FREMTIDENS SKOLE SKOLE- STRUKTURANALYSE

Transkript

1 Til Holstebro Kommune Dokumenttype Rapport Dato Marts 2011 FREMTIDENS SKOLE SKOLE- STRUKTURANALYSE

2 Til Holstebro Kommune Dokumenttype Rapport Dato Marts 2011 FREMTIDENS SKOLE SKOLE- STRUKTURANALYSE

3 FREMTIDENS SKOLE SKOLE-STRUKTURANALYSE Revision 6 Dato Udarbejdet af Leif Laszlo Haaning & Karsten Wind Meyhoff Kontrolleret af Arne Nielsen Godkendt af Holstebro Kommune Beskrivelse Skolestrukturanalyse Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

4 FREMTIDENS SKOLE I HOLSTEBRO KOMMUNNE - SKOLESTRUKTURANALYSE INDHOLD 1. Indledning Formålet med analysen 2 2. Statusbeskrivelse Økonomi og fremtid Befolkningsudvikling Elevtalsudvikling Skolernes drift og kapacitet Skolernes økonomi Klasser og kapacitet Faglighed og kompetencer Linjefagsdækning Uddannelse og kompetenceniveau Kursusmidler Fagligt niveau Forskellige scenarier for skolestruktur Udviklingen på skoleområdet Centrale præmisser for scenarierne Scenarie 1 Skolen i lokalområdet (model 1) Scenarie 2 Skolen i lokalområdet (model 2) Scenarie 3 Overbygningsskolen Scenarie 4 Stordistriktsskolen Scenarie 5 Præmisser for driften 32

5 FREMTIDENS SKOLE I HOLSTEBRO KOMMUNNE - SKOLESTRUKTURANALYSE BILAG Bilag 1 Datagrundlag og metode Bilag 2 Interessentgruppens præmisser for analysen Bilag 3 Grundelementer for scenarie 1 Bilag 4 Grundelementer for scenarie 2 Bilag 5 Grundelementer for scenarie 3 Bilag 6 Grundelementer for scenarie 4

6 1 1. INDLEDNING Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) præsenterer hermed konklusionerne og resultaterne fra en skolestrukturanalyse, gennemført for Holstebro Kommune i perioden januar til marts Skolestrukturanalysen er udarbejdet i tæt dialog med Holstebro Kommune og er sket i en proces, hvor interessenter fra Holstebro Kommune har haft mulighed for at komme med input til analysen. Rambøll er ansvarlig for analysens konklusioner, scenarier og anbefalinger. Der ligger en stor opgave fremadrettet for Holstebro Kommune i at sikre de optimale strukturelle, faglige og økonomiske betingelser for skoleområdet og arbejdet med skolepolitikkens målsætninger. Holstebro udarbejdede tilbage i 2007 en række hvidbøger (7 i alt), der er tænkt som oplæg til, hvordan skoleområdet i Holstebro Kommune kan udvikle sig i fremtiden. Hvidbøgerne blev udarbejdet i dialog med borgere, medarbejdere og interessenter i Holstebro Kommune. Politikken og hvidbøgerne udgør et fundament for skolestrukturanalysen. Byrådet har for indeværende valgperiode udpeget folkeskolen som et af valgperiodens vigtigste indsatsområder. Det betyder blandt andet, at skolerne skal have bedre økonomiske rammer, og der er fokus på at opkvalificere undervisningen. Dette er ikke en enkel opgave set i lyset af, at Holstebro Kommune står over for en række udfordringer af demografisk og derved økonomisk karakter, eksempelvis: Antallet af børn i alderen 6-16 år forventes at falde jævnt henover de næste 10 år. Nogle af skoledistrikterne vil opleve et markant fald i antallet af børn, hvilket sætter skolerne under pres. Der er et generelt økonomisk pres på kommunens budget. Holstebro Kommune har for budgetperioden iværksat et ambitiøst 6- punktsprogram, der med afsæt i seks konkrete initiativer skal sikre den fortsatte kvalitet i arbejdet med børn og unge i Holstebro Kommune. To af initiativerne har specifik fokus på skoleområdet og sikring af den økonomiske og pædagogiske drift på området, herunder kapacitet, ledelsesstruktur, antallet af skoler, skolestørrelse etc. Skolepolitikken og Hvidbøgerne fra 2007 er fundamentet for analysen, hvor der er fokus på: At arbejde med en fælles og anerkendende tilgang At arbejde for faglighed og inklusion At arbejde for et læringsmiljø og fællesskab med afsæt i fysiske rammer og trivsel At arbejde med afsæt i samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og gode overgange At arbejde med udvikling af administrativ og pædagogisk ledelse En helt afgørende forudsætning for at kunne udvikle skoleområdet i Holstebro Kommune og sikre den økonomisk stabilitet er, at der frigøres ressourcer inden for budgettet. Som en af deltagerne i interessentgruppen udtalte det: Der er behov for, at vi får skabt ro på området, så vi ikke hvert år skal diskutere skolelukninger. Vi skal skabe stabilitet, så vi kan sætte fokus på kvalitet og kerneopgaven i folkeskolen. Rambølls opgave har været at udarbejde en skolestrukturanalyse og udarbejde en række scenarier for skoleudvikling i Holstebro Kommune. Scenarierne skal sikre en optimal drift af folkesko-

