SKOLEN I FREMTIDEN SCENARIER SOM INPUT TIL SKOLESTRUKTURANALYSEN 2011/02/01 SKOLEN I FREMTIDEN - INTERESSENTWORKSHOP

Transkript

1 SKOLEN I FREMTIDEN SCENARIER SOM INPUT TIL SKOLESTRUKTURANALYSEN

2 DAGSORDEN Formålet er at skabe et fælles afsæt for opgaven og få de forskellige scenarier diskuteret igennem for at få belyst potentialer, begrænsninger og alternativer Diskussionen skal kvalificere scenarier og samlet set kvalificere skolestrukturanalysen Indhold Centrale præmisser for opgaven Statusbeskrivelse Anbefalinger fra andre Scenarier Det videre forløb

3 TIDSPLAN OG PROCES Tidspunkt Indhold Velkomst og præsentation Et fælles afsæt præsentation af centrale indsigter v/rambøll Oplæg til gruppearbejde Gruppedrøftelser af scenarier Plenumfremlæggelse af drøftelser Middag Plenumfremlæggelse af drøftelser fortsat Opsamling perspektiver og processen Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Morten Flæng, formand for Udvalget for Børn og Unge Bent Østergaard, direktør, Børn og Unge Mogens Beck, skoleleder, Birkelundskolen Agner Lund, skoleleder, Tvis Skole Michael Lynge Hansen, skolebestyrelsesformand, Nørrelandsskolen Pia Villesen, FTR, BUPL Jens Kristian Hedegaard, næstformand for Udvalget for Børn og Unge Arvid Lisbjerg, skolechef, Skoleafdelingen Lise Graversen, skoleleder, Ulfborg og Thorsminde Skole Birte Ebbensgaard, skolebestyrelsesformand, Borbjerg Skole Birthe Gehrt, TR, HK Bo Meldgaard, pæd. adm. konsulent, Carsten Esager Sørensen, dagtilbudschef Marianne Fløe Hestbjerg, Naur-Sir Skole Gunhild Siggaard Hansen, skolebestyrelsesformand, Ryde Skole Torben Voss, FTR, DLF Michael Andersen, Udviklingskonsulent, Strategi og Udvikling

4 CENTRALE PRÆMISSER FOR OPGAVEN Vi skal ikke være enige og bliver det nok heller ikke, men vi må alle acceptere: At økonomi spiller en væsentlig rolle der er pres på det kommunale budget At fagligheden skal sikres folkeskoleloven har det som en primær del af formålet At synspunktet om lokal tilstedeværelse er legitimt Rambølls opgave er at komme med et oplæg der kan kvalificere den politiske beslutning på baggrund af input fra blandt andet interessentgruppen, vores analyser og vurderinger. Vi har ikke bestemte præferencer, men økonomisk holdbarhed og faglig forsvarlighed har afgørende vægt for vores anbefalinger.

5 FOLKESKOLEN I HOLSTEBRO KOMMUNE Det politiske grundlag for valgperioden: Folkeskolen er et af valgperiodens vigtigste indsatsområder. Det betyder, at skolerne skal have bedre økonomiske rammer, og det betyder, at der er et fælles fokus på at opkvalificere undervisningen. I skolepolitikken står der, at Holstebro Kommune vil arbejde for, at alle børn og unge skal opnå læring, dannelse og trivsel, hvor der er fokus på: At arbejde med en fælles og anerkendende tilgang At arbejde for faglighed og inklusion At arbejde for et læringsmiljø og fællesskab med afsæt i fysiske rammer og trivsel At arbejde med afsæt i samarbejde, tværfaglighed, forældreinddragelse og gode overgange At arbejde med udvikling af administrativ og pædagogisk ledelse

6 SKOLEN I FREMTIDEN STATUSBESKRIVELSE

7 ØKONOMI OG FREMTIDIGE UDFORDRINGER De enkelte skolers samlede budget er i dag på 316 mio. kr. Budget er fordelt mellem 23 skoler, hvor den største, Sct. Jørgens Skole, har 49 mio. kr. i budget og den mindste, Thorsminde Skole, ca. 1 mio. kr. i budget. Thorsminde Skole og Herrup Skole er planlagt lukket i Der er stor forskel på skolernes størrelse, men hovedparten af skolerne har et budget på mindre end 20 mio. kr. og ca. halvdelen et budget under 10 mio. kr.: I budgetaftalen for er der planlagt besparelser på skoleområdet Desuden viser befolkningsprognoser, at kommunen det næste årti vil få markant flere ældre (65+ år) samt opleve et befolkningsfald i gruppen af årige, hvilket alt andet lige vil medføre en reduktion i skatteindtægterne.

