1.00 Sociale Forhold og Beskæftigelse Socialforvaltningen. Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven.

Transkript

1 - 1 - Socialforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov. Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Desuden regulerer Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region dele af socialpsykiatriindsatsen. Inden for Socialforvaltningens område har Byrådet vedtaget følgende politikker: Aarhus Kommunes Børn- og unge-politik (5. november 2008) Udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge (4. februar 2009) Hjemløseplanen (10. juni 2009) 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Det er Aarhus Kommunes vision at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. De overordnede målsætninger for Socialforvaltningen er Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Voksne med handicap skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med sindslidelse og særligt udsatte voksne skal kunne leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet.

2 Delmål og målopfyldelse Børn, unge og familier Delmål udgår: Effekt af forebyggende familiebehandling Fald i ungdomskriminalitet Delmålene erstattes af Delmål 1, Resultatdokumentationen, som indeholder en parameter for hhv. familieforhold og kriminalitet. Delmål 1: Familier, børn og unge får det bedre (Effektmål) (Ændret) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til at børn og unge får det bedre. Derfor sætter vi fokus på, hvordan brugerne har det før, under og efter den sociale indsats. Vi følger udvikling og adfærd, familieforhold, skole og beskæftigelse, fritid og venskaber, hverdagsliv, misbrug, kriminalitet, tilknytning, livsduelighed og kommunikation. Der skal gennemføres resultatdokumentation for de væsentligste tilbud til børn og unge. Resultatdokumentationen er implementeret på ungeområdet, og der er i 2012 opstillet succeskriterier for de forskellige parametre. På børneområdet er resultatdokumentationen fortsat under udvikling. Der fastlægges succeskriterier til I 2012 er det målet, at andelen af brugere på ungeområdet med progression eller fastholdelse skal udgøre: 60 % Udvikling og adfærd 65 % Familieforhold 60 % Skole og beskæftigelse 55 % Sundhedsforhold 55 % Fritidsforhold og venskaber 60 % Hverdagsliv 65 % Misbrug 60 % Kriminalitet Herudover angives nøgletal for resultatdokumentation på området for børn med sociale vanskeligheder og børn med handicap. Effektmål Udsatte unge* R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 Udvikling og adfærd 61% 59% - 60% Familieforhold 62% 65% - 65% Skole og beskæftigelse 48% 58% - 60% Sundhedsforhold 42% 54% - 55% Fritidsforhold og venskaber 48% 57% - 55% Hverdagsliv 49% 58% - 60% Misbrug 54% 65% - 65% Kriminalitet 55% 58% - 60% *Anm: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets/den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for det enkelte barns/den enkelte unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet/den unge, som sammenholdes med de mål,

3 - 3 - man satte sig for et halvt år forinden. I tabellerne ovenfor er opgjort, for hvor stor en andel det er tilfældet (når status sammenholdes med de mål, man satte sig et halvt år forinden) enten at progressionsmålet er opfyldt, at der er sket en progression, eller at fastholdelsesmålet er opfyldt. Effektnøgletal Udsatte børn* R 2011 Effektnøgletal Børn og unge med handicap* R 2011 Udvikling og adfærd Udvikling og adfærd Familieforhold Familieforhold Skole og beskæftigelse Skole og beskæftigelse Sundhedsforhold Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold og venskaber Selvhjulpenhed Selvhjulpenhed Tilknytning Livsduelighed Kriminalitet Kommunikation Effektnøgletal: Andel børn og unge med progression eller fastholdelse R 2011 Andel udsatte unge Andel udsatte børn Andel børn og unge med handicap Delmål 2: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om børn, unge og familier er tilfredse med Socialforvaltningens indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at børn, unge og deres familier udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbudene bidrager til at forbedre deres situation. Effektmål Andel brugere, der er R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 generelt tilfredse med servicen (Respekt, 80% - 80% - støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 83% - 83% - tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 68% - 68% -

4 - 4 - Effektmål Andel pårørende, der er R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 generelt tilfredse med servicen (Respekt, 80% - 80% - støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling 80% - 80% - tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 76% - 76% - Delmål udgår: Ingen venteliste for socialt udsatte børn og unge til døgninstitutioner og ingen venteliste for børn og unge med handicap til en døgnplads Familietilbuddene betragtes som en samlet vifte af tilbud. Udgangspunktet for indsatsen er, at alle vil få et tilbud, der vil kunne afhjælpe deres vanskeligheder. Der vil kunne opstå ventelister i forhold til visse typer af tilbud, herunder døgninstitutioner. Delmål 3: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) (Ændret) Aarhus Kommune ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt. Hvor der er behov for en anbringelse uden for hjemmet har Socialforvaltningen et fagligt og økonomisk begrundet ønske om, at en større andel af anbringelserne af børn og unge sker i familier. Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2012 stige til 38,4 % ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i netværksfamilier skal udgøre 4,4 % af alle anbringelser i Ydelsesmål Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2012 stige til 38,4 % ud af samtlige anbringelser Andelen af anbragte i netværksfamilier skal i 2012 stige til 4,4 % ud af alle anbringelser i 2012 R 2009 R 2010 B 2011 B ,5% 32,8% 37,9% 38,4% 2,1% 3,2% 4,4% 4,4% Andel af anbragte i familier 30,6% 36,0% 42,3% 42,8% Antal pladser i plejefamilier Antal pladser i netværksplejefamilier I alt Anm.: Succeskriterier for 2011 og 2012 ændret pga. Byrådets beslutning i jan om besparelser. Nøgletal (helårsanbringelser) R 2008 R 2009 R 2010 Antal helårspladser i plejefamilie Antal pladser i netværksfamilier Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder Antal pladser i døgninstitutioner Antal pladser i øvrigt Antal pladser i alt Delmål udgår: Nøgletal for anbringelser af børn og unge Nøgletal for samtlige anbringelser af børn og unge indgår i delmål 3 Flere anbringelser i familier

