Polyfarmaci Jens-Ulrik Rosholm Ovl., klin. lekt., ph.d. Ger. afd. G OUH

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polyfarmaci Jens-Ulrik Rosholm Ovl., klin. lekt., ph.d. Ger. afd. G OUH"

Transkript

1

2 Polyfarmaci Jens-Ulrik Rosholm Ovl., klin. lekt., ph.d. Ger. afd. G OUH 2

3 Agenda hvad ved vi om ældre og medicin? problemer ved ældes brug af medicin medicingennemgang hvad får pt. af medicin? værktøjer til medicingennemgang seponering nytter vores gerninger noget? take-home-message

4 Det vigtigste: Oprindelse: At undre sig oldnordisk: undra, oldengelsk: wundrian Betydning: forekomme mærkelig eller overraskende for Ordnet.dk/ddo

5 Indgangsbøn:, drugs may have a profound positive effect.. by alleviating symptoms and curing many diseases such as lifethreatening infections Stewart RB, Drugs and Agening However, the benefits of medication is always acompanied by potential harm, Tangiisuran, Age and ageing,

6 Spørg altid: Kunne denne patients tilstand skyldes en eller flere af de medikamenter han tager? Tangiisuran, Age and ageing,

7 PP=poyfarmaci patienter, 6 el flere lægemidler Region Sjælland, 2. del 2009.

8 Ageism I: Lægemidler udvikles på dyr Afprøves på unge Bruges af gamle

9 Ældre udelukkes fra RCT Review, 109 RCTs, major morbidity or mortality 20,9% udelukkede pt. over en hvis alder 45,6% havde eksklusionskriterier, som skævt kunne udelukke ældre kun 26,6% undersøgte out-comes relevante for gamle 7% viste differentieret gavn af behandlingen for ældre Zulman DM, J Gen Intern Med 2011 (+ Bayer, BMJ, Lindley RI, J Gerontol A Biol Sci Med Sci McMurdo MET, A&A 2011) Anbefalinger gives!

10 HYVET, BT-behandling over 80 år. HYVET: In applying the findings of the trial, we should keep in mind that the patients in HYVET were healthier than normal for their age!!, (NEJM editorial)

11 Ageism problemet II: Hvis deltagere har: mange sygdomme megen anden medicin kræves for mange deltagere for statistisk at kunne rendyrke det ønskede resultat. Stor dødelighed =>problem i forhold til observationstid. Samtidig er det rent praktisk ofte svært at have ældre med i studier. A Cherubin, JAGS 2010

12 Ageism- problemet III Man tvinges til at ekstrapolere ( forlænge ) fra yngre til ældre aldersgrupper. Evt. sub-gruppe analyser Men der mangler oplysninger om: pt. fysiologiske alder / performance betydningen af samtidig sygdom/morbiditet anden-/co-medicinering ændret lægemiddelomsætning (farmakokinetik) hos ældre More trials with real-life elderly are needed further development of observational studies

13 Guidelines for behandling tager sjældent udgangspunkt i ældre. hvis patienten har flere sygdomme og flere guidlines følges ofte stor mængde medicin. (Boyd C, JAMA 2005) mange ældre kan / vil ikke tage så meget medicin. guidelines mangler prioritering inden for et givet armentarium for en given tilstand.

14 Guidelines for people not for diseases: the challenges of applying UK clinical guidelines to people with multimorbidity Review Hughes LD, A&A 2013

15 Formål og metode NICE-guidelines adresserer de?: patient comorbiditet patient centreret behandling patient compliance 5 guidelines blev gennemgået i forhold til ovenstående. Depression, DM-II, tídl. AMI, artrose, KOL 2 model-pt. blev sendt gennem guidelines.

16 Resultat Generelt begrænset om: alder comorbiditet patientcentrering compliance

17 Patient A 78 år,, dep., DM-II, tídl. AMI, artrose, KOL. 1. minimum 11 mediciner + evt. 10 andre 2. 9 livsstilsforandringer rutine AP-besøg for fysiske forhold AP-besøg for psykiske forhold psykosociale aftaler 6. talrige aftaler for rygeafvænning 7. KOL-rehabilitering

18 Patient B 75 år,, DM-II, KOL 1. 5 lægemidler + evt. 8 mere 2. seks livsstilsændringer rutine AP-aftaler 4. rygestops-aftaler 5. lungerehabilitering

19 Den polyfarmacerede ældre Rosholm et al. Dan Med Bull kvartal, Fyn, receptpligtig medicin, pt. >=70 år: Forekomst Gen-snit antal <70 år 35,5% 2, år 72,4% 3,3 80 år 85.3% 3,7 Men hos de allerældste falder forbruget: Det krævet et godt helbred af blive gammel.

