Årsplan i dansk i 7. klasse KKF,

Transkript

1 Årsplan i dansk i 7. klasse KKF, Underviser: Susan Højgaard Jensen Årsplanen er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for danskfaget herunder trinmål og fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder: Det talte sprog (lytte og tale) Det skrevne sprog (læse og skrive) Sprog, litteratur og kommunikation Fagets CKF er er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af danskundervisningen, således at eleverne kan: Forstå og udtrykke sig sikkert og varieret, samt eksperimentere med og argumentere om sprog, tekster og andre udtryksformer. Tilegne sig kundskaber om dansk sprog, tekster og andre udtryksformer i forskellige kommunikationssituationer og i trykte, elektroniske og andre medier. Opnå kundskaber om samspillet mellem udtryk og indhold, mellem sprog og tekster og om kommunikation. Opleve og forstå, at sproget, teksterne og de andre udtryksformer har betydning for den personlige, sociale og kulturelle identitet. I dansk arbejder vi tematisk med forskellige danskfaglige emner, skriftligt og mundtligt, derfor er årsplanen inddelt i uger. Det kan være, at vi i løbet af året bytter rundt på nogle temaer, hvis det i praksis viser sig at passe bedre. Undervisningen differentieres ikke i forhold til de valgte temaer, men i forhold til den enkelte elevs faglige forudsætninger. Det vil sige, at der differentieres i stillede opgaver og i forhold til de krav, vi forventer til løsning af disse. Særligt fokus i danskundervisningen i dette skoleår: Mundtlig dansk I mundtlig dansk arbejder vi med det flerstemmigt klasserum. Hver elev har en vigtig stemme og kan bidrage til fællesskabet og den fælles læring. Særligt i analysearbejdet af litteratur skal eleverne samtale om litteraturen på klassen og i grupper. Dette kræver, at man er i stand til at lytte til, hvad andre har på hjertet, samt at man tør udtrykke sig. Dette vil vi bl.a. øve os i gennem logbogskrivning.

2 Skriftligt dansk I skriftlig dansk arbejder vi med procesorienteret skrivning. Det vil bl.a. sige, at eleverne afleverer deres skriftlige afleveringer i dansk i to omgange. De vil ofte få mulighed for at påbegynde deres stilarbejde i dansklektionerne. Den respons eleverne får efter første udkast, kan de integrere i stilen inden den afleveres til den endelige aflevering. Eleverne skal også lære at give hinanden respons. Eleverne skal medbringe et USB-stik, hvor de kan gemme deres skriftlige arbejde, og både skrive hjemme og i undervisningen. Vi har diktat i klassen hver fjortende dag (hver anden mandag). Vi arbejder med Stavevejen ud fra eleverne individuelle staveniveau. Der arbejdes endvidere med forskellig kreative tilgange til retstavning med udgangspunkt i læringsstile. Læsning I løbet af skoleåret skal eleverne have et kursus i faglig læsning. Dette er ikke placeret i årsplanen endnu, men lægges ind i de faglige fordybelsesuger. Eleverne skal medbringe en frilæsningsbog hver mandag til læsetimen. Det er vigtigt, at de også læser derhjemme. Helt optimalt minutter om dagen. Evaluering Vi afslutter hvert forløb med, at eleverne skriver i deres logbog. Eleverne evaluerer undervisningsforløbene, sætter læringsmål og forholder sig refleksivt til deres læringsprocesser. Fokus i dansklektionerne: Mandag Tirsdag Onsdag Retstavning Læsning Tema / mundtlig og skriftlig dansk Tema/ mundtlig og skriftlig dansk Tema/ mundtlig og skriftlig dansk Tema/ Mundtlig og skriftlig dansk

