vordingborg.dk Udviklingsplan GÅSETÅRNSKOLEN
|
|
- Dorte Andreasen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 vordingborg.dk Udviklingsplan GÅSETÅRNSKOLEN
2 Vordingborg Kommune Østerbro Præstø Gåsetårnskolen Udgivet af Vordingborg Kommune 2017 Udarbejdet af: Klaus da Cunha, konst. skoleleder.
3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORMÅL OG VEJLEDNING MÅL EFFEKTER ANDRE INDSATSER
4 FORMÅL OG VEJLEDNING Skolerne skal udarbejde lokale udviklingsplaner på skole- og afdelingsniveau, som opfølgning på strategiplanen for skolevæsenet Udviklingsplanen gælder for et skoleår af gangen og skal beskrive, hvordan skolen arbejder med de strategiske målsætninger. Udviklingsplanen skal sikre, at skolen gennemfører en tydelig evaluering af indsatserne og følger løbende op på effektmålene, der er knyttet op på de strategiske målsætninger i strategiplanen. Der er et opstartsmøde i marts måned hvor skolerne, i samarbejde med Afdeling for Skoler, udarbejder udviklingsplanen. Forud for dette møde, indhenter Afdeling for Skoler alle data for de 14 effektmål. Skolens ledelse udarbejder en status for de tre målsætninger og sørger for involvering af de relevante fora på skolen, så der skabes retning for indsatserne og gennemsigtighed og tydelighed i kravene til arbejdet med strategiplan og udviklingsplan på medarbejderplan. Der er tre årlige opfølgningsmøder mellem skolechefen og skoleledelsen på alle skoler, samt løbende dialog med skolelederen 1-2 gange om måneden. Skolechefen præsenterer udviklingsplanerne for alle skoler, på Børn-, Unge- og Familieudvalgets møder to gange årligt, i maj og november måned. Derudover afrapporterer Afdeling for Skoler på effektmålene. I afsnit 1 skal skolen beskrive arbejdet med de 10 strategiske målsætninger i forhold til de tre politiske mål: Synlig læring for alle elever Gode læringsmiljøer for alle elever Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere, samt i overgangene I afsnit 2 skal skolen beskrive status for effektmål fra strategien på skole- og afdelingsniveau. I afsnit 3 beskrives andre indsatser, som er aftalt mellem skoleleder og skolechef. Gåsetårnskolens beskrivelse af processen: (Se vedhæftede procesplan) Som det fremgår af bilaget til sidst i dette dokument, har alle medarbejdere været involveret i processen med at udarbejde dette dokument. Det har været vigtigt for Gåsetårnskolens ledelse at have en høj grad af inddragelse af medarbejderne i arbejdet med udviklingsplanerne, da vi har en fælles opgave om at nå de politisk opstillede mål. Mvh. Klaus da Cunha Konst. skoleleder 4
5 1. MÅL Beskriv, hvordan skolen arbejder med de strategiske målsætninger i Vordingborg Kommunes strategiplan på skoleområdet i : 1. SYNLIG LÆRING FOR ALLE ELEVER Alle elever kender egne læringsmål, kan tale om egen læring og er medproducenter af egne læreprocesser Tidsplan: Skoleåret 2017/18 Ansvarlig: Alle afdelingsledere Anne Winther Mortensen og Bettina Andreasen - Alle elever på Gåsetårnskolen oplever, at timen starter med, at målene blive synliggjort. Eleverne ser det ofte ved synliggørelse af mål på eksempelvis tavlen, minuddannelse, via smartboard eller små sedler på elevernes borde. - Alle elever på Gåsetårnskolen kender fælles mål for undervisningen i alle fag. - Nogle elever har egne læringsmål i nogle fag og taler om deres egen læring og progression med læreren/pædagogen. - Nogle elever oplever undervisning bygget op med taksonomiske mål differentieret i ex. tre niveauer. - Vi vil derfor have øget fokus på, at alle elever på Gåsetårnskolen kender og kan tale om egne læringsmål i alle fag. - Vi vil have fokus på, at alle elever oplever differentieret undervisning i form af taksonomiske faglige, sociale og personlige mål. - Vi ønsker at fremme arbejdet med feedback og feedforward gennem summativ og formativ evaluering. - Vores Vejlederforum, PLC og ressourcepersoner vil arbejde tæt på praksis og understøtte faseteam, fagteam og klasseteam i arbejdet med feedback/feed forward. Metoden til dette er Løsningsfokuserede samtaler. - Ledelsen vil spørge ind til elevernes individuelle mål og til, hvordan klasseteamet arbejder med feedforward ved Klasseforum-samtalen - Oplæg om klasserumsledelse, relations-, ledelses-og didaktisk kompetence for personalet på Gåsetårnskolen i starten af skoleåret vedr. feedback og feedforward. Ledelsen vil derefter være tæt på teamarbejdet og sikrer, at der udvikles en læringskultur, der er synlig for eleverne. Succesindikatorer Hvilke effektmål - Afdelingslederne er tæt på og er i dialog med medarbejderne om indsatserne, og de har observationer tre gange om året i alle klasser. - Medarbejderne samarbejder om elevernes progression og mål for læring. - Eleverne taler med hinanden om, hvad de har lært og hjælper hinanden med at nå deres læringsmål. 