5 - 5 - Voksne med handicap Delmål 4: Effekten af rehabiliteringsarbejdet med personer med erhvervet hjerneskade (Effektmål) (Nyt) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til, at voksne med handicap får det bedre. Derfor vil vi sætte fokus på, hvordan de har det før, under og efter den sociale indsats (resultatdokumentation). I 2012 angives nøgletal for resultatdokumentation på hjerneskadeområdet. Delmål 5: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om voksne med handicap er tilfredse med Socialforvaltningens indsatser, og om indsatsen bidrager til, at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med handicap udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbudene bidrager til at forbedre deres situation. Effektmål Andel brugere, der er R 2007 R 2008 * R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 Generel tilfredse med servicen (Respekt, støtte, samarbejde og information) - 84% - 84% - 84% Har en oplevelse af positiv udvikling - 81% - 80% - 80% Tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurder - 81% - 79% - 79% Delmål 6: Ingen venteliste til dag- og beskæftigelsestilbud og bostøtte (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker mindst mulig ventetid for borgerne. Der skal ikke være venteliste til dag- og beskæftigelsestilbud og bostøtte for voksne med handicap. Enhver person over 18 år, der har behov og ønske om et dag- og beskæftigelsestilbud, skal have et tilbud senest ved udgangen af hvert kvartal Antallet af personer, optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, følges med nøgletal Der er ingen venteliste til bostøtte for voksne med handicap. Ydelsesmål Personer på venteliste til R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 Dag- og beskæftigelsestilbud Bostøtte for voksne med handicap

6 - 6 - Ydelsesnøgletal R 2008 R 2009 R 2010 Antal optagne på STU Nøgletal Pladser i alt i dagtilbud for voksne med handicap R 2008 R 2009 R 2010 Antal helårspladser Nøgletal Antal pladser i botilbud til voksne med handicap Bostøtte ( 85) Bofællesskaber ( 107, 85) Boformer ( 108) Beskyttede boliger og plejehjem ( 192) Køb: botilbud ( , 85) I alt R 2008 R 2009 R Nøgletal R 2006 R 2007 R 31/8 2008* R 2009 R 2010 Bostøtte Bofællesskaber Boformer Aflastning -3-1 Døgntilbud til børn og unge Samlet pladsbehov * Opgjort i forbindelse med Budgetforlig Voksne med sindslidelse og udsatte voksne Delmål 7: Effekt af misbrugsbehandlingen (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at bidrage til, at brugere med misbrugsproblemer ved at gennemføre døgnbehandlingsforløbet opnår stoffrihed. Raten af succesfuld udskrivning skal udgøre: Afklaring/forbehandling: 90 % Døgnbehandlingsophold: 55 % Halvvejshuset: 50 %

7 - 7 - Effektmål Raten af succesfuld udskrivning skal R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 udgøre mindst 90 % i 94% 86% 90% 90% afklaring/forbehandling mindst 55 % i døgnbehandling 40% 93% 55% 55% mindst 50 % i efterbehandling i Halvvejshuset 62% 57% 50% 50% Delmål 8: Effekt af socialpsykiatriens recoveryindsats (Effektmål) (Nyt) Aarhus Kommune ønsker at vide, om vi bidrager til at voksne med sindslidelse og særligt socialt udsatte får det bedre. Derfor vil vi sætte fokus på, hvordan de har det før, under og efter den sociale indsats (resultatdokumentation). I 2012 følges resultaterne af recoveryindsatsen på udvalgte områder. Delmål 9: Effekt af alkoholbehandlingen (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at bidrage til, at brugerne slipper af med deres alkoholmisbrug. Efter tre måneder i behandling Må 2/3 af brugerne ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned Må 55 % af brugerne ikke have dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Effektmål Efter 3 måneder i behandling R 2008 R 2009* R 2010 B 2011 B 2012 Andel brugere uden overforbrug 68% - 62% 67% 67% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned *) Intet resultat på grund af datasystemproblemer 55% - 47% 55% 55% Nøgletal Effekt af alkoholbehandling (antal dage) Antal dage med overforbrug af alkohol den seneste måned R2008 R 2009* R 2010 Indskrivning 14,4-14 Opfølgning 3,5-3,5 Udskrivning 0,9-0,6 Antal dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned Indskrivning 17,8-16,3 Opfølgning 5,6-5,7 Udskrivning 2-0,8 *) Intet resultat på grund af datasystemproblemer

