Initiativ for økologisk mad i Danmarks offentlige institutioner

Transkript

1 Initiativ for økologisk mad i Danmarks offentlige institutioner Formål, mål, redskaber, finansiering Økologisk Landsforening og Københavns Madhus har udviklet et forslag til et samlet initiativ for omlægning til sund og økologisk mad i Danmarks offentlige institutioner. Forslaget er baseret på de mange indvundne erfaringer i Danmark de senere år, og initiativet vil placere Danmark som global frontløber for sund og økologisk mad i offentlige køkkener. Initiativet repræsenterer samtidig et eksempel på nye velfærdløsninger, hvor borgerne oplever et velfærdsløft og mere bæredygtighed uden øgede driftsomkostninger i det offentlige. Formål Formålet med initiativet er at indføre økologisk mad de offentlige institutioner, til gavn for miljø, dyrevelfærd, klimaet og rent drikkevand i Danmark, og som bidrag til højere måltidskvalitet, ny madkultur og bedre folkesundhed. Målet med initiativet er, at det offentlige fødevareindkøb på ca. 4 mia. kr. årligt bliver lokomotiv for et øget økologisk landbrugsareal i Danmark til gavn for miljø, natur og drikkevandsbeskyttelse. Initiativet omfatter bespisning via institutioner, kommuner, regioner og i statsligt regi (herefter kommunerne ). omlægning af offentlige indkøb til økologi positionerer danske fødevareproducenter og foodservice-aktører som leverandører af økologiske fødevarer til et privat foodservicemarked i Danmark på ca. 13 mia. kr. og et stort foodservice-marked i Nordeuropa. kommuner, regioner, statslige institutioner og storkøkken-aktører motiveres til at omlægge til sund og økologisk kost med: o et konkret nationalt politisk krav og mål for økologisk indkøb o etablering af en Pulje for Sund og Økologisk Mad i Offentlige Køkkener, der tilbyder kommunerne medfinansiering af omlægningsomkostninger, baseret på kommunernes egne projektforslag til, hvordan de indfrier de nationale mål o et motiverende sammenhæng med anvendelse af økologisk jordbrug i kommunernes egne bestræbelser med at opnå mål og lovkrav vedrørende natur og vandbeskyttelse 1

2 o mulighed for rådgivning og projekthjælp, der giver et let overblik over, hvordan de kommer i gang, og som understøtter omlægning o initiativer, der kan fremme en effektiv vidensdeling, dokumentation og udvikling af redskaber til brug for omlægning. Det økologiske omlægningsinitiativ bygger på, at kommunerne kan indføre økologisk mad inden for samme drifts- og madproduktionsbudget ved at reducere madspildet og ved en kostomlægning, der sikrer indkøb af sæsonens varer og mere grønt og mindre kød i måltiderne. På den måde kan der indføres bedre kvalitet og mere velfærd, uden at det koster samfundet flere penge, når først omlægningen er effektueret. Konkrete mål Erfaringer fra København m.fl. viser, at omlægning til økologisk mad i offentlige køkkener kræver klare politiske signaler og mål. Det anbefales, at regeringen vedtager en målsætning om, at min. 60 % af det offentlige fødevareindkøb er økologisk senest i 2020 (dvs. et gennemsnit for alle offentlige institutioner i Danmark). Regeringens mål for initiativet kunne forestilles at være, at 30 % af det offentlige fødevareindkøb er økologisk senest med udgangen af 2013, 50 % i 2017 og 60 % inden Ved udgangen af 2021 burde forbruget kunne nå 75 % økologi. Del I: Pulje for Sund og Økologisk Mad i Offentlige Køkkener Nøglen til, at sundere og økologiske fødevarer kan indarbejdes i køkkenerne til samme driftsbudget, er en villighed til investering i omlægning af madproduktionen i køkkenerne og den mad, der serveres. Andelen af grønt og sæsonvarer øges, kødandelen reduceres og madspild elimineres. Omlægningen til sundere og økologisk mad kræver et kompetenceløft i de offentlige køkkener og en omlægningsproces i kommunernes institutioner. Regeringen kan med initiativet foretage den nødvendige investering i de mennesker, der driver køkkenerne og i den mad, der serveres. Økologisk Landsforening og Københavns Madhus foreslår, at der etableres en Pulje for Sund og Økologisk Mad i Offentlige Køkkener med en øremærket bevilling på 44 mio. kr. årligt frem til Puljen kan evt. med fordel etableres under Ordningen for Økologifremme. Puljen kan medfinansiere op til 70 % af kommunernes omkostninger i forbindelse med omlægning af fødevareforbruget (efteruddannelse og kurser til køkkenpersonale, nye menuplaner, 2