7, 8, 9, 11, 12 og 13 Alle undervisere er organiserede i teams, hvor kerneopgaven er sammen at tilrettelægge undervisning med fokus på alle elevers faglige, sociale og personlige fremskridt Ansvarlig: skoleleder, afdelingsledere, teamkoordinatorer, VF-personer i Tidsplan: Apr. 17 til dec. 17 forhold til fagudvalgene Vi har en teamstruktur omkring en fase indskoling og mellemtrin på de fire afdelinger samt pt. to store team omkring vores udskoling med hver 9 klasser. Der arbejdes i mindre team omkring den enkelte klasse ledelsen indkalder dette team til Klasseforum tre gange om året. Nogle af møderne holdes årgangsvis. Vi har fagudvalg i dansk, engelsk og matematik fokus på overgange mellem skolens faser, fælles indsats på hele skolen vedr. læse- og forståelsesstrategier i dansk og matematik. 5
6 Der laves teamsparring for nydannede team på 1., 4. og 7. årgang (første gang i 16/17), hvor omdrejningspunktet er videndeling og fælles refleksion over klassen og samarbejdet i teamet. Arbejdet med trivselsmålingen har vist, at mange medarbejdere har behov for mere struktur og indhold med mening i forhold til teammøder og andre møder. Vi vil have fokus på arbejdet i det nære team klasseteam/årgangsteam for at skabe bedst mulige vilkår og rammer for at mødes. - Til lærer/pædagogsamarbejdet og fælles forberedelse er der skemalagt en time om ugen for alle klasseteam - Vores faste mødedag (tirsdag) vil hovedsageligt være til rådighed for lærersamarbejdet. - Ny teamstruktur i udskolingen tre team med hver seks klasser. - Der holdes fast i tre årlige Klasseforum - Fagudvalg i dansk, engelsk og matematik der holdes fem møder, hvoraf de to møder bruges til videndeling i faserne. Disse holdes på den faste mødedag. Fagudvalgene skal fortsat have fokus på overgange og fælles indsatser for hele eller dele af skolen. - Mødeledelse og facilitering af møder gøres til et indsats for alle medarbejdere på skolen. - Der introduceres et værktøj, løsningsfokuserede samtaler for alle, ligesom der udvikles en god skabelon til det effektive møde. - Der holdes fast i teamsparring for nydannede team fokus på teamets samarbejde og klassens trivsel/opstart på 1., 4. og 7. årgang. Succesindikatorer - Ledelsen ser og hører, at teamene lykkes med løsningsfokuserede samtaler og facilitering af deres møder i forhold til at styrke alle børns faglige, sociale og personlige progression. - Medarbejderne oplever meningsfyldte samarbejde omkring data af faglig, social og personlig progression. - Eleverne oplever, tydelige voksne i en tydelig skolekultur om at løfte alle børns faglige, sociale og personlige progression. - Bedre resultater i NT, andre tests, afgangsprøverne samt elev-trivselsmålingen. Hvilke effektmål 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11 Alle skoler anvender den digitale læringsplatform som redskab til planlægning og evaluering af undervisningen, og som dialogværktøj mellem skole og hjem Ansvarlig: Afdelingsledere og teamkoordinatorer Tidsplan: apr. 17 til okt. 17 Nogle medarbejdere finder det vanskeligt at arbejde med Minuddannelse.dk det er meget forskelligt, hvorledes der arbejdes med læringsmål, forløb og feedback. Det betyder også, at arbejdet med elevplanen gøres vanskelig. Ledelsen anerkendte udfordringen og satte på et personalemøde ultimo januar en proces i gang, hvor alle team skulle lave aftaler om, hvorledes de ville arbejde med Minuddannelse.dk resten af dette skoleår. Frontløberne har desuden meldt behov tilbage i forhold til ekstra kursusforløb fra KOMPAS for medarbejderne. DG8 der er udarbejdet et læringsforløb med taksonomier til minuddannelse.dk - Der uddannes superbrugere til Minuddannelse.dk i løbet af perioden april-juni 2017 fra alle team, således at alle medarbejdere kan få hjælp til at arbejde med minuddannelse.dk - I fagudvalgene arbejdes der med en opdeling af fagenes forenklede mål. - Ledelsen udarbejder et spørgeskema til undersøgelse samarbejdet mellem skole og hjem i forhold til dialog og samarbejde omkring deres barns faglige, sociale og personlige udvikling. Baseline udarbejdes forår Evaluering via spørgeskema i foråret