8 - 8 - Delmål 10: Færre hjemløse (Effektmål) Med afsæt i den nationale hjemløsestrategi ønsker Aarhus Kommune at styrke indsatsen overfor hjemløse. I 2012 er målet: Antallet af unge på forsorgshjem ikke må overstige 10 Antallet af gadesovere ikke må overstige 10 Antallet af personer der løslades fra fængsel uden afklaring af boligsituation ikke må overstige 2 Antallet af personer, der udskrives fra hospital uden afklaring på boligsituation ikke må overstige 2 90 % af særligt socialt udsatte på forsorgsinstitutioners 110 afsnit (akut) må maksimalt opholde sig der i 120 dage. Effektmål R 2008 R 2009 R 2010* B 2011 B 2012 Antallet af gadesovere Antallet af unge med ophold på forsorgshjem Antallet af personer, der løslades fra fængsel uden afklaring på boligsituation Antallet af personer, der udskrives fra hospital uden afklaring på boligsituation *De manglende tal regnskabstal for 2010 afrapporteres af SFI i juni 2011 på baggrund af en tælling i uge 6. Effektmål Voksne på forsorgshjem under 120 dage R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 Ophold under 120 dage - 86% 90% 90% 85% 90% 90% Nøgletal Voksne på forsorgshjem (akut) R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 Pladser i alt Delmål 11: Brugerne er tilfredse (Effektmål) Aarhus Kommune ønsker at vide, om voksne med sindslidelse og udsatte voksne er tilfredse med Socialforvaltnings indsatser, og om indsatsen bidrager til at de får det bedre. Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Det er målet, at voksne med sindslidelse og udsatte voksne udtrykker tilfredshed med Socialforvaltningens tilbud, herunder at tilbudene bidrager til at forbedre deres situation. Effektmål Andel brugere i botilbud, der er R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 generelt tilfredse med servicen (Respekt, støtte, samarbejde og information) har en oplevelse af positiv udvikling tilfredse ud fra en samlet subjektiv vurdering 87% % - 75% % - 82% % -

9 - 9 - Delmål 12: Ingen ventelister til dagtilbud og bostøtte (Ydelsesmål) Aarhus Kommune ønsker mindst mulig ventetid for borgerne. For 2012 er målet: Der er ingen venteliste til dagtilbud for sindslidende Der er ingen venteliste til bostøtte for sindslidende. Ydelsesmål Personer på venteliste til dagtilbud og R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 bostøtte for sindslidende Antal ventende til dagtilbud Antal ventende til bostøtte Nøgletal Personer på venteliste til bofællesskaber og R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 boformer for voksne med sindslidelse Bofællesskaber Boformer Anm.: For bofællesskaber og boformer relaterer nøgletallet sig til borgere, der står på venteliste efter en transaktionstid på tre måneder fra visitationstidspunktet, og hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Nøgletal Pladsbehov for botilbud for voksne med R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 sindslidelse Bostøtte Bofællesskaber Boformer Pladsbehov i alt Pladsbehovet udtrykker nettobehovet for pladser, hvis alle ventende får opfyldt tildelt det tilbud, de venter på. Dvs. at pladsbehovet er fratrukket den aktuelle plads for de ventende personer, der har en plads i forvejen. Nøgletal Pladser i dagtilbud og botilbud for voksne R 2004 R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 med sindslidelse Antal helårspladser i dagtilbud Antal helårspladser i botilbud Delmål 13: Sagsbehandling af god kvalitet (Ydelsesmål) For at forbedre effekten af indsatsen ønsker Aarhus Kommune hurtig behandling af brugere med stof- og alkoholmisbrug. Alle voksne med stofmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 5 hverdage fra første henvendelse. 95 % skal have tilbudt, at anden samtale afholdes inden 5 arbejdsdage. Alle voksne med alkoholmisbrug, der ønsker behandling, skal have første behandlingssamtale inden 2 uger fra første henvendelse.

10 Ydelsesmål Voksne med stof- og alkoholmisbrug i R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 behandling 1. samtale inden 5 dage (stof) 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 2. samtale inden 5 dage (stof) 99% 95% 98% 84% 78% 95% 95% Samtale inden 2 uger (alkohol) - 99% 100% 98% 100% 100% 100% Nøgletal Voksne med stof- og alkoholmisbrug i R 2005 R 2006 R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 behandling Normering (stof) Gennemsnitlig belægning (stof) Normering (alkohol) Gennemsnitlig belægning (alkohol) Delmål udgår: Svartid på sagsbehandling 14-dages fristen er et lovgivningskrav, som skal overholdes. 3. Særlige indsatsområder 3.1 Hensigtserklæringer Styrket sundhedsindsats I forlængelse af Byrådets hensigtserklæringer i forbindelse med budget 2011 arbejdes der for en styrket sundhedsindsats i Socialforvaltningens tilbud. Familier, børn og unge I resultatdokumentationen foretages der løbende statusvurderinger og opstilles mål for barnets og den unges udvikling i sammenhæng med handleplanen. Sundhedsforhold indgår som én af otte faktorer, der måles på. På ungeområdet er målet, at mindst 55 % oplever enten udvikling eller opnår målopfyldelse i forhold til sundhed. Børneområdet følges med nøgletal. I 2012 vil der blive lavet en særlig afrapportering af resultaterne vedrørende sundhed. Hvor der er bemærkelsesværdige resultater vil der blive foretaget dyberegående kvalitative undersøgelser og fremlagt udviklingsinitiativer i forhold til en styrket sundhedsindsats. Voksne med Handicap Generelt indgår der et sundhedsperspektiv i den samlede og helhedsorienterede pædagogiske og omsorgsmæssige indsats. I forlængelse af de omfattende besparelser og reduktioner af serviceniveauerne er der sket en opbremsning af en række specifikke sundhedsfremmende tiltag, f.eks. idrætsdage, generelle idræts- og friluftsaktiviteter, beboernes egen inddragelse i sund madlavning, nedlæggelse af lokale køkkener.

