Kontrakten er 2 årig og træder i kraft 1. maj 2017 og er gældende for aktivitetsårene

Transkript

1 Kontrakt for HLL Kontrakten er 2 årig og træder i kraft 1. maj 2017 og er gældende for aktivitetsårene Kontrakten er dynamisk og evalueres løbende i netværket. Kontraktens indhold og forpligtelse tager afsæt i Model for forpligtende netværksledelse i på dagtilbudsområdet, vedtaget i Børne- og Ungdomsudvalget i juni 2012 revideret 1. januar Kontrakten fungerer for alle dagtilbud i netværket 1. Netværkskoordinator Netværkskoordinatoren vælges for en to-årig periode med udgangspunkt i de fastlagte opgaver og profil for netværkskoordinatoren. Netværkskoordinatoren vælges for 2 år af gangen og følger ikrafttrædelsen for kontrakten. Det er valg ved ikrafttrædelse af kontrakten og netværkskoordinatoren kan genvælges. Netværkskoordinator for perioden er Dorte Vogth Hansen, Kernehuset. Suppleant for netværkskoordinator for perioden er Susse Schønemann, Børnehuset Rævehøjen.. 2. Øvrige ansvarlige Nedenstående opgaver i netværkene deles blandt medlemmerne, hvor enkelte ledere udnævnes som ansvarlige for udvalg. Medlemmerne vælges for 2 år ad gangen og følger kontrakten. Ansvarlig for It, Natur, Kvalitet og Sprog har samtidigt et særligt ansvar for egne tovholdergrupper i netværket. Ansvarlig for Navn Suppleant Økonomiansvarlig Elsebeth Smith Dorte Vogth Hansen Inklusionsansvarlig Winnie-Sophia Nielsen Helle Kuhlmann It- ansvarlig Susan Thygesen Elsebeth Smith Naturansvarlig Susan Thygesen Charlotte Wiitanen Kvalitetsansvarlig Susse Schønemann Helle Kuhlmann Sprogansvarlig Charlotte Wiitanen Elsebeth Smith 3. Værdier og visioner for samarbejdet Vi har som netværk eksisteret siden juni Igennem disse år har vi udviklet et kollaborativt samarbejde som grundlæggende bygger på tillid samt anerkendende og ligeværdige relationer. Dette er det bærende fundament i opgaveløsningen som beskrevet i denne kontrakt. Netværkets værdigrundlag tager afsæt i arbejdet med klubmetaforer 1, hvor vi har defineret HLL s klubber samt disses værdier. Side 1 af 25

2 Værdigrundlag Vi udfordrer os selv og hinanden Human Ressources Et grundvilkår for alle vores klubber er det etiske perspektiv. Herunder mener vi: Anerkendelse i ord og handling samt respekt for forskelligheder og individets integritet. Dialogen er i fokus og vi er altid i et fortroligt rum. Professionel ledelse Faglig ledelse Time out Se endvidere bilag 1 til kontrakt: Værdigrundlag for HLL Vision Vi er kendt som et netværk bestående af højkvalitetsinstitutioner Vi har en kultur, hvor vi forholder os strategisk og innovativt til forandringer. Som forpligtende netværk kvalificerer og sikrer vi faglig udvikling og samarbejde - også økonomisk - internt i netværkets institutioner. Netværket som ledelsesform er en ligeværdig partner i udvikling af 0 18 års området i LTK. Netværket kendetegnes ved et højt fagligt niveau hos det faglige personale, vi understøtter og udvikler den enkeltes læringspotentiale og kreativitet, hvilket er fundamentet for synergi og sammenhængskraft. Side 2 af 25

3 4. Indsatsområder Beskrivelse af hvordan netværket vil arbejde med: Højkvalitet i dagtilbud På vores lederuddannelse har vi besluttet at sætte fokus på højkvalitet i alle netværkets dagtilbud. Vi vil fortsat anvende vores model for synliglæring i det pædagogiske arbejde. Vores mål er på sigt, at synlig læring går fra at være en metode til at blive et mindset. I forhold til Brenda Taggerts 5 parametre på højkvalitet, vil vi i første omgang sætte fokus på at arbejde med vedvarende fællestænkning i vores personalegrupper. Med udgangspunkt i Souschefernes dataindsamling iværksætter vi de fornødne tiltag. Naturfagsstrategi Souscheferne er facilitatorer på implementering af Lyngby-Taarbæk Kommunes naturfagsstrategi. I forhold til implementeringen af naturfagsstrategien har vi i HLL valgt, at arbejde med Science. Temaet herunder vil være de fire elementer jord, vand, ild og luft. Alle institutioner vil I september 2017 og en måned i foråret 2018 arbejde med dette tema for at, i overensstemmelse med naturfagsstrategiens vision, styrke børnenes nysgerrighed og interesser for natur- og naturfænomener/ naturfag. Se bilag 3 Netværkets egne indsatsområder Bedre venner fri for mobberi Temaet er startet ultimo 2016, hvor vi anvendte en del af inklusionsmidlerne på indkøb at materialer fra Mary Fonden samt instruktøruddannelse af en stor del af personalet i vores institutioner. Vi vil i den kommende periode implementere metoden, som er en måde, hvorpå vi vil arbejde med inkluderende læringsmiljøer. 5. Fælles læreplansmål Vi har i netværket valgt at udarbejde fælles læreplaner for alle netværkets institutioner og vedlagt kontrakten (Bilag 2). De seks temaer i de pædagogiske læreplaner er: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alle temaer er beskrevet ud fra samme skabelon: Læringsmål Handleplan Synlige tegn Børnemiljøvurdering Side 3 af 25