20 Den polyfarmacerede ældre Nogle tal II pt. m. 2 lægemidler -> kombinationer 10 hyppigste kombinationer: 2,7% af pt. Godt 87% indløste recepter i alle kvartaler Men kun godt 20% indløste den samme medicin. Ældres medicinforbrug er meget individuelt og varierende.

21 K. Christensen, SDU: Vi fødes som kopier og dør som originaler

22 Hvilken medicin til de helt gamle Sverige, national receptdatabase år vs år, OR (alle signifikante, just.) Loop diuretika 2,61 Laksantia 1,86 Kalium-bespa diu 1,59 Minor analgetika 1,60 Hypnotika/sedativa 1,52 Nitrat 1,50 Opioid 1,14 Anti-depressiva 0,82 ß-blok 0,47 ACE-hæm 0,46 Wastesson JW, A&A 2012

23 Agenda hvad ved vi om ældre og medicin? problemer v. ældes brug af medicin medicingennemgang hvad får pt. af medicin? værktøjer til med.-gennemgang seponering nytter vores gerninger noget? take-home-message

24 Nedsat organfunktion hos ældre Ændret koncentration af medicin i blodet / kinetik Ændret reaktion på medicin / dynamik Ændret homeostase Multiple sygdomme Utilsigtet lægemiddelvirkning Nedsat compliance Polyfarmaci

25 HUSK 10% af akutte medicinske indlæggelser kan tilskrives medicin Hallas et al., Br J clin. Pharmacol 1992 AK-behandling, Insulin, Digoxin Folk dør pga. medicin (3,1%) AK-behandling det farligste Wester K, Br J Clin Pharmacol 2007 Gamle falder pga. medicin psykofarmaka Woolcott C. Arch Intern Med 2009 Der er fejl i mange recepter også alvorlige (overdosering osv.) Apotekerforeningen 2011

26 Behandling af demente og psykisk syge ældre 150 ældre, median 81 år, 60% demens, 40% andet - depression, Schweiz. V. indlæggelse START /STOPP : appraise an older patient's prescription drugs in the context of his/her concurrent diagnoses. STOPP: 77,3% af pt. START: 64,7% af pt. Lang PO, A&A 2010 were highly prevalent

27 Compliance..as many as half of all patients do not adhere faithfully to their preescription medication regimens-.. Hvorfor: priser ja i et vist omfang manglende koordinering div. personlige faktorer Hvad kan gøres: kend pt. s medicin-tanker støtte til pt. sygeplej. og klin. farmaceuter betal lægen for bedre patient outcome Cutler DM, NEJM, 2010 *Health Intelligence Network 2010.

28 Agenda hvad ved vi om ældre og medicin? problemer v. ældes brug af medicin medicingennemgang hvad får pt. af medicin? - farmakonomhjælp værktøjer til medicingennemgang seponering nytter vores gerninger noget? take-home-message

29 Gennemgang af medicin Not my job!!!! Hvordan skal man kunne nå det i den travle hverdag? Ja, men hvis ikke nogen begynder, så sker der ikke noget Vil ofte være en af de mest nyttige ting, vi kan gøre for de ældre!!

30 Ved vi hvad pt. får af medicin? I tværsnitsundersøgelse, hospitals pt. 209 ptt., median-alder 75, DK besøgt en uge efter udskrivelse sammenligning mellem hjemmemedicin og hospitalsmedicin 19% af receptmedicinen var ikke nævnt i journalen (179 ud af 1189) Glintborg B, Qual Saf Health Care 2007

31 Ved vi hvad pt. får af medicin? II tværsnitsundersøgelse, 75 år, DK, 248 ptt. hjemmebesøg / medicinanamnese versus prak. læges liste over medicin i alt 1744 lægemidler ikke anmeldt til prak. læge: lægemidler (22%) anvendt af 171 pt. (55%) Barat I, Br J Clin Pharmacol, 2001

32 Farmakonom-projekt afd. G, OUH I 7 uger, 2 farmakonomer, alle hverdage, efterår indsatsområder evaluering: tidsmåling survey registrering af handlinger

33 Farmakonom-projekt afd. G, OUH II 1. Hvad får pt. af medicin: PEM oplysning fra hjemmepleje osv. I alt 629 uoverensstemmelser mellem Vanlig medicin og reel medicin 3,0 per patient. Obs: mangler medicin, forældet medicin, dosis osv.