3 kortlægning af indkøb og produktion, nye udbuds- og leverandørforhold, dokumentation, involvering af storkøkken-aktører samt planlægning, styring og evaluering af omlægningsprocessen mv.). Ca. 10 % af puljens midler øremærkes årligt til at sikre kommunikation, erfaringsformidling og initiativer, der kan sikre fremdrift og en offensiv tilgang til kommunerne. Den samlede pulje på 44 mio. kr. årligt (i alt 440 mio. kr i løbet af en tiårs periode) svarer til ca. én procent af det offentlige madbudget på årsbasis. De 440 mio kr. svarer anslået til den merpris de økologiske varer ellers ville medfører som driftsudgift hvert år, hvis forbruget blev 75 % økologisk uden den effektivisering, der opnås via kompetenceløft og omlægning af produktionen. Ansøgninger fra kommunerne behandles i NaturErhvervsstyrelsen, som henter en indstilling fra et nyt rådgivende udvalg (eller bestyrelse) for Økologi i Offentlige Køkkener bestående af repræsentanter, der samler den nødvendige faglighed fra f.eks. Forbrugerrådet, Kommunernes Landsforening, Madkulturen, Økologisk Landsforening, FVST, Københavns Madhus, FOA, Professionshøjskolen Metropol og Kost og Ernæringsforbundet. Rådet er også rådgivende over for ministeren i forhold til løbende evaluering og udvikling af det samlede initiativ. Kommuner og regioner, der søger puljen, skal forpligte sig til en række krav for få andel af midlerne: - At maden lever op til anbefalinger om sund kost. - At de vil opnå mindst 60 % økologi inden for 2-4 år afhængigt af kommunens størrelse, og at de vil have et politisk vedtaget mål på minimum 75 % økologi inden for 5 år. - At de vil anvende den økologiske spisemærkeordning som dokumentation og kontrol. - At de har en projektplan, og de nødvendige kompetencer, der muliggør omlægningen (f.eks. samarbejde med en ansvarlig omlægningsvirksomhed eller projektleder, der har de nødvendige kompetencer i komplekse omlægningsprocesser). - At de skal bidrage med en reel medfinansiering, f.eks. ved at kommunens eget arbejde kun må udgøre halvdelen af kommunens medfinansiering. - At de forpligter sig til at skulle tilbagebetale tilskuddet, hvis de ikke opnår mindst 60 % inden for de 2-4 år. - At tilskuddet ikke anvendes til køb af fødevarer. Det forventes ikke, at alle kommuner starter i år 1 (2012), men at det samlede offentlige forbrug i de omlagte kommuner har en samlet økologiprocent på minimum 60 % i En gradvis omlægning af kommunerne, regionerne og de statslige køkkener muliggør en gradvis udvidelse af den økologiske produktion af fødevarer i Danmark, samt sørge for, at omlægningsrådgiverne, der skal være motor og kvalitetssikre omlægningsprocesserne, kan følge med. Samtidig giver det mulighed for etablering af succeshistorier blandt frontløbere i alle regioner af Danmark som inspiration til de kommuner, der kommer sidst på banen. 3