8 NØGLETAL FOR SKOLEOMRÅDET I UDVALGTE KOMMUNER I gennemsnit har de danske kommuner kr. i udgifter pr. elev i folkeskolen. Holstebro Kommune bruger kr. pr. elev i folkeskolen og ligger dermed ca. 15 % lavere end landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige klassekvotient er i Holstebro 20 elever, hvilket omtrent svarer til landsgennemsnittet på 21. Den gennemsnitlige skolestørrelse i Holstebro på 286 ligger dog betydeligt mindre end landsgennemsnittet på 372. Note: De kommunale nøgletal er fra Center for Kommunaløkonomi i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Se noegletal.dk.

9 PROGNOSEN VISER ET SVAGT FALD I BEFOLKNINGSTALLET Befolkningsudviklingen er estimeret til at være svagt faldende mellem 2010 til 2023 med et årligt gennemsnitligt befolkningsfald på -0,05 %. Samtidig er der estimeret en befolkningsmæssig stigning i den ældre del af befolkningen, men et fald i antallet af børn. Note: Befolkningsprognose Holstebro Kommune.

10 FALD I ANTALLET AF 0-16 ÅRIGE RAMMER SKOLERNE MED STOR FORSKEL Antallet børn i alderen 0-16 år forventes at falde fra ca til ca i 2023 Det faldende elevtal rammer skoledistrikterne meget forskelligt. 38 % af de 21 opgjorte distrikter vil få færre elever i fremtiden. Omkring 24 % af skolerne vil have et stabilt elevtal, mens 38 % vil have et stigende elevtal. Note: Herrup Skole og Thorsminde Skole er ikke opgjort i denne analyse.

11 ELEVUDVIKLING FORDELT PÅ DISTRIKTER

12 DER ER MARKANTE FORSKELLE I UDGIFTEN PR. ELEV FOR SKOLER MED 0-7. KLASSER Udgift pr. elev i DKK. Antal elever er angivet i parentes Udgiften pr. elev for skoler med 1-7. klasser svinger med 500 %. I alt er der elever på disse skoler, der tilsammen har et budget på ca. 120 mio. kr. Den årlige gennemsnitlige udgift pr. elev er kr. Mejrup Skole har de mindste årlige udgifter pr. elev på kr., mens Herrup Skole har dobbelt så mange udgifter pr. elev. med kr. Thorsminde Skole og Herrup Skole er planlagt lukket i 2011, hvorved de to skoler med de største udgifter pr. elev forsvinder. Specialskoleelever er opgjort særskilt. Gennemsnit Note: Ellebækskolen har kun undervisning fra 1. til 6. klasse

13 UDGIFTEN PR. ELEV SVINGER MEGET FOR SKOLER MED 0-9. KLASSER Udgift pr. elev i DKK Udgiften pr. elev for skoler med 0-9. klasser varierer forholdsvis meget, men er dog mere udlignet sammenlignet med skoler uden klasser. I alt er der elever på disse skoler, der tilsammen har et budget på ca. 163 mio. kr. Den gennemsnitlige udgift pr. elev for disse skoler er kr. Sønderlandsskolen har de mindste årlige udgifter pr. elev på kr., mens Ulfborg Skole har de største årlige udgifter pr. elev på kr. Tallene er justeret for udgifter til specialskoleelever. Gennemsnit

14 ANTAL KLASSER OG KLASSEKVOTIENTER Antallet af klasser spænder fra de små skoler med ca. 8 klasser til de større skolet med ca klasser. I gennemsnit har skolerne i Holstebro 14 klasser. Klassekvotienten varierer meget mellem skolerne. I gennemsnit er klassekvotienten 19,5 elever for alle skoler, men kvotienten svinger fra 11 til 23 på Vemb Skole. Thorsminde Skole og Herrup Skole har klassekvotienter på 7 og 8.

15 LINJEFAGSDÆKNINGEN VARIERER MEGET Der er meget stor forskel på den procentvise linjefags-dækning i Holstebros skoler Den gennemsnitlige dækning for skolerne er 67 %. Tolv skoler ligger under gennemsnittet, og seks skoler har under 50 % dækning på linjefag Ti skoler ligger over gennemsnit, og fire skoler har mere end 90 % dækning Der er ingen entydig sammenhæng mellem størrelse og procentvis dækning af linjefag Gennemsnit Note: Herrup Skole og Thorsminde Skole er ikke opgjort i denne analyse.

16 OMKRING HALVDELEN AF LEDERNE HAR EN GRUNDUDDANNELSE I SKOLELEDELSE Skoleleder Blandt de 21 opgjorte skoler har 62 % af skolelederne en grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå Viceskoleleder/afdelingsleder Blandt de 12 skoler, der har en viceskoleleder/afdelingsleder, har 38 % en grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå. Sct. Jørgen Skole og Sønderlandsskolen har tre viceskoleledere/afdelingsleder, hvoraf 1 på Sønderlandsskolen har en grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå Har grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå Har ikke grunduddannelse i skoleledelse fra COK Grenå Note: Herrup Skole og Thorsminde Skole er ikke opgjort i denne analyse.