7 2 lerne i Holstebro Kommune i et 10-årigt perspektiv. Holstebro Kommune har ønsket, at scenarierne primært tager afsæt i økonomiske og faglige parametre. Derudover indgår der en række andre parametre. Specialundervisningsområdet indgår ikke specifikt som en del af nærværende analyse, men behandles i en anden arbejdsgruppe. 1.1 Formålet med analysen Formålet med skolestrukturanalysen er overordnet at give en status på skoleområdet i Holstebro Kommune og udpege forskellige udviklingsperspektiver, der kan give folkeskoleområdet et løft og kvalificere den efterfølgende politiske beslutningsproces. Det har været et afgørende afsæt for opgaven, at der skal frigøres minimum 20 mio. kr. for 1) at kunne realisere en budgetteret besparelse, 2) at kunne skabe et økonomisk råderum og stabilitet for skolerne og 3) at kunne få skabt den nødvendige faglige kvalitetsudvikling på skoleområdet. Der er defineret tre faglige udviklingsområder, hvor der primært skal ske en udvikling: Holstebro Kommune skal op på det vejledende timetal. Dette indbefatter en forventet driftsudgift på ca. 13 mio. kr. Der skal ske en efter- og videreuddannelse af lærere og ledere i Holstebro Kommune med særlig fokus på inklusion af udsatte børn og unge i det almindelige undervisningsmiljø. Den forventede investering ligger på ca. 3 mio. kr. pr. år. Der skal investeres i it for at bringe folkeskoleområdet i Holstebro up to date inden for it, blandt andet med investering i bedre netværk, smartboards og nye pc er. Den forventede investering er på ca. 3 mio. kr. pr. år. Forskellige parametre som geografi, lokal forankring, ledelsesudvikling har haft betydning for udvikling af scenarierne, men økonomisk råderum og sikring af rammer for faglig udvikling har været helt afgørende parametre. Analysen skal både indeholde en statusbeskrivelse af skoleområdet i Holstebro Kommune samt forslag til fremadrettede handlemuligheder, hvor forskellige scenarier er indlagt. Folkeskolens udviklingsbehov skal ses i et 10-årigt perspektiv. Analysen består af: 1. En statusbeskrivelse med fokus på økonomi, befolknings- og elevprognoser, antal klasser, klassekvotienter, kapacitet, linjefagsdækning, kompetenceniveau blandt ledere og udviklingstendenser på skoleområdet. 2. Fremadrettede udviklingsscenarier, hvor fokus har været på økonomiske rationaler, kapacitetsoptimering, overbygningsskoler, ledelse og administration, pædagogiske og faglige rammer samt udvikling, skolen i lokalsamfundet, transport, centralisering og decentralisering. Der er lagt en række præmisser til grund for udviklingen af scenarierne, der har bestemt indholdet og rammerne for scenarierne. Disse præsenteres nærmere i afsnittet med de fremadrettede udviklingsscenarier. Statusbeskrivelsen og de økonomiske beregninger i scenarierne bygger på budgettal for 2010 og elevtal pr. 1. august Det er vigtigt at understrege, at analysen er udtryk for et øjebliksbillede af forholdene i Holstebro Kommune på det angivne tidspunkt. Det blev i marts 2011 besluttet at lukke Thorsminde Skole og Herrup Skole, hvilket betyder, at provenuet herfra er trukket ud af scenarierne, men skolerne indgår stadigvæk i den økonomiske baseline, da den gælder for 2010.

8 Antal skoler SKOLE-STRUKTURANALYSE 3 2. STATUSBESKRIVELSE I det følgende præsenteres en række centrale økonomiske og faglige nøgletal for skoleområdet i Holstebro Kommune. Statusbeskrivelsen kan ses som en selvstændig del, men resultaterne anvendes også som afsæt for udviklingen af scenarierne. 2.1 Økonomi og fremtid Statusbeskrivelsen af skoleområdet er baseret på Holstebro Kommunes budgettal og elevtal for Statusbeskrivelsen indbefatter alle de kommunale skoler. Det betyder, at de syv friskoler i kommunen ikke er medtaget i opgørelsen. Der går mellem 900 og elever på friskolerne i Holstebro Kommune. Folkeskolerne i Holstebro Kommune har et samlet budget på 316 mio. kr. Budgettet er fordelt på 23 skoler, hvor den største, Sct. Jørgens Skole, udgør 49 mio. kr. af det samlede budget, og den mindste, Thorsminde Skole, ca. 1 mio. kr. af et samlede budget. Samlet set har Holstebro folkeskoleelever, hvoraf 246 elever eller 3,8 % er elever, der modtager undervisning i en specialklasse. Denne andel er meget lav, sammenlignet med andre kommuner i Danmark, og lavere end gennemsnittet for regionen 1. Der er stor forskel på skolernes størrelse og elevtal i Holstebro Kommune, men hovedparten af skolerne har et budget på mindre end 20 mio. kr. og ca. halvdelen et budget under 10 mio. kr. Fire skoler har et budget på over 20 mio. kr. Figur 1 Oversigt over antal skoler vs. budget < Samlet budget (mio. kr.) I budgetaftalen 2011 er der planlagt besparelser på skoleområdet i størrelsesordenen 3,6 mio. kr. fra Desuden er det blevet besluttet at lukke Thorsminde Skole og Herrup Skole fra udgangen af skoleåret De to skoler er medtaget i statusbeskrivelsen, da de har drift i basisåret Se mere statistik i blandt andet Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring, Undervisningsministeriet (2010). 2 Se budgetaftale 2011:

9 Indbyggere SKOLE-STRUKTURANALYSE Befolkningsudvikling Befolkningsmæssigt står Holstebro Kommune over for en udfordring. Befolkningsprognosen viser ganske vist, at folketallet vil stige svagt fra personer pr. 1. januar 2011 til pr. 1. januar 2024, en stigning på 601 personer. Stigningen sker dog i den ældre del af befolkningen, mens der er et fald i den yngre del af befolkningen. Figur 2 Oversigt over befolkningsudvikling Kilde: Holstebro Kommune Samlet set forventes folketallet at stige med 1,05 pct. frem til og med 2023, men udviklingen varierer meget i forhold til de forskellige aldersgrupper. Den største stigning forventes i aldersgruppen 80+-årige, hvor væksten vil være på hele 43 pct., mens eksempelvis antallet af 0-2 årige forventes at falde fra et niveau på ca i 2011 til et niveau på ca i Antallet af 3-5 årige forventes at falde fra ca i 2011 til ca i 2015, hvorefter antallet, herefter forventes at være konstant Elevtalsudvikling Faldet i befolkningstallet i gruppen fra 0-16 år rammer skoledistrikterne meget forskelligt. Samlet set forventes antallet i gruppen 0-16 år at falde fra ca i 2010 til ca i 2023, hvilket svarer til ca. 6 %. Opgjort vil 52 % af skoledistrikterne opleve et fald i elevgrundlaget, mens tilsvarende 24 % vil opleve en stigning. 24 % vil have et stabilt elevgrundlag. Nedenfor illustreres udviklingen i elevtallet for de forskellige distrikter.

10 5 Note: Stabilt er defineret som +/- 6 %, stigende som +6 % og faldende som -6 % Der er et faldende elevtal i det østlige område af Holstebro Kommune og et faldende elevtal i en del af skolerne i Holstebro by. Elevtallet pr. skole er imidlertid også relativt større end i de fleste distrikter uden for Holstebro by og har dermed også en større robusthed i forhold til udviklingen i elevtallet. 2.2 Skolernes drift og kapacitet Sammenligner man skolerne i Holstebro Kommune med skoler i sammenlignelige kommuner, viser der sig et billede af, at Holstebro Kommune hører til blandt de billigste. I gennemsnit har de danske kommuner kr. i udgifter pr. elev i folkeskolen. Holstebro Kommune bruger samlet set for hele skoleområdet kr. pr. elev i folkeskolen og ligger dermed ca. 15 % lavere end landsgennemsnittet. De 23 skoler (inkl. Thorsminde Skole og Herrup Skole) i Holstebro Kommune har i alt 351 klasser, hvoraf 34 er specialklasser. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 280 elever, hvilket ligger betydeligt under landsgennemsnittet med 372 elever, som også illustrerer en generel udfordring i Holstebro Kommune. Skolerne er relativt små. I forhold til klassekvotienten ligger Holstebro Kommune på ca. 20, mens den landsgennemsnitlige kvotient er De kommunale nøgletal er fra Center for Kommunaløkonomi i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Se noegletal.dk.