4 Finansiering Eftersom Ordningen for Økologifremme, eller en ny ordning under Landdistriktsprogrammet, vil kunne opnå medfinansiering fra EU, skal staten via Finansloven afsætte 22 mio. kr. årligt (50 % af 44 mio. kr./året), som matches af et tilsvarende beløb fra EU. Statens andel kan finansieres inden for rammerne af Danmarks Landdistriktsprogram. Kommunerne vil kunne søge op til 70 % medfinansiering. For en pulje med 40 mio. kr. vil kommunerne samlet set, bidrage med anslået 17 mio. kr. årligt til omlægningsprocessen. Samlet vil finansiering af puljen fordeles procentvis ved 35/35/30 mellem staten, EU og kommunerne/regionerne/statslige institutioner. Som yderligere incitament til at påbegynde omlægning, vurderes mulighed for, at der reserveres en del af de midler, der er afsat til kommunerne (fremrykning af offentlige investeringer) til forbedringer af køkken- og spisefaciliteter i skoler, daginstitutioner og andre offentlige institutioner. Disse midler vil kunne reserveres til kommuner, der påbegynder en omlægning af indkøb i hele kommunen med mål om f.eks. 90 % økologi. Styring af Puljen: NaturErhvervsstyrelsen En sådan pulje kan naturligvis udformes på forskellig vis, men opgaverne i og ansvaret for puljen samt styringen af den vil omfatte: Udvikling af ansøgningskriterier og ansøgningsmateriale, der medvirker til at sikre, at ansøgningerne indeholder det, der medvirker til at sikre fremdrift og gode resultater. Og dermed til såvel kvalitet som ensartethed i omlægningsprojekterne. Nedsættelse og drift af et rådgivende udvalg/bestyrelse om omstilling af offentlige køkkener til sund og økologisk kost. Udvalget/bestyrelse skal rådgive NaturErhvervsstyrelsen eller have beslutningskompetence i afgørelser vedr. ansøgninger fra kommunerne m.fl., i tråd med de retningslinjer, som fastsættes af ministeriet. NaturErhvervsstyrelsen inddrager det rådgivende udvalg i udvikling af krav til projektansøgninger (økologiprocenter, dokumentation, nødvendige kompetencer i omlægningsprocesser mv.). Løbende udvikling og evaluering af den nationale indsats i samråd med det rådgivende udvalg. Evaluering og opfølgning i forhold til de enkelte kommuner, der er projekthaver under puljen. Herunder udnyttelse af den økologiske spisemærkeordning til kontrol af, om kommunerne har nået, hvad de lovede, eller om de skal betale pengene tilbage. 4

5 Omlægningsprojekterne i de enkelte kommuner Eksisterende erfaringer med omlægning til økologi har vist, at en række indsatser er nødvendige, og disse indsatser bør derfor være tilskudsberettiget. Det gælder: Opstart og beslutning Den enkelte kommune udarbejder et politisk beslutningsgrundlag på baggrund af en screening af forbrug og køkkenstatus, samt analyse og drøftelse med kommunens politiske ledelse og forvaltningsledelse. Analysen og opstartsaktiviteterne skal enten kunne dækkes bagud i en ansøgning, eller også bør en form for projekt-starthjælp kunne fås via 10 %-puljen omtalt ovenfor. Ansøgning Kommunerne udarbejder en ansøgning til Puljen for Økologisk Mad i Offentlige Køkkener, herunder screening af økonomi og lokale forudsætninger. Dette får kommunen hjælp til af diverse rådgivningsvirksomheder og initiativer. Kortlægning og analyse Detaljeret kortlægning og analyse af kommunens madtilbud: Fødevareindkøb, eksisterende kosttilbud og driftsudgifter samt forudsætninger for omlægning og behov. Fastlæggelse af madmæssige mål Andre madmæssige mål lægges fast inden projektet startes op for alvor: fx bedre ernæring, højere spisekvalitet, mad- og måltidspolitik, eller sammenhæng med beskæftigelsesindsats eller miljøafdelingens arbejde. Projekt og processtyring Projekt og processtyring af kommunens omlægningsproces, herunder forventningsafstemning, implementering og forankring af den lokale projektorganiseringsker før, projektet igangsættes, og forløber under hele perioden. Indsatsen omfatter ressourcer til den nødvendige dialogskabende og involverende forandringstilgang i arbejdet, herunder intern kommunikation om omlægningen i kommunen. Igangsætning af det lokale projekt Inspirationsdage og anden rådgivning for beslutningstagere. Fællesmøder for køkkenpersonalet og institutionsledelserne. Samarbejde med lokale ressourcer og uddannelsesinstitutioner om omlægningsrådgivning og efteruddannelsestilbud. Afholdelse af train the trainers. 5