17 KUN FÅ LEDERE HAR EN DIPLOMUDDANNELSE I LEDELSE Skoleleder Blandt de 21 opgjorte skoler har 19 % af skolelederne en diplomuddannelse i ledelse Blandt de 12 skoler, der har en viceskoleleder/afdelingsleder har 19 % en diplomuddannelse i ledelse Viceskoleleder/afdelingsleder Sct. Jørgen Skole og Sønderlandsskolen har tre viceskoleledere/afdelingsledere. To af de tre ledere på Sct. Jørgen Skole har en diplomuddannelse i ledelse, mens en af de tre ledere på Sønderlandsskolen har en diplomuddannelse i ledelse Ingen SFH-ledere har en diplomuddannelse i skoleledelse Har diplomuddannelse i ledelse Har ikke diplomuddannelse i ledelse Note: Herrup Skole og Thorsminde Skole er ikke opgjort i denne analyse.

18 SKOLEN I FREMTIDEN HVAD ANBEFALER ANDRE

19 HØJERE KOMPETENCENIVEAU PÅ SKOLERNE Forskningsbaseret læreruddannelse Skærpet optagelseskrav på læreruddannelse og fokus på pædagogik/didaktik Inddragelse af mere forskning i undervisningen Styrkelse af fagkompetence og it i undervisningen Fokus på klasseledelse Kompetenceløft blandt skoleledere Spidskompetencer i arbejdet med udsatte børn og unge Forskellige medarbejderprofiler (ex. baggrunde, uddannelsesniveau)

20 FOKUS PÅ RESULTATER OG TRIVSEL Synlighed om resultater og trivsel Højere grad af måling på resultater og trivsel Resultataflønning af skoleledere Fagligt løft og fokus på læsning gennem hele forløbet Fokus på at inkludere flere udsatte børn og unge i det almindelige undervisningsmiljø (ex. PPR, familieafdeling etc. ud på skolerne) færre elever skal modtage specialundervisning Integration af det samlede tilbud til børn og unge (ex. Sammenhæng mellem skole, dagtilbud og fritid)

21 STØRRE SKOLER OG FLEKSIBILITET Væk med begrænsninger af hold Krav om 6 timers skolegang om dagen Fleksibel arbejdstilrettelæggelse og undervisningsdifferentiering Fleksible åbningstider Kommunerne skal have frihed til at organisere skolerne, som de vil Ny overbygning fra 6. til 9. klasse med fokus på valg af fagligt niveau, fleksibilitet, projektforløb, nye former for undervisning (ex. forlagt, forelæsning etc.) Større skoler med minimum 3 spor styrkelse af de faglige miljøer, faglighed og en forudsætning for de andre anbefalinger særligt i forhold til kompetenceløft og forskning

22 SKOLEN I FREMTIDEN OPLÆG TIL SCENARIER

23 DET KOSTER PENGE AT UDVIKLE Der skal skabes et provenue som en konsekvens af budgetforliget og for at gøre det bedre og opkvalificere undervisningen, ex.: Vejledende timetal Efter- og videreuddannelse (ex. bedre inklusion) It (ex. nyindkøb) Hvordan kan det økonomiske grundlag skabes? Penge fra andre sektorområder Mere effektiv drift Struktur

24 SCENARIE 1 GENNEMSNITLIG TILDELING Bevarelse af eksisterende skoler, men trinvis lukning ud fra et minimumsprincip og søgning til skolen Den enkelte skole og bestyrelse beslutter Ingen naturlig afgrænsning i indskoling, mellemtrin og overbygning nuværende struktur er afgørende og størrelsen på skolen bestemmer Anden tildelingsmodel med afsæt i et gennemsnit pr. elev Store skoler har kompetencecenter, specialklasser (specialundervisning) 10. kl. fortsat placeret centralt inkl. specialskole Strukturel konsekvens: Økonomisk konsekvens: Driftsøkonomisk og fagligt pres på de mindre skoler Økonomisk pres på kommunen Penge fra områder eller ny tildelingsmodel? Gentænke budgetter Mest brutale, men trinvise ændringer Fortsat usikkerhed om skolernes eksistens Herrup Skole og Thorsminde Skole skal potentielt lukkes i 2011 Lukning af andre skoler?