4 Børn med særlige behov Forældrebestyrelsens inddragelse Dokumentation Vi afventer de nye læreplanstemaer / læringsmål og vil efterfølgende revidere HLL s lærerplaner. På nuværende tidspunkt forestiller vi os at indholdet i skabelonen vil indeholde et punkt, der hedder Synlige tegn på højkvalitet i den pædagogiske praksis set i forhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes kvalitetsguide. Desuden vil vi udvide punktet Forældrebestyrelsens inddragelse til også at omhandle det generelle forældresamarbejde og hjemmelæringsmiljøer. 6. Opgaver rettet mod netværkets medlemmer 1. Fælles initiativer for ledelsesudvikling Ledelsesudvikling foregår på netværksmøderne som afholdes hver 14 dag. Møderne er forpligtende, det vil sige at møderne prioriteres frem for andet. Vi har opnået gensidig tillid, der gør det muligt at drøfte svære ledelsesmæssige opgaver og udfordringer. Vi afholder regelmæssige møder med souscheferne. Vi afholder leder/souschef seminar en gang om året, hvor vi arbejder med aktuelle ledelsesopgaver. Ansvarlige og tidsplan aftales fra sag til sag Vi er forpligtede til at deltage i og bidrage til lederuddannelsen om læringsledelse tilrettelagt af CUP. 2. Fælles indsats til gensidig løsning af hinandens ledelsesudforinger Vi benytter os af hinandens kompetencer til at medvirke til løsning af og sparring i forhold til dagligdagens udfordringer. Vi forpligter os til at bidrage med og deltage i at udarbejde konstruktive løsninger, hvis en leder har en udfordring. Vi forpligter os til at være bisidder og mentor for hinanden ved behov. Ansvarlige og tidsplan aftales fra sag til sag. Opgaver rettet mod netværkets egne dagtilbud 1. Fælles indsatser/initiativer i forhold til BTU og LLMV for børn, LLMV for personalet, Kvalitetsrapport, Brugertilfredshedsundersøgelse, Trivselsundersøgelse, Lederevaluering m.m. og opfølgning I HLL er vi forpligtede til at fremlægge egne data i forbindelse med diverse undersøgelser. Vi forholder os til resultaterne og drøfter og giver konstruktiv feedback og hjælp til eventuelle udviklingsområder. Vi deler erfaringer og ideer med hinanden. 2. Fælles pædagogisk projekt / indsatsområde for alle dagtilbud i Netværket. Er beskrevet under punkt.4 Side 4 af 25

5 3. Fælles opgaveløsning vedr. Naturpuljen. Er beskrevet under punkt Fælles opgaveløsning vedr. Inklusionspuljen En del af puljen er anvendt til Bedre venner beskrevet under punkt 4. En del anvendes til fælles initiativ vedrørende opkvalificering af personalet i forhold til at arbejde med Højkvalitet og Synlig læring. Fælles personalemøde Kick Off Scienceprojekt Planer for fremtiden: Fælles personalemøde: Evalueringskonference vedrørende science Fælles personalemøde med oplæg om: Hvordan små børn lærer Fælles personalemøde med oplæg om: Spørgeteknik (vedvarende fællestænkning) 5. Fælles opgaveløsning vedr. Personaleudvikling. Netværkets institutioner afholder fælles personalemøde med oplæg af forskellige oplægsholdere. Arrangementet planlægges af souschefer / ledere. Aftenen planlægges således at der, ud over oplæg også er mulighed for drøftelser og videndeling på tværs af personalegrupperne. Institutionerne deler udgifterne forbundet med aftenen. Desuden mødes alle netværkets tovholdergrupper (se punktet om tovholdergrupper), til pædagogiske aktiviteter med børn og/eller videndeling og sparring blandt personalet. Indkaldelser, dagsorden mv. aftales i den enkelte tovholdergruppe, som alle har deltagelse af en ledelsesperson, som følger op på arbejdet i tovholdergrupperne. 6. Fælles økonomi-opfølgning Lederne er forpligtet til hver 3. måned at medbringe en økonomirapport. Vi gennemgår rapporterne og i tilfælde af ubalance, drøfter vi konkrete initiativer og løsninger. Punktet er på dagsordenen primo marts, juni, september og december 7. Fælles bidrag til kapacitets- og visitationsarbejdet Når eller hvis vi får henvendelse fra CUP om evt. kapacitetsmangel, er netværket forpligtet til at medvirke til løsning af problemet. Vi er underlagt kommunens visitationsregler. 8. Sikrer samarbejde om personaleledelsen Netværket drøfter personalemæssige temaer og udfordringer når de opstår. Udlån af personale i forbindelse med, SAL, implementering af IT, og anden ekspertviden, samt vikarer efter behov og mulighed. Vi er åbne for muligheden af, at souscheferne udlånes til observationer i hinandens institutioner. Opgaver rettet mod dagtilbudsområdet og kommunen 1. Samarbejde med andre aktører. Side 5 af 25

