Det har været et vigtigt sikkerhedsnet. Evaluering af sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem, Silkeborg Kommune

Transkript

1 Det har været et vigtigt sikkerhedsnet Evaluering af sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem, Silkeborg Kommune Enheden for Sundhedsfremme og Forebyggelse, december 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Indledning Metode og dataindsamling Baggrund for Sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem Case Evaluering Organisering Indhold og metoder Muligheder og barrierer for at fastholde familierne i tilbuddet Formål og succeskriterier Resultater: Børnenes vægttab Sundhedsplejen som en væsentlig sparringspartner og et sikkerhedsnet Fokusområder i opfølgningssamtalerne Fra kost og motion til trivsel Samspillet og konflikter i familien Perspektiver for en styrket opfølgning Muligheder og barrierer for at fastholde den nye livsstil fra Julemærkehjemmet Forældrenes opbakning og ansvar Børnenes sociale relationer og egen motivation Yderligere tiltag...19 Rapporten er udarbejdet af Sundhedskonsulent Ida Bjerregaard, Sundhedsfremme og Forebyggelse, Silkeborg Kommune, december Sundhedsplejerske Marianne Krogh, der varetager projektledelsen kan kontaktes på tlf.: eller via Marianne.krogh@Silkeborg.dk 2

3 1. Resume I denne rapport evalueres sundhedsplejens tilbud om opfølgning til de børn, der har haft et ophold på Julemærkehjem. Evalueringen dækker perioden 2010 til august 2012 hvor 39 børn har afsluttet et ophold på Julemærkehjem og efterfølgende fået tilbudt et opfølgningsforløb. På Julemærkehjemmet får børnene introduceret en ny livsstil, der både forbedrer kost- og motionsvaner og trivsel. Når børnene kommer hjem, er det for mange svært at holde fast i de nye livsstilsvaner. Erfaringen er, at det er en lang og sej proces, der stiller krav til hele familien. Noget af det, der er en udfordring for familierne er, at de selv står med ansvaret for en sund kost og motion i hverdagen. Det er ikke samme kontrol og daglig tilskyndelse som på Julemærkehjemmet. For at hjælpe familierne med at fastholde de gode vaner tilbyder sundhedsplejen i Silkeborg Kommune et opfølgningsforløb til de familier, hvor barnet har afsluttet et ophold på Julemærkehjem. Opfølgningen består af samtaler med en sundhedsplejerske i familiens hjem samt vejledning over mail og telefon. Erfaringen fra opfølgningen i Silkeborg Kommune er, at sundhedsplejersken er en væsentlig sparringspartner for familien, og opfølgningen er medvirkende til at familien formår at holde fast ved nogle af de vaner og rutiner, børnene tog med sig fra Julemærkehjemmet. Med sundhedsplejens opfølgning, er det muligt for langt de fleste børn at holde fast i en livsstil, så de undgår samme overvægt, som før de blev indskrevet på Julemærkehjemmet. Ud af de 39 børn, der har været på Julemærkehjem i perioden august 2010 til august 2012 har 17 afsluttet et opfølgningsforløb. Her af har fem børn et BMI, der ligger inden for normalområdet, mens 12 børn stadig er overvægtige. Af de 12 børn har 11 forbedret deres BMI, så de er mindre overvægtige end før opholdet på Julemærkehjemmet. Opfølgningen i Silkeborg Kommune tydeliggør, at der er mere på spil end sund kost og motion i hverdagen når familierne skal fastholde den nye livsstil. Fokus i sundhedsplejens opfølgning har i høj grad været centreret omkring trivsel. Både i forhold til barnets egen trivsel og i forhold til hele familiens trivsel. Centrale emner i opfølgningssamtalerne har derfor været, udover kost og motion, pubertet, venner, mobning, forhold til forældre og søskende og familiens samspil. Det er erfaringen, at netop det brede fokus på alt, hvad der rør sig i barnets liv har været medvirkende til, at flere familier har prioriteret opfølgningen og dermed har fået den nødvendige støtte til at fastholde den nye livsstil og implementere den i hverdagen. En anden vigtig erfaring fra sundhedsplejens opfølgning er nødvendigheden af den tværfaglige indsats. I de familier, hvor der er store udfordringer, er det nødvendigt at sundhedsplejersken samarbejder med for eksempel familiens støttekontaktperson, så familien oplever en sammenhængende håndtering af deres situation. 3