11 6 Figuren nedenfor viser et billede af en skolestruktur, der er præget af mange små skoler og med få skoler med flere end 500 elever. Figur 3 Antal elever pr. skole Sct. Jørgens Skole 797 Rolf Krake Skolen 607 Birkelundskolen Sønderlandsskolen Nørrelandsskolen Mejrup Skole Vinderup Skole Ellebækskolen Ulfborg Skole Tvis Skole Halgård Skole 273 Skave Skole Vemb Skole Nr. Felding Skole Borbjerg Skole Idom-Råsted Skole Naur-Sir Skole Staby Skole Ryde Skole Sevel Skole Ejsing Skole Herrup Skole Thorsminde Skole 7 Kilde: Holstebro Kommune Skolernes økonomi Ser man på de enkelte skoler i Holstebro Kommune er der stor forskel på deres økonomi og udgifter pr. elev. For sammenlignelighedens skyld opdeles skoleområdet i skole med 0. til 7. klasse og skoler med 0. til 9. klasse. Derudover dækker denne gennemsnitlige udgift kun skolernes budget og således ikke udgiften for hele skoleområdet. I 2010 er der femten skoler, der har klasse. I alt har disse skoler elever og et samlet budget på ca. 120 mio. kr. Overordnet set er der meget stor variation mellem skolernes udgift pr. elev. Mejrup Skole har de laveste årlige udgifter pr. elev på kr., mens Ejsing Skole har kr. i udgifter pr. elev, hvis der ses bort fra Thorsminde Skole og Herrup Skole, som lukker. Den årlige gennemsnitlige udgift pr. elev er kr. Der er en klar sammenhæng mellem skolestørrelse og udgift pr. elev. Hovedårsagen til denne sammenhæng skal findes i Holstebro Kommunes tildelingsmodel, der tager hensyn til små skolers behov for ekstra finansiering for at kunne tilbyde det nødvendige antal timer. Dertil kommer en række forskellige tillæg, som forklarer en del af forskellene. Forskellen viser dog, at det er relativt dyrere at drive små skoler (under 200 elever) frem for store skoler.

12 7 Figur 4 Udgift pr. elev i DKK. Antal elever er angivet i parentes Thorsminde Skole (7) Herrup Skole (63) Ejsing Skole (88) Sevel Skole (98) Ryde Skole (112) Naur-Sir Skole (124) Staby Skole (122) Borbjerg Skole (141) Idom-Råsted Skole (132) Vemb Skole (187) Vinderup Skole (362) Nr. Felding Skole (182) Halgård Skole (273) Ellebækskolen (357) Mejrup Skole (401) Note: Ellebækskolen har kun undervisning fra 0. til 6. klasse. I 2010 er der 8 skoler, der har klasse i Holstebro Kommune. Disse skoler har i alt elever og et samlet budget på ca. 163 mio. kr. Samlet set er der mindre variation mellem skolernes udgift pr. elev end for klasse, sammenlignet med skoler, der har klasse. Ikke desto mindre er der stadig væsentlige forskelle skolerne imellem. Sønderlandsskolen har de mindste årlige udgifter pr. elev på kr., mens Ulfborg Skole har de største årlige udgifter pr. elev på kr. Den årlige gennemsnitlige udgift pr. elev ligger på samme niveau som for skoler med klasse, men er dog lidt højere på kr.

13 8 Figur 5 Udgift pr. elev i DKK. Antal elever er angivet i parentes Ulfborg Skole (293) Skave Skole (220) Birkelundskolen (514) Sct. Jørgens Skole (644) Nørrelandsskolen (422) Tvis Skole (326) Rolf Krake Skolen (607) Sønderlandsskolen (494) Overbygningsskolerne er typiske større, og derfor ses ikke samme sammenhæng mellem skolestørrelse og udgifter pr. elev. Ser vi på specialundervisningsområdet (specialskole undtaget) i Holstebro Kommune er der i alt fem skoler, der har specialklasseelever. Det drejer sig om i alt 246 elever (elever i modtageklasser er fraregnet), der samlet har et budget på ca. 30 mio. kr. Udgiften til specialklasseelever varierer meget. Det skal bemærkes, at antallet af elever, der modtager specialundervisning, er relativt lavt, sammenlignet med andre kommuner i landet, og ligger under gennemsnittet for regionen. Derudover anvendes ca. 10 % af skolernes budget på specialundervisning, hvilket ligger under landsgennemsnittet. Derfor er det også Rambølls umiddelbare vurdering, at mulighederne for at hente et økonomisk potentiale på dette område er mere begrænset Klasser og kapacitet Antallet af klasser på skolerne i Holstebro Kommune spænder fra de små skoler med ca. 8 klasser til de større skoler med ca klasser. I gennemsnit har skolerne i Holstebro Kommune 14 klasser. Over halvdelen af skolerne har kun et spor på alle trin, mens de øvrige har to spor. Rolf Krake Skolen er en undtagelse med 3 spor. Dette hænger sammen med det nævnte faktum, at skolestrukturen er præget af mange små og få store skoler i Holstebro Kommune. Dette gør også skolerne mere sårbare over for ændringer i elevtallet og begrænser skolernes muligheder for at optimere klassekvotienten ved nedgang i elevtal. Dette sætter igen pres på økonomien på skoleområdet. Skoler med klasser har typisk 3 spor på disse trin og færre på 1-7.-klasse. Sct. Jørgens Skole er den eneste kommunale skole med 10. klasse. Her er der 7 spor 4. 4 Privatskolen Vinderup Realskole har også 10. klasse, men er ikke opgjort i denne sammenhæng. Vinderup Realskole er overbygning for grundskolerne i den østlige del af Holstebro Kommunes skoler og har en driftsoverenskomst med kommunen.

14 9 Figuren nedenfor viser en samlet opgørelse over antallet af spor på henholdsvis klasse og klasse: Figur 6 Antal spor pr. skole Rolf Krake Skolen Vinderup Skole Sønderlandsskolen Sct. Jørgens Skole Nørrelandsskolen Mejrup Skole Halgård Skole Ellebækskolen Birkelundskolen Vemb Skole Ulfborg Skole Tvis Skole Staby Skole Skave Skole Sevel Skole Ryde Skole Nr. Felding Skole Naur-Sir Skole Idom-Råsted Skole Herrup Skole Ejsing Skole Borbjerg Skole Thorsminde Skole klasse klasse Antal spor Note: På bestemte klassetrin kan de enkelte skoler have et spor mere eller mindre. Klassekvotienten varierer meget mellem skolerne. I gennemsnit er klassekvotienten 19,5 elever for alle skoler, men kvotienten svinger fra 11 på Ejsing Skole til 23 på Vemb Skole 5. Specialskoleelever er ikke en del af opgørelsen. 5 Thorsminde Skole og Herrup Skole er taget med i oversigten.