34 Farmakonom-projekt afd. G, OUH III 2. Ordinationsgennemgang: 936 stk Obs: ændring tider synonym substitution det der står i journalen svarer til det der står i skabet

35 Farmakonom-projekt afd. G, OUH IV 3. Medicinafstemning ved udskrivelse 158 ptt. 2,8 ændringer fra indlæggelse til udskrivelse Obs: tilbagestilling til hjemmemedicin apotek osv.

36 Farmakonom-projekt afd. G, OUH V 33% hurtigere dispensering..hvor gerne de ville at farmakonomernes arbejde på afdelingen skulle fortsætte.? : på en skala fra 1-10 Sygeplejersker: 7,8 Læger: 6,9 Smed Grønkjær, Rosholm 2013

37 Medicingennemgang hvorfor? Lov-krav DDKM-krav intuitivt rigtigt at gøre Men hvor godt er det nu? Og skal vi bruge redskaber til gennemgangen?

38 Gennemgang af medicin A screening tool by definition must be shown to improve outcome Gallagher P, J Clin Pharm Ther 2007 Mange arbejder identificerer problemer Men hvad er formålet med at finde dem? Ingen interventionsstudier undersøger effekten af at finde problemer og korrigere dem. Andersen, Richelsen, Klindt Poulsen, Rosholm, Ugskr. læger, in press, 2013

39 Effekt af med.-gennemgang, Gennemgang af 16 studier Parameter: Mortalitet: ingen effekt Hospitalisering: effekt ADL/livskvalitet: effekt (tvivlsom) Adverse drug react: ingen effekt (?) Sundhedsudgifter: effekt Kun observationelle -> antyde association Og intet om manglende behandling Der mangler randomized clinical trials!

40 Værktøjer til medicingennemgang Rød-gul-grøn liste fra IRF (ikke omtalt i litt.) START/STOPP DeBeers (03 & 12) McLeod IPET 22 implicite + 6 explicite

41 Det perfekte værktøj Implicit: vurderingsbaserede Eksplicitte: kriteriebaserede Substansen: 1. Overmedicinering, 2. Undermedicinering 3. Fejlmedicinering 4. Interaktioner også medicin sygdom 5. Lette og hurtige at bruge De værste eller de hyppigste? Lokalt tilpassede Evidensbaseret og kontinuert opdaterede

42 Nytte af medicingennemgang 400 ældre, 80år, Sverige ½-delen farmaceutisk tjeck hvad fik pt. af medicin + generel vurdering 12 måneders follow up genindlægelser: 0,84* akutte besøg: 0,53* medicinrelaterede genindl.: 0,20* specielt for antihypertensiva - sedativa $230 billigere OBS meget veluddannede farmaceuter!! Gillespie U, Arch Intern Med 2009 *OR, signifikant

43 Specialistgennemgang af med. Irland, 225 plejehjemsagtige ptt. Randomisering til Alm. lægeligt tilsyn vs Geriatrisk specialist tilsyn Gennemgang v overlæge/ specialist Journal gennemgang v. multidisciplinært-team Brug af div. redskaber Medicin antal: Specialister 11,64 ->11,09 (p=0,213) Ikke reduktion i død eller hospitalsindlæggelse Dyrt!! Pope P, A&A 2011

44 START / STOPP STOPP: potentielle fejl 65 stk. loop diuretika til ankel ødemer START: potentielle udeladelser 22 stk. warfarin til AFLI ordnet efter organ-system konsensus opnået via en gruppe experter delfiproces. O Mahony D, Eur Ger Med 2010 ny udgave forventes > fordanskes muligvis senere i en elektronisk version

45 Seponering går det? 124 amb. ældre ptt., USA geriatrisk retrospektiv gennemgang: sep. medicin adverse events < 4 mdr. efter 238 med. stoppet 72 events v. 38 ptt. (CNS 13%, 51%) dvs. 74% stoppet m. Graves T, Arch Intern Med % opblussen af grundsygdom 36% => indlæg. el. skadestue SUCCES!!