6 Vi vægter samarbejdet med skolerne og deltager i forskellige samarbejds- og dialogmøder, med den/de skole/skoler, der er relevante for den enkelte institution. I forhold til samarbejdet med f.eks. psykolog og sagsbehandlere, er det mere vanskeligt at samarbejde som netværk, da det ofte handler om enkelte børn, men vi kan bruge dem i forhold til generelle emner og invitere dem til drøftelser og dialog på et netværksmøde. I de tilfælde, hvor vi oplever, at der er tale om generelle forhold for hele området, der skal drøftes, kan det viderebringes f.eks. i koordinatorgruppen. Desuden samarbejder netværket med CAE, som med jævne mellemrum deltager på et netværksmøde. Det er uklart for os, hvordan man tænker samarbejdet med CSI i netværket. Vi har afholdt et enkelt præsentationsmøde med dem, med vi mangler opfølgning. 2. Repræsentere sig i fællesskab i centrale fora i CUP og resten af kommunen Vi ser det som særdeles vigtig og er forpligtet til at repræsentere netværket både i forhold til kommunens øvrige ledere og i forhold til CUP. På vores møder har vi et fast punkt på dagsordenen, hvor vi gennemgår dagsordener og referater fra de forskellige ansvarlighedsgrupper og øvrige arbejdsgrupper. Ved behov for deltagelse i div. arbejdsgrupper og dialogfora, er vi forpligtet til at udpege og vælge en repræsentant fra netværket. Desuden er vi selv opmærksomme på hvilke opgaver, der med fordel der kan lægges ud i netværkene. 7. Tovholdergrupper i netværket 1. Sprog ansvarlig for tovholdergruppen: Charlotte Wiitanen 2. SAL ansvarlig for tovholdergruppen: Leder; Helle Kuhlmann og souschef; Rikke Bager 3. AL ansvarlig for tovholdergruppen: Leder; Susse Schønemann 4. Natur ansvarlig for tovholdergruppen: Leder; Susan Thygesen 5. IT ansvarlig for tovholdergruppen: Leder; Susan Thygesen 6. Motorik ansvarlig for tovholdergruppen: Leder; Elsebeth Smith 7. Tovholdergruppe for overgange: Ad hoc i forbindelse med storegruppernes overgang til SFO Mødeplan Under hensyn til varetagelse af netværkets opgaver, jf. ovenstående har netværket aftalt følgende mødeplan for : Vi afholder møder med ca. 2 ugers interval. Varighed henholdsvis 3 / 6 timer, samt et årligt leder/souschefseminar. Side 6 af 25

7 Side 7 af 25

8 Bilag 1: Værdigrundlag for HLL Et grundvilkår for alle vores klubber er det etisk perspektiv. Herunder mener vi: Anerkendelse i ord og handling samt respekt for forskelligheder og individets integritet. Vi er altid i et fortroligt rum. Klubben af professionel ledelse Her tænker vi innovativt og visionært Her konstruerer vi nye verdener Her tager vi ingen vigtige beslutninger under pres Forpligtelse til at holde sig ajour med ny viden Vi forholder os til det grundvilkår, at vi befinder os i et krydspres Vi er uddelegerende i og udenfor netværket Vi videndeler med øvrige netværk Klubben hvor vi udfordrer os selv og hinanden Vi forpligter os til åbenhed om udfordringer i egen institution Vi er forpligtede til sammen at gå udfordringerne i møde Vi er risikovillige Vi tør eksperimentere Sammen finder vi en løsning Klubben af faglig ledelse Kerneopgaven er i fokus Her taler vi børnenes bedste Vi videndeler og udvikler i fællesskab Vi sejler skibene i havn Side 8 af 25

9 Klubben for human ressources Her er vi gode til at passe på os selv og hinanden Her skaber vi rum og tillid, så alle siger til og fra Vi er realistiske i forhold til egne og netværkets ressourcer Vi er ligeværdige Vi har en åben og respektfuld dialog Fokus på sparring, coaching og supervision Styrkelse gennem fællesskab Timeout - klubben Plads til humor og det gode grin Vi tanker op Overspringshandlingernes vendeplads Vi pifter den kogende kedel Klubber vi ikke vil være medlem af: Det har vi ikke tid til klubben Den dårlige samvittigheds klub Sladderklubben Brokkeklubben Side 9 af 25