15 10 Figur 7 Klassekvotient pr. skole Vemb Skole (187) 23 Ellebækskolen (357) Mejrup Skole (401) Rolf Krake Skolen (607) Sct. Jørgens Skole (644) Vinderup Skole (362) Nørrelandsskolen (422) Halgård Skole (273) Ulfborg Skole (293) Sønderlandsskolen (494) Tvis Skole (326) Nr. Felding Skole (182) Birkelundskolen (514) Borbjerg Skole (141) Skave Skole (220) Idom-Råsted Skole (132) Naur-Sir Skole (124) Staby Skole (122) Ryde Skole (112) 14 Sevel Skole (98) 12 Ejsing Skole (88) 11 Herrup Skole (63) 8 Thorsminde Skole (7) 7 Kilde: Holstebro Kommune Der er ikke nødvendigvis en entydig sammenhæng mellem antal elever og klassekvotienten, men der er en tendens til, at mange af de små skoler har lavere klassekvotienter og dermed udnytter deres kapacitet mindre optimalt end de store skoler, hvor kvotienterne generelt er højere. En stor del af skolerne udnytter deres lokalekapacitet (målt i maksimal antal klasser) til fulde og har ingen eller kun meget begrænset overskydende kapacitet. Dog har enkelte skoler en overskydende kapacitet, f.eks. Vemb Skole, Vinderup Skole og Sct. Jørgens Skole, hvor der er et overskud af klasseværelser i forhold til det konkrete behov.

16 11 Figuren nedenfor viser den maksimale kapacitet (målt i maksimum antal klasser), sat over for det nuværende antal af klasser. Figur 8 Antal klasser i forhold til maksimal klassekapacitet Sct. Jørgens Skole Rolf Krake Skolen Birkelundskolen Sønderlandsskolen Vinderup Skole Nørrelandsskolen Ulfborg Skole Mejrup Skole Tvis Skole Ellebækskolen Skave Skole Halgård Skole Nr. Felding Skole Vemb Skole Staby Skole Sevel Skole Ryde Skole Naur-Sir Skole Idom-Råsted Skole Herrup Skole Ejsing Skole Borbjerg Skole Thorsminde Skole Maksimal kapacitet Antal klasser Antal klasser Note: Den ledige klassekapacitet er vurderet med udgangspunkt i anvendelige lokaler på minimum 60 m2. Samlet set er den overskydende lokalekapacitet dog begrænset, hvilket betyder, at mulighederne for kapacitetsudnyttelse primært ligger i at optimere antallet af elever i klasserne. 2.3 Faglighed og kompetencer Faglighed og kompetenceniveau har de senere år stået højt på dagsordenen i diskussionerne på skoleområdet i Holstebro Kommune. Det er direkte formuleret som et mål med nærværende skolestrukturanalyse, at der frigøres ressourcer til at investere i øget faglighed og kompetenceudvikling Linjefagsdækning I Holstebro Kommune er der meget stor forskel på linjefagsdækningen på de enkelte skoler. Den gennemsnitlige dækning for 21 opgjorte skoler ligger på ca. 66 % 6. Det betyder, at ca. 1/3 af al undervisning på skolerne ikke forestås af fagpersonale med linjefagsuddannelse i det underviste fag. Undervisningen vil typisk blive varetaget af fagpersonale med linjefagsuddannelse i andre fag end det, der undervises i. Dette illustrerer behovet for at løfte graden af linjefagsdækning. De 66 % dækker over store variationer mellem skolernes linjefagsdækning. Tolv skoler ligger under gennemsnittet, og seks skoler har under 50 % dækning på linjefag. Ejsing Skole og Staby Skole har den laveste linjefagsdækning på 34 %. 10 skoler ligger over gennemsnit, og fire skoler har mere end 90 % dækning. En enkelt skole, Ellebækskolen, har 100 % dækning. 6 Thorsminde Skole og Herrup Skole er ikke opgjort.

17 12 I Holstebro Kommune er der ingen entydig sammenhæng mellem skolestørrelse og procentvis dækning med linjefag. Både store og små skoler har dækning, der ligger over og under gennemsnittet i kommunen. Figur 9 Linjefagsdækning på skolerne i Holstebro Kommune. Antal elever er angivet i parentes Ellebækskolen (357) Ryde Skole (112) Naur-Sir Skole (124) Tvis Skole (326) Sct. Jørgens Skole (797) Idom-Råsted Skole (132) Rolf Krake Skolen (607) Borbjerg Skole (141) Mejrup Skole (401) Nørrelandsskolen (422) Sevel Skole (98) Sønderlandsskolen (522) Birkelundskolen (538) Nr. Felding Skole (182) Skave Skole (220) Ulfborg Skole (328) Halgård Skole (273) Vinderup Skole (388) Vemb Skole (187) Staby Skole (122) Ejsing Skole (88) 47% 42% 41% 40% 34% 34% 100% 94% 94% 87% 87% 80% 79% 74% 72% 66% 65% 64% 64% 62% 61% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Note: Thorsminde Skole og Herrup Skole er ikke opgjort.

18 Uddannelse og kompetenceniveau Skoleledernes uddannelse i skoleledelse varierer meget på skolerne. Blandt de 21 opgjorte skoler har 62 % af skolelederne en grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå, mens resten ikke har nogen uddannelse i skoleledelse. 7 Figur 10 Skoleleder med og uden grunduddannelse i skoleledelse 38% Har grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå 62% Har ikke grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå Blandt de 12 skoler, der har en viceskoleleder/afdelingsleder, har 38 % en grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå. Sct. Jørgens Skole og Sønderlandsskolen har tre viceskoleledere/afdelingsledere, hvoraf en (Sønderlandsskolen) har en grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå. Figur 11 Viceskoleleder/afdelingsleder med og uden grunduddannelse i skoleledelse 62% 38% Har grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå Har ikke grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå Blandt lederne har kun få en diplomuddannelse i ledelse, hvilket dog kan forklares med, at det er en relativ ny uddannelse. Blandt de 21 opgjorte skoler har 19 % af skolelederne en diplomuddannelse i ledelse. Det svarer til, at fire ledere har diplomuddannelse. 7 Thorsminde Skole og Herrup Skole er ikke opgjort.

19 14 Figur 12 Skoleleder med og uden grunduddannelse diplomuddannelse 19% Har diplomuddannelse i ledelse Har ikke diplomuddannelse i ledelse 81% Blandt de 12 skoler, der har en viceskoleleder/afdelingsleder har 19 % en diplomuddannelse i ledelse. Sct. Jørgens Skole og Sønderlandsskolen har tre viceskoleledere/afdelingsledere. To af de tre ledere på Sct. Jørgens Skole har en diplomuddannelse i ledelse, mens en af de tre ledere på Sønderlandsskolen har en diplomuddannelse i ledelse. Figur 13 Viceskoleleder/afdelingsleder med og uden diplomuddannelse 19% Har diplomuddannelse i ledelse Har ikke diplomuddannelse i ledelse 81% Ingen SFH-ledere har en diplomuddannelse i skoleledelse. Tallene peger på et markant udviklingsbehov i forhold til uddannelsesniveauet blandt lederne.