3 Uge 34-39: Sagprosa Skriv en avis Blive fortrolig med avisen som genre og være i stand til at analysere og vurdere nyhedsartiklen og portrætinterviewet. Kende nyhedskriterierne og anvende dem i en nyhedsartikel. Have overblik over de forskellige nyhedsmedier. Give og modtage respons og arbejde procesorienteret med artikler. Få indblik i det journalistiske sprog og arbejdsmetoder. Vi sætter fokus på nyhedsformidling og særligt nyhedsartiklen. Eleverne analyserer og vurderer artikler, men skriver også selv nyhedsartikler. Vi sætter fokus på nyhedskriterierne og arbejder især med vinkling af artiklen og den gode historie. Eleverne introduceres til kildekritik og arbejder med sproglige virkemidler, og hvordan man i sagprosa også kan anvende berettermodellen (faktion). Vi tager udgangspunkt i Mens du skriver 4 og Mediehåndbogen for folkeskolen. Uge 36: Fordybelseuge 1: Mandag-tirsdag dansk og onsdag-fredag Minilejr i Kulhuse. Uge 40-45: Genren noveller - Kende novellegenrens karakteristika. - Gøre rede for kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt budskab i novellerne (blive mere fortrolig med analyseniveauerne). - Kunne perspektivere novellernes tematikker. - Få indblik i Martha Christensens forfatterskab. - Skrive noveller og få kendskab til novellens skelet. I dette forkøb arbejder vi med novellegenren. Eleverne skal blive fortrolige med genren og læse og analysere dansk noveller. Vi arbejder med kreative tilgange til analyse- og fortolkningsarbejdet og arbejder også med meddigtning. Vi tager udgangspunkt i novelleanalogien, Novelleveje for 7. klasse og læser enkelte noveller udgivet af Dansklærerforeningen skrevet af dansk teenagere. Eleverne introduceres også kort til Martha Christensens forfatterskab.

4 Uge 42: Efterårsferie Uge 46: F-uge 2 (Faglig fordybelse) I denne uge har 7. klasse om innovation og entrepenørskab. UU-vejleder Karina Meinike er med som underviser 3 dage i løbet af ugen, og vi besøger UU-vejledningen i Københavns Kommune om mandagen, hvor eleverne skal høre oplæg om innovation mv. Forløbet er tværfagligt (geografi, biologi og dansk) og vil overordnet handle om Global opvarmning. Eleverne får til opgave gennem kreativ kommunikation at oplyse KKF s elever og medarbejdere om nedsættelse af CO2. Uge 47-51: Science Fiction - Kende genren science fiktion samt genrens historiske udvikling. - Blive fortrolig med analyseniveauerne. - Kunne perspektivere tematikker og budskab til aktuelle og fremtidige problemstillinger. - Diskutere forestillinger om nær og fjern fremtid. Vi tager udgangspunkt i Mens du skriver 4 kapitel om science fiktion. Kapitlet lægger op til genreforståelse (analyse og fortolkning) og sætter fokus på skriveprocessen. Eleverne læser samtidig selvvalgte science fiktion bøger (emnekasser fra CVU står i klassen i denne periode). Vi sætter særligt fokus på genrens diskussion af samfundsmæssige problematikker aktuelle som fremtidige scenarier. Vi ser også på de fantastiske eller mystiske elementer, der er udpræget for genren. Uge 52: Juleferie Uge 2-6: Gys, gru og rammersjang (herunder gyser- og krimigenren og folkeviser og folkeeventyr) - Kende til gyser- og krimigenren, folkeviser og folkeeventyr (perspektiverende og litteraturhistorisk tilgang) - Have fornemmelse for genrernes psykologiske tilgange og virkemidler (angst, det ubevidste/bevidste/ symboler mv.). - Fornemme, hvordan en tekst kan vægge gru og spænding (berettermodellen opbyggelsen af konflikt og klimaks).