10 Bilag 2: Læreplaner i Hjortekær, Lundtofte, Lyngby netværk HLL s pædagogiske læreplaner tager udgangspunkt i LTK s Læringsgrundlag i forhold til design, pædagogiske principper, læringsmiljøer og metode. I læringsgrundlaget står: Overordnet læringsgrundlaget i Lyngby-Taarbæk Kommune ligger det incitament, at kommunens børn og unge skal rustes til at møde fremtiden, som er svær at forudsige. Derfor skal de dannes og blive livsduelige, og en sådan helhedstænkning aktiverer både en læringsdimension og en værensdimension. Derfor må det at være hele tiden tænkes med som et ledsagende spejl for det at lære. Hos os tager børnene det første skridt til at lære at lære og blive i stand til at mestre deres liv. Det betyder, at børnene er i et miljø i dagtilbuddet, hvor vi skaber de bedste betingelser for læring og chancelighed og hvor børn kan opleve sig som livsduelige og værdifulde, i sig selv og som en del af fællesskabet. I praksis betyder det, at det pædagogiske personale ser og tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone og børnenes forskellige forudsætninger og livsvilkår. Læring kan ikke styres, men befordres. Læring sker i relationer. Derfor skal børnene møde voksne, som er fagligt velfunderede, engagerede, anerkendende og imødekommende overfor børns nysgerrighed. Børnene skal opleve et trygt og tillidsskabende miljø, hvor der er plads til at udfordre og begå fejltagelser, fordi der altid vil være en voksen til at samle op. Vi har en reflekteret praksis, hvor vi løbende evaluerer målene for de pædagogiske lærerplaner. Vi dokumenterer effekten af vores pædagogiske praksis, med udgangspunkt i de tegn på læring, som vi ønsker at se, høre, og opleve hos børnene. Vi anvender en struktureret metodisk tilgang, f.eks. SAL og AL samt HLL s evalueringsskema. Således er pædagogisk kvalitet ikke kun et spørgsmål om at opnå den ønskede effekt/læring, men også hvordan arbejdet tilrettelægges og udføres i praksis. I vores pædagogiske praksis har vi en anerkendende tilgang, hvor vi møder børnene i en ligeværdig relation, og det pædagogiske personale er nærværende, engagerede og omsorgsfulde. Vi er bevidste om, at vi er tydelige rollemodeller. Vi arbejder ud fra den grundlæggende holdning, at vores børnehuse og netværk skal kunne rumme alle, således at børnene oplever, at de bliver set, hørt og forstået som de individuelle og unikke mennesker, de er. Side 10 af 25

11 Barnets alsidige personlige udvikling I Barnets alsidige personlige udvikling har vi fokus på barnets mange potentialer og udvikling af identitet. Et grundvilkår for børns udvikling er de voksnes evne til at skabe motivation hos børnene og lyst til at lære. Barnets personlige udvikling ser vi som fundamentet for de fem øvrige læreplanstemaer. Den personlige udvikling handler i høj grad om, at barnet i samspil med omverdenen udvikler: Selvfølelse Selvværd Selvtillid Selvstændighed Selvhjulpenhed Læringsmål At barnet lærer at mærke, kende og genkende egne følelser, kan sige til og fra, mærker og respekter egne og andres grænser og lærer, at alle følelser er tilladte. At barnet føler sig værdifuld og anerkendt for det barnet er og ikke for det barnet gør. At barnet er nysgerrigt, har mod på og tager initiativ til at udforske og afprøve nyt. At barnet ud fra aldersmæssige forudsætninger kan tænke, handle og føle i overensstemmelse med egne ønsker, og kunne tage initiativ i forhold til sig selv og gruppen At barnet kan mestre alderssvarende krav i forhold til sig selv, såvel følelsesmæssigt som fysisk Handleplan Vi hjælper barnet med at sætte ord på deres følelser. Ved at sætte ord på det vi ser, hjælper vi barnet til at forstå og genkende følelser hos sig selv. Vi understøtter børnene i deres legerelationer og går ind i deres konflikter og giver dem redskaber til at kunne løse konflikten og sige til og fra. I relationen med børnene er vi bevidste om, at benytte jeg-budskaber, f.eks. jeg er glad for din tegning, frem for at vurdere tegningen. Vi støtter barnet i relationer for at barnet kan føle sig værdifuld i samværet med andre børn, benævner hvert barns navn, når vi modtager barnet. Vi involverer gruppen når vi vil henlede opmærksomheden på det enkelte barn, f.eks. ved at de skal sige godmorgen og farvel til hinanden. Være opmærksomme på hinanden, guide hinanden, f.eks. hvis en kammerat har brug for hjælp. Vi skal se børnene og lære dem, at se hinanden. Tilbyde sig som voksen, se børnene og guide, opmuntre og give en hånd, hjælpe barnet videre, anerkende det barnet gør og støtte op om nysgerrigheden. Vi skabe rammer, hvor barnet tør handle på egen hånd. Vi er undersøgende sammen med barnet, så det tør stille flere spørgsmål og undersøge yderligere. Vi giver plads til leg, frihed til at lege frit og udvikle legen på egne præmisser. Vi lytter, rammesætter og understøtter, at der kan være forskellige muligheder og valg. Vi viser, at vi i fællesskab kan finde en løsning. Vi accepterer barnets frustrationer, når de er undervejs i det at kunne mestre, og er bevidste om, at de er i en proces. Vi Side 11 af 25