20 Kursusmidler Skolerne i Holstebro Kommune har et samlet budget på kr. til kurser i Hertil kommer kr. i centrale midler til større kurser. I alt er der kr. til kursusmidler. Overordnet er det centralforvaltningen, der fordeler midler til skolerne, som selv bestemmer, hvad de anvender pengene til. Der er meget stor forskel på størrelsen af kursusmidler på de enkelte skoler. I gennemsnit bruges der kr. pr. skole. Generelt er der en klar sammenhæng mellem skolestørrelse og budget til kurser, sådan at de store skoler også har de største kursusbudgetter. Ikke desto mindre er det tydeligt at se, at skolerne i Holstebro Kommune har vidt forskellige midler afsat til efter- og videreuddannelse. Figur 14 Skolernes kursusmidler (1.000 kr). Antal elever er angivet i parentes Sct. Jørgens Skole (797) Birkelundskolen (538) Rolf Krake Skolen (607) Sønderlandsskolen (522) Ulfborg Skole (328) Nørrelandsskolen (422) Vinderup Skole (388) Tvis Skole (326) Mejrup Skole (401) Ellebækskolen (357) Skave Skole (220) Halgård Skole (273) Vemb Skole (187) Nr. Felding Skole (182) Staby Skole (122) Borbjerg Skole (141) Sevel Skole (98) Naur-Sir Skole (124) Idom-Råsted Skole (132) Ryde Skole (112) Ejsing Skole (88) Herrup Skole (63) Thorsminde Skole (7) Kilde: Skoleprofiler skolestrukturanalysen Holstebro Kommune 2011

21 Fagligt niveau Det har ikke været defineret som et specifikt oplæg i kommissoriet, at karaktergennemsnittet for skolerne i Holstebro Kommune skulle indgå, men vi har valgt at medtage nogle faglige betragtninger om effekten af undervisningen og karaktererne. CEPOS offentliggjorde i 2010 en undersøgelse, hvor de undersøgte undervisningseffekten. Undervisningseffekten er et udtryk for, hvordan eleverne på en given skole eller i en kommune klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. I den undersøgelse er Holstebro Kommune placeret som nummer 1 blandt landets kommuner 8. Holstebro Kommune er således den kommune, der bedst formår at løfte eleverne i forhold til deres socioøkonomiske baggrund, eleverne har. Det er ikke alle skoler i Holstebro Kommune, der indgår i undersøgelsen. Ser vi nærmere på karaktergennemsnittet i de danske kommuner, så placerer Holstebro Kommune sig i den bedste halvdel (placering omkring nr. 16) ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve 2009/ Placeringen kan dog variere afhængigt af, hvilket fag der tages udgangspunkt i. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om et øjebliksbillede med afsæt i 2009/2010. Det er naturligvis væsentligt, at den fremtidige udvikling på skoleområdet i Holstebro Kommune har fokus på at fastholde det faglige niveau. 8 Læs mere her: 9 Se de karaktergennemsnit og de forskellige kommuner her:

22 17 3. FORSKELLIGE SCENARIER FOR SKOLESTRUKTUR I det følgende afsnit præsenteres de forskellige scenarier og udviklingsmuligheder på skoleområdet i Holstebro Kommune. Udviklingen af de forskellige scenarier og handlemuligheder er sket med afsæt i de generelle udviklingstendenser på skoleområdet og en række grundpræmisser, der skal tænkes ind i scenarierne. 3.1 Udviklingen på skoleområdet Skoleområdet bliver hyppigt debatteret i offentlighed blandt fagfolk og lægmænd. Der er forskellige tanker fremme om, hvordan folkeskolen kan udvikle sig bedst muligt for at kunne håndtere fremtidens krav. Regeringens rejsehold er kommet med nogle bud på, hvordan folkeskolen kan udvikle sig fremadrettet, men også KL har været på banen med nogle tanker om fremtidens folkeskole 10. Derudover er der en lang række undersøgelser med anbefalinger til fremtidens folkeskole. Vi har gransket de forskellige oplæg og undersøgelser for at kunne give et billede af forventningerne til fremtidens folkeskole. Nogle af de tendenser, der tegner sig er: Højere kompetenceniveau på skolerne blandt andet gennem: Forslag om etablering af forskningsbaseret læreruddannelse. Skærpet optagelseskrav på læreruddannelse og fokus på pædagogik/didaktik i læreruddannelsen. Inddragelse af mere forskning i undervisningen, eksempelvis gennem etablering af kompetence- eller videncentre på skolerne. Styrkelse af fagkompetencer og inddragelse af mere it i undervisningen. Fokus på klasseledelse og uddannelse i klasseledelse, hvor erfaringer fra Norge har været positive. Kompetenceløft blandt skoleledere for at styrke den professionelle ledelse. Specialisering i arbejdet med udsatte børn og unge og højere grad af inddragelse af spidskompetencer i det almindelig undervisningsmiljø. Ansættelse af personale med forskellige medarbejderprofiler (ex. baggrunde, uddannelsesniveau). Fokus på resultater og trivsel på skolerne blandt andet gennem: Større synlighed om skolens resultater, børnenes og medarbejdernes trivsel. Højere grad af måling på resultater og trivsel. Resultataflønning af skoleledere. Dygtighed og succes skal belønnes. Fagligt løft og fokus på læsning gennem hele skoleforløbet. Fokus på at inkludere flere udsatte børn og unge i det almindelige undervisningsmiljø (ex. PPR, familieafdeling etc. ud på skolerne) færre elever skal modtage specialundervisning i fremtiden. Integration af det samlede tilbud til børn og unge (ex. sammenhæng mellem skole, dagtilbud og fritid). Større skoler og fleksibilitet på skolerne blandt andet gennem: Der skal være større frihed til at planlægge undervisning og arbejde med forskellige undervisningsformer. Krav om seks timers skolegang om dagen. Fleksibel arbejdstilrettelæggelse og undervisningsdifferentiering, også for at tilgodese de elever, der har vanskeligheder i skolen. Fleksible åbnings- og mødetider. Kommunerne skal have frihed til at organisere skolerne, som de vil. Styrket overbygning fra 7. til 9. klasse med fokus på valg af fagligt niveau, fleksibilitet, projektforløb, nye former for undervisning (ex. forlagt undervisning, forelæsning etc.). Større skoler med minimum 3 spor for at styrke de faglige miljøer, fagligheden og kunne realisere anbefalingerne i forhold til kompetenceløft og kobling til forskning. 10 Se eksempelvis: eller for nogle tanker om fremtidens folkeskole.