5 - Øve højtoplæsning og fortællerteknikker (fortælle egne opdigtede hårrejsende historier). Vi tager udgangspunkt i undervisningsmaterialet Højt hår og diverse materialer om folkeeventyr og folkeviser. Forløbet har en litteraturhistorisk vinkel, men tager udgangspunkt i netop de fællestræk, de valgte genrer bygger på. Vi sætter særligt fokus på fortællingens opbygning og virkemidler og skaber et (u)hyggeligt rum for højtlæsning og genfortællinger af hårrejsende historier i klassen. Vi arbejder med skriveøvelser og fortælleteknikker, og eleverne skal også skrive deres egen fortællinger inden for genrerne. Som afslutning på forløbet skal eleverne fortælle historier for de mindre elever på KKF. Vi arbejder endvidere med lydoptagelser og lyd og virkemidlers betydning. Uge 7: Vinterferie Uge : Maleri- og billedanalyse og trykte reklamer - Blive fortrolig med billedanalyse herunder farvelære, maleriets komposition og maleriets genre (fx abstrakte og naturalistiske motiver). - Få fornemmelse af forskellige kunstneriske perioders betydning i kunsthistorien: Impressionisme og ekspressionisme. - Kende til udvalgte skandinaviske kunstnere. - Kende til genren trykte reklamer (komposition, undergenre, farvevalg, virkemidler mv.). I dette forløb arbejder vi med visuelle udtryk. Hver dag bliver vi bombarderet med billeder, både digitale og trykte billeder. Eleverne skal derfor lære at se på billeder og reflektere over fx indhold, komposition, farvevalg, genre og virkemidler. Eleverne præsenteres for forskellige malerier fra forskellige kunstneriske perioder og forskellige trykte reklamer. Eleverne udarbejder også deres egen reklamer, hvor de anvender den teori, som vi har arbejdet med i dette forløb. Som afslutning på forløbet besøger vi Statens Museum for kunst. Uge 11-12: Fordybelsesuge 3+4 (praktisk musisk forløb)

6 Disse uger er afsat til to ugers fælles fordybelsesuger på KKF, hvor de praktisk musiske fag er i centrum. Det hører I mere om, når vi nærmer os datoen. Uge 15: Påskeferie Uge 19-22: Lyrik - Eksperimentere med sproget, læse, analysere og fortolke andres udtryk. - Udvikle deres personlige skriftlige udtryk og anvende sproglige virkemidler til at underbygge deres personlige udtryk. - Opnå kendskab til genren igennem analyse, fortolkning af digte samt ved selv at skrive digte. - Øve sig i få respons på andre tekster og modtage respons på egne tekster. I dette forløb har vi fokus på genren lyrik. Vi læser forskellige digte i denne periode og får herved en inspiration til selv at skrive. Vi kigger særligt på, hvorledes forfattere bruger de sproglige virkemidler. Eleverne bliver herved opmærksomme på, hvad der specielt kendetegner den poetiske genre og bliver introduceret for danske digtere, der har noget på hjertet. Løbende med analysearbejdet skriver vi digte ud fra forskellige øvelser, hvor sanserne aktiveres. Igennem forskellige opgaver kan eleverne erfare, hvordan man kan bruge sproget til at udtrykke følelser og stemninger samt eksperimentere med de sproglige udtryk. Vi arbejder desuden med oplæsning af digte. Til slut i forløb vil vi lave en digtsamling, hvor hver elev har udvalgt deres bedste digte. Foruden digtsamlingen vil eleverne blive stillet en skriftlig opgave, hvor de skal analysere og fortolke et digt. Uge 22-26: Reklamefilm Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og - Få indblik i reklamefilmens opbygning og virkemidler (herunder målgrupper og sendeflader). - Få viden om reklamekampagner og forskellige kommunikations- og appelformer. - Repetere viden om billed- og reklameanalyse. - Lave ideskitser og drejebog for en tv-reklame (herunder bestemme produkt, målgruppe, virkemidler, genre, fortælling mv.) og filme reklamefilmen i grupper.

7 - Kende til filmens virkemidler (bl.a. lyd, lys, overgange og klipning mv.) Som introduktion til forløbet ser vi forskellige reklameblokke fra TV2. Eleverne udvælger reklamer, som de analyserer i grupper og i fællesskab. Efterfølgende skal eleverne vælge et produkt, som de vil lave en reklamefilm over. Eleverne skal arbejde i grupper og lave en drejebog over en kort reklamefilm + filmens virkemidler (antal scener, klip, kameravinkel mv.). Som afslutning på forløbet ser vi gruppernes reklamefilm og grupperne får respons. Torsdag den 25. juni 2009: Klasselærerdag Fredag den 26. juni 2009: Sommerferieafslutning