12 hjælper barnet på sporet af, at kunne mærke sig selv ved at sætte ord på, hvis f.eks. ærmet er blevet vådt, hænderne er kolde, barnet har det varmt. Når barnet har erfaret, kan det handle på det. Selvhjulpenhed understøtter både selvværdet, selvfølelsen, selvtilliden og selvstændigheden. Derfor skaber vi rammerne for at barnet fra de er helt små, får mulighed for at udvikle selvhjulpenhed. Vi opfordrer derfor barnet til selv at tage tøj på, lader barnet gå selv, hælde mælk op og selv pakke madpakken ud. Vi hjælper barnet med at tørre næsen, vaske hænder, gå på toilettet og slipper stille og roligt barnet efterhånden, som det bliver i stand til at mestre flere og flere opgaver. Vi accepterer, at det tager længere tid at gå i garderoben. Synlige tegn Når det lille barn kan vise os en følelse, og når det store barn kan sætte ord på følelsen Når barnet agerer hensigtsmæssigt på en følelse Når barnet kan undre sig Når barnet forsøger at løse en konflikt og henter hjælp til hvis det er for svært. Når barnet hjælper en ven eller henter hjælp Når barnet sig hej og reagere på, at deres venner kommer og går Når barnet bevarer sin nysgerrighed og har lyst til at udforske og eksperimentere Når barnet har lyst til at lege og deltager i og bidrager til legen Når barnet forhandler Når barnet mestrer nye færdigheder Når barnet af sig selv reagerer relevant på egne behov Når barnet får lyst til at hjælpe andre Når barnet vil hjælpe til Børnemiljøvurdering Arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling, fordrer et børnemiljø, hvor der på det fysiske og æstetiske område er plads til, at barnet kan lege alene og sammen med andre. Det fordrer at indretningen på stuerne og legepladsen giver inspiration, mulighed og udfordringer til forskellig former for leg. Det medfører: At de voksne løbende skal forholde sig til, måden stuerne er indrettet på. Hvordan leger børnene, og er der plads til fordybelse, nysgerrighed og læring for det enkelte barn. At der skal være fysisk plads til, at børnene kan øve sig i at tage tøj på, ting skal være tilgængelige og mulige at håndtere. I det psykiske børnemiljø er der fokus på, hvordan børnene taler til hinanden. Føler børnene sig velkommen, kan de mærke og opleve, at de hører til. Det kræver: Nærværende voksne, der hjælper børnene med at sætte ord på deres følelser. Voksne der lytter og er i dialog med børnene, i forhold til måden vi taler til hinanden. Voksne der er nysgerrige i forhold til børnenes initiativer og ideer Side 12 af 25

13 Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplanerne evalueres i ledelsesnetværket. Side 13 af 25

14 Sociale kompetencer Vi forstår barnets sociale kompetence således: Det enkelte barn får, igennem en stabil tilknytning til voksne og samvær med jævnaldrende børn, mulighed for at udvikle social adfærd og social intelligens. Udvikling af empati og kommunikative evner, at kunne skabe og indgå i netværk, samt udvikling af evnen til at være social fleksibel, giver barnet gode forudsætninger for at begå sig i og være en aktiv del af fællesskabet i institutionen og senere i livet i andre fællesskaber. Læringsmål Børnene deltager i udvikling af sociale relationer og kompetencer i et større fællesskab, der bidrager med nye perspektiver og samvær på nye og andre måder. Børnene oplever sig som del af en større gruppe, hvor der opnås og gives anerkendelse. Børnene skaber relationer og danner venskaber via leg og aktiviteter. Børnene udvikler lyst og evne til at håndtere hverdagens udfordringer og modgang. Børnene kan afgrænse sig og træffe valg, senere også sammen med andre. Det enkelte barn oplever sig betydningsfuldt for helheden. Børnene oparbejder lyst og evne til at samarbejde og være en aktiv del af de demokratiske processer. Handleplan Børnene gennemgår i årene fra 0-6 år en fantastisk udvikling. Vi sætter individuelle milepæle for det enkelte barn på dets vej frem. Disse ligger til grund for det pædagogiske arbejde med et særligt fokus på udvikling af sociale kompetencer i forhold til at mestre livet. De pædagogiske aktiviteter er med afsæt i interne aktiviteter i de enkelte institutioner og i et pædagogisk samarbejde på tværs af institutionerne i HLL netværket. Vi arbejder med planlagte og spontane pædagogiske aktiviteter, der fungerer som ramme for udvikling af relationer og sociale færdigheder og kompetencer. Alle børn og voksne er aktive deltagere i forhold til at forme det sociale liv i institutionen. Børnene oplever en stabil tilknytning til de voksne. Vi støtter børnene i at håndtere hverdagens udfordring og modgang f.eks. i forhold til at kunne løse konflikter. Vi hjælper børnene til at give udtryk for egne behov og at kunne sige til og fra i samværet med andre. Vi hjælper børnene til at give plads og være lydhøre over for andres ønsker. Synlige tegn Når børnene viser glæde og har lyst til, at være sammen med hinanden Når børnene udviser empati og hjælpsomhed overfor hinanden Når børnenes har tillid og viser tryghed i relationen til de voksne Når vi oplever at børnene indgår i nye lege relationer Når børnene respekter hinanden forskelligheder Side 14 af 25

15 Børnemiljøvurdering Arbejdet med barnets sociale kompetencer fodrer et børnemiljø, der på det fysiske og æstetiske område giver plads til at barnet kan lege sammen med andre. Det at indretningen på stuerne og legepladsen giver inspiration, mulighed og udfordringer til forskellig former for leg. Det kræver: At de voksne løbende forholder sig til, måden stuerne er indrettet på. Hvordan leger børnene, og er der plads til fordybelse, nysgerrighed og læring for børnegruppen. Det at børn kan finde steder at lege sammen uden at blive forstyrret. I det psykiske børnemiljø er der fokus på empati, dét at sætte grænser, leg, samarbejde, og det at kunne løse konflikter. Det kræver: Nærværende voksne, der hjælper børn med at sætte ord på deres følelser og de grænser de oplever og sætter over for hinanden. De voksnes tilgang til børnene er præget af en anerkendende kontakt og nærvær præget af nysgerrighed i forhold til børnenes initiativer og ideer. En nysgerrighed på nysgerrigheden. Voksne der støtter op om børns leg, og at der bliver skabt plads til og guidet i forhold legen og relationerne. Voksne der lytter og er i dialog med børn i forhold til måden, vi taler til hinanden. Voksne der kan hjælpe med konfliktløsning gennem dialog med børn, og dermed styrke den sociale forståelse. Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne Side 15 af 25