6 Rådgivning og kurser Tilbud til de enkelte institutioner om: kortlægning, kurser, lokalrådgivning, netværkskabelse med fagkollegaer i andre institutioner, omlægningsplanlægning, målemetoder, etablering af midlertidige indkøbsaftaler. En sådan omlægning gennemføres typisk i hold af mellem 10 og 15 institutioner over 1-2 år alt efter størrelserne. Indkøb Udarbejdelse af nye indkøbsaftaler, herunder forbrugsprognoser, markedsanalyser, markedsdialog og kravspecifikationer. Dette sker typisk i et samarbejde mellem indkøbschef og fagforvaltninger. Her opstilles både mål om evt. lokal selvforsyning og råvarekvalitet, Kommunikation Kommunikation om projektet og dets fremdrift, herunder cases, i fagmedier, dagspressen for at skabe interesse og øge faglighed og motivation. Tilskud til indkøb af fødevarer eller løskøb af medarbejdere skal ikke være tilskudsberettiget. De nødvendige kompetencer i omlægning Projekterne vil have en forankring i den enkelte kommune, men vil typisk have brug for hjælp fra eksterne omlægningsvirksomheder og partnere, der bistår med eller har projektlederansvaret for den kommunale omlægning. Det er afgørende, at kommunerne med omhu vælger rådgivning der kan håndtere den kompleksitet, der er i en forandringsproces på tværs af en kommune og kan drive en forandringsproces frem. Det er sjældent, at en enkelt kommune har erfaring med forandringsprojekter af denne type, som både involverer faglærte, akademikere og politikere og samtidig har fagligheden til at gå ind i den konkrete omlægning. Derfor er det afgørende, at en kommune har mulighed for at samarbejde med en omlægningsvirksomhed, der kan håndtere en sådan kompleksitet. Og det vil typisk være kvalifikationer der ikke er brug for efter et omlægningsprojekt, den eksterne knowhow kan derfor efterfølgende anvendes andet sted. Omlægningen har mindst tre indsatsområder, som er afhængige af hinanden og kræver konstant fokus, hvis omlægningen skal blive en succes 6

7 1. Det politiske niveau: Her fordres politisk engagement, ejerskab og målsætninger, som kræver viden om mål, proces og succeskriterier. 2. Det forvaltningsmæssige niveau: Der vil typisk være flere forvaltninger involveret i en omlægningsproces. Det komplicerer samarbejdet med kommunerne og ejerskabsfølelsen i kommunen,. Det indebærer derfor også en omfattende og målrettet indsats i forhold til at få den enkelte forvaltning til at tage ejerskab for opgaven og at se den i forhold til det, der ellers sker inde for forvaltningen område. 3. Institutionsniveauet: Det er her selve omlægningen foretages. Og det er i køkkenerne og i de enkelte institutioner, hovedindsatsen skal lægges med fokus på involvering, kortlægning, ejerskab og nye kompetencer. Køkkenerne bliver motiveret af politikernes og forvaltningernes fokus, og politikerne bliver motiveret af de gode resultater i køkkenerne. Derfor er det centralt, at alle tre niveauer er involveret og tager tilstrækkeligt ejerskab. Del II: Støtte til initiativer, der kan fremme en effektiv og succesfuld vidensdeling og sikre fremdrift i omlægning nationalt Inden for rammerne af det statslige initiativ på 44 mio. kr. foreslås det som tidligere nævntat der afsættes op til f.eks. 10 % af den øremærkede bevilling til at understøtte tilgængeligheden af de eksisterende erfaringer, udvikle tilgængelige omlægningsredskaber og iværksætte initiativer, der kan sikre beslutsomhed i kommunerne. Formålet er at komme godt fra start og sikre udnyttelse af best practices, udvikling af redskaber, der kan anvendes i alle kommuner, kommunikation til kommunerne, igangsætning af det nationale initiativ og løbende dokumentation på effekt. Disse tværgående aktiviteter bør ikke kræve medfinansiering fra anden side og forventes at kunne løses ved maksimalt anvendelse af ca. 10 af puljen, evt. mere i de første år, hvor nye erfaringsbaseret redskaber skal udvikles og formidles, men faldende til 5-7% af puljen i de senere år. Københavns Madhus og Økologisk Landsforening er i et stærkt partnerskab parate til at opbygge disse vigtige funktioner i samarbejde med andre faglige ressourcer, men det foreslås, at disse øremærkede midler skal kunne søges på lige fod af virksomheder, organisationer eller offentlige myndigheder, som ønsker at varetage disse centrale funktioner. Effektiv vidensdeling og fremdrift i omlægning fremmes via fire indsatsområder: 7