25 SCENARIE 2 STORDISTRIKTSSKOLEN Samling af skoler minimum 3 spor på hver skole En model: Samling i storskoler på elever En anden model: Hovedafdeling (bh. 9. kl.) med underafdelinger (bh. - 2./3. kl.) Fælles ledelse, fælles administration og fælles faglige funktioner Evt. lokale børnehuse (SFH, daginstitutioner, bh. -3. kl.) Ved hver lukning og sammenlægning dannes en ny skole Hver storskoledistrikt har kompetencecenter, specialklasser (specialundervisning) 10. kl. fortsat placeret centralt inkl. specialskole Økonomisk konsekvens: Langsigtet økonomisk løsning Høj økonomisk potentiale Forventet højere investeringsomkostninger Strukturel konsekvens: Visionær, men mange skolelukninger Omlægning af distrikter Ca. 10 skoler (evt. ekskl. underafdelinger) Potentiel lukning af ca. 13 skoler, men potentielt mindre med etablering af underafdelinger

26 SCENARIE 3 MINIMUMSKRAV Faglig og driftsøkonomisk minimum Rettesnor: minimum 1 spor, elever pr. klasse, som minimum ca. 150 elever pr. skole og efterleve faglige krav Frivillig lukning eller sammenlægning ud fra et driftsøkonomisk og fagligt perspektiv Indskoling, mellemtrin og overbygning er ikke defineret på forhånd skoler kan gå sammen (men der skal indhentes økonomisk og adm. potentiale ved sammenlægning) Lokale børnehuse (SFH, daginstitutioner, bh. -3. kl.) Store skoler har kompetencecenter, specialklasser (specialundervisning) 10. kl. fortsat placeret centralt inkl. specialskole Strukturel konsekvens: Økonomisk konsekvens: Mellemlang økonomisk løsning Mellemhøj økonomisk potentiale Lavere grad af investering Sammenlægning og lukning af skoler giver ændring i distrikter Ca. 16 skoler Potentiel lukning af ca. 7 skoler

27 SCENARIE 4 LOKALOMRÅDER Afgrænsning af lokalområder sikre variation i lokalområder: dagpasning, skole, idrætshal, kultur og fritidstilbud etc. Hvert område skal have en stor skole (+400) der skal være et tilbud fra bh kl. Rettesnor: minimum 1 spor, elever pr. klasse, som minimum ca. 150 elever pr. skole Indskoling, mellemtrin og overbygning er ikke defineret på forhånd skoler skal gå sammen (men der skal indhentes økonomisk og adm. potentiale ved sammenlægning) Ved hver lukning og sammenlægning dannes en ny skole Hver skole har kompetencecenter Hvert lokalområde har specialklasser 10. kl. fortsat placeret centralt inkl. specialskole Strukturel konsekvens: Økonomisk konsekvens: Mellemlang økonomisk løsning Høj økonomisk potentiale Forventet højere investeringsomkostninger Sammenlægning og lukning af skoler giver ændring i distrikter Ca. 15 skoler Potentiel lukning af ca. 8 skoler Langsigtet strukturel løsning (PPR, familie etc.)

28 ANDRE LØSNINGER Etablering af overbygningsskoler klasse Etc.

29 OPLÆG TIL DISKUSSION Udpeg en personer, der fremlægger resultater for de andre I bedes gruppevis diskutere muligheder, begrænsninger og alternativer i forhold til de forskellige scenarier med afsæt i følgende: Økonomi og drift Ledelse (evt. fælles ledelse), administration og faglige funktioner Læringsmiljø og undervisning Kompetencer og udvikling Fællesskab og lokal forankring

30 SKOLEN I FREMTIDEN DET VIDERE FORLØB

31 TIDSPLAN FREMADRETTET Uge Deadline Aktivitet Formål 1 til januar Desk research Databeskrivelse 1 til januar Fremskaffelse af data Databeskrivelse januar Projektgruppemøde Diskussion af statusbeskrivelse og potentielle scenarier 2 til januar Statusbeskrivelse Statusbeskrivelse af skoleområdet januar, kl Styregruppemøde Orientering om status og statusbeskrivelse januar Oplæg til interessentgruppe Oplæg til seminar og skitse til scenarier 5 1. februar, kl Interessentworkshop Afklaring af scenarier 6 9. februar Udvikling af scenarier Udkast til scenarier (indhold, fordele, ulemper etc.) februar, kl Projektgruppemøde Diskussion af udkast til scenarier februar Scenariebeskrivelse Scenarier til interessentgruppe februar, kl. 19 Evt. byrådsmøde februar, kl Interessentseminar Færdiggørelse af scenarier 9 til marts Rapport Konsekvensberegninger, analyse og beskrivelse marts, kl Projektgruppemøde Diskussion og kvalificering af rapport marts, kl Interessentgruppemøde Diskussion og kvalificering af rapport marts Skolestrukturanalyse Færdiggørelse af skolestrukturanalyse marts, kl. 13 Styregruppemøde Godkendelse af skolestrukturanalyse

32 SCENARIER SOM INPUT TIL SKOLESTRUKTURANALYSEN