16 De samlede lærerplanerne evalueres i ledelsesnetværket. Sprog Sproget er barnets forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller det skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, forskellige typer af oplevelser, leg, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen. Den sproglige udvikling er en proces, hvor barnet omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder. Læringsmål At børnene udvikler evnen til at indgå i dialog med andre børn og voksne At børnene tilegner sig et så nuanceret sprog og så stor sprogforståelse som muligt At børnene lære at forstå nuancerede ansigts- og kropsudtryk At børnene lære at anvende ord og begreber, der hører til hverdagen At børnene ud fra deres alder genkender og anvender tal og bogstaver At børnene lærer at lytte til en fortælling og kunne genfortælle den Handleplan. At de voksne benævner, det vi ser og hører og bruger sproget bekræftende i forhold til barnets oplevelser med og i verden. At den voksne taler tydeligt og konkret og giver barnet tid til at reagerer på det sagte. At de voksne er opmærksomme på, at de siger det, de mener og mener hvad de siger. Det vil sige at sprog, mimik og handling hænger sammen. At give mulighed for at arbejde i mindre grupper, hvor vi styrker relationen mellem barn og voksen og give rum for fordybelse. Vi implementerer sprogpakken og anvender sprogpakkens temaer bl.a. dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde. Børnene præsenteres for tal og bogstaver i hverdagens aktiviteter og institutionens miljø At udvikle samarbejdet og den pædagogiske kvalitet på tværs af institutionerne i HLL netværket via en tovholdergruppe med fokus på sprog. At børnene udvikler sproget gennem samvær og leg med andre børn og voksne samt udfordres med forskellige typer af oplevelser. Synlige tegn En øget sproglig kompetence i forhold til at udtrykke følelser og behov, både verbalt og nonverbalt Når barnet tilegner sig ord og forståelse for ords betydning Når barnet bruger rim, remser og sang i hverdagen Når barnet kan holde den røde tråd i dialogen Når barnet kan vente på tur, blive i konteksten og modtage en kollektiv besked Når barnet bruger sproget til at formidle tanker og overvejelser i legen Når barnet kan genkende/skrive deres eget navn, bogstaver og tal Side 16 af 25

17 Børnemiljøvurdering. Arbejdet med barnets sprog fodrer et børnemiljø, der på det fysiske og æstetiske område giver mulighed for at barnet kan bruge sit sprog gennem rim og remser, sang og spil. Den fysiske indretning skal afspejle brug af og mulighed for kendskab til tal, bogstaver, former og farver. Derudover er det vigtigt, at der er plads til at lege rollelege og det at være i mindre grupper, da sproget er en vigtig del af legen. Det kræver: At de voksne løbende forholder sig til måden, hvorpå stuerne er indrettet. Hvordan leger børnene, og er der plads til fordybelse, nysgerrighed og læring for børnegruppen, og er der muligheder for, at børn kan finde steder at lege sammen uden at blive forstyrret. At den voksne f.eks. planlægger samlinger, hvor der er tilpas med sproglige udfordringer. Dette sker gennem sange, rim og remse og historie fortælling og andre former for sproglige aktiviteter. I det psykiske børnemiljø er der fokus på at sætte ord på det vi gør og at bruge sproget til at skabe kontakt med andre. Det at vi er forskellige og ikke kan det samme og vi øver os alle sammen på at kunne sige og tale om nye ting. Her er det vigtigt at børn lærer at sætte ord på deres følelser, da det har stor betydning for relationerne til andre. Det kræver: Voksne, der planlægger sproglige forløb ud fra det enkelte barn og børnegruppen. Voksne der støtter op om børns leg, og at der bliver skabt plads til og guidet i forhold legen og relationerne. Voksne der lytter og er i dialog med børn i forhold til måden, vi taler til hinanden. Voksne der sætter ord på at vi er forskellige og der skal være plads til at alle kan fortælle. Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i Dokumentation Der er to formål med dokumentation: Side 17 af 25