7 Succesindikatorer Hvilke effektmål 14 - Ledelsen måler på bedre samarbejde via spørgeskema til forældrene - Medarbejderne anvender minuddannelse.dk til planlægning og evaluering af undervisningen. - Eleverne kender egne læringsmål gennem minuddannelse.dk 2. GODE LÆRINGSMILJØER FOR ALLE Alle elever mødes med forventninger om, at de kan noget, og at de har betydning i sig selv og i læringsfællesskabet Ansvarlig: Ledelsen og alle medarbejdere(i forhold til arbejdet med Tidsplan: skoleåret 2017/18 og videre eleverne) Gåsetårnskolens børnesyn er nu kendt for alle medarbejdere på alle afdelinger. Vi vil arbejde fremadrettet på at forankre børnesynet på alle afdelinger, i alle faser, alle team og som en del af alle de strategiske mål. Vi vil bygge bro mellem skole og hjem, ved også at forankre børnesynet og blive konkrete på, hvad det betyder for samarbejdet mellem skole og hjem. - Alle afdelinger arbejde med børnesynet: Team: o De enkelte team arbejder med børnesynet, så vi kommer frem til handling for, hvordan alle klasser kan arbejde aktivt med det fælles børnesyn. Det er teamkoordinatorer og afdelingsledere som sammen facilitere møderne og drøftelserne og sørger for, at der bliver gjort plads til: Low arausal, som handler om, hvordan vi som voksne møder det enkelte barn, som er i en vanskelig situation. Relation barn/voksen vi voksne bærer ansvaret for relationen til barnet - Mellemtrinet årgang bliver brugt mere aktivt i forhold til børn/klasser i indskolingen. Ex. legepatrulje, mediepatrulje og elev til elev-læring - Uddanne vores vikarer til at møde det enkelte barn i forhold til vores børnesyn. - I uge 32 bliver alle medarbejdere introduceret til metoden/værktøjet Løsningsfokuserede samtaler og får viden om Low arausal og principperne bag. Succesindikatorer - Ledelsen er gode til at hele tiden at bringe forventninger om et afstemt fælles børne- og læringssyn ind i alle drøftelser med medarbejdere og børn ledelsesmøder, temamøder, afdelingsmøder, PU-møder, MED-møder, Fagudvalgsmøder, Faseteammøder, skole- og dialogmøder etc. - Medarbejderne taler om barnet i en kontekst, struktureret med alle aspekter omkring barnet for at forstå dets muligheder (ex. ved at anvende løsningsfokuserede samtaler). Medarbejderne hjælper og støtter hinanden med hele tiden at være nysgerrige på barnets muligheder. - Eleverne kan se en mening med at gå i skole, har voksne omkring sig som hjælper dem med at lykkes. Eleverne ved, hvad de byder ind med i læringsfællesskaber, og hvad der skal til for at være en god makker. Hvilke effektmål 11, 12, 13 Alle undervisere er tydelige klasserumsledere, underviser ud fra didaktiske design og er stærke i relationen til eleverne Tidsplan: skoleåret 2017/18 og videre Ansvarlig: Ledelsen og alle medarbejdere(i forhold til arbejdet med eleverne) 7
8 De gyldne 8 er efterhånden godt gennemarbejdet af alle team på alle afdelinger. Alle team arbejder med dem, og de bruges til elevplaner, skole/hjem samtaler, klassekonferencer, uddannelsesparathedsvurderinger, indstillinger til U18-netværk og som en del af den daglige undervisning. Alle elever og forældre kender dem. Fokus på at få alle medarbejdere til at anvende DG8 og Børnesynet i al undervisning. - Alle medarbejdere arbejder med klasserumsledelse, didaktiske design. Det betyder, at vi arbejder med: o Start/midt og slut i alle fag klasseteam o Fælles metoder: CL-strukturer, makkerlæsning, sproglige mål etc. - Fra Vejlederforum og de lokale PLC er er ressourcepersoner understøttende i praksis til sparring, supervision og feedback for den enkelte medarbejder i forhold til klasserumsledelse, didaktisk design og relation. - Teamkoordinatorer uddannes til at facilitere og holde fokus på ledelse af læring i tæt samarbejde med afdelingslederne. Succesindikatorer - Ledelsen er insisterende på god klasserumsledelse, didaktiske designs og relation og spørger nysgerrigt ind til medarbejdernes praksis: o Tydelighed og struktur i undervisning o Feedback og formativ vurdering o Selvvurdering og elevforventninger - Medarbejderne viser respekt, empati, tolerance og interesse for eleverne. De er tydelige voksne, inddrager eleverne og sikrer, at der følges op og gives positive tilbagemeldinger på faglige, sociale og personlige arbejder. - Alle elever deltager i refleksion