23 18 Nogle af ovenstående anbefalinger og tendenser er også tænkt ind i forhold til de forskellige scenarier. Det vil være Rambølls anbefaling, at de frigjorte ressourcer i forhold til eksempelvis kompetenceudvikling tager afsæt i nogle af ovenstående punkter om styrkelse af arbejdet med udsatte børn og unge, faglig specialisering samt professionaliseringen af ledelsen. I den nuværende skolestruktur i Holstebro Kommune er der en høj andel af små skoler. Derfor har diskussionerne om store og små skoler også fyldt meget i processen: Hvilken betydning har det eksempelvis for fagligheden, hvilken betydning har det for børnenes trivsel, hvad betyder det for de børn, der har det svært i skolen etc.? Der er forskellige erfaringer og forskningsresultater, hvad angår store og små skoler, men det er Rambølls vurdering, at der ikke er et entydigt billede af, om det ene er bedre end det andet. Der er faglige og trivselsmæssige fordele og ulemper ved begge. Det kan dog konkluderes, at det er dyrere at drive små skoler (hvilket statusbeskrivelsen også viser), og der kan derfor være økonomiske argumenter for at have større skoler. Derudover er der flere muligheder for at styrke de faglige miljøer på de store skoler og opbygge ressource-/videncentre. Rambøll finder det derfor vigtigt, at der er store skoler i Holstebro Kommune, hvor der er mulighed for at opbygge nogle faglige og specialiserede miljøer. Entydigt kan det dog konkluderes, at det, der har allerstørst betydning for elevernes faglighed og trivsel, er dygtige og kompetente lærere og ledere. Derudover har argumentet om skolens betydning for lokalsamfundet fyldt en del særligt i de diskussioner, der er foregået i interessentgruppen. Skolen i lokalsamfundet har ligeledes været et vigtigt aspekt i hvidbøgerne. De geografiske hensyn og hensyn til lokalområdet er derfor i høj grad tænkt ind og tilgodeset i udviklingen af scenarierne. En skolelukning vil andet lige have betydning for lokalsamfundet, men spørgsmålet er hvor stor og hvilken betydning. En undersøgelse fra Teknologisk Institut peger på, at lukning af skoler ikke har betydning for lokalsamfundet, hvis der gives et alternativ i geografisk nærhed af familiernes bopæl 11. Med andre ord: Hvis transportafstanden bliver for stor, vil børnefamilier enten oprette en friskole eller flytte fra et område. Det afgørende i den sammenhæng synes således at være, at der er tænkt over skolestrukturen og udviklingen i lokalsamfundet som helhed. Dette handler også om andet end skoler. 3.2 Centrale præmisser for scenarierne Undervejs i processen er der udviklet en række faglige, økonomiske, strukturelle og ledelsesmæssige præmisser, der definerer grundlaget for scenarierne. Det har været afgørende i udviklingen af scenarierne, at følgende præmisser er tilgodeset: Faglige præmisser Skolerne skal organiseres, og undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at der sikres de bedste muligheder for at arbejde inkluderende og fremme målsætningen om at inkludere flest mulige i det almindelige undervisningsmiljø 12. Der skal ske et løft i antallet af undervisningstimer, sådan at Holstebro Kommune kommer op på det vejledende timetal. Der skal ske et kompetenceløft blandt lærere og ledere, hvilket skal sikres gennem efteruddannelse. Der skal være fokus på kvalitet i skolen og fagligt højt niveau blandt andet gennem sikring af relevante og faglige miljøer, eksempelvis gennem dannelse af fagteams. Overbygning kan specialiseres for at sikre pædagogisk/faglig sammenhæng og sikre et fagligt miljø på vej mod uddannelse og arbejde. Økonomiske præmisser Den overordnede indretning af skoleområdet bør understøtte en rationel og effektiv udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed for området, jf. 6 punktsprogrammet om en effektiv organisation uden bureaukrati og dobbeltadministration. Det skal sikres, at skolerne får et økonomisk råderum til at sætte fokus på efteruddannelse og højne den faglige kvalitet. 11 Skoler i Landdistrikter, Teknologisk Institut (2008). 12 Der er nedsat en arbejdsgruppe, der specifikt skal komme med et bud på udviklingen af undervisningen i forhold til elever med særlige behov. Derfor behandles denne del ikke særskilt i nærværende skolestrukturanalyse.

24 19 Der skal sikres en langtidsholdbar løsning, som giver arbejdsro på skoleområdet og giver skolerne et tilstrækkeligt økonomisk fundament til at håndtere udsving i forudsætningerne for at drive den enkelte skole. Strukturelle og ledelsesmæssige præmisser Den enkelte skole skal have en dygtig, kompetent og veluddannet ledelse, der kan løse de administrative, strategiske, personalemæssige og pædagogiske opgaver. Ved hver sammenlægning af skoler dannes en ny skole, og ved hver lukning skal der ske en effektivisering af administrationen, jf. 6-punktsprogrammet. Der skal fokuseres på og investeres i it. Den fremtidige skolestruktur skal tage højde for den geografiske spredning i kommunen, jf. interessentgruppen og hvidbøgerne. Det bør ligeledes sikres, at der i forbindelse med gennemgribende ændringer af skolestrukturen tages hensyn til infrastrukturen og de offentlige transportmuligheder, der findes i de berørte områder. Det er Rambølls vurdering, at præmisserne tilgodeses i de forskellige scenarier. Scenarierne har til formål at levere et sagligt grundlag, der kan kvalificere beslutningerne om den fremtidige skolestruktur og skole i Holstebro Kommune. Scenarierne beskriver en samlet model, indenfor hvilken der er en lang række løsningsmodeller. Scenarierne er graduerede, sådan at de forskellige scenarier har større og større konsekvenser for skolestrukturen. Derved bliver det også klart for Holstebro Kommune, hvilket økonomisk potentiale der kan realiseres, og hvad der kræves for at realisere dette. Som nævnt i indledningen, har det været et afgørende afsæt for opgaven, at der skal frigøres minimum 20 mio. kr. for 1) at kunne realisere en budgetteret besparelse, 2) at kunne skabe et økonomisk råderum og stabilitet for skolerne og 3) at kunne få skabt den nødvendige faglige kvalitetsudvikling på skoleområdet. Derfor er skolens størrelse et vigtigt parameter for på den ene side at sikre et driftsøkonomisk råderum og stabilitet, så Holstebro Kommune ikke igen om to år skal lukke skoler, og på den anden side at styrke de faglige miljøer Provenuet i de kommende budgetår vil ændre sig afhængigt af udviklingen i elevtallet for de enkelte distrikter. Et beregnet provenu i 2011 på 5 mio. kr. årligt vil naturligt ændre sig på baggrund af den konkrete udvikling i antallet af elever for det gældende år.