46 Medicingennemggang Seponering Region Sjælland, ældrecentre. Prak. læge, sygeplej., konsulent, farmaceut fra regionens lægemiddelenhed. Gennemgang af medicin 34 beboere -> 76% forslag til ændring ca. ½-delen seponering ½ år senere: 30 af 50 forslag var lykkedes (60%) Sys. med.-gennemgang på ældrecenter, Regions Sælland

47 Comprehensive Geriatric Assessment effekt på med. I Alle pt., Ger. afd. G, OUH ej døde, genindlæggelse el. amb. pt pt. Data: OPED, OUHPED

48 Comprehensive Geriatric Assessment effekt på med. II Under indlæggelse: patients were using an average of 8.2 drugs of these, an average of 0.8 drug was discontinued or switched* during hospitalization, equaling 10% of patients' drugs a mean of 1.7 new drugs per patient were initiated patients using more than 8 drugs had more changes of medicine 1.0 vs.0.4 (significant) Switched :Switch was a change of the active ingredient (ATC code 4th or 5th level) within the same pharmacological subgroup (within 3th ATC code level)

49 Most discontinued drugs: NSAID 64.5% Adrenergics 50.0% Sex hormones 34.4% ACE-inhib. 32.3% Thiazides 31.1% Most switched drugs: Opioids 8.6% Antipsychotics 8.0 Most initiated drugs: PPI 315 patients Opiods 319 patients

50 After discharge: 62.1% of switched or discontinued drugs were restarted in primary care 37.8% of newly initiated drugs were continued in primary care patients using >5 drugs continued 50.3% of initiated drugs vs. 33.3% for >8 drugs The Influence of Comprehensive Geriatric Assessment on Drug Therapy in Elderly Patients. A Longitudinal Register Study of the Continuation Across Primary and Secondary Care. Michael Due Larsen 1, Jens-Ulrik Rosholm 2, Jesper Hallas, in prep.

51 Agenda hvad ved vi om ældre og medicin? problemer ved ældes brug af medicin medicingennemgang hvad får pt. af medicin? - farmakonomhjælp værktøjer til med.-gennemgang seponering nytter vores gerninger noget? take-home-message

52 Lægemiddel-sygdomsinteraktioner Rosholm og Skjelbo Basal og Klin. farmakologi, 2013 Sygdom Lægemiddel Mulig effekt Faldtendens Demens.. Benzodiazepiner Antipsykotika Antihypertensiva Benzodiazepiner Levodopa Antikolinergika Antipsykotika Øget risiko for fald og frakturer Konfusion, delir Øget risiko for død. Arytmi Tricykliske antidepressiva Blok, proarytmier, QT-ændringer Arteriel hypertension NSAID Øget blodtryk Ortostatisk blodtryksfald Antipsykotika Antihypertensiva Diuretika Levodopa Svimmelhed, fald, synkope Parkinson Antipsykotika Forværring af symptomer Ulcussygdom NSAID Acetylsalicylsyre Øvre GI-blødning Kronisk nyreinsufficiens Prostatahypertrofi Blødningsforstyrrelser NSAID Aminoglykosider Kontraststoffer Antikolinergika Alfa-agonister NSAID Acetylsalicylsyre Clopidogrel Dipyridamol Akut nyresvigt Urinretention Blødningsrisiko pga. inhibering af trombocytter

53 Vanskelige lægemidler hos ældre Ny udg. Med. Komp. Damsgård et al Lægemidler Eksempel Mulig effekt / bivirkning Afhængige af nyrerne for ekskretion digoxin metformin morfin Psykofarmaka benzodiazepin kognitivt svigt fald Antikolinergika Antihypertensiva antiemetika midler mod overaktiv blære betablokker thiazid intoksikation/overdosering pga. aldersbetinget nyrefunktionsnedsættelse antikolinerg effekt med konfusion ortostatisk hypotension NSAID kombinationer af alfa- og betablokker eller calciumantagonist og betablokker brufen cox 1 og 2 hæmmere specielt øvre, men også nedre gastrointestinal blødning væskeretention og kardiale bivirkninger AK-behandling marcoumar, marevan beskeden risiko for intrakraniel blødning ved hovedtraumer i forbindelse med fald generel blødningsrisiko pga. dårlig compliance og vanskelighed ved at håndtere