over egen og læringsfællesskabets læreprocesser og mødes hver dag med høje forventninger til, at de kan blive dygtigere. Alle elever deltager aktivt. Hvilke effektmål Nr. 8, 9, 11,12, 13 og 14 Alle skoler organiseres fleksibelt, så eleverne møder forskellige læringsmiljøer, hvor de kan udfolde sig og udfordres på deres potentialer Ansvarlig: Afdelingsleder, teamkoordinatorer og skemaplanlæggere Tidsplan: April 17 april 18 Succesindikatorer Vi har indkøbt et modul til fleksibel planlægning og uddannet alle vores skemaplanlæggere i brugen af det. Modulet kan holde styr på de flyttede og læste timer, således at det sikres, at klasserne får de timer, de har krav på i forhold til timefordelingsplanen. Foruden at kunne dække størstedelen af det kendte fravær, vil modulet kunne understøtte planlægningen af både tværfaglige og mere fleksible læringsmiljøer. - Alle afdelinger/team arbejder med Tabulex flesibel planlægning - Der laves workshops/møder for alle skemaplanlæggere fra april 17 og gennem skoleåret 2017/18 til videndeling og fælles kompetenceløft. - Teamkoordinatorer uddannes til at facilitere og holde fokus på ledelse af læring, herunder fleksibel organisering af læringsmiljøer, i tæt samarbejde med afdelingslederne. - Ledelsen er gode til at spørge ind til og understøtte teamets arbejde med gode læringsmiljøer og bidrager aktivt til gode løsninger - Medarbejderne er gode til at skabe gode læringsmiljøer for alle elever, er gode til at samarbejde om opgaven med de øvrige medarbejdere i teamet og inddrager gerne eleverne i disse drøftelser - Eleverne mødes med høje forventninger tilpasset den enkeltes forudsætninger i forskellige læringsmiljøer 8
9 Hvilke effektmål Nr. 8, 9, 11,12, 13 og MERE OG BEDRE SAMARBEJDE MED ELEVER; FORÆLDRE OG MEDARBEJDERE, SAMT I OVERGANGENE Alle elever er medskabere af undervisningen gennem dialog med undervisere om organisering og indhold Tidsplan: Skoleåret 2017/18 Ansvarlig: Skoleleder Succesindikatorer Vi har i dette skoleår et samarbejde med DSE vedr. elevinddragelse. Nogle klasser inddrager eleverne i undervisningen. Mediepatruljer på alle afdelinger, som arbejder med elev til elev læring. Vi skal arbejde meget mere med elevernes mulighed for at være medskabere af egen og klassens læring - Vi vil lave en proces med elevrådene på mellemtrinet og i udskolingen, hvor vi lytter ind i, hvorledes de gerne ser sig inddraget og involveret i deres læring. I august/september 2017 forventer vi at have en analyse og handleplan for: o o Elevernes ønsker i forhold til at være medskabere af undervisning Pejlemærker for hvordan medarbejderne omkring eleverne kan imødekomme disse ønsker - Ledelsen er gode til at hele tiden at bringe forventninger om et afstemt fælles børneog læringssyn, hvor medinddragelse af eleverne står højt, ind i alle drøftelser med medarbejdere og børn ledelsesmøder, temamøder, afdelingsmøder, PU-møder, MEDmøder, fagudvalgsmøder, fase-teammøder, skole- og dialogmøder etc. - Medarbejderne taler med eleverne om undervisningens indhold og organisering, og de hjælper og støtter hinanden med hele tiden at være nysgerrige på, hvordan denne dialog med eleverne kan gøre læringsfællesskaberne stærkere. Hvilke effektmål - Eleverne kan se en mening med at gå i skole og har voksne omkring sig som lytter og byder dem ind i fælles løsninger for, hvordan vi skaber bedst mulige betingelser for gode læringsfællesskaber for alle elever. Eleverne ved, hvad de byder ind med i dialogen og kan agere indenfor rammen af opstillede mål i alle fag. - 11, 12 og 13 Alle forældre er en aktiv ressource, gives indsigt i og indflydelse på deres barns skolegang og er aktivt deltagende i skolens udvikling Ansvarlig: Skoleleder afdelingsledere og teamkoordinatorer Tidsplan: Skoleåret 2017/18 Der gode samarbejder mellem skole og hjem, men der er også noget, vi som skole kan blive bedre til. Hvordan har vi et samarbejde/møde nu: - Forældremøder - Skole/hjemsamtaler - Skole- og dialogmøder - Evalueringsmøder for visiterede elever - Klasseråd med klasserådsforældre - Løbende dialog/møde mellem skole og hjem om konkrete udfordringer og tiltag - Skolefester og andre sociale arrangementer - Årlig kulturfest med fokus på bedre integration Gåsetårnskolen vil i skoleåret 2017/18 i tæt samarbejde med elever og forældre udvikle nye former for samarbejde mellem skole og hjem. - Alle team/afdelinger holder i starten af skoleåret et fælles forældremøde, hvor de præsenterer de nye initiativer/tiltag og drøfter deltagelsesmulighederne med forældrekredsen 9
