/AMA Delir. Jens-Ulrik Rosholm Geriatrisk afd., OUH
Den gamle pt. i FAM/AMA Delir Jens-Ulrik Rosholm Geriatrisk afd., OUH Agenda Aldring Sygdom hos ældre Geriatri Hvor langt skal man gå Case Delir årsager diagnose behandling Geriatri generelt, JUR 60000
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereMedicinering af ældre Smerter hos ældre Fald hos ældre Jens-Ulrik Rosholm
Medicinering af ældre Smerter hos ældre Fald hos ældre Jens-Ulrik Rosholm 2 Agenda Medicinering af ældre hvad sker der? praktiske håndgreb Smerter hos ældre smerter hos demente vurdering af smerte betragtninger
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereChristina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende
Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers
Læs mereAlarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs mereMedicinsikkerhed i botilbud. Handicapkonference September 2016
Medicinsikkerhed i botilbud Handicapkonference September 2016 Sikker medicinering Sikker medicinering Hvorfor er det relevant? Hvorfor er det svært? Hvad giver det borgerne/medarbejderne? Observationer
Læs mereRehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut
Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs mereHensigtsmæssig polyfarmaci
Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?
Læs mereOpsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: carsten.hendriksen@dadlnet.dk At ældes er en langt
Læs mereThe IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly
The IRF-list A screening tool for irrational use of medication in the elderly Dorte Glintborg, cand.pharm, dip. clin.pharm. Danish Institute for Rational Pharmacotherapy Drugs where the indication should
Læs mereAt undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian
Det vigtigste: At undre sig Oprindelse: oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian Betydning: forekomme mærkelig eller overraskende for Ordnet.dk/ddo Indgangsbøn:, drugs may have a profound positive effect..
Læs mereTværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams
Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereParkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)
Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling
Læs mereALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Læs mereGennemgang af medicin
Gennemgang af medicin Hvordan skal man kunne nå det i den travle hverdag? Ja, men hvis ikke nogen begynder, så sker der ikke noget Vil ofte være en af de mest nyttige ting, vi kan gøre for de ældre!! Baggrund
Læs mereVesthimmerlands Kommune
Vesthimmerlands Kommune Audittens resultater Borgere der har været akut indlagt, men som vurderes at kunne have haft gavn af et subakut udredningsforløb. Potientiel til subakut TIT-udredning Måske I alt
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereScopoderm 1 mg/72 timer depotplaster
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereLOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereAngreb på medicinlister
Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:
Læs merePolyfarmaci hos ældre
Læs om erfaringer med at gennemgå medicinkortene på patienter over 80 år i en praksis. Formålet med gennemgangen var at få et overblik over, hvor meget og hvilke slags medicin patienterne får, og om der
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereDen ældre medicinske patient
Den ældre medicinske patient Syddansk praksisdag Fredag 10.5.2012 Jørgen Peter Ærthøj Koordinerende læge Nord-KAP 3 hurtige spørgsm rgsmål Hvordan tror I det er at komme i klinikken som ældre patient?
Læs mereFAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne
FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereAnnette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense
Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereKohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Kohorte studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Kohorte En konkret persongruppe Kohortedesign Giver eksponering X og outcome Y? Kohortedesign Giver eksponering X og outcome
Læs mereBevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com
Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være
Læs merePsykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed
Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling
Læs mereTør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereDelir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom
DELIR Delir = konfusion = vildelse = Akut organisk psykosyndrom Delir en uspecifik markør på akut sygdom. Kendt som en geriatrisk gigant Delirium (lat: de borte fra lira plovfure) Hippokrates Hippokrates
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereAripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)
Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge
Læs mereHalsbrand og sur mave
Halsbrand og sur mave Halsbrand, sur mave og mavesår Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol
Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereLægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.
Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs mereKursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren. Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter. cetirizindihydrochlorid
Indlægsseddel: Information til brugeren Alnok 10 mg filmovertrukne tabletter cetirizindihydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs merePolyfarmaci Jens-Ulrik Rosholm Ovl., klin. lekt., ph.d. Ger. afd. G OUH
Polyfarmaci Jens-Ulrik Rosholm Ovl., klin. lekt., ph.d. Ger. afd. G OUH 2 Agenda hvad ved vi om ældre og medicin? problemer ved ældes brug af medicin medicingennemgang hvad får pt. af medicin? værktøjer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereOvervejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA)
Overvejelser om et Cancer comorbiditetsambulatorium (CCA) Et samarbejde imellem Geriatri og cancerbehandlere 1 Lars-Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Den ældre
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mereÆldre i fremtidens sundhedsvæsen
Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereTVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark
TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk
Læs mere