25 Scenarie 1 Skolen i lokalområdet (model 1) For alle områder gælder det, at de skoler, som ikke eksplicit benævnes i følgende afsnit, fortsætter som hidtil og ikke vil blive berørt af en ny skolestruktur. Tabel 1 Oversigtstabel med centrale nøgletal og konklusioner Tema Faglig og pædagogisk udvikling Indhold Lokal forankring og skoledækning i hele kommunen. Udbygning af tværfagligheden. Etablering af lokale kraftcentre, hvor specialiserede kompetencer forankres. Kraftcentrene bliver centre for faglig udvikling. Styrkelse af de faglige miljøer. Styrkelse af kobling til forskning, linjefag og inklusion. Styrket administrativ ledelse og pædagogisk ledelse ved en skarpere funktionsopdeling. Skolestruktur Antallet af skoler går fra 23 til 17 (ved evt. sammenlægning af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen). Ud over Thorsminde Skole og Herrup Skole lukkes yderligere tre skoler. Derudover kan Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen sammenlægges til en ny skole. Opdeling i lokalområde Øst, Vest, Syd og Nord Der tages afsæt i de eksisterende skoledistrikter, som primært ændres eller udvides ved sammenlægninger. Thorsminde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Staby skole. Naur-Sir Skole lukkes. Eleverne fordeles på de andre skoler i nærheden. Nr. Felding Skole lukkes. Eleverne fordeles på de andre skoler i nærheden. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen lægges sammen til en ny storskole. Herrup Skole og Ejsing Skole lukkes. Elever fra Herrup Skole flyttes til Sevel Skole. Elever fra Ejsing Skole flyttes til Vinderup Skole. Der etableres overbygningsskoler på Ulfborg Skole, Skave Skole, Birkelundskolen, Sct. Jørgens Skole, Tvis Skole, Rolf Krake Skolen og en evt. ny skole (ellers bibeholdes overbygning på Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen). Økonomisk potentiale og rationale Samlet potentiale ca. 19 mio. kr. Hertil kommer ca. 2 mio. kr., som potentielt kan skabes ved etablering af fælles ledelse på udvalgte skoler. Reduktion på ca årsværk for fagpersonale. Reduktion på ca årsværk på andet personale. Reduktion på ca. 3-5 årsværk på ledelse. Det er Rambølls vurdering, at reduktion af personale i udgangspunktet kan håndteres ved naturlig afgang eller omplacering. Investering Samlet løbende udgift til ekstra transport beløber sig til 0,9 mio. kr. Samlet engangsudgift til lokaler beløber sig til 3,6 mio. kr. (se bilag for detaljer om anlægsinvesteringer på de enkelte skoler) Implementering Relativt få ændringer af skolestrukturen, hvilket gør modellen forholdsvis enkel at implementere. Kortsigtet løsning og derved risiko for, at yderligere skolelukninger bliver aktuelt inden for 3-4 år.

26 21 Dette scenarie tager sit afsæt i en lokalområdemodel, hvor der tages mest mulig hensyn til ønsket om at bevare et skoletilbud i lokalsamfundet og sikre spredningen i kommunen. Scenariet udbygger tankerne om lokalområdet ved at sætte fokus på tværfaglighed og lokal tilstedeværelse med andre af kommunens funktioner og services. Samtidig er scenariet det, der har færrest antal skolelukninger. Det gør scenariet mindre robust over for udsving i antallet af elever, og der er derved en overhængende risiko for, at skolelukninger igen kan blive aktuelt inden for en overskuelig årrække. Følgende elementer indgår i scenarier: Der opdeles i lokalområder, som har en vis størrelse befolkningsmæssigt, sådan at det også giver mening at have andre fagfunktioner, og der er et skolemiljø i de forskellige lokalområder. Eleverne er ikke nødvendigvis bundet til et område ved skoleskift i forbindelse med overbygning. Eksempelvis vil det sandsynligvis give mere mening for nogle elever fra Idom- Råsted at flytte til en af midtbyens skoler i overbygningen. Dette aspekt er tænkt ind i scenarierne. Der sker en afgræsning i et vestligt, østligt, sydligt og nordligt område i Holstebro Kommune. Med udgangspunkt i de nuværende skoledistrikter inddeles kommune i følgende områder: o Øst: Borbjerg Skole, Ejsing Skole, Mejrup Skole, Ryde Skole, Sevel Skole, Skave Skole, Vinderup Skole og Herrup Skole. o Vest: Staby Skole, Idom-Råsted Skole, Ulfborg Skole, Vemb Skole og Thorsminde Skole. o Syd: Halgård Skole, Nr. Felding Skole, Sønderlandsskolen, Nørrelandsskolen og Tvis Skole. o Nord: Birkelundskolen, Ellebækskolen, Naur-Sir Skole, Rolf Krake Skolen og Sct. Jørgens Skole. Der sker en styrkelse af den lokale forankring ved at tænke dagpasning, familieområdet, PPR, sundhedsplejen etc. som en del af lokalområderne. Der er fokus på at styrke tværfagligheden og lokal tilstedeværelse blandt andet med udgående funktioner i lokalområderne. Alle fagligheder skal være til stede i de forskellige skoledistrikter. Den tværfaglige kobling og tilstedeværelse giver også mulighed for at styrke indsatsen i forhold til de udsatte børn og unge samt at sikre større sammenhæng i indsatsen. Der sikres en geografisk spredning af skolerne, så der er et tilbud inden for rimelig afstand for alle borgere i kommunen. Derfor vil der være forholdsvis begrænsede transportudgifter forbundet med realisering af dette scenarie. Der etableres minimum én overbygningsskole i hvert lokalområde, mens grundskolerne i udgangspunktet går fra 0. til 7. klasse som i dag. Der skal ske en faglig styrkelse af overbygningsskolerne gennem etablering af faglige miljøer med henblik på at styrke overgangen til ungdomsuddannelserne og til 10. klasse. Det nuværende 10. klassecenter bibeholdes, men i fremtiden er der kun ét 10. klassecenter i Holstebro Kommune. Det er Rambølls vurdering, at der er en lang række faglige og pædagogiske fordele ved at flytte 7. klasser til overbygningsskoler: stærkere ungdomsmiljøer og faglige miljøer, sammenhæng i fagrækker og større fokus på overgangen til ungdomsuddannelse. Det er imidlertid ikke en enkel øvelse at flytte 7. klasse til overbygningsskolerne, da de små skoler risikerer at blive endnu mindre og derved komme yderligere under pres. Og der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig lokalekapacitet til, at klasserne kan flyttes direkte uden større investeringer i lokaler. Der er ikke en økonomisk gevinst ved flytning af 7. klasse, men nogle faglige og pædagogisk fordele. I scenarierne 1 og 2 er 7. klasse bibeholdt på grundskolerne, men der er udarbejdet et scenarie 3, hvor der er forslag om etablering af en overbygningsskole i den centrale del af Holstebro Kommune.