10 Succesindikatorer - Skolelederen er gennem Pædagogisk Udvalg styrende for den samlede proces for hele Gåsetårnskolen og skal sikre, at alle afdelinger sætter særligt fokus på dette i det kommende skoleår. - Skolelederen skal sikre en tæt kobling til skolebestyrelsen, som kan være med til at motivere forældrene til en mere aktiv deltagelse i samarbejdet med skolen - Alle team/afdelinger udfærdiger en plan for deres nye initiativer/tiltag senest 8. august Skolebestyrelsen er en aktiv medspiller, som deltager i de fælles forældremøder på alle afdelinger - Ledelsen er involveret i deres afdelingsindsats og understøtter medarbejdernes arbejde med øget forældreinddragelse, ligesom de er aktive deltagere i de fælles forældremøder på deres afdeling - Medarbejderne er gode til at inddrage forældrene i skolens hverdag og er tydelige i kommunikationen omkring elevens faglige, sociale og personlige progression. Hvilke effektmål - Forældrene følger med i deres barns faglige, sociale og personlige progression og byder aktivt ind i meningsfulde sammenhænge Nr. 11, 12, 14 Alle medarbejdere er involveret i og har indflydelse på forandringer på skolen og er medskaber af skolens kultur Tidsplan: Skoleåret 2017/18 og videre Ansvarlig: Skoleleder og afdelingsledere (VF og PLC) - Udviklingsplanerne vil være omdrejningspunktet for udviklingsarbejde på Gåsetårnskolen. Alle medarbejdere har været med i processen i foråret 2017, og der er derfor et godt afsæt for mere og bedre medarbejderinvolvering og inddragelse. - Ledelse og medarbejdere er enige om, at Professionsaftalerne for DLF og BUPL begge understreger vigtigheden af dialogen parterne imellem, således at vi sammen kan arbejde henimod at nå de opstillede politiske mål for skolen. - Medarbejderne vil få mulighed for at vælge sig ind på områder, der har interesse, eller noget, man gerne vil blive dygtigere til. Brug de medarbejderressourcer, der er til rådighed. (ex. et katalog med emner, som medarbejdere kan vælge sig ind på klasserumsledelse, engelsk i indskolingen, den udvidede elevplan, multimodale tekster, ROS kuffert, bevægelse i undervisningen etc.) - Vi videreudvikler Gåsetårnskolens fælles kultur, ved blandt andet at afholde årlige sportsturneringer og temadage for årgangene, hvor gentagelse og traditioner giver trygge og genkendelige rammer for både elever, forældre og ansatte. - Fagudvalgene i dansk og matematik har evalueret dette skoleårs fællesindsats omkring læse- og forståelsesstrategier. Vi ønsker at fortsætte dette arbejde og vil de kommende to år arbejde med den sproglige dimension i alle fag for alle medarbejdere. - Der beskrives synligt formål og struktur for de igangværende indsatsområder som fx VF, PLC, fagudvalg og klasseforum. Succesindikatorer - Ledelsen er gode til at hele tiden at bringe forventninger om øget medarbejderinvolvering og medinddragelse ind i alle drøftelser med medarbejderne i teammøder, afdelingsmøder, PU-møder, MED-møder, fagudvalgsmøder, faseteammøder etc. - Medarbejderne oplever en større klarhed og gennemsigtighed i forhold til beslutningstagen og i dialogerne mellem ledelse og medarbejdere, og de byder aktiv ind i dialogerne - Eleverne møder voksne, som er engagerede i og omkring Gåsetårnskolens kultur og traditioner 10
11 Hvilke effektmål Nr. 11, 12 og 13 Alle skoler arbejder forpligtende og formaliseret med overgangen fra dagtilbud til skole, mellem skolens faser og fra udskoling til ungdomsuddannelse Tidsplan: August 2017 juni 2020 Ansvarlig: Skoleleder/viceskoleleder - afdelingslederne - Vi har brobygning fra børnehave til skoleklub/skolestart, indskoling til mellemtrin, mellemtrin til udskoling, (udskoling til ungdomsuddannelse/messe.) - Vi har arrangementer på tværs af årgangene i indskoling og mellemtrin min. en gang om året. - Vi arbejder med fælles vejledningsindsatser i dansk og matematik om læse - og forståelsesstrategier den røde tråd gennem fagenes faser samt fælles sprog omkring forventninger til hinanden - Vi har overleveringsmøder fra 0. kl. til 1. kl., 3. kl. til 4. kl. og 6. kl. til 7. kl. - Vi har teamsparring for alle nystartede team på 1.,4. og 7. klasse med fokus på det gode teamsamarbejde, DG8 og børnesyn - Vi har en særlig proces omkring klassedannelsen til 7. årgang. - Vi har et brobygningsforløb