18 At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplanerne evalueres i ledelsesnetværket. Side 18 af 25

19 Krop og bevægelse Når vi arbejder med Krop og bevægelse bliver børnene udfordret på krop og sjæl. Vi giver børnene mulighed for at stifte bekendtskab med sund mad og sund livsstil. Børnene motiveres til at bevæge sig aktivt og derved øge det enkelte barns velvære og lære glæden ved at bruge kroppen at kende. Læringsmål At styrke børnenes bevidsthed om en sund sjæl i et sundt legeme, så de udvikler sig til glade børn med en sund og god kropsbevidsthed At støtte børnenes sansmæssige udvikling At støtte børnenes motoriske udvikling At styrkebørnenes kropsbevidsthed og lærer dem om deres egen krops formåen At styrke inaktive børn til at bevæge sig At skabe ro om de motorisk urolige børn At styrke børnene til at føle glæde ved at bevæge sig At børnene bliver bevidste om sund og fornuftig livsførelse At udvikle samarbejdet og den pædagogiske kvalitet på tværs af institutionerne i HLL netværket, via en tovholdergruppe med fokus på motorik og sundhed Handleplan Når de voksne bruger deres krop, gør børnene det også. Når de voksne har fokus på sund kost har børnene også mulighed for sammen med de voksne, at gå på jagt i kostens rige og blive stimuleret i smags og lugtesansen. Vi tilbyder børnene aktiviteter, som styrker finmotorikken Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor børnene ved at bruge deres krop, udforsker kroppens formåen, udvikler glæden ved at bruge kroppen, styrker udholdenhed, balance og kondition. Vi igangsætter lege, hvor børnene udfordrer egne grænser, oplever fællesskab, kropslig nærhed med de øvrige børn og mulighed for at sætte kropslige og mentale grænser. Synlige tegn Når børnene viser glæde, begejstring og har lyst til bevægelse Når børnene mestrer nye sansemæssige og motoriske udfordringer Når børnene oplever ro og indre balance gennem bevægelser, det ses når der er færre konflikter og større trivsel Når børnene i talesætter deres egen formåen Når børnene indgår i en dialog om sundhed (mad, søvn, hygiejne og bevægelse) Børnemiljøvurdering Side 19 af 25

20 Arbejdet med Krop og bevægelse fordrer et børnemiljø, hvor der på det fysiske og æstetiske område prioriteres, at børnene har plads og mulighed for inde som ude, at udfordres på krop og sjæl. Det kræver: Voksne, der er bevidste om alderssvarende udfordringer til alle Voksne, der bruger sig selv som redskab, er det gode eksempel og viser, at det er sjovt at bruge kroppen Voksne, der er bevidste om rums muligheder og beskaffenhed også uderummet I det psykiske børnemiljø er vores fokus, at børnene skal føle sig som en del af fællesskabet og ikke føle sig begrænsede af deres fysiske formåen. Det kræver: Voksne, som aktivt hjælper barnet til næste trin og ved guidning opfordrer barnet til at turde Voksne, som lade barnet deltage i de daglige gøremål, som at dække bord, sætte på plads, selv hente madpakke, selv hælde op m.m. Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplanerne evalueres i ledelsesnetværket. Side 20 af 25

21 Natur og naturfænomener At arbejde med natur og naturfænomener betyder, at børn får flere muligheder for at være, opleve og undersøge naturen. De skal opleve vind og vejr, årstiderne der skifter, naturens mangfoldighed i forhold til skov, strand, sø og legeplads. Læringsmål Børn skal lære at passe på naturen Børn skal opleve glæde ved at være i naturen Børn skal opleve naturens cyklus - kende årstiderne og deres kendetegn Børn skal opnå kendskab til naturfænomener Børn skal have mulighed for at bruge deres sanser i naturen Børn skal opleve, at det er spændende og inspirerende at undersøge ting i naturen Børn skal bruge naturens alsidige muligheder; tid til fordybelse, fysisk udfoldelse og at der er højt til loftet Børn skal have kendskab til naturens dyreliv At udvikle samarbejdet og den pædagogiske kvalitet på tværs af institutionerne i HLL netværket, via en tovholdergruppe med fokus på børn og natur Handleplan Gennem måden vi agerer og færdes på i naturen er vi med til at udvikle børnenes respekt for naturen og miljøet. Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at opleve naturens mangfoldighed. Vi tager på ture til skov, strand og sø. Vi giver børnene plads til at lege i naturen samt mulighed for, på egen hånd at udforske, gå på opdagelse og bruge sanserne. Vi skal ud og mærke blæsten rive i håret og at glidebanen på legepladsen er vand, der er frosset til is. Vi taler om og ser på de forskellige dyr, fugle og fisk, hvor og hvordan de lever. Vi understøtter børnenes udforskning af legepladsen, som en naturpark og indretter den derefter. Synlige tegn Børnene er opmærksomme på at smide skrald i skraldespanden Børnene viser respekt og kendskab for planter og dyr Børnene viser glæde, begejstring og nysgerrighed, når vi skal af sted, og når vi er i naturen Når børnene registrerer at vejret og årstiden skifter Børnene er undersøgende og eksperimenterende Side 21 af 25

22 Børnene begynder at genkende og benævne naturens mangfoldighed Børnemiljøvurdering Arbejdet med natur og naturfænomener fordre et børnemiljø, hvor der på det fysiske og æstetiske område prioriteres, at børn kommer på forskellige ture i naturen og at der er en spændende legeplads. Det kræver: Voksne der planlægger forskellige typer ture i skoven og til stranden på forskellige årstider Voksne der er undersøgende i forhold til legepladsens indretning og tilbud I det psykiske børnemiljø er der fokus på, at alle børn er en del af fællesskabet i forhold til oplevelser i naturen. At det enkelte barn er vigtig og har betydning for den fælles oplevelse og der er plads til at være. Det kræver: Voksne der er engagerede, undersøgende, nysgerrige og stiller spørgsmål sammen med børnene Voksne der giver plads til at det enkelte barn kan være Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplanerne evalueres i ledelsesnetværket Side 22 af 25