4 2. Indledning I denne rapport evalueres sundhedsplejens tilbud om opfølgning til de børn, der har haft et ophold på et af de fire julemærkehjem i Danmark. I kapitel 2 beskrives evaluators metode og dataindsamling samt baggrunden for sundhedsplejens tilbud om opfølgning. I kapitel 3 evalueres tilbuddets organisering, metoder samt muligheder og barrierer for at fastholde familierne i tilbuddet. Det bliver ligeledes beskrevet, hvorvidt det er lykkes at indfri de i projektbeskrivelsen beskrevne mål og succeskriterier. I kapitel 4 vil tilbuddets væsentligste resultater blive præsenteret, hvorefter perspektiver og anbefalinger for en styrket opfølgning beskrives i kapitel Metode og dataindsamling I forbindelse med evalueringen af Sundhedsplejens opfølgning af børn fra Julemærkehjem har evaluator foretaget interviews med tre familier, der enten er i gang med eller har afsluttet en opfølgning. De familier, som er blevet interviewet har meget forskellige erfaringer med at holde fast i den nye livsstil, som børnene blev introduceret for på Julemærkehjemmene. Det er derfor ikke kun dem, der har de mest positive oplevelser, der har delt ud af deres erfaringer. Journalsider med data på højde og vægt samt projektkoordinatorens noter fra besøg i de enkelte familier er blevet stillet til rådighed for evaluator og indgår i evalueringen af tilbuddet. Det er vigtigt at bemærke, at det er notater fra alle de familier, der har gjort brug af den kommunale opfølgning og derved både de familier, hvor det har været forholdsvis let at fastholde den nye livsstil og de familier, hvor det har været en sej kamp. Det er evaluators vurdering, at notaterne sammen med de kvalitative interviews giver et nuanceret indblik i familiernes situation efter et ophold på Julemærkehjem og illustrerer de forskellige erfaringer, familierne har med at fastholde de nye livsstilsvaner. Projektkoordinator har skrevet en erfaringsopsamling, der beskriver tilbuddets organisering, indhold og forløb. Erfaringsopsamlingen er blevet inddraget i evalueringen og danner grundlag for evaluators viden om tilbuddets organisering, metoder og forløb samt ændringer foretaget undervejs. Der er foretaget en midtvejsevaluering, der dækker perioden fra august 2008 til august 2010 hvor der er data på 17 børn, der har været af sted på et ophold. Denne evaluering har fokus på perioden august 2010 til august 2012 hvor 39 børn fra Silkeborg Kommune har været på Julemærkehjem og fire skal opstarte et ophold ¹. Af de 39 børn er 26 afsluttet fra sundhedsplejens side og 12 børn er i gang med opfølgningen. Et barn skal til at begynde et opfølgningsforløb og er derfor ikke taget med i denne evaluering. Af de 26 børn, som har afsluttet opfølgningsforløbet er der ikke tilstrækkelig data på ni børn ². Det betyder, at det datagrundlag evalueringen bygger på, er fra 29 børn (17 børn der har afsluttet opfølgningen og 12 børn, der er 4 ¹ Hvert år bliver ca. 15 til 20 børn fra Silkeborg Kommune indskrevet på Julemærkehjem. ² Manglende data skyldes at børnene er flyttet fra kommunen for opfølgningens afslutning, fortsætter på efterskoler o.l. Se mere herop i afsnit 3.3

5 i gang med opfølgningen). Der foreligger ingen data på børn fra Silkeborg Kommune før sundhedsplejen begyndte opfølgningssamtalerne. Men sundhedsplejen har set mange eksempler på børn, der kommer hjem fra julemærkehjem uden tilbud om opfølgning, der har svært ved at holde fast i det, de lærte på Julemærkehjemmet og ender derfor med samme vaner og udfordringer hvad angår kost, motion og trivsel som før. 2.2 Baggrund for Sundhedsplejens tilbud om opfølgning til børn fra Julemærkehjem Julemærkefonden igangsatte i 2006 projekt Drivkraft, som blandt andet skulle udvikle og afprøve en model for kommunal opfølgning. Silkeborg Kommune deltog i projekt Drivkraft og valgte efter projektperiodens udløb i 2008 at fortsætte arbejdet med den kommunale opfølgning. Opfølgningen er nu en del af sundhedsplejens drift. Opfølgningen er et tilbud om besøg i hjemmet cirka hver tredje måned i det første år barnet er hjemme fra Julemærkehjemmet samt vejledning og støtte over mails og telefon. I Danmark findes der fire Julemærkehjem, der drives af Julemærkefonden. Hverken den enkelte familie eller familiens kommune har udgifter forbundet med et barns ophold på Julemærkehjem, da julemærkehjemmene drives af de midler, Julemærkefonden samler ind. På landsplan tilbydes årligt ca. 700 børn et 10-ugers-ophold på et Julemærkehjem, hvor der sættes fokus på trivsel, både fysisk og psykisk. Børnene bliver introduceret til en ny og sundere livsstil, og mange børn opnår store vægttab og får styrket deres selvværd. Opgaven er dog ikke færdig, når barnet kommer hjem, og erfaringen er, at mange børn har svært ved at holde fast i den nye livsstil. Hvis det skal lykkes at fastholde vægttabet og de nye livsstilsvaner i familien, er det derfor nødvendigt, at familierne ikke slippes når det 10 ugers ophold er slut. 2.3 Case Nedenfor præsenteres en case fra sundhedsplejerskens arbejde. Den er medtaget for at illustrere de forskellige udfordringer, børnene har og som sundhedsplejersken skal forholde sig til i opfølgningen. Pige på 12 år som er vokset op hos sin mor. Hun har kontakt til sin far, men det har i perioder været svært. Pigen har også mange problemer i skolen med mobning og konflikter. Pigen vælger selv at hun gerne vil på Julemærkehjem. Her får hun mange succesoplevelser. Eksempelvis deltager hun i sang og teater og oplever at stå på en scene og synge solo for mange mennesker. Hjemme igen prøver hun at holde fast i de nye sider af sig selv hun fik øje på da hun var på Julemærkehjemmet. Mor og datter er meget engagerede i sundhedsplejerskens besøg og bruger vejledningen konstruktivt. Det lykkes for pigen at holde BMI stabilt og hun bliver mere afklaret omkring hvad hun står for. Hun får nye venner og formå at holde fast i dem. Hun får ligeledes nye interesser og begynder at ride og gå op i heste. Hun bliver også mere afklaret i forhold til sin far. 5