og besøg for alle 6. klasse eleverne i forhold til kommende 7. årgang - Vi har et særligt brobygningsforløb for visiterede elever til kommende 7. årgang - Vi fortsætter med vores nuværende fokus på overgange mellem skolens faser - Skoleleder tilbyder et møde til forældre til kommende skolestartere en til to måneder før deadline til indskrivning formålet er at skabe en god start for et kommende samarbejde og skabe tryghed for forældre og børn - Skoleleder og afdelingslederne for udskolingen indleder et formaliseret samarbejde med ledelserne på Vordingborg Gymnasium & HF samt ZBC. Succesindikatorer (tegn på at det virker) - Vi inviterer undervisere fra ungdomsuddannelserne til møde i fagudvalgene dansk, engelsk og matematik på det ene af de to faseopdelte fagudvalgsmøder med det formål at indgå i et mere formaliseret samarbejde de næste tre år - Ledelsen sikrer, at div. møder omkring overgange mv. er sat i skolens kalender/årshjul fra skoleårets start, at det prioriteres i forhold til faciliteringen ved møderne af dygtige tovholdere(vf-personer, PLC-ressourcepersoner og/eller afdelingsledere) - Medarbejderne kender ledelsens forventninger og arbejder derfor målrettet på at sikre eleverne de bedste forudsætninger for en god overgang ind i skole, mellem skolens faser og ud af skolen - Eleverne oplever, at de voksne er godt klædt på til at modtage dem i årgangene mellem skolens faser og bliver derfor mødt med tilpas høje forventninger tilpasset den enkeltes forudsætninger i forskellige læringsmiljøer Hvilke effektmål Nr. 1, 7, 11 og 12 11
12 2. EFFEKTER Der er 14 effektmål i udviklingsplanen, som skal være tydelige på skole- eller afdelingsniveau. Effektmål 1, 3, 4, 5, 6, 8, 9 og 10 beskrives på skoleniveau. Effektmål 2, 7,11, 12, 13, og 14 beskrives på afdelingsniveau. Data for effektmålene skrives ind herunder, enten som link eller tekst, så der kan beskrives indsatser eller handlinger. Afrapporteringsdelen er skoleafdelingens interne værktøj. EFFEKT DATA (2015/16) PÅ SKOLE/AFDELINGSNIVEAU INDSATSER/HANDLINGER AFRAPPORTERING BUF 1 Andelen af elever, der går i folkeskolen i Vordingborg Kommune stiger. 2 Resultaterne af sprogvurdering i 0. klasse ligger på landsgennemsnit i Andelen af elever i kommende bh.kl som er indskrevet i privatskole for kommende skoleår er 16%. Samlet set går 17,59 % af distriktets elever i privatskole pr Ørslev 4,28,3 Marienberg Kastrup Iselinge 4,2 9,4 6, ,7 Nationale ,5 79,2 84,4 0% 20% 40% 60% 80% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats generel indsats ikke placeret Vi har særlig opmærksomhed på Iselinge og Kastrup, så andelen af elever i den laveste gruppe falder. Vi bruger den viden, vi har fra børnehaverne, så den skal bruges til en skærpet indsats fra skoleårets start. 3 Andelen af elever, der aflægger prøve i alle fag stiger til 95%. 4 Karaktererne i alle prøvefag ligger som minimum på landsgennemsnittet, set i forhold til den enkelte skoles socioøkonomiske reference. 79,6 % Vi skal have større forventninger til elevernes deltagelse i prøverne. - 0,2 samlet gennemsnit Fag Fagdisciplin Forskel Dansk Læsning -0,4* Mundtlig -0,1* Retskrivning -0,8 Skriftlig -0,5 Vi har særligt fokus på prøveformerne og deres strukturer. Vi har ligeledes fokus på sproglige mål i alle fag i kommende to skoleår 12
13 5 Gennemsnit i karaktererne i dansk stiger løbende frem til år 2020 med udgangspunkt 5,6 i Gennemsnit i karaktererne i matematik stiger løbende frem til år 2020 med udgangspunkt 5,62 i Andelen af elever med gode resultater i de nationale test i dansk læsning og matematik stiger til landsgennemsnittet. 8 Andelen af uddannelsesparate elever i 8. klasse stiger frem til Andelen af uddannelsesparate elever i 9. klasse stiger frem til Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse eller en EUX stiger fra 23% i 2016 til 30% i Engelsk Mundtlig 0,6 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 0,3 Matematik Matematisk problemløsning -0,1* Matematiske færdigheder -0,9* 6,1 Forventet stigning til 6,5 i ,8 Forventet stigning til 6,4 i 2020 Skolen skal selv hente nyeste data i dette effektmål, som danner rammen for vores dialog om resultater på nationalt, kommunalt og skoleniveau. Dansk: Indsats på kommende 3. klasse Marienberg og Ørslev. Turbohold for middelgruppen i dansk på alle årgange Turbohold for middelgruppen i matematik på alle årgange. 57, 3 % 60% i % i % i % i 2020 Ikke UPV: 43% 60% i % i % i % i % (Kommunalt måletal efter 10.kl) Her skal skolen beskrive hvordan der arbejdes målrettet med at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Udskolingen skal arbejde målrettet med denne pind 11 Andelen af elever, der svarer i den bedste kategori, i alle fire spørgsmål, i den nationale elevtrivselsmåling stiger med 10%. Kastrup Marienberg Iselinge Ørslev Social trivsel 56 % 59 % 54 % 54 % Faglig trivsel 32 % 27 % 28 % 49 % Støtte og inspiration 11 % 15 % 7 % 13 % Vi sætter de nye tal ind 13