23 Kulturelle udtryksformer og værdier Kultur er et udtryk for menneskets forståelse af og tilgang til verdenen. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder. Børn i dag møder mange forskellige kulturer og værdier. Ved at lære børn om disse forskelligheder, er vi med til at danne et grundlag for barnets forståelse af, at verden er mangfoldig, samt respekt og tolerance for hinandens forskelligheder. Gennem mødet med andre udtryksformer både kulturelt og kunstnerisk og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på, samt andre værdier, udfolder børnene sig til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Vi tilbyder et varieret udbud af forskellige kulturelle udtryksformer, som giver børnene blik, lyst og inspiration til deres personlige og sociale identitet og ståsted. Børnene inspireres til selv at udvikle deres musiske og kreative side. Mødet med forskellige kulturelle udtryk vil åbne op for en nysgerrighed og accept, og derved bevidstgøres de om værdien af forskellighed som ressource. Læringsmål At børnene oplever kulturel mangfoldighed, at vi er forskellige At børnene erfarer, at alle mennesker er noget særligt og værdifuldt i sig selv. At børnene får en bevidsthed om sig selv og viden om omverdenen At børnene øver sig i og afprøver sig selv i et bredt spektrum af forskellige kunstneriske udtryksformer. At børnene skal have kendskab til højtider og traditioner At børnene er med til at skabe en fælles kultur, hvor alle deltager i processen At børnene tør udfolde deres kreativitet og udføre deres eksperimenter Handleplan Vi holder fast i traditioner og fejrer højtider og skaber naturlige situationer, hvor vi taler om og lytter til hinandens liv og livsformer og opnår en forståelse og viden om forskellige livsformer, værdier og traditioner Vi tilrettelægger aktiviteter inden for sang, musik, teater, dans, billedkunst, arkitektur, design, former, farver og udstillinger, og skaber hermed muligheder for sanselige oplevelser for børn i alle aldre Børnene har tid og rum til at arbejde med forskellige materialer, teknikker og aktiviteter De voksne inspirerer og støtter børnene i deres kreative udfoldelser og opfindsomhed Synlige tegn Når børnene udviser tålmodighed, går på kompromis og hører på andres ideer Når børnene har lyst til at udtrykke sig via dans, musik og anden kreativ udfoldelse Når børnene agerer i et fællesskab og glædes ved sammen at skabe og udvikle kreativitet Når børnene samler ritualer op i forhold til traditioner og højtider Børnemiljøvurdering Arbejdet med Kulturelle udtryksformer og værdier fordrer et børnemiljø, hvor der på det fysiske og æstetiske område prioriteres, at børnene vil få mulighed for at deltage i mange kulturelle udbud. Side 23 af 25

24 Det kræver: At det pædagogiske personale planlægger forskellige aktiviteter inden for sang, musik, teater, dans, billedkunst, arkitektur, design, former, farver og udstillinger. At det pædagogiske personale sikrer tid og rum til at arbejde med forskellige materialer, teknikker og aktiviteter, der kan anspore og inspirere dem til selv at fremstille og anvende kunstneriske virkemidler. I det psykiske børnemiljø er der fokus på, at alle børn er en del af fællesskabet i forhold til kulturelle oplevelser. At det enkelte barn er vigtigt og har betydning for den fælles oplevelse og at der er plads til at være. Det kræver Voksne, der i talesætter og værdsætter børnenes forskelligheder Voksne, der møder børnene i trygge, betydningsfulde og motiverende sammenhænge Voksne, der anerkender og respekterer barnet i deres eksperimenter Børn med særlige behov De seks læreplanstemaer gælder for alle børn. Vejen til læring kan være anderledes i arbejdet med børn med særlige behov. I det pædagogiske arbejde med børnegruppen arbejder vi i HLL med at skabe inkluderende fællesskaber, som kan rumme den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets formåen, hvis et barn har et særligt behov støtter vi det videst muligt til at være en del af fællesskabet og oplevelsen. Efter behov inddrages fagpersoner, for eksempel psykolog, talepædagog, sundhedsplejerske m.m. De milepæle, der sættes for det enkelte barn, er vurderet på baggrund af et ønske om at give alle børn en oplevelse af succes og sikre barnets trivsel og progressive læring. Forældrebestyrelsens inddragelse Forældrebestyrelserne i de enkelte børnehuse informeres og inddrages løbende i forhold til de pædagogiske aktiviteter herunder arbejdet med læreplanstemaerne. De enkelte bestyrelser i børnehusene har valgt en repræsentant der indgår i et netværksråd (HLL netværket). Dette netværksråd blev etableret i Dokumentation Der er to formål med dokumentation: At undersøge, analysere og reflekterer over praksis internt i børnehusene for at udvikle det pædagogiske læringsmiljø i HLL-netværket. At delagtiggøre børn, forældre, kollegaer og CUP i vores pædagogiske praksis. Læringstemaet dokumenteres blandt andet via Børnelynet og mundtlig formidling. Handleplaner og den pædagogiske praksis evalueres i de enkelte børnehuse. Aktiviteter på tværs af netværket evalueres af tovholderne De samlede lærerplanerne evalueres i ledelsesnetværket. Side 24 af 25

25 Side 25 af 25