27 22 I hvert område er der minimum en stor skole, der udpeges som kraftcenter for at styrke de faglige miljøer og den faglige udvikling i et lokalområde. Kraftcenteret får følgende elementer: o Der etableres et viden- og kompetencecenter, som får en udviklingsopgave og skal sikre kobling til den nyeste viden inden for fagdidaktik, fagenes udvikling og inklusion. o Kraftcentrene vil have et ressourcecenter og i det center specialpædagogiske ressourcepersoner, der kan arbejde på tværs af skoler inden for lokalområdet med særlig fokus på elever med særlige behov. Specialklasser kan etableres i sammenhæng med kraftcentrene. o Der etableres linjefagsteams, der nedsættes på tværs af skoler for at styrke de faglige miljøer. o Ledelsesfunktionen styrkes ved etablering af større skoler med fælles ledelse, fælles administration og fællesfaglige funktioner. Der kan etableres yderligere fælles ledelse ud over sammenlægning af skoler, hvor der kan hentes et mindre provenu. Ledelsesfunktionen styrkes, sådan at der er en administrativ leder (ledelse af skolen) og en pædagogisk leder (faglig ledelse). Der sker ingen ændring i forhold til specialskolen og heller ingen ændring i fordeling af tosprogede eller modtageklasser. Skolestruktur I dette scenarie reduceres antallet af skoler fra 23 til 17 (ved evt. sammenlægning af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen), hvoraf to af skolerne Thorsminde Skole og Herrup Skole er besluttet lukket. Fem skoler, inklusive disse to, lukkes og lægges sammen med nogle af de eksisterende skoler. Som princip dannes en ny skole ved sammenlægningerne, og derfor skal ledelsen søge de ledige stillinger ved den nyoprettede skole. 464 elever skal gå på en ny skole. Det svarer til ca. 7 % af det samlede antal elever i Holstebro Kommune. Ingen af de lukkede skoler har overbygning og involverer ikke specialklasser. Desuden kan to store skoler lægges sammen til en ny storskole inde i Holstebro by. Den nye storskole får ca. 900 elever og er en sammenlægning af to skoler med klasser. Skolernes elever vil fysisk blive flyttet til et nyt skolekompleks, der først skal bygges. Skolestrukturen i dette scenarie har konsekvenser for antallet af skoler i hele Holstebro Kommune, idet en eller to skole i alle områder lægges sammen med andre. Dertil kommer en eventuel etablering af en ny storskole i Holstebro by. I forhold til den geografiske fordeling af skoler betyder det følgende for de respektive områder: Vest: Thorsminde Skole lukkes. Eleverne flyttes til Staby skole. Nord: Naur-Sir Skole lukkes. Eleverne flyttes til Ellebækskolen. Syd: Nr. Felding Skole lukkes. Eleverne fordeles på de andre skoler i området. Desuden kan Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen lægges sammen til en ny storskole. Øst: Herrup Skole og Ejsing Skole lukker. Elever fra Herrup Skole flyttes til Sevel Skole. Elever fra Ejsing Skole flyttes til Vinderup Skole. For alle områder gælder det, at de skoler, som ikke eksplicit benævnes i følgende afsnit, vil fortsætte som hidtil og ikke blive berørt af en ny skolestruktur. Det gennemsnitlige antal elever pr. skole bliver med denne skolestruktur 363. Klassekvotienten øges i gennemsnit med ca. 2 elever pr. klasse, idet den i gennemsnit går fra ca. 19,5 til ca. 21,5. Disse tal inkluderer ikke specialelever. Scenariet hviler på den forudsætning, at de skoler, som modtager elever fra andre skoler, kapacitetsmæssigt kan rumme de nye elever. Dels i klasserne, hvor klassekvotienten bliver højere, dels i selvstændige lokaler for de hele spor, der bliver flyttet. Det er Rambølls vurdering, at anlægsinvesteringer for lukningen af de fem skoler vil være begrænsede, primært på grund af ledig kapacitet og at klassekvotienten bliver hævet. I forbindelse med sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen skal der bygges en ny skole. Den økonomiske investering i

28 23 forbindelse med anlægsudgifter beskrives nedenfor. Ved flytning af elever fra Ejsing Skole til Vinderup Skole kan der være behov for anlægsinvestering i forhold til SFH. Investeringen vurderes dog at være begrænset, da antallet af børn i SFH kun vil stige i mindre omfang. Økonomi og provenu Det beregnede provenu i dette scenarie er på ca. 19 mio. kr. Provenuet svarer til godt ca. 6 % af det samlede budget til skolernes drift og er sat sammen af en reduceret udgift til skolernes drift i alle fire geografiske områder i Holstebro Kommune. Provenuet for vest er allerede budgetteret og derfor ikke medregnet i besparelsen. For de øvrige områder ligger provenuet på mellem 5-7 mio. kr., som kan realiseres ved gennemførelse af den nye struktur. Besparelsen i de enkelte områder svarer til en procentvis reduktion af udgiftsniveauet med 5-10 %. Desuden er der en potentiel besparelse på fælles ledelse. Ved gennemførelse af skolestrukturen i scenariet skønnes det, at der for hele skoleområdet vil være en samlet potentiel besparelse på ca. 2 mio. kr. ved at gennemføre fælles ledelse for nogle af de ikke berørte skoler. Provenuet kan være højere afhængigt af, i hvilket omfang der gennemføres reduktion i antallet af ledere. Nedenstående tabel giver en samlet fremstilling af de økonomiske implikationer af scenarie 1 (model 1). Tabellen viser de nuværende udgifter, fordelt på geografi, ved en ny skolestruktur. Tabel 2 Den geografiske fordeling af provenuet Baseline 2010 (DKK) Provenu (DKK, mio.) Øst ,4 Nord ,7 Vest Syd , ,3 Kilde: Rambølls beregninger Provenuet består som i de øvrige scenarier af besparelser på tre områder: Konto 400: Personale, der inddeles i henholdsvis: o Fagpersonale og uddannelse og kurser o Andet personale Konto 700: Grunde og bygninger. Således er der en række udgifter, der ikke skønnes at blive reduceret ved en ny skolestruktur. Antagelsen er, at disse udgifter følger med eleverne. Kontomæssigt drejer det sig om: Konto 500: Materiale- og aktivitetsudgifter Konto 600: It, inventar og materiel. Samlet set er der en besparelse på fagpersonale på ca. 13,8 mio. kr., hvilket er ca. 72 % af det samlede provenu. Det svarer til en reduktion på ca årsværk blandt fagpersonalet. Besparelsen på andet personale beløber sig til 2,9 mio. kr. og udgør dermed ca. 15 % af det samlede provenu. I denne besparelse er der inkluderet en reduktion på 3-5 årsværk blandt skolelederne. Udgifterne til grunde og bygninger kan reduceres med 2,5 mio. kr. og er samlet set ca. 13 % af provenuet. Dette scenarie indeholder også et forslag om at lægge Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen sammen og bygge en ny storskole i Holstebro by. En sådan sammenlægning vil med stor sandsynlighed medføre stordriftsfordele på eksempelvis fagpersonale, andet personale og en rationalisering af bygningsdriften. Disse er dog ikke iberegnet provenuet, idet etableringen af en ny skole vil indebære investeringer og reorganisering af det eksisterende personale.