14 Ro og orden 31 % 29 % 28 % 35 % 12 Andel af skolebørn i 5.klasse, der oplever at have det godt stiger fra 40% i 2016 til 60% i Andel af skolebørn i 5.klasse, der har mindst 1) en ven at tale 2) en voksen at tale med stiger fra 75% i 2016 til 90% i Flere forældre oplever, at de bliver inddraget i skolens og dagtilbuddets arbejde med deres barns trivsel og udvikling. Skal ikke udfyldes p.t. 14
15 3. ANDRE INDSATSER Beskriv, hvilke andre indsatser, der er aftalt med skolechefen. 1. Tidsplan: Marts 2017 marts 2019 Ansvarlig: Skoleleder Vi har en særlig indsats i forhold til nedbringelse af medarbejdernes sygefravær, som kommer til at pågå de næste to år. Målet er at få sygefraværet ned på Vordingborg kommunes mål på 5% 2. Tidsplan: Ansvarlig: 3. Tidsplan: Ansvarlig: 15
16 BILAG: Procesplan for arbejdet med udviklingsplaner på Gåsetårnskolen Indledning Vordingborg kommunes skolevæsen har netop fået vedtaget den nye strategiplan den er vedhæftet opslaget. Vi har nu og frem til 1. april fået til opgave at lave Gåsetårnskolens udviklingsplaner op mod disse mål. For at kunne involvere alle medarbejdere i denne proces, har vi valgt at indkalde til et personalemøde tirsdag d. 28/2 kl Denne aften skal vi sammen forsøge at give indspark og gode ideer til, hvorledes vi de næste tre år kan/skal arbejde med strategimålene. Derefter skal en arbejdsgruppe bestående af en lærer og en pædagog fra hver af de fire afdelinger Ørs, Mar, Ise og Kas to lærere fra udskolingen, koordinator for VF, koordinator for BRIDGE og nogle ledere arbejde videre med disse indspark og gøre dem konkrete og handleorienterede. Dette sker mandag og tirsdag d. 7-8/3. Når man er med i arbejdsgruppen, skal man ikke undervise/holde andre møder de dage, ligesom man skriver sin arbejdstid ind i Trio Fix&Flex. En evt. overnatning afregnes ikke med tid. Arbejdsgruppens arbejde sendes tilbage til afdelingerne, hvor det drøftes og kvalificeres yderligere mellem d. 8/3 og 24/3. Arbejdsgruppen mødes igen og slår de sidste søm i kassen, og til sidst godkendes/vedtages Gåsetårnskolens udviklingsplaner på ledelsesmødet d. 29/3. På PU-mødet torsdag drøftede vi procesplanen, og man var enige om, at det var vigtigt, at alle var med til at forme de næste tre års indsatser og udviklingsmål. Hvis man gerne vil være med i arbejdsgruppen, som skal sammenskrive og gøre de mange indspark/input konkrete, skal man sende en besked til sin afdelingsleder inden udgangen af uge 8, således at arbejdsgruppens medlemmer er kendt, når vi mødes d. 28/2. Postboks 200 Østerbro Præstø Tlf
17 Dato Hvem Hvad Hvor Tirsdag d. 28/2 Festsalen Iselingen Kl D. 6-7/3 10/10-seminar Alle medarbejdere Grupper: Ørs ind Ørs mel Mar ind Mar mel Kas ind Kas mel Ise ind Ise mel U1 a U1 b U2 a U2 b Bridge/to-sprog Arbejdsgruppe bestående af: 3-4 ledere 1 VF - GKL 1 lærer og 1 pædagog fra hver afdeling: Ørslev Marienberg Kastrup Iselinge 2 lærere fra Udskolingen Teamkoordinator fra Bridge 8/3-24/3 Medarbejdersmøde Mødedatoerne sættes i kalenderen i løbet af uge 8 Kort præsentation af opgaven v. Klaus og Thomas Derefter drøftelse i kendte teams vedr. de otte mål med tovholdere til facilitering i alle grupper der udarbejdes guide/spørgsmål, der leder gruppens arbejde på rette vej. Opsamling fra alle grupper digitalt samskrives og sendes ud til alle medarbejdere Der arbejdes videre med det sammenskrevet materiale, der kvalificeres yderligere og sammen skrives til Gåsetårnskolens udviklingsmål. Disse udsendes til alle medarbejdere Tilbagemelding fra arbejdsgruppens medlemmer input og kvalificering af udviklingsmålene 27/3 kl Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen arbejder videre med inputs fra afdelingerne og gør udviklingsmålene og tiltagene færdige 29/3 Ledelsesmøde Ledelsen drøfter og vedtager Gåsetårnskolens udviklingsplaner Med venlig hilsen Ledelsen Konferencested Afdelingsvis Iselingen lok. 405 Mødelokale 1