8 A) Udvikling af erfaringsbaserede redskaber, der fremmer udnyttelse af best practices Der er gjort mange erfaringer med storkøkkenomlægning i Danmark. Den dybe tallerken skal ikke genopfindes af 98 kommuner og institutionerne i regionalt og statsligt regi. Initiativet skal sikre, at disse erfaringer og best practises kommer i spil via udvikling af erfaringsbaserede redskaber, der kan udnyttes på tværs af offentlige omlægningsindsatser. Det kan bl.a. omfatte: En drejebog for omlægningaf fødevareindkøb og produktion i kommunerne samt tilpasninger til f.eks. forskellige typer af kommuner Udvikling af redskaber til brug ved omlægningerne (f.eks. digitale menuplaner, regneark til budgetlægning og forbrugsprognoser ) Skabeloner til udbudsmaterialer og indkøbsaftaler Train the trainers -koncept, som udbreder faglige omlægningskompetencer Motivations- og faglige inspirationsmodeller for de involverede køkkenmedarbejdere B) Udvikling og gennemførsel af vidensformidling og vidensdeling Tilbud om vidensformidling og vidensdeling kan med fordele udvikles og gennemføres på tværs af kommunerne. Derfor reserveres midler til centrale aktiviteter som f.eks.: Udvikling af undervisningsmanualer og kursustilbud til storkøkkenansatte og beslutningstagere Inspirationsdage og anden rådgivning for beslutningstagere Drive netværk af storkøkken- og omstillingsansvarlige i de enkelte køkkener og på tværs af kommuner Samarbejde mellem kursusudbydere og køkkenskoler Kommunikation om omlægningserfaringer via fagmedier og øvrige presse (cases mv.) Opbygning af hjemmeside, der formidler ovenstående Der kan også overvejes en projekthjælp-funktion, en gratis hjælpende hånd til kommuner fra erfarne omlægningsorganisationer, i udarbejdelse af en omstillingsplan, samt ansøgning til Puljen for Sund og Økologisk Mad i Offentlige Køkkener. Alternativt kan denne udgift dækkes i de enkelte kommuners ansøgninger. 8

9 C) Opstart og informationsaktiviteter med kommunerne og de offentlige køkkener For at gøre det let for kommunerne at komme i gang og for at motivere til handling, vil der inden for puljen blive mulighed for at søge informations midler, der kan fremme omlægningen til og økologiske mad. Der kan søges om: Afholdelse af landsdækkende konferencer Udvikling af informationsmaterialer og nyhedsbreve om mulighederne og udfordringer i omlægning til sunde og økologiske måltider Kontakt til alle kommunerne med information om de ressourcer, der kan understøtte deres omlægning Afholdelse af opstartsmøder i kommunerne: hvor kommunerne kan danne overblik over erfaringer med omlægning til sund og økologisk mad i offentlige køkkener; mulighed for dokumentation (spisemærkeordningen), og hvordan omlægning af landbrug i kommunen kan bidrage konkret til opnåelse af kommunens egne, udfordrende naturog vandbeskyttelses mål og forpligtelser D) Støttefunktioner, der kan understøtte det samlede initiativ Der kan søges om projekter på tværs af kommunerne, der kan sikre såvel forsyningssikkerhed som samlende dokumentation og kommunikation om initiativets effekter. Derfor ydes der støtte til: Forsyningssikkerhed og leverandørkontakt: Udvikling af forbrugsprognoser, forsyningssikkerheden og den nødvendige produktudvikling i såvel landbrug og forarbejdningsleddet som i foodservice-branchen. Dokumentation af resultater på kommune og landsplan: Udnyttelse af den økologiske spisemærkeordning og ny statistik for økologisk omsætning i food-service-branchen som dokumentationsredskab for økologiandelen (procenter) i de enkelte kommuner og for det samlede initiativ. Kommunikation om initiativet bredt i dagspressen og fagmedier for dermed at skabe øget interesse, motivation og momentum. 9

10 Kommunerne vil således opleve omlægningsprocessen således: Opstart Omlægningplan Omnlægnings proces 60% økologi Kommunerne vil opleve støtte til deres indsats i alle faser: Overblik/ rådgivning /støtte til natur&vand mål Dækning af omkostninger udvikling af omlægningsplan Omlægningsledelse / redskaber Dokumentation (spisemærket) Oktober 2011 Københavns Madhus og Økologisk Landsforening 10