54 Lægmiddel Bemærkning Antitrombotika/AK-behandling AK-behandling pga. en ganske vist beskeden risiko for intrakraniel blødning ved hovedtraumer i forb. m. fald, men også en generel blødningsrisiko pga. dårlig compliance og vanskelighed ved at håndtere behandlingen korrekt NSAID Immunosuppresiva Antidiabetika Psykofarmaka Antikolinergika Antihypertensiva og anden blodtrykssænkende medicin Digoxin Antibakterielle Thiazider Thyroidea-terapi NSAID bla. pga. øget risiko for gastrointestinal blødning Prednisolon: Osteoporose, diabetes, hypertention osv. Generelt mange bivirkninger Hypoglykæmi Obs metformin v. nedsat nyrefunktion Kan ikke alene give reduceret kognitiv funktion, specielt benzodiazepiner, men også øget risiko for fald Både som antispasmotika og som lægemidler mod overaktiv blære - kan give konfusion Ortostatisk hypotention Hjertearytmi, generelt påvirket almentilstand Hyponatriæmi OBS: Thiazid gemt i div. kombinationspræparater. I flg. indberetninger kvalme og div. andre Lægemidler, som bør give anledning til skærpet opmærksomhed i forhold til bivirkninger. Rosholm JU. Nyt Om Bivirkninger #4 Årgang april 2012

55 Hvordan kan man reducere forekomsten af bivirkninger hos ældre vurder patient ikke blot ud fra alder, men også ud fra funktionsniveau (nedsat organgfunktion) skaf overblik over hvilken medicin patienten får overvej om patientens symptomer kunne være en bivirkning overvej inden behandlingsstart om der kan opstå en bivirkning i givet fald overvej alternativer (anden medicin ingen medicin) doser efter princippet: start low go slow husk bivirkninger kan også komme efter mange års behandling anvend redskaber til gennemgang af ældres medicin VIGTIGST: PASSER MEDICINEN NU TIL PATIENTEN OG OMVENDT!! Rosholm JU. Nyt Om Bivirkninger #4 Årgang april 2012

56 Take home message Det videnskabelige grundlag for lægemiddelbehandling medicingennemgang er ikke solidt! Medicinen bør gennemgås ved enhver kontakt med patienten værktøjer kan bruges som støtte Det vigtigste er at undre sig!

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013

Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 + = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium

Læs mere

Gennemgang af medicin

Gennemgang af medicin Gennemgang af medicin Hvordan skal man kunne nå det i den travle hverdag? Ja, men hvis ikke nogen begynder, så sker der ikke noget Vil ofte være en af de mest nyttige ting, vi kan gøre for de ældre!! Baggrund

Læs mere

Den gamle patient Geriatri. Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Geriatrisk afd., OUH

Den gamle patient Geriatri. Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Geriatrisk afd., OUH Den gamle patient Geriatri Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, ph.d. Geriatrisk afd., OUH Hvornår er man gammel? hvor kommer aldersgrænser fra? jo ældre man er, jo mindre siger alderen noget om, hvor gammel man

Læs mere

Polyfarmaci og multisygdom

Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling Polyfarmaci og multisygdom Klinisk Farmakologisk Afdeling, BFH Mikkel Christensen og Lene Ørskov Reuther Navn (Sidehoved/fod) 1 Dagen i dag - Generelle forhold forhold- tour

Læs mere

Medicinering af ældre Smerter hos ældre Fald hos ældre Jens-Ulrik Rosholm

Medicinering af ældre Smerter hos ældre Fald hos ældre Jens-Ulrik Rosholm Medicinering af ældre Smerter hos ældre Fald hos ældre Jens-Ulrik Rosholm 2 Agenda Medicinering af ældre hvad sker der? praktiske håndgreb Smerter hos ældre smerter hos demente vurdering af smerte betragtninger

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Rationel farmakoterapi

Rationel farmakoterapi Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse

Læs mere

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten

Læs mere

The IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly

The IRF-list. A screening tool for irrational use of medication in the elderly The IRF-list A screening tool for irrational use of medication in the elderly Dorte Glintborg, cand.pharm, dip. clin.pharm. Danish Institute for Rational Pharmacotherapy Drugs where the indication should

Læs mere

Polyfarmaci hos ældre

Polyfarmaci hos ældre Læs om erfaringer med at gennemgå medicinkortene på patienter over 80 år i en praksis. Formålet med gennemgangen var at få et overblik over, hvor meget og hvilke slags medicin patienterne får, og om der

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger

Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Den komplekse, multimedicinerede patient i den kliniske hverdag: Udfordringer og mulige løsninger Institut for Rationel Farmakoterapi 8.2.2017 Eckart Pressel Case Gerda, 96 år-fih, har ligget på gulvet

Læs mere

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Særlige bivirkninger hos ældre Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning Fysiologiske forandringer hos ældre: Den ældre population er mere heterogen end

Læs mere

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Hensigtsmæssig polyfarmaci Hensigtsmæssig polyfarmaci En værktøjskasse Inspiration til systematisk medicingennemgang i almen praksis Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Indholdsfortegnelse Forord 4 Hvad er polyfarmaci?