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereUdviklingsplan KULSBJERG SKOLE. vordingborg.dk
Udviklingsplan 2017-2019 KULSBJERG SKOLE vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Kulsbjerg Skole Udgivet af Vordingborg Kommune 2017 Udarbejdet af: Anne Marie Jacobsen, skoleleder INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereSkabelon til udviklingsplan for Gåsetårnskolen
Skabelon til udviklingsplan for Gåsetårnskolen 2018-19 Der er 14 effektmål i udviklingsplanen, som skal være tydelige på skole- eller afdelingsniveau Effektmål 1, 3, 4, 5, 6, 8, 9 og 10 skal beskrives
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 8.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 01-12-2016 Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse og
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereDEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune
DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs merePlanens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.
Forbedring af resultater i folkeskolen DATO 25. juni 2018 Indledning På Børn- og Familieudvalgsmødet den 7. februar 2018 blev det besluttet, at administrationen skulle udarbejde en samlet og flerårig plan
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Tjørring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Tjørring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereFusionsproces mellem CDA og CUD
Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Læringscenter Syd 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Revideret d. 14. marts 2017 Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereStrategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag
Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Plan for målfastsættelse og evaluering Afsæt 2012 14 Lokale strategiplaner
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereRinge Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.
Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereStrategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen
10.august 2018 Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen Formål med strategien Vores faglige udviklingsstrategi skal sikre, at alle børn på skolen bliver udfordret, så de bliver så dygtige, som
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereVirksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø
Virksomhedsaftale Kirkeskovsskolen og Center for Uddannelse Skoleleder Dorte Næsborg og uddannelseschef Per Kensø 2016 Indledning Virksomhedsaftalen indgår i det såkaldte aftalestyringskoncept i Slagelse
Læs mereIntroduktionsmøde Bankagerskolen
Introduktionsmøde 26.11.18 Bankagerskolen Mødets indhold Beskrivelse af skolen Overgangen fra børnehave til skole Indskrivningen Hvordan kan forældrene støtte barnet i overgangen? Mulighed for rundvisning
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereOvergang mellem dagtilbud og skole
Overgang mellem dagtilbud og skole Møde BKF-Region Midtjylland Fredag den 4. marts 2016 Overgange på dagsordenen Mange overgange Hjem til dagpleje/vuggestue Dagpleje/vuggestue til børnehave Dagtilbud/skole
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereDato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud
Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereHandleplan Engelsborgskolen
Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereRammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016
Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereSKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereLedelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression
Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017
2015/2016 2016/2017 ØREBROSKOLEN 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 6 Indsatsområder
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereAftale 2010/2011 Abildhøjskolen
Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereRetningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune
Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereINSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER
FOKUSSAMTALE INSPIRATION TIL TEAMSAMTALER OM SYNLIG LÆRING, STYRKET TEAMSAMARBEJDE og INDDRAGELSE AF FORÆLDRENES RESSOURCER Teamet er centrum for arbejdet med at skabe virkningsfulde og synlige resultater
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mere