6 6

7 3. Evaluering 3.1 Organisering Den nuværende organisering af sundhedsplejens tilbud om opfølgning er udviklet og afprøvet via projekt Drivkraft. Tilbuddet er bemandet med en sundhedsplejerske [som også er projektkoordinator], der varetager kontakten til og besøgene hos alle de familier, der får tilbudt et opfølgningsforløb. Herved sikres ekspertisen i forhold til at vide, hvad det betyder for barnet at være på Julemærkehjem og komme hjem igen. Julemærkehjemmet informerer sundhedsplejen, når et barn får tildelt et ophold og sender en kopi af familielægens ansøgning om ophold. Heri er der oftest en beskrivelse af hidtidige tiltag, barnets problemer i hverdagen f.eks. overvægt, mobning i skolen, sociale problematikker etc. Projektkoordinator tager kontakt til familien, når julemærkehjemmet giver besked om, at barnet har afsluttet opholdet. Med denne information følger en personlig udtalelse om barnets ophold herunder barnets kompetencer, ressourcer/ belastninger, problematikker under opholdet samt julemærkehjemmets samarbejde med familien. Ligeledes medfølger en handleplan for barnet og familien, som er aftalt ved afslutningssamtalen på Julemærkehjemmet. Denne handleplan har barnet og forældre underskrevet, og den omhandler oftest mad og bevægelse. Fra barnet afslutter opholdet til sundhedsplejen får alle papirerne fra Julemærkehjemmet og kan kontakte familien, går der i langt de fleste tilfælde lidt over en måned. Det er projektkoordinatorens vurdering, at overleveringen om barnets ophold og udvikling er tilstrækkelig og fyldestgørende. Sammen med lægens ansøgning om ophold er Julemærkehjemmets udtalelse og handleplan med til at give sundhedsplejersken et godt indblik i den familie, hun skal have kontakt til. Projektkoordinator deltager i et seminar på Julemærkehjemmet en gang årligt, hvor der er rundvisning og information om Julemærkehjemmets arbejde og metoder. Det er med til at skabe et godt samarbejde mellem projektkoordinatoren og Julemærkehjemmet. Projektkoordinatorens første kontakt til familien foregår pr. brev, hvor familien bliver informeret om tilbuddet. På Julemærkehjemmet kender de Silkeborg Kommunes tilbud, og de har derfor mulighed for at informere familien om, at de vil blive kontaktet af sundhedsplejen, når de er kommet hjem med henblik på opfølgning. 7

8 3.2 Indhold og metoder Ved det første besøg informeres familien nærmere om tilbuddet. Herunder at sundhedsplejersken besøg ikke skal oplevelses som en løftet pegefinger. Selvom det ikke går efter planen, skal barnet og familien ikke have dårlig samvittighed, da opfølgningen først og fremmest er et tilbud om støtte og vejledning frem for kontrol. I samtalerne med børnene og forældrene benytter sundhedsplejersken sig blandt andet af Den værdsættende samtale, Du bestemmer-metoden og Små Skridt-metoden ³. Sundhedsplejersken har fokus på at afsøge muligheder frem for begrænsninger. I løbet af den første samtale afklares barnets netværk, hverdag, skole, fritid og syn på sig selv. Barnet bliver som udgangspunkt altid målt og vejet, hvorefter BMI udregnes, så barn og forældre kan se barnets udvikling på vækstskemaer i Novax 4. I nogle familier har barnet ikke lyst til at blive målt og vejet af sundhedsplejersken. Her er det forældrene, der vejer barnet og sender resultatet til sundhedsplejersken, som sender vækstskemaet retur. Dog kan der være undtagelser. Hvis der i familien i en periode er for svære belastninger sættes vejningen på pause til der igen er mere overskud. Sammen med familien bliver der sat mål for den næste periode, hvad angår kost, motion og barnets trivsel. Det øvrige indhold i samtalerne varierer meget alt efter behovet hos den enkelte familie, og det er familien, der sætter dagsordenen 5. Sundhedsplejersken er meget opmærksom på, at respektere familiens ønsker og behov og har ingen faste punkter, som skal gennemføres ved hvert besøg. I samtalerne er fokus på barnet og barnets oplevelser og erfaringer, mens forældrene supplerer. I nogle familier er det dog nødvendigt, at sundhedsplejersken sætter dagsordenen, hvis familien har det rigtig svært. I de tilfælde foreslås yderligere støtte til familien ved at inddrage andre samarbejdspartnere som for eksempel barnets sundhedsplejerske på skolen med henblik på ekstra samtaler til barnet eller visitering til K-møde 6 på skolen. I nogle familier er det nødvendigt at foretage en underretning til Familierådgivningen. Hvis familien har tilknyttet en familiekonsulent eller støttekontaktperson samarbejder sundhedsplejersken med denne. Der er i det hele taget et fokus på det tværfaglige samarbejde i opfølgningen. Det sikrer, at opfølgningen bliver en del af det samlede arbejde med familien, så familien oplever en mere sammenhængende og helhedsorienteret håndtering af deres situation. ³ For yderligere oplysninger om de nævnte metoder se for små skridt, for Du bestemmer og Forvandling værdsættende samtale i teori og praksis af Charlotte Dalsgaard o.a. 2002, Dansk psykologisk forlag for Den værdsættende samtale 4 Sundhedsplejens journalsystem 5 Se afsnit 4.3, for en nærmere præsentation af de væsentligste fokusområder i opfølgningssamtalerne. 6 K-møde (koordineringsmøde) på skolen er med deltagelse af skolens ledelse, koordinator for skolens specialpædagogik, AKT-lærer, psykolog fra PPR og sundhedsplejen. På mødes drøftes elevens situation og der kan visiteres til relevant hjælp. 8

9 3.3 Muligheder og barrierer for at fastholde familierne i tilbuddet Som tidligere nævnt får alle familier tilbudt samtaler i det første år efter endt ophold på julemærkehjem. Af de børn, der har afsluttet et ophold siden august 2010, er der ni som ikke ønskede at tage imod tilbuddet om den kommunale opfølgning, eller som afbrød opfølgningen før tid. Oftest fordi barnet fortsatte på en efterskole, hvor der var fokus på sund livsstil, flyttede fra kommunen eller ønskede opfølgningen hos egen læge. Der var kun to familier, som direkte frabedte sig opfølgningen, fordi der var så store udfordringer i familien, at der var andre tiltag, som skulle sættes i værk fra kommunens side. Det er en styrke i projektet, at det er sundhedsplejen, der varetager opfølgningen. Familiernes behov matcher de kompetencer en sundhedsplejerske har. Blandt andet er sundhedsplejerskens erfaring med svære samtaler, viden om muligheder i systemet samt visitering hertil og den sundhedsfaglige indfaldsvinkel nyttige i opfølgningssamtalerne. Sundhedsplejen er ydermere vant til at komme i familiers hjem og endnu vigtigere, så har alle familier haft kontakt til sundhedsplejen, så det er en relation, der er kendt, og som de fleste er trygge ved. Sundhedsplejersken oplever, at familierne lukker mere og mere op i løbet af samtalerne, og at de er glade for og prioriterer opfølgningen. Det er ligeledes en styrke ved tilbuddet, at sundhedsplejersken tager på besøg i hjemmene og møder familien i deres egne omgivelser. I samtalerne med forældrene og barnet bliver der ofte åbnet op for svære problemer i hjemmet, som sundhedsplejen generelt har svært ved at få familien til at tale om, når de mødes til konsultationer på skolen. Det værdifulde i opfølgningen er også, at forældrene altid deltager sammen med barnet. Også selv om barnet går i 9. klasse. Det giver mulighed for et godt og bredt kendskab til hele familien. I nogle familier har sundhedsplejersken oplevet at gå forgæves, fordi familien har glemt aftalen. I de tilfælde bliver familien mindet om aftalen via en sms et par dage i forvejen. 3.4 Formål og succeskriterier I nedenstående skemaer bliver status på tilbuddets formål og succeskriterier gennemgået. For at kunne sammenligne, er status ved midtvejsevalueringen (der dækker periode 2008 til 2010) medtaget. 9

10 Formål Status ved midtvejsevaluering Status for perioden 2010 til 2012 At støtte barnet og familien i hensigtsmæssige kostog motionsvaner At give barnet og familierne viden og baggrund til at føle sig bedre rustet til et liv med risiko for overvægt. At barnet og familien får forankret en livsstil, der kan stabilisere barnet på det fysiske plan. Via samtaler og opstilling af arbejdspunkter støttes barn og familier i at foretage hensigtsmæssige forandringer i forhold til kost og motion. Viden formidles via samtaler og relevante materialer. Ikke alle familier forstår vigtigheden af ændrede livsstilsvaner og magter ikke at foretage hensigtsmæssige forandringer i forhold til kost og motion Forankring af hensigtsmæssig livsstil i forhold til at stabilisere barnet på det fysiske plan er en proces over tid. Det lykkes for nogle familier at få oparbejdet varige tiltag i forhold til fysisk aktivitet, andre familier klarer ikke at få etableret fysisk aktivitet, som en na turlig del af hverdagen. Barnet og forældrene bliver fortsat støttet i at foretage hensigtsmæssige forandringer i forhold til kost og motion. Der er dog sket en ændring i samtalernes indhold, da der nu mere er fokus på trivsel. Se mere herom i afsnit Familien bliver vejledt til en hverdag med sund kost og daglig motion. Det sker ved at rådgive om, hvad og hvor meget barnet skal spise i løbet af dagen og ved at afdække muligheder for motion i nærområdet. For nogle familier er det lykkes at få forankret en livsstil med motion som en del af hverdagen. Andre familier har haft svære ved at gøre motionen til en naturlig del af hverdagen. Det er især forældrenes opbakning, der er udslagsgivende for hvorvidt motion bliver en fast del af barnets liv. Her er økonomi og sociale ressourcer vigtige faktorer. 10

11 Succeskriterier Status ved midtvejsevaluering Status for perioden 2010 til 2012 At 50 % af børnene stabiliserer deres BMI At 75 % af familierne føler sig bedre rustet til et liv med risiko for overvægt og får forankret en livsstil, der kan stabilisere barnet på det fysiske plan. Opgørelsen pr. 1. juli 2010 viser, at af de 16 børn, jeg har besøgt har syv børn forbedret deres BMI. Seks børn har ikke gennemført opfølgningen eller fundet andet alternativ til vores opfølgning. Tre børn har haft et resultat med vægten, der var dårligere end før Julemærkehjemmet. succeskriteriet er ikke nået, idet 8 børn skulle have forbedret/stabiliseret deres BMI Af de 16 familier skulle altså 12 familier have opfyldt kriteriet. Dette er ikke tilfældet. Succeskriteriet er ikke nået Af de 17 børn, der har afsluttet et opfølgningsforløb har fem børn et BMI, der ligger inden for normalområdet. 12 børn er stadig overvægtige, men 11 børn er mindre overvægtige, end da de blev indskrevet på Julemærkehjemmet. Alle børn og familier har fået redskaber til fortsat at arbejde med at forebygge overvægt, men det er for mange fortsat en udfordring i hverdagen at holde fast i de sunde vaner. 11

12 4. Resultater: I det følgende kapitel beskrives de erfaringer, der er høstet i projektet. Først beskrives børnenes vægttab og derefter familiernes oplevelser og erfaringer med opfølgningssamtalerne. Dernæst præsenteres de væsentligste fokusområder i opfølgningssamtalerne. 4.1 Børnenes vægttab Figur 1 viser børnenes gennemsnitlige BMI henholdsvis ved indskrivning på Julemærkehjemmet, ved opholdets afslutning samt ved 1. opfølgning og sidste opfølgning. BMI ,9 Børnenes gennemsnitlige BMI 22,7 22,9 24,2 Indskrivning Afslutning Første Sidste opfølgning opfølgning I figur 1 er der medtaget data 7 fra de 17 børn, der har afsluttet opfølgningen. Figur nr. 1 illustrerer, at børnene har et stort fald i BMI under opholdet på Julemærkehjemmet, og at der sker en stigning, når børnene kommer hjem igen. Den første tid hjemme er børnene mest vedholdende med den livsstil, de fik introduceret på Julemærkehjemmet. Efter et par måneder hjemme bliver det svære at holde fast, og børnenes BMI stiger igen. De færreste børn formår at fortsatte det niveau, de afsluttede opholdet med. Det er en stor udfordring at opretholde samme disciplin og kontrol som på Julemærkehjemmet. Samme tendens gør sig gældende for de børn, der endnu ikke har afsluttet opfølgningsforløbet. Nedenstående figur viser hvor mange børn, der havde et BMI inden for normalområdet og hvor mange der havde et BMI, der lå over normalområdet ved henholdsvis indskrivning på Julemærkehjemmet, opholdets afslutning, 1. opfølgning og sidste opfølgning. Der er medtaget data fra de 17 børn, der har afsluttet et opfølgningsforløb. Antal børn Børn, der har et BMI, der ligger over normalområdet Børn, der har et BMI, der ligger inden for normalområdet Indskrivning Afslutning Første Sidste opfølgning opfølgning Ved indskrivning på Julemærkehjemmet var alle 17 børn overvægtige. På Julemærkehjemmet tabte syv børn sig og havde ved afslutningen et For at få det mest retvisende mål for børnenes vægt er der i udregningen af BMI taget hensyn til børnenes alder og køn jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

13 BMI, der lå inden for normalområdet mens ti børn stadig var overvægtige. Ved første opfølgning var status det samme. Ved sidste opfølgning havde billedet ændret sig lidt. Her havde fem børn et BMI, der lå inden for normalområdet mens 12 børn var overvægtige. Ved at gennemgå de enkeltes børns vægtkurver fremgår det, at ud af de 12 børn, der var overvægtige ved opfølgningens afslutning var 11 mindre overvægtige end da de blev indskrevet på Julemærkehjemmet. Så selv om de stadig var overvægtige, er det ikke i så udtalt grad som før. Det betyder, at langt de fleste børn formåede at holde fast i en livsstil så de undgik at ende med samme overvægtsproblemer som før de tog på Julemærkehjem. I næste afsnit beskrives familiens udbytte og oplevelse af sundhedsplejerskens besøg. 13

14 4.2 Sundhedsplejen som en væsentlig sparringspartner og et sikkerhedsnet Samtalerne med sundhedsplejersken hjælper familierne til at holde fast i de vaner og rutiner, der gør at barnet formår at fortsætte den positive udvikling de påbegyndte på Julemærkehjemmet. For forældrene er det væsentligt, at de har en sparringspartner, de kan læne sig op ad så de ikke står alene: Det har været et vigtigt sikkerhedsnet som har givet en vis tryghed. Det har været virkeligt rart at jeg havde en, jeg kunne vende det med. (mor til pige) Selv om besøgene fra sundhedsplejerskens side ikke skal opleves som en kontrol så italesætter flere familier, at besøgene for dem indeholder et element af kontrol. Både med hensyn til vægten og de aftaler og mål om kost og motion, der er indgået. En forælder fortæller: Det er vigtigt vi skal stå til ansvar over for Marianne [sundhedsplejersken red.]. Det har betydet at vi er blevet på rette vej. Vi er nødt til at holde fast. (mor til pige) Hvis det er gået tilbage med vægten og barnet ikke har lyst til at blive vejet, vil forældrene oftest gerne have barnet vejet af sundhedsplejersken for at kunne tage fat på problemet og få brudt et uhensigtsmæssigt mønster. For nogle forældre er det væsentligt, at det ikke er dem selv, der står for kontrollen og den løftede pegefinger, men at det er én udefra: Jeg synes det er fint, der kommer én udefra med den løftede pegefinger i stedet for at det er mig, der skal spørge om han husker at veje sig og han nu har styr på det hele. Så er det rart det er Marianne, der kommer og er den trælse person for det er jo nogen gange lidt træls at blive fulgt så tæt hele tiden. (mor til dreng) For familierne er det vigtigt de dels bliver bekræftet i, at de gør det rigtige og dels får ros for deres indsats. Det er denne anerkendelse, der hjælper til at holde motivationen oppe, også når det går op ad bakke: Marianne roser ham for det stykke arbejde han gør. Det er vigtigt med den tilgang. Det er super med en person der bakker ham op (mor til dreng). Den smule du tog på var det du skulle tage på ifølge din højde/vægt kurve. Det var dejligt at få bekræftet at det var okay at vægtstigning kan være okay. Det er da rart at vide at man gør tingene godt nok. (mor til dreng). Flere børn har det svært ved at finde sig til rette i både familien og i deres klasse på skolen efter de har været på Julemærkehjem. Erfaringen er, at børnene bruger sundhedsplejersken som en sparringspartner til hvem de har mulighed for at stille alle de spørgsmål, de tumler med. Mere herom i næste kapitel. 14

15 4.3 Fokusområder i opfølgningssamtalerne I samtalerne med familierne kommer sundhedsplejersken vidt omkring. Følgende emner går igen i langt de fleste samtaler: Hvordan barnet bevarer den tillærte kontrol i forhold til maden. Det er rigtig svært for mange børn at komme hjem og skulle fungere i en hverdag, hvor alt er tilgængeligt. Både børn og forældre har mange spørgsmål om, hvad og hvor meget mad, der er tilladt. Det er erfaringen, at sundhedsplejersken har en vigtig rolle i at styrke barnet til at modstå fristelser i hverdagen. F.eks. når alle de andre fra klasser går til bageren i frikvarteret, når der bliver serveret slik hjemme hos venner, eller når bedsteforældrene i god mening vil forkæle barnet med kage. Hvordan familien planlægger og køber ind til sund mad Motion i hverdagen. Her har sundhedsplejersken været med at formidle gratis idræt gennem idrætsklub, hvis forældrene ikke har økonomi til det. Selvværdsproblematikker og hverdagen på skolen. Især er det svært for børnene at komme tilbage til skolen, hvis de før ikke havde så mange venner eller blev mobbet. Udfordringer i familien Pubertet og barnets generelle udvikling. Det vil sige, at udover de gængse spørgsmål om, hvordan familien fastholder den nye livsstil fra Julemærkehjemmet er der især to emner, der fylder meget i sundhedsplejerskens opfølgningssamtaler med familien: Barnets trivsel og familiens samspil. De vil begge blive uddybet nedenfor Fra kost og motion til trivsel En væsentlig erfaring fra sundhedsplejens opfølgning er, at samtalerne i langt de fleste familier i højere grad handler om trivsel problematikker end om kost og motion. Især i de familier hvor der er flest udfordringer med at fastholde den nye livsstil fra Julemærkehjemmet bliver der brugt meget tid på at tale om for eksempel barnets sociale relationer og selvværd samt udfordringer og samspillet i familien. Rigtig meget af samtalerne med børnene handler om Hvordan har jeg det lige nu - med at komme hjem fra Julemærkehjem, med at gå i skole, med mig selv, mine venner og mine forældre og søskende. Det er sundhedsplejerskens erfaring, at opfølgningssamtalerne er med til at støtte op om barnets trivsel. Sundhedsplejersken hjælper familien med at afsøge muligheder for at barnet trives bedre i hverdagen. Det kan for eksempel være at formidle kontakt til en klub for de børn, der føler sig alene, løsne op for konflikter i familien eller tage kontakt til skolen med henblik på et K-møde. Det er sundhedsplejerskens klare erfaring, at flere familier ønsker at holde fast i tilbuddet efter, at der er kommet større fokus på trivsel frem for kost, vægt og motion. Netop fordi snakken om mad og motion bliver sat på pause, hvis barnet eller hele 15

16 familien har andre svære udfordringer. Der gives plads til at tale om de ting, som optager barnet og familien lige nu og her, og sundhedsplejerskens besøg opleves derfor altid som relevante og nærværende Samspillet og konflikter i familien Flere familier giver udtryk for, at når barnet har været hjemme en tid opstår der konflikter omkring mad, bevægelse og barnets opførelse, og så kan det være svært at fastholde en positiv opmærksomhed og stemning omkring familiens nye livsstil. Her bliver det sundhedsplejerskens rolle at holde forældre og barn på rette spor og hjælpe dem til at håndtere de konflikter, der opstår i hverdagen. Konflikterne kan have flere forskellige årsager. For eksempel oplever mange forældre, at det er helt andre børn, de får hjem fra Julemærkehjemmet. Det er oftest børn med øget selvværd, der er glade og har mod på livet med skole, kammerater og fritidsinteresser: Det er en helt anden pige jeg fik hjem. Hun har tabt sig, er blevet mere positiv og åben og ikke mindst er hun blevet bevidst om hvordan hendes handlinger påvirker andre. (mor til pige) Det er som oftest også børn, der har en klar holdning til den kost de vil spise og den mad, der bliver serveret i familien: Han er begyndt at stille krav til maden, han bliver sur hvis jeg ikke husker at købe nok grøntsager til aftensmaden (mor til dreng) Når børnene på den måde begynder at stille nye krav er erfaringen, at det kan udfordre samspillet i familien, der skaber en negativ opmærksomhed omkring den nye livsstil. Hvis barnet begynder at tage på igen, kan der ligeledes opstå konflikter i familien. Det kan som forældre være svært at håndtere, når børnene glider tilbage til de uhensigtsmæssige kost- og motionsvaner fra før de kom på Julemærkehjem og igen bliver kede af det og triste. Forældrene kan havne i en dobbeltrolle, som de kan have svært ved at håndtere: på den ene side skal de trøste og være forstående, når barnet bliver ked af det, og på den anden side skal de håndhæve regler, sætte klare og ikke altid populære grænser og kontrolveje barnet. I de situationer er det nødvendigt at skabe en god dialog mellem forældrene og barnet og sikre at forældrene føler sig rustet til at hjælpe barnet videre. Som tidligere nævnt, er det også en hjælp for mange forældre, at sundhedsplejersken er med til sætte rammerne og fortælle, hvad der er bedst for barnet. Herved kan det undgås, at barnet bliver gal over, at forældrene blander sig og vil bestemme for meget. 16

17 5. Perspektiver for en styrket opfølgning I dette kapitel præsenterer de væsentligste muligheder og barrierer for at fastholde den nye livsstil fra Julemærkehjemmet. 5.1 Muligheder og barrierer for at fastholde den nye livsstil fra Julemærkehjemmet Som tidligere nævnt går det fint med at fastholde den nye livsstil fra Julemærkehjemmet den første tid efter, at barnet er kommet hjem. I den første samtale med sundhedsplejersken er familien som regel optimistisk. Barnet formår at holde ved den sunde kost og tager ikke uforholdsmæssigt meget på. Det er først, når barnet har været hjemme et stykke tid, at den nye livsstil for alvor skal stå sin prøve og det bliver sværere at holde fast. Det er derfor værd at overveje, om sundhedsplejersken har mulighed for at intensivere opfølgningen i den første tid, barnet er hjemme for at motivere barnet og familien til at holde fast i den positive udvikling. Det kunne for eksempel være en fordel at ændre arbejdsgangen, så informationen om barnets afslutning fra Julemærkehjemmet nåede hurtigere frem til sundhedsplejen. Det ville betyde, at opfølgningen kunne påbegyndes straks efter barnet afsluttede opholdet på Julemærkehjemmet Forældrenes opbakning og ansvar Én af de væsentligste faktorer for at barnet formår at fastholde de nye vaner fra Julemærkehjemmet er opbakning hjemmefra. I de familier hvor børnene får god opbakning er forældrene med til at vise vejen og sikre at det sunde valg er let tilgængeligt: Til at starte mig kiggede du over på min tallerken og så at jeg ikke spise så store portioner og så spiste du heller ikke mere (Mor til dreng) Jeg bliver nødt til at holde fast i de gode vaner madpakken skal være sund, jeg skal købe det rigtige ind. Spændende og sund mad. (mor til dreng) I starten cyklede min mor ture sammen med mig. I weekender og nogle gange efter skole. Nu er jeg begyndt at cykle med mine venner så nu cykler min mor ikke så meget med mig længere. (dreng 15 år) En manglende opbakning ses blandt andet ved at der ikke bliver købt sundt ind, lavet sundt mad i hverdagen, eller at forældrene selv spiser usundt eller for store portioner samt har manglende overskud til at bakke op om fritids- og motionsaktiviteter. En anden væsentlig faktor er, hvorvidt forældrene dels tager ansvar for børnenes kost- og motionsvaner og dels magter at motivere deres børn til at prioritere sund kost og motion i hverdagen. Der er forældre, som ser det som deres ansvar, at barnet formår at holde fast i de nye vaner fra Julemærkehjemmet: Jeg tænkte meget over om han kunne holde vægten, men det er også mit ansvar. Jeg har ansvaret for at købe ind og sørge for der ikke er noget usundt i huset han kan gå ombord i. (mor til dreng) 17

18 Det er ikke bare at sende et barn på Julemærkehjem. Forældrene skal også gøre en indsats skal støtte dem når de kommer hjem igen. Selv om han er 15 har han stadig brug for opbakning (mor til dreng) Det er mig som forælder, der skal styre det så hun ikke får ædeflip igen. Hun er god til at acceptere at jeg sætter grænsen ved f.eks. at sige hun ikke skal tage et ekstra stykke kage. (mor til pige) For andre forældre er det en udfordring at tage ansvaret for deres børns kost- og motionsvaner især når de bliver teenagere og motivere dem til at holde ved kosten og prioritere motionen: Jeg ved godt hvordan kosten skal være og at han skal ud og motionere men derfra og til at det er mig der motiverer ham, det at gøre noget det kan jeg ikke, det virker ikke. (mor til dreng) Men jeg kan ikke slæbe ham derned hvis han ikke vil, jeg kan ikke sige at nu skal han med. Han er 15 år det skal komme indefra at han har lyst til at gøre noget ved sit liv og sin krop. Han har redskaberne, han har lært det på Julemærkehjemmet i 10 uger hvor han har fået det banket ind i hovedet hvad det er man spiser og han fik banket ind i hovedet at motion er nødvendig han har jo redskaberne, det er bare om han vil bruge dem [ ] Det er op til dig min søn. (mor til dreng) Forældrene ved oftest godt, hvad der skal til for at fastholde en sund livsstil. Men for nogle forældre kan der være langt fra at vide hvad der skal til og så til kunne implementere det i hverdagen. Flere forældre giver udtryk for, at det er svært at holde fast, når det er hverdag. Især når børnene bliver ældre og begynder at være mere og mere selvstændige med for eksempel eget hævekort og mere tid alene hjemme eller uden for hjemmet med venner. Det kan derfor være en god ide at have ekstra fokus på de forældre, der har svært ved at sætte rammerne for deres børn. Ved at give forældrene den nødvendige støtte sikres det, at de har de bedst mulige forudsætninger for at hjælpe deres børn med at fastholde den nye livsstil fra Julemærkehjemmet. Det kan være en god idé at have fokus på deres rolle som rammesættere, og hvordan de bedst tager ansvar og hjælper børnene med at holde motivationen. Overvej muligheden for et forum hvor forældrene kan tale om deres udfordringer uden der er børn tilstede Børnenes sociale relationer og egen motivation Selvværdsproblematikker hvor barnet falder tilbage i sin gamle rolle på skolen med mobning og barnets egen motivation i forhold til at fastholde de nye vaner er også udslagsgivende for om barnet formår at holde fast. Her har opfølgningen godt fat, idet der arbejdes meget med barnets sociale netværk og motivation. Sundhedsplejersken hjælper med at finde løsninger til de børn, der har svært ved at finde venner i klassen og som føler sig ensomme. 18

19 5.1.3 Yderligere tiltag Som tidligere nævnt har alle familier været tilfredse med opfølgningen, og der er bred enighed om, at samtalerne med sundhedsplejersken har gjort en forskel. Når det kommer til ønsket om yderligere tiltag for at fastholde den nye livsstil er billedet knap så entydigt. Der er nogen familier, der mener at opfølgningen har været tilstrækkelig og som vurderer, at det ikke ville være nødvendig med yderligere tiltag for at fastholde den nye livsstil fra Julemærkehjemmet. I de familier ønsker forældrene ikke specielle aktiviteter for deres børn men prøver at benytte de tilbud, der er i lokalsamfundet. Andre familier efterspørger muligheden for at mødes med familier, hvor barnet har været af sted på Julemærkehjem. Det gælder både børn og forældre. Børnene vil gerne mødes med andre for at holde fast i den særlige ånd, de har taget med sig fra Julemærkehjemmet. Det handler især om at holde fast i tanken om, at alle er gode nok, og ingen skal holdes uden for. Men også om at blive inspireret af andre til at holde fast i den positive udvikling og den nye livsstil. Det har været forsøgt at etablere et gruppetilbud for de børn, der kom hjem fra Julemærkehjem, hvor de kunne mødes og udveksle erfaringer. I august 2010 blev ti børn, der kom hjem fra Julemærkehjem, spurgt om de var interesserede i et gruppeforløb. Dette sagde alle nej tak til, og sundhedsplejen besluttede udelukkende at fokusere på besøgene i de enkelte familier. Der er nogle familier, som ønsker hyppigere eller ekstra besøg af sundhedsplejersken. Det bliver imødekommet hvis sundhedsplejersken vurderer, der er behov, og at det vil være effektfuldt. Derudover anbefales det at revidere indsatsbeskrivelsen med øget fokus på: trivsel, den tværfaglige indsats og eventuelt arbejdet med forældrenes ansvar og rolle som rammesættere. I forlængelse heraf vil det være nødvendigt at opstille mål og succeskriterier, som svarer til den faktiske indsats. 19

20 20 Layout: B&F:Sundhedsplejen