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.

Læs mere

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet

Læs mere

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Kursus i medicingennemgang

Kursus i medicingennemgang Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN

INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN Farmaceut Karina P. Kibsdal 1. nov. 2018 Agenda Interaktioner generelt Metabolisering via cytochrom P-450 Antikolinerg score QT-forlængende lægemidler

Læs mere

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions

Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Medicinsk behandling af depression hos demente

Medicinsk behandling af depression hos demente Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Ældre medicinske patienters værdighed

Ældre medicinske patienters værdighed Ældre medicinske patienters værdighed Værdighed hvad er det? Danske Ældreråd Konference 25. april 2017 Nyborg Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: [email protected]

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed Læringsseminar d. 29/9: Parathed, modenhed og medarbejderinvolvering Program: Udvikling

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Er man færdig når man er firs?

Er man færdig når man er firs? Er man færdig når man er firs? Karen Andersen-Ranberg, PhD Overlæge, Geriatrisk afd., Odense Universitetshospital Lektor, Dansk Center for Aldringsforskning, SDU De kommende årtiers udfordring 700.000

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Polyfarmaci og interaktioner Medicingennemgang

Polyfarmaci og interaktioner Medicingennemgang Polyfarmaci og interaktioner Medicingennemgang Hvad er polyfarmaci? Er polyfarmaci et reelt eller et medieskabt problem? Hvordan kan vi minimere risikoen for polyfarmaci-skabte problemer? Medicingennemgang

Læs mere

Observation af smerter hos patienter med demens

Observation af smerter hos patienter med demens Observation af smerter hos patienter med demens, læge Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Definition af smerte "Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, forbundet med aktuel

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Patientsikkerhedspakke

Patientsikkerhedspakke Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Kursus i medicingennemgang

Kursus i medicingennemgang Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre

Læs mere

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009

Polyfarmaci i almen praksis. Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 2009 Polyfarmaci i almen praksis Pilotprojekt i Region Sjælland 4. kvartal 9 Polyfarmaci i almen praksis Udgivet af: Forfattere: Layout: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Læs mere

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne

Historisk. Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Behandlingsvejledning vedr. specifik medicinsk behandling af pulmonal arteriel hypertension (PAH) hos voksne Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet [email protected] Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold

Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF

Læs mere

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet 2007 Tidlig opsporing af demens i AP 2010 Tidlig opsporing af demens 2015 i almen praksis Altid fokus på kognitive svigt

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams

Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Tværfaglige, tværsektorielle geriatriske teams Ellen Holm, lektor og specialeansvarlig overlæge for geriatri, Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Oplæg ved DSS møde, 8.6,2017 Behandlingskæden

Læs mere

Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.

Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10

Læs mere

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Ernæringsopfølgning efter udskrivelse til den underernærede geriatriske patient Jette Lindegaard Pedersen Temadag Region Syddanmark 15. november 2017 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand Appetit Kostindtag

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE AKUTTE MEDICINSKE PATIENT. SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORGRÆNSER Hvem er vi i Hospital Hjemme (HH) Anette Tanderup, projektlæge, ph.d.-studerende Hannah C Schmidt/Gunilla

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

29/10/15 KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING CASE FRA PATIENTOMBUDDET INTERESSEKONFLIKTER. Ingen

29/10/15 KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING CASE FRA PATIENTOMBUDDET INTERESSEKONFLIKTER. Ingen KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg Universitetshospital INTERESSEKONFLIKTER Ingen CASE FRA PATIENTOMBUDDET 86 årig

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum

Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Lægemidler og patientsikkerhed - et bud fra Infomatum Hvem er vi? 2004 Dansk Lægemiddel Information A/S og Den Almindelige Danske Lægeforening opretter Infomatum A/S Selskabets formål: indsamle, bearbejde

Læs mere

Medicingennemgang i praksis

Medicingennemgang i praksis Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering

Læs mere

Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer

Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015

Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 Baggrund og evidens Medicinpakken Baggrund og evidens Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Medicinpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere