Indsatser, organisering og ressourcer

Transkript

1 FYN I BEVÆGELSE - Infrastrukturstrategi Fyn Indsatser, organisering og ressourcer Vi står overfor en række opgaver med at udbygge og modernisere de fynske korridorer og knudepunkter, som er udpeget i strategien. I den 20-årige strategiperiode skal der løbende prioriteres for at sætte ind med indsatser, der har: Størst mobilitetsmæssig effekt (ud og ind af Fyn samt rundt på hele Fyn) Bedst samfundsøkonomiske afkast af investeringen Relevant tidsfølge i forhold til andre eksisterende eller nye tiltag God timing og optimal samordning med partnere omkring infrastrukturudviklingen Væsentligt bidrag til vækst, der tilgodeser alle egne på Fyn Størst politisk tilslutning De afgørende kriterier for prioriteringen af indsatser i infrastrukturstrategien for Fyn vil være afhængige af det mobilitetsfremmende sigte og effekt på vækst i alle egne på Fyn. Indholdet i dette notat kan kort resumeres i følgende tre punkter: 1. Indsatser der igangsættes i 2017 Projektgruppen, de fynske Trafikchefer og Planchefer indstiller etablering af en fælles fynsk organisation for infrastrukturudvikling og foreslår igangsættelse af tre grundlæggende indsatser og fire konkrete projekter i Organisering Forslag til opbygning af politisk og administrativ organisation til gennemførelse af infrastrukturprojekter og mobilitetskampagner på Fyn. 3. BRUTTOKATALOG Indsatser Her oplistes en oversigt over de indsatser, som skal være med til at implementere strategien frem mod Et bruttokatalog, som udspringer af afsnittet Indsatser i selve strategien. 1. Anbefaling til indsatser i 2017 På den helt korte bane er der to grupper af tiltag, der især presser sig på for dels at komme i gang med det egentlige arbejde, så snart strategien er godkendt i alle kommuner og udnytte det momentum, der er opstået med udarbejdelsen af strategien, dels at tage fat på problemstillinger og tiltag, der hænger tæt sammen med, hvad der i øvrigt foregår politisk og praktisk vedrørende Fyn. Den ene gruppe af tiltag omhandler det i højere grad at varetage den overordnede interessevaretagelse og skabe grundlaget for at komme i gang med at udarbejde egentlige projekter: A. Organisering Det haster med at få styrket organiseringen omkring en samlet infrastrukturudvikling på Fyn og få opbygget en egentlig samarbejdsorganisation med en daglig politisk og administrativ ledelse, der kan træffe de nødvendige løbende beslutninger. Et forslag hertil er etablering af Fynsk Mobilitets Forum, der skal varetage implementering af strategien og gennemførelse af fælleskommunale indsatser og projekter. (Se afsnit 2 Organisering side 3). 1

2 B. Styrket interessevaretagelse for de fire overordnede infrastruktur-projekter De fire overordnede og fælles fynske prioriteringer er: Tredje spor på E20 Timemodellen Tredje og parallel forbindelse over Lillebælt Letbanen i Odense De store fælles fynske infrastrukturprioriteter er begrundet i, at disse samlet vurderet giver den største effekt på den fynske mobilitet. En opgraderet og tilpasset motorvejsforbindelse over Fyn, højhastighedstog og bedre Intercityforbindelser til København og Århus og Nordtyskland samt den opdaterede brokapacitet over Lillebælt. Alle beliggende i tilknytning til landskorridoren over Fyn. Samlet gives de optimale rammebetingelser for vækst i pendling og for samspil med det øvrige Fyn. Interessevaretagelsen må ske intensivt og vedvarende, og i øvrigt for de enkelte prioriteter ske på baggrund af en løbende timing i forhold til f.eks. landspolitiske forhandlingsforløb omkring de store trafikpolitiske forlig. C. Nye data og øget viden om mobilitet på Fyn Rettighed over TU, LTM, kvadratnetsdata m.m., der kan styrke den fynske interessevaretagelse i forhold til den overordnede infrastruktur, men også for at kunne bidrage med den nødvendige viden for at kunne prioritere blandt de fælles fynske indsatser i det byregionale net af korridorer og knudepunkter. Opgaven skal løses i samarbejde med GEOFYN, FynBus og Region Syddanmark. Vidensbanken skal anvendes i såvel interessevaretagelsen over for Staten, Vejdirektoratet og i kommunernes egen trafikplanlægning. (Se efterfølgende punkt 21 i bruttokataloget) Den anden gruppe af tiltag vedrører konkrete projekter, som skal igangsættes med deltagelse af kommunale videnspersoner og relevante eksterne samarbejdspartnere: D. Samtænkning af adgangen til Odense De mange overvejelser om kombinationsrejser frem til Odense og Timemodellen kræver en hurtig udredning for at Letbanen, Svendborgbanen, S-tog, udviklingsterminaler, bustiltag og transport i bil kan komme til at spille optimalt sammen, og for at der ikke skal investeres i mange ændringer på et senere tidspunkt. Letbanen er undervejs, og der er planer om opgradering af Svendborgbanens signalsystem allerede i 2019, hvilket giver anledning til hurtigt at overveje yderligere nødvendige tiltag. (Se efterfølgende punkterne 11, 14, 15, 16 og 18 i bruttokataloget). E. Udbygning af supercykelruter på Fyn Udpegning og planlægning af to forsøgsruter på tværs af kommuner, som kan blive til eksempler for hele Fyn. Etablering af netværk CYKELFYN. Der er gode muligheder for tilskud fra den statslige cykelpulje. Gennemførelse af 2 fynske eksempler på Supercykelruter, der overskrider kommunegrænser. (Se efterfølgende punkterne 7 og 13 i bruttokataloget). F. Analyser af gods- og erhvervstrafikken Området er ikke blevet analyseret i bund i det hidtidige arbejde. Der er behov for at finde frem til en forbedret godstransport på Fyn, hvor modulvogntogsruter og omladningspladser udbredes og de blå landeveje kortlægges og prioriteres. (Se efterfølgende punkt 12 i bruttokataloget). G. Udarbejdelse af manualer for de fynske terminaler Der skal udarbejde fælles retningslinjer for opbygningen af attraktive terminaler. Der skal udarbejde løsningsforslag for alle terminaltyper (store/små, by/land) og der skal tænkes i stationsnær byudvikling og byliv omkring terminalerne. Desuden skal der prioriteres i udbygningen af terminaler. Gennemførelse af 2-3 konkrete forsøgsprojekter med terminaludvikling af forskellig karakter på Fyn (evt. med støtte fra fonde og eksterne partnere). (Se efterfølgende punkt 9 i bruttokataloget). 2

3 2. Organisering Arbejdet med strategien slutter ikke med vedtagelsen af denne. Tværtimod bliver det startskuddet til en ny fase, hvor der skal udarbejdes planer og igangsættes projekter for at forbedre og udbygge infrastrukturen. Endvidere vil der løbende være behov for, at strategien tages op til overvejelse set i lyset af de erfaringer, der indhentes, og de nye muligheder, som med stor sandsynlighed viser sig med Smart-løsninger og andre teknologispring. For at kunne leve op til dette vurderes der at være behov for en styring, som varetages tæt på det faglige miljø, som i dagligdagen i forvejen arbejder med infrastrukturudvikling. Dette kræver, at der målrettes en organisation Fyns Mobilitets Forum, der kan håndtere en betydelig fremdrift og et udbygget samarbejde med partnere og interessenter, og som sikrer en vedvarende politisk tværgående forståelse og beslutningsvillighed. Det er nødvendigt at sætte de lokale udfordringer i relation til et landspolitisk perspektiv, og vedvarende forestå en dygtig og omfattende koordinering af fælles fynsk interessevaretagelse over for staten. Politisk og administrativ organisering (se figur næste side) Hidtil har strategiarbejdet været funderet i den traditionelle organisering under Byregion Fyn med reference til plancheferne, kommunaldirektørerne og borgmestrene. Den videre operationelle fase vil kræve en større deltagelse af trafikchefer, fagdirektører og udvalgsformænd i det daglige. Disse har lejlighedsvis været inddraget i det hidtidige arbejde, men foreslås nu sammen med deres medarbejdere få en drivende rolle i projektet. Den politiske ledelse skal tilpasses den generelle model for projekter varetaget i Byregion Fyn. Denne model er til overvejelse for tiden, og derfor peges på en midlertidig ordning, som samtidig kan have karakter af forsøgsordning. Det foreslås, at der tages udgangspunkt i de eksisterende fynske formandsmøder, hvor udvalgsformænd fra trafik-/teknik-/plan-/erhvervsudvalgene i de fynske kommuner mødes jævnligt. Formandsskabet servicerer i deres møder af deres respektive direktører. Formandsskabet forpligtes til efter behov at sætte punkter på dagsordenen om status og fremdrift for infrastrukturstrategiens implementering. Formandsskabet forpligtes desuden til årlig(e) afrapportering(er) til kommunaldirektørog borgmesterforum. Den daglige driver af Fyns Mobilitets Forum vil være Styregruppen, som foreslås bemandet med f.eks. fire trafikchefer. De fire planchefer fra samme kommuner bør også under hensyn til opgavernes karakter jævnligt inddrages i Styregruppens arbejde. Styregruppen refererer til alle trafik- og plancheferne og indkalder årligt disse til et antal (2-4) møder for at drøfte indsatser og sikre samarbejdet på tværs. Styregruppens opgaver vil være at modne projektideer, sikre fælles kravspecifikationer, udarbejde tidsplaner og initiere igangsættelse af og følge op på projekter. Styregruppen er ansvarlig for nedsættelse af arbejdsgrupper til løsning af indsatser og projekter. Styregruppen foreslås sammensat således, at der altid ud over de 4 kommuner samtidigt sikres plads til Fynbus og Region Syddanmark i Styregruppen. For kommunernes vedkommende skal der laves en smidig rotationsordning, som også kan medvirke til en fordeling af ressourcetrækket kommunerne i mellem. De kommuner som sidder i styregruppen forpligtes til hver at stille med en projektleder/ - kapacitet med særlige kompetencer på halv tid til at stå i spidsen for de aktuelle samarbejdsprojekter. 3

4 Forslag til organisation FYN I BEVÆGELSE Infrastrukturstrategi Fyn Styring og prioritering Indsatser og projekter S e k r e t a r i a t B Y R E G I N F Y N Borgmesterforum Kommunaldirektørforum Mobilitetsforum FYN Politisk ledelse De fynske fagudvalg for Trafik og Mobilitet Anvende eksisterende Formandsmøder for de fynske Teknik- og Miljøudvalg KTC-Netværk Faglig styring De fynske Trafikchefer og Planchefer Styregruppe Kommune Kommune Kommune Kommune Mobilitetspanel Kontakt til og inddragelse af vigtige interessenter Hjemmeside, nyhedsbreve, Facebook A n s v a r l i g k o m m u n e Kommunerne sammen (Byregion Fyn) De fynske terminaler Fælles fynsk interessevaretagelse Data Dokumentation Fælles kommunale projekter ( ) Adgang til Odense Partnerskaber Sammen med andre Egne kommunale projekter Supercykelruter Gods- og erhvervstrafikken Kommunerne hver for sig

5 Det vil altid være sådan, at Fyns Mobilitets Forum vil have kompetence (/ret) til at udfordre kommunerne, men at de enkelte byråd fastholder egen beslutningskompetence. Eksterne samarbejder For at kunne fremlægge valide synspunkter til den landspolitiske diskussion - og i det hele taget forstå borgere og erhvervslivets ønsker og behov - vil det være nødvendigt at etablere partnerskaber og samarbejder med mange forskellige interessenter. Feltet af interessenter består af en bred vifte lige fra borgergrupper over pendlerklubber, erhvervs- og uddannelsesorganisationer, private aktører såvel som lokale, kommunale, regionale og statslige institutioner, herunder Fynbus, Vejdirektoratet, Bane Danmark, DSB, Fyns Erhverv, DI m. flere. Det vil være for uoverskueligt at inddrage alle disse partnere i et fysisk forum. Anbefalingen går derfor på, at der i første omgang oprettes en platform, hvorfra forskellige typer af partnerskaber kan udvikle sig. Denne platform kalder vi Mobilitetspanelet. Mobilitetspanelet skal forstås som en dynamisk virtuel kommunikationsplatform (f.eks. en hjemmeside, Nyhedsbreve eller Facebookgruppe), hvor de forskellige interessenter kan finde informationer samt udveksle ideer og kommentarer om strategien og afledte projekter, hvor kontakten til og mellem interessenterne kan holdes ved lige, og hvorfra interessenter kan bydes ind i de forskellige samarbejder og partnerskaber. Der er allerede etableret den første formelle kontakt og forbindelse til relevante interessenter, hvoraf flere har givet positive tilbagemeldinger på perspektiverne for et videre samarbejde. Perspektiverne for et videre samarbejde For at kunne gennemføre mange af de foreslåede projekter, vil der skulle etableres samarbejder og partnerskaber med interessenter, der besidder særlig viden, indsigt, evt. ressourcer og ikke mindst kompetencer, som det vil være nødvendigt at trække på. Især på den landspolitiske scene vil der være behov for at vinde gehør for de fynske prioriteringer og indgå stærke alliancer. Det vil derfor være oplagt at invitere centrale samarbejdspartnere som Fynbus, Region SD, Vejdirektoratet, Bane Danmark og DSB ind i maskinrummet, og deltage i diverse relaterede sammenhænge og projekter. Derudover bør der være åbne pladser, der giver mulighed for, at interessenter fra mobilitetspanelet med særlige kompetencer kan trækkes med ind i samarbejdet. Behov for sekretariatsbistand og ressourcer Til Fyns Mobilitets Forum skal, for at strategien kan udfoldes, tilknyttes fælles fynsk sekretariatsbistand og ressourcer til udredningsopgaver, der kan understøtte projektgrupper, de nedsatte mødefora og opbygningen af den interne og eksterne kommunikation (herunder Mobilitetspanel Fyn). De fire kommuner, der på et pågældende tidspunkt udgør styregruppen, vil være forpligtet til hver at stille med en projektleder på halv tid til at stå i spidsen for de da aktuelle projekter. Der vil desuden være behov for at afsætte årlige beløb til brug for analyser og udredninger, nødvendig projektrådgivning til implementering af strategien samt tilsekretariatsbistand. Der vurderes at være behov for at afsætte 3,00 kr. /indb. fra de 10 fynske kommuner, foreløbig for en 4-årig periode ( ). I opstartsåret 2017 ses der i henhold til opgavebeskrivelse i ovenstående afsnit 1 Anbefaling til indsatser 2017 at være et behov for 1,00 kr./indb. svarende til i alt kr. 4

6 3. BRUTTOKATALOG Samlet oversigt for indsatser, der peger frem mod 2035 Herunder oplistes i hovedpunkter de indsatser og projekter, som det anbefales at tage fat på i perioden Det skal bemærkes, at nummereringen ikke er udtryk for en prioritering af indsatserne. For hver indsats/projekt er det i selve strategien vurderet, hvorvidt indsatsen skal foregå: I samarbejde mellem de fynske kommuner (Byregion Fyn) I samarbejde med andre interessenter og partnere I de enkelte kommuner hver for sig. Styrket samarbejde og fælles interessevaretagelse 1 Styrket samarbejde opbygning af samarbejdsorganisation Etablering af Fyns Mobilitets Forum, der skal varetage implementering af strategien og gennemførelse af fælleskommunale indsatser og projekter. 2 Fælles fynsk interessevaretagelse Interessevaretagelse sammen med Region Syddanmark og Fynsk Erhverv om de Store Projekter (3. spor på E20, Timemodel, Letbane i Odense og Ny parallel Lillebæltsforbindelse. 3 Strategien skal ind i Trafik- og Kommuneplanlægningen Infrastrukturstrategiens Mobilitetskort og principper for korridor- og terminalopbygning skal indarbejdes i kommunernes planlægning for infrastruktur og byudvikling. 4 Kommunikation og kampagner for øget mobilitet Opbygning af dynamisk kommunikationsplatform, hvor der udveksles ideer og kommentarer om strategiens udfoldning. Desuden tilrettelægge kampagner for at skabe ejerskab og gennemslagskraft. De fynske korridorer og knudepunkter 5 De overordnede korridorer fælles indsatser Landskorridoren: E20 og Timemodel/Intercitytog/Regionaltog og Ny Lillebæltsforbindelse. Sydfynskorridoren: Svendborgbanen. Landstrafikmodellen og samfundsøkonomiske modeller skal understøtte argumenter for udvidelser og forbedringer. 6 De byregionale korridorer - prioriteringer Prioritering og forbedringsindsatser i de byregionale korridorer. Ved hjælp af Landstrafikmodellen, samfundsøkonomiske modeller og anvendelse af indikatorer skal der påbegyndes et samarbejde på Fyn om prioritering af de vigtigste byregionale korridorer. 7 Udbygning af supercykelruter på Fyn Prioritering af de fynske supercykelruter. 5

7 Successiv udbygning på baggrund af fælles prioriteringer og gennemførelse af forsøgstrækninger. 8 Byudvikling i de overordnede og byregionale korridorer og terminaler Kommunerne indarbejder infrastrukturstrategiens principper i kommuneplanlægningen, så der opnås synergi mellem byudvikling og infrastrukturudbygning. 9 De fynske terminaler - udarbejdelse af manualer for udbygning Udarbejde fælles retningslinjer (manual) for opbygningen af attraktive terminaler Prioritere i udbygning af terminaler. Stationsnær byudvikling og byliv omkring terminaler Der skal udarbejde løsningsforslag for alle terminaltyper. Moderne individuel transport 10 Øget fremkommelighed for personbiler på Fyn Opgraderinger af vejnettet for øget fremkommelighed på de fynske byregionale landeveje til E20/Odense, herunder statslandevejene på Fyn. Opgradering af de fynske trafikkorridorer med rejseservice i form smartløsninger og rejseinfo om fremkommelighed og p-muligheder. 11 Understøtte kombinationsrejser Der skal udvikles nye forsøg med at etablere attraktive P-muligheder på strategisk udvalgte steder, hvor der kan stiges om fra personbil til fortsatte bus-, letbane- eller togrejser. 12 Forbedringer for gods- og erhvervstrafikken Forbedret godstransport på Fyn (modulvogntogsruter udbredes, omladningsstationer og de blå landeveje kortlægges). De byregionale veje skal opgraderes, så de kan tage den tungeste lastvognsbelastning. 13 Cykling og gang udbygning af mulighederne Cykling og gang skal gennem etablering af supercykelruter og iværksættelse af kampagner udvikle sig til den foretrukne rejseform til arbejde og uddannelse og som den vigtigste tilbringer til tog og busser. Etablering af netværk CYKELFYN (partnerskab om cykelfremme) påbegyndes i Smidig kollektiv transport 14 Letbane i Odense Indsatser skal intensiveres for at hele Fyn gør brug af Odense Letbane (Etape 1). Herunder skal brug af Park and Ride ved Hjallese igangsættes. 15 Svendborgbanen Svendborgbanen skal udfordres på de store problemer med masser af aflysninger grundet både dårlige signaler, manglende overhalingsspor og uegnet materiel. Banen er et vigtigt element for at kunne udvikle kombinationsrejser med mål i Odense og Timemodellen. 16 Attraktiv busbetjening på hele Fyn Sammen med Fynbus overvåge og udbygge R-busnettet, X-busnettet og uddannelsesbusserne på Fyn. Øge busfremkommeligheden på det byregionale vejnet og især ind til og i Odense. Undersøge nye former for fladedækning og bestillingstrafik i de tyndt befolkede områder. 17 Landsdækkende tog fælles fynsk interessevaretagelse Fyn skal i fællesskab arbejde for at Timemodel/Lyntog/Intercity-løsninger passer til de fynske behov. Odense Banegård Center skal forsøges udviklet, så den kommer til at 6

8 fungere som Hovedbanegård for hele Fyn med god tilgængelighed og parkeringsmuligheder. 18 Regionaltog på Fyn visionen om Det Fynske S-tog Undersøge mulighederne for forbedret regional togdækning på Fyn og analysere og prioritere stationsmønsteret på Fyn. Forberede det langsigtede mål om Det Fynske S- tog. Forstået som forbedret nærbane/regional togdrift på Fyn og i sammenhæng med Trekantområdet og Vestsjælland. 19 Styrkede færgeforbindelser Styrke den byregionale færgesejlads på Fyn (Ærøskøbing-Svendborg, Bøjden-Fynshav, Spodsbjerg Tårs) ved styrket fælles fynsk interessevaretagelse. Arbejde for landevejsprincippet til øerne som grundlag for takstfastsættelse på færgedriften. Færgehavnene skal udbygges som attraktive terminaler. 20 HCA Airport styrket tilgængelighed HCA Airport prioriteres med styrket tilgængelighed og forbedrede ankomstforhold. I takt med udviklingen af den fynske lufthavn bør det overvejes, om der kan blive behov for nye ejerformer. Dokumentation om mobilitet 21 Nye data og øget viden om mobilitet på Fyn Anskaffelse af TU, LTM og kvadratnetsdata, der kan styrke den fynske interessevaretagelse i forhold til den overordnede infrastruktur, men også for at kunne bidrage med den nødvendige viden for at kunne prioritere blandt de fælles fynske indsatser i det byregionale net af korridorer og knudepunkter. Opgaven skal løses i samarbejde med GEOFYN, FynBus og Region Syddanmark. Vidensbanken skal anvendes i såvel interessevaretagelsen over for Vejdirektoratet som i kommunernes egen trafikplanlægning. 22 Udbredelse af Smart City-løsninger Smart Fyn Som et centralt led i infrastrukturstrategien skal Smart-løsninger inden for mobilitet og infrastruktur øges. Viden om smartløsninger skal deles mellem kommunerne, og der skal opstilles et egentligt program for udbredelse af smartløsninger til brug for trafikplanlægningen. 7