11 På den baggrund er der behov for at nytænke og rekonstruere sundhedsindsatsen således at denne styrkes gennem nye innovative tiltag. Der vil derfor skulle udarbejdes en plan, der kan sikre en styrket sundhedsindsats i den generelle socialpædagogiske og omsorgsmæssige indsats under de meget ændrede forudsætninger med særlig fokus på kost, rygning, alkohol og motion, således at der i dagligdagen er styrket fokus på sundhed. Socialpsykiatri og udsatte voksne Formålet med en styrket sundhedsindsats er at forebygge den ulighed, der pt. eksisterer ift. sundhed blandt socialt udsatte. Sundhedsydelserne også ift. socialt udsatte - hører til i sundhedssektoren, hvor den rette sundhedsfaglige viden og kompetence forefindes. Ved at understøtte og styrke samarbejdet med Sundhedscentrene, kan Socialforvaltningen være med til at sikre, at udsatte får de sundhedsydelser, de har krav på, og være med til at understøtte en større rummelighed i indsatsen. Indsatsen vil bestå i at udbrede erfaringer fra samarbejdet med Sundhedscentret fra de igangværende projekter om tandpleje og rygestop. Erfaringerne skal bruges til at styrke det fremadrettede samarbejde. Der følges igennem en interessentundersøgelse op på, om Sundhedscentret oplever styrket kvalitet i samarbejdet med Socialforvaltningen. På baggrund af interessent-undersøgelsen udarbejdes en plan for det fremadrettede samarbejde med Sundheds-centrene. 4. Beskrivelse af ydelser Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med klient og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der forsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under utilfredsstillende forhold, samt til at støtte forældre med børns opdragelse og pleje. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal sættes ind med. Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og unges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninger for

12 børn og unge. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med alvorligt syge børn eller børn med handicap. Endvidere ydes der halv friplads på dagtilbud til børn med handicap, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig er der etableret Den Sociale Døgnvagt, som modtager borgere, der har behov for vejledning uden for almindelig åbningstid, samt Børn og Unge Vagten, der tager sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid. Tilbud til voksne med handicap Socialforvaltningen skal ifølge Lov om Social Service tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene til voksne med handicap omfatter en bred vifte af botilbud (boformer, bofællesskaber, private botilbud og bostøtte), aktivitetstilbud beskæftigelsestilbud og samværstilbud samt specialundervisningstilbud. Voksenhandicap understøtter desuden arbejdet i frivillige og private organisationer, der er leverandør af ydelser til voksne med handicap Herudover tilbyder Socialforvaltningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) og Ledsagelse (ledsageordningen) til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne. BPA-ordningen gør det muligt for personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne at ansætte egne hjælpere. Ledsageordningen omfatter praktisk ledsagelse til personer, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne. Endelig kan Socialforvaltningen hjælpe med bolig, hvis borgeren har et boligsocialt problem, som ikke kan løses på andre måder. Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug Indsatsen for de særligt socialt udsatte og Center for Misbrugsbehandling foregår primært med udgangspunkt i Serviceloven. Alkoholbehandlingen yder behandling efter Sundhedsloven. Tilbuddene til særligt socialt udsatte voksne omfatter ambulant behandling og døgnbehandling for stofmisbrugere samt behandling af alkoholmisbrugere, herunder også familiebehandling. Socialforvaltningen tilbyder desuden en række botilbud til hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere. Tilbudsviften består af akutte botilbud og omsorgstilbud på forsorgsinstitutioner, trænende og støttende botilbud samt udslusningsboliger. Endelig er der opsøgende tilbud og en række samværs- og aktivitetstilbud. Særligt er oprettet en beskæftigelsesrettet udførerenhed i Socialforvaltningen, der tilbyder borgere med andre problemer ud over ledighed en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Et væsentligt element i indsatsen over for særligt socialt udsatte er de frivillige og private organisationer med sociale formål, der bl.a. tilbyder samværstilbud for målgruppen, og som Aarhus Kommune yder tilskud til.

13 Organisation Socialforvaltningen består af 3 driftsenheder samt et fælles sekretariat og et center for socialfaglig udvikling. Forvaltningen understøttes endvidere af de fire servicecentre i Magistratens afdeling for sociale forhold og beskæftigelse: Økonomi, Ledelsessekretariat og Kommunikation, Personale og organisation samt IT. 6. Supplerende nøgletal Nedenfor vises udviklingen i mængder på sektorens hovedområder i perioden regnskab 2007 til budget Tallene er opgjort på betalingskommunesager, dvs. de sager, hvor Aarhus Kommune har betalingsansvaret, uanset om handleansvaret tilfalder en anden kommune eller ej.

14 Familie, Børn og Unge Antal helårspersoner, hvor Århus Kommune er betalingskommune R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET ( ) OG DØGNOPHOLD FOR ÅRIGE ( ) Plejefamilier Netværksplejefamilier Socialpædagogiske opholdssteder Kost- og efterskoler Eget værelse Døgninstitutioner* Subtotal ØVRIGE TILBUD Krisecentre mv. ( 109 og 110)** Familiebehandling eller lign. ( )*** Ungeteams Subtotal TOTAL Note: Tre forhold er endnu ikke afspejlet i pladsbudgetterne for a) Budgetreduktionen fra 2011 til 2012 er ikke udmøntet og afspejles ikke i nøgletallene, b) konsekvenserne af socialforvaltningens opbremsningskatalog C er ikke indarbejdet og c) der er ikke indarbejdet afvikling af socialforvaltningens gæld i nøgletallene. Derimod er effekterne af opbremsningsplan A og B indarbejdet i nøgletallene også for 2011, hvor det ikke var muligt at indarbejde spare/opbremsningskatalogerne i budgetbemærkningerne. * Døgninstitutioner: Tallet er eksklusive sikrede døgninstitutioner ** Krisecentre: Før 2010 er kun interne pladser medregnet. Fra 2010 medregnes alle pladser efter 109 og , 2011 og 2012 er derfor ikke sammenlignelig med tidligere år. *** Familiebehandling: Før 2010 er registreringsenheden antal familier. Fra og med 2010 er opgørelsesenheden ændret til antal helårspersoner. 2010, 2011 og 2012 er derfor ikke sammenlignelig med tidligere år.

15 Voksenhandicap Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune VOKSENHANDICAP R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 BOTILBUD INTERNE* Bor i eget hjem ( 85) Bofællesskaber ( 85) Botilbud ( 85) Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Subtotal BOTILBUD EKSTERNE* Bor i eget hjem ( 85) Bofællesskaber ( 85) Botilbud ( 85) Plejehjem/beskyttede boliger ( 192) 0 0 Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Subtotal TOTAL - Døgntilbud DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal TOTAL - Dagtilbud Note: Tre forhold er endnu ikke afspejlet i pladsbudgetterne for a) Budgetreduktionen fra 2011 til 2012 er ikke udmøntet og afspejles ikke i nøgletallene, b) konsekvenserne af socialforvaltningens opbremsningskatalog C er ikke indarbejdet og c) der er ikke indarbejdet afvikling af socialforvaltningens gæld i nøgletallene. Derimod er effekterne af opbremsningsplan A og B indarbejdet i nøgletallene også for 2011, hvor det ikke var muligt at indarbejde spare/opbremsningskatalogerne i budgetbemærkningerne. Før 2011 er antal pladser i eksterne botilbud samt interne/eksterne dagtilbud kun opgjort samlet set, mens der slet ikke har været angivet nøgletal for øvrige tilbud. * Fra 2011 anvendes en lidt ændret definition af interne/eksterne botilbud. Tidligere har køb af pladser i andre magistratsafdelinger og andre dele af Socialforvaltningen (uden for Voksenhandicap) været medregnet som eksterne, mens alle pladser med Aarhus Kommune som driftsherre fra 2011 regnes som interne. Dette medfører en lille stigning i de interne botilbud og et tilsvarende fald i de eksterne.

16 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Antal helårspersoner, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKS- NE R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 BOTILBUD INTERNE* Bor i eget hjem ( 85) Bofællesskaber ( 85) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Forsorgstilbud ( 110) Subtotal BOTILBUD EKSTERNE* Bor i eget hjem ( 85) Bofællesskaber ( 85) 7 7 Botilbud ( 85) Midlertidige botilbud ( 107) Længerevarende botilbud ( 108) Forsorgstilbud ( 110) Subtotal TOTAL - Døgntilbud DAGTILBUD INTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal DAGTILBUD EKSTERNE Beskyttet beskæftigelse ( 103) Aktivitets og samværstilbud ( 104) Subtotal TOTAL - Dagtilbud Note: Tre forhold er endnu ikke afspejlet i pladsbudgetterne for a) Budgetreduktionen fra 2011 til 2012 er ikke udmøntet og afspejles ikke i nøgletallene, b) konsekvenserne af socialforvaltningens opbremsningskatalog C er ikke indarbejdet og c) der er ikke indarbejdet afvikling af socialforvaltningens gæld i nøgletallene. Derimod er effekterne af opbremsningsplan A og B indarbejdet i nøgletallene også for 2011, hvor det ikke var muligt at indarbejde spare/opbremsningskatalogerne i budgetbemærkningerne. Før 2011 har de supplerende nøgletal vedr. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne været opdelt i to driftsområder, nemlig psykiatriområdet og området for særligt socialt udsatte. Som følge af organisationsændringer afrapporteres disse nu samlet. 103 og 104 har hidtil været afrapporteret samlet, mens behandlingstilbud slet ikke er fremgået af budget- og regnskabsbemærkningerne. * Fra 2011 anvendes en lidt ændret kategorisering af botilbud, som medfører at 2011 ikke er helt sammenlignelig med tidligere år. Totalerne er dog sammenlignelige.

17 Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011: R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B kr. i 2012-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug Note: Budgettallene for 2011, er de samme som i Socialforvaltningens korrigerede budgetbemærkninger for 2011, hvor A og B kataloget vedtaget i byrådet den 26. januar 2011 er medregnet. Udsvingene i nettodriftsudgifter er i høj grad betinget af følgende forhold: Strukturreformen har medført en helt ny finansiering af det sociale område, hvor den hidtidige grundtakstfinansiering er bortfaldet, hvorefter kommunerne nu selv finansierer de sociale udgifter 100%, dog med en vis statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. Strukturreformen har medført nettomerudgifter på 524,6 mio. kr. i 2007, 555,5 mio. kr. i 2008 og 589,5 mio. kr. i Årsagen til det stigende niveau er statsrefusionsordningen i de dyreste sager, der falder over årene. Budgetforliget for 2007 medførte, at der er gennemført en række besparelser på sammenlagt 26,9 mio. kr. i 2007, 36,4 mio. kr. i 2008 og 45,3 mio. kr. i Budgettet på psykiatriområdet og området for særligt socialt udsatte er 3,0 mio. kr. højere i 2008 end i 2007 som følge af aftrapning af satspuljemidler fra den såkaldte Storbypulje. De tilbud, der finansieres af Storbypuljen er i første omgang blevet fuldt finansieret af staten, men tilskuddet aftrappes gradvist over en årrække. Det er i budgettet lagt til grund, at tilbuddene fortsættes uanset aftrapningen af det statslige tilskud. Der forventes delvis kompensation fra staten via bloktilskud. Anbringelsesreformen betød en forhøjelse af budgettet med 8,1 mio. kr. i 2007, 6,8 mio. kr. i 2008 og 5,9 mio. kr. i Amternes andel af økonomien til anbringelsesreformen er blevet overført i forbindelse med den generelle budgetændring som følge af strukturreformen. Flytning af hovedkonto 6 midler fra stabene i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse til Socialforvaltningen medfører en årlig forøgelse af budgettet med 43,6 mio. kr. Der er tale om administrative midler i forbindelse med strukturreformen, som først blev fordelt til afdelingerne i forbindelse med budget Revisionsanalysen af strukturreformen på det sociale område medfører en forhøjelse af budgettet på 16,1 mio. kr. i 2007, 22,7 mio. kr. i 2008 og 26,7 mio. kr. i Der er ikke ændret i budgettet fra 2010 til Stigningen skyldes faldende statsrefusion i særligt dyre enkeltsager. I budgetforliget for blev det besluttet at afvikle ventelister for døgn- og aflastningstilbud til handicappede børn. Dette medfører udgifter på 14,5 mio. kr. i 2008 stigende til 15,7 mio. kr. i 2011 I budgetforliget for er ligeledes vedtaget et løft på det sociale område på 5,4 mio. kr. årligt specielt med henblik på socialt udsatte børn I budgetforliget for blev det endvidere besluttet at afvikle venteliste til dagtilbud for voksne med handicap. Dette medfører merudgifter på 2,7 mio. kr. i årligt. Endelig blev der i budgetforliget for vedtaget en række fireårige forsøgsordninger til kriminalitetsforebyggende indsats, etablering og videreførsel af familieskoler, kursusforløb målrettet børn med søskende med handicap, ugentlig træffetid på aktivitetscentre for voksne med handicap, familieorienteret alkoholbehandling, tilskud til Værestedet samt flyttehjælp til familier, der ønsker at flytte som følge af skolevalg eller sociale problemer. Forsøgsordningerne giver merudgifter i 2008 på 4,9 mio. kr., 9,4 mio. kr. i 2009 og 9,9 mio. kr. i 2010 og 2011.

18 Budgettet til statsrefusion i særligt dyre enkeltsager er i forbindelse med fastlæggelsen af det endelige budget blevet reguleret med 56,7 mio. kr. i merindtægter i 2009 og 44,2 mio. kr. i merindtægter i de følgende år. Budgetforliget for tilførte budgettet 8,7 mio. kr. til styrket opsøgende og vedholdende indsats for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap, 2,1 mio. kr. til pulje til udsatte og marginaliserede borgere samt 8,3 mio. kr. til flere botilbud til voksne med handicap. Den sidste indsats finansieres i delvist ved forbrug af opsparing fra tidligere år. I budgetforliget for er bevilget et budgetløft på 89 mio. kr. til området for familier, børn og unge. En del af beløbet tilvejebringes ved omlægninger og effektiviseringer indenfor familieområdet, således at den reelle nettoudvidelse bliver 59 mio. kr. i 2010, 55 mio. kr. i 2011 og 44 mio. kr. i de følgende år I budgetforliget for er bevilget 38 mio. kr. til afskaffelse af venteliste til bostøtte (22 mio.) samt til at håndtere en strukturel ubalance på købsbudgettet (16 mio.) på voksenhandicapområdet. En del af beløbet tilvejebringes ved omlægninger og effektiviseringer indenfor voksenområdet, således at den reelle nettoudvidelse bliver 20,8 mio. kr. I budgetforliget for er afsat et beløb til effektiviseringer. For Socialforvaltningen medfører det en budgetreduktion på 2,9 mio. kr. i 2010, 2,8 mio. kr. i 2011 og 3,1 mio. kr. i de følgende år. Strukturreformen har medført, at en lang række amtslige institutioner er overgået til kommunen. Dette har medført en forhøjelse af personalebudgettet med 1312 stillinger. Besparelserne, der er gennemført som led i budgetforliget for 2007, indebærer, at personalebudgettet er blevet reduceret med 47 stillinger i 2007, 60 stillinger i 2008 og 33 stillinger i 2009 og Personalebudgettet er desuden reguleret i 2010, bl.a. som følge af overtagelse af regionale institutioner og tilpasning af personalebudgettet til faktisk stillingsforbrug som følge af strukturreformen. I budgetforliget for 2011 til 2015 blev indført besparelser for knapt 60 mio. kr. Derudover blev socialområdet tildelt en pulje på 32 mio. kr. i 2011 faldende til 16 mio. kr Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2012-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter Nettoanlægsudgifter Gennemsnitl. personaleforbrug *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Note: Budgettallene for 2011, er udarbejdet med udgangspunkt i de reviderede budgetbemærkninger for Socialforvaltningen. Her er konsekvenserne af opbremsningskatalog A og B, vedtaget af byrådet den 26. januar 2011, medregnet. Sektorens nettodriftsbudget ændres i forhold til budget 2011 med netto -2,5 mio. kr. i 2012, - 22,5 mio. kr. i 2013, -25,5 mio. kr. i 2014 og -25,5 mio. kr. i Det budgetterede gennemsnitlige personaleforbrug i er opgjort som det realiserede personaleforbrug ultimo 2010 fratrukket de personalereduktioner, som er vedtaget som led i hhv. de generelle rammereduktioner i Aarhus Kommune og de supplerende besparelser på socialområdet ( katalog B ).

19 De væsentligste årsager er: I budgetforliget for blev der vedtaget en række fireårige forsøgsordninger til kriminalitetsforebyggende indsats, etablering og videreførsel af familieskoler, kursusforløb målrettet børn med søskende med handicap, ugentlig træffetid på aktivitetscentre for voksne med handicap, familieorienteret alkoholbehandling, tilskud til Værestedet samt flyttehjælp til familier, der ønsker at flytte som følge af skolevalg eller sociale problemer. Da ordningerne er midlertidige falder budgettet med 11,0 mio. kr. i 2012, 2013 og I budgetforliget for er bevilget et budgetløft på 89 mio. kr. til området for familier, børn og unge. En del af beløbet tilvejebringes ved omlægninger og effektiviseringer indenfor familieområdet, således at den reelle nettoudvidelse bliver 70 mio. kr. i 2010, 65 mio. kr. i 2011 og 55 mio. kr. i 2012 og 2013 og 45 mio. kr. i 2014 og de følgende år. I budgetforliget for 2011 er for socialområdet vedtaget generelle rammereduktioner, samt reduktioner ved mindsket sygefravær, for 56,7 mio. i 2011, stigende til 67,1 mio. kr. i I budgetforliget for blev socialområdet tildelt en budgetbuffer på 32 mio. kr. i 2011 og 16 mio. kr. i 2012 (2011 pl.), hvorefter den bortfalder. Der sker et fald i budgettet fra 2011 til følgende år, som følge af Socialforvaltningens opbremsningstiltag for 2011 (A og B katalog), som medførte budgetforøgelser i 2011, der hvorefter bortfalder. 21,3 mio. kr. i budgetforøgelse i 2011 som følge af bygningssalg, og tildeling af 8 mio. kr. til 2011 (2011 pl.), for at udsætte en del af opbremsningerne i A og B kataloget. De 8 mio. kr. blev blandt andet afsat til besparelsesfriholdelse for oplysningsforbundenes specialundervisning (1,9 mio. kr.), netværksplejefamilieindsats (1,5 mio. kr.), videreførsel af Soras i 2011 (1,3 mio. kr.). Tillægsbevillingsindstillingen fra 2010, er en del af 2012 budgettallene, men indgår ikke i 2011 tallene. Det medfører en stigning i budgettet på hhv. 32,5 mio. kr. i 2012, 33,0 mio. kr. i ,2 mio. kr. i 2014 og De væsentligste årsager til budgetstigningen var teknisk udmøntning af lov og cirkulære programmet for 2010, samt udlægning af huslejemodellen og barselsmodellen. I forbindelse med budget er socialforvaltningens ikke styrbare budgetter fremskrevet og tilpasset det forventede udgiftsniveau for årene. Det medfører en samlet budgetforøgelse på 9,6 mio. kr. fra 2011 til Herunder er budgettet til handicaphjælperordningen opskrevet med godt 2,5 mio. kr., til kontaktpersonordningen for døvblinde er der sket en forøgelse på 1,3 mio. kr. og endelig er det ikke styrbare overførselsbudget til 41, 42 og 100 (Merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste) opskrevet med i alt 5,2 mio. kr. Indtægtsbudgettet til statsrefusion i særligt dyre enkeltsager er på baggrund af faldende refusionsindtægter mindsket med 37,0 mio. kr. fra 2012 og frem. Fra 2011 til 2012 er budgettet reduceret med 1,7 mio. kr. da et budget til fællesfunktioner er samlet på sektor Anlægsbudgettet varierer en del over årene. MSB har som udgangspunkt et anlægsbudget bestående af mindre KB-bevillinger til renovering samt vedligehold. Derudover afsættes der i løbet af året diverse bruttorådighedsbeløb. De væsentligste årsager hertil er, at der på MSB's anlægsbudget typisk ikke er afsat bruttorådighedsbeløb. Anlægsbudgettet består primært af tillægsbevillinger, baseret på byrådets bevillinger af konkrete anlægsprojekter. Med henblik på opførelse af almene handicapboliger er der på BA's reserve afsat nettobeløb, som først bruttoficeres på MSB's anlægsbudget, når anlægssagen forelægges byrådet. Derudover bevilges der i forbindelse med det årlige budgetforlig rådighedsbeløb til konkrete anlægsprojekter og genopretninger.

20 Sektorens ramme, overskud/underskud og status for 2011 til 2015: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO kr. i 2011-priser kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) Nettobudget Forventet overskud/underskud 2) Status, ultimo 3) ) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. Produktivitetsmål Delmål: Anvendelse af billigere døgntilbud (Produktivitetsmål) Aarhus Kommune ønsker øget produktivitet. Målet er, at brugerne - inden for lovens rammer - får gode og fagligt forsvarlige døgntilbud til den billigst mulige pris. I henhold til Den sociale Rammeaftale mellem kommunerne og Regionen blev der i Budgetforlig besluttet en takstreduktion på 5 % for døgntilbud. Reduktionen udmøntes dels i lavere enhedsomkostninger og dels i en omstilling fra dyrere til billigere pladser.

21 Beskæftigelsesforvaltningen 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Beskæftigelsesområdet er et meget konjunkturfølsomt område, idet samfundsøkonomien er afgørende for virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft. Finanskrisens gennembrud i efteråret 2008 har efterfølgende haft markant indvirkning på ledigheden. Situationen vendte fra en meget lav ledighed til ledighed på et noget højere niveau. Bruttoledigheden, som er et udtryk for den samlede ledighed, der også omfatter aktiverede, var på 2,8 % i december måned 2008, mens den i samme måned 2010 var på 4,9 %. Til sammenligning var bruttoledigheden i landsdel Østjylland 2,5 % i december 2008 og 5,3 % i december Aarhus Kommune har til trods for det højere niveau i 2008 formået at bremse den negative udvikling i ledigheden, sådan at ledigheden i de første måneder af 2011 er uændret, og stadig ligger under gennemsnittet for landsdelen, og pænt under landsplan i øvrigt. Grundlaget for Beskæftigelsesforvaltningens virke findes først og fremmest i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Loven beskriver styringen og organiseringen af indsatsen og tilbudsmulighederne til de ledige. Derudover træffer Byrådet løbende beslutninger om prioriteringer af de forskellige indsatser og ikke mindst om iværksættelse af særlige indsatser. Beskæftigelsesministeren fastsætter årligt nationale mål for beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne kan i løbet af året følge med i målopfyldelsen på Arbejdsmarkedsstyrelsens informationsportal: Jobindsats.dk. Efter årets afslutning skal kommunerne foretage resultatrevision, der efterfølgende vedtages af Byrådet. Inden da har resultatrevisionen været i høring hos såvel Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland. Budgetmålene for 2012 er bygget op omkring Beskæftigelsesministerens fire nationale mål for Beskæftigelsesregionerne har inden for de fire målsætninger sat konkrete regionale måltal på ministermålene. Ud fra de regionale målsætninger er der udarbejdet forslag til målsætninger for kommunerne i de såkaldte kommunebeskrivelser. Beskæftigelsesforvaltningen har efterfølgende haft en dialog med beskæftigelsesregionen om fastlæggelse af disse måltal for En dialog der også skal ses i sammenhæng med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for det kommende år, hvor måltallene bliver udgangspunkt for planen. Det skal bemærkes, at Beskæftigelsesregion Midtjylland i efteråret 2011 via nye analyser vil revurdere forventningerne til udviklingen på de fire ministermål. Budgetmålene for Beskæftigelsesforvaltningen for så vidt angår ministermålene, vil derfor kunne blive justeret efterfølgende. Udover de fire nationale mål eksisterer der ligeledes et nationalt mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Denne målsætning vil ligeledes udgøre et budgetmål for Samlet set vil indsatsen, der knytter sig til disse målsætninger bidrage til at sikre et øget arbejdskraftudbud på kort og længere sigt. Dette er af afgørende betydning, hvis den stigende udfordring med mangel på kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Ligeledes tilsiger den demografiske udvikling, at der på længere sigt vil opstå et arbejdskraftunderskud, hvor tilgangen af unge til arbejdsmarkedet ikke matcher den aldersbetingede afgang. Med andre ord er det afgørende, at arbejdsstyrken forøges betragteligt i de kommende år.

22 Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses mest muligt Mindst 95 % af de 24-årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse i Delmål og målopfyldelse Overordnet mål: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses mest muligt (effektmål) Delmål 1: Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse skal begrænses til personer pr. december 2012 (effektmål) Status og forventet målopfyldelse: Antallet af arbejdsmarkedsparate med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) er opgjort pr. december 2010 til personer. Heraf var på A- dagpenge og 895 på kontanthjælp. Aarhus har fra 2009 til 2010 oplevet en stigning i reserven på godt 7 pct., hvilket er mindre end gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Selvom Aarhus hører til blandt de kommuner, der har oplevet den mindste stigning i reserven de senere år, er der fortsat en væsentlig udfordring i at sikre, at en større del af de nyledige hurtigt opnår (gen)beskæftigelse, samtidig med at antallet af længerevarende ledige reduceres. Beskæftigelsesregionen har vurderet, at et realistisk niveau pr. december 2012 vil være på personer i reserven. Vurderingen er baseret på en forventning om stort set uændrede konjunkturbetingelser, og at en svagt faldende ledighed i løbet af 2012 vil gøre det muligt at nedbringe antallet af personer i arbejdskraftreserven. Beskæftigelsesregionen budgetterer altså med en reduktion af arbejdskraftreserven på personer i forhold til R2010 (fra til 5.054). På baggrund af jobcentrets forventninger til udviklingen i ledigheden samt tal for marts 2011, hvor reserven udgjorde dvs. en lille stigning i forhold til R2010 fastholdes måltallet for 2011 i Vurderingen er, at der stadig er tale om en ambitiøs målsætning. Beskæftigelsesregionens forventninger til udviklingen vurderes derfor at være urealistiske. Det skal bemærkes, at Aarhus andel af arbejdskraftreserven - set i forhold til befolkningen - i forvejen er meget lav, når der sker sammenligning med andre sammenlignelige kommuner. Derfor vil et fortsat fald i antallet alt andet lige være sværere at opnå i Aarhus end i de kommuner, der har en større andel i arbejdskraftreserven.

23 Antal personer i arbejdskraftreserven: R 2009 R 2010 B 2011 B 2012 Antal ledige i arbejdskraftreserven i alt Kilde: Jobindsats.dk og Beskæftigelsesregion Midtjyllands kommunebeskrivelse Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses mest muligt (effektmål) (ændret) Delmål 2: Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til personer (effektmål) (ændret) Status og forventet målopfyldelse: Ministermålet vedrørende personer på offentlig forsørgelse omfatter personer på ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension. Mellem de tre forskellige typer af permanent offentlig forsørgelse er der et indbyrdes forhold. Antallet af personer på ledighedsydelse hænger snært sammen med antallet af personer i fleksjobs. En reduktion af antallet på ledighedsydelse øger antallet i fleksjobs. Og omvendt kan antallet af fleksjobs øge antallet af personer på ledighedsydelse, når fleksjobbere mister deres fleksjob. Der er endvidere en sammenhæng mellem antal fleksjobs og førtidspensioner på den måde, at fleksjobs giver mulighed for at bevare tilknytningen på arbejdsmarkedet for personer med en nedsat arbejdsevne. Det antages derfor at brugen af fleksjobordningen har den langtidseffekt, at den reducerer antallet af nye (potentielle) førtidspensionister. Styringsmulighederne på området for permanent offentligt forsørgede er størst i forhold til antallet af personer på ledighedsydelse. Ved at gøre en ekstraordinær indsats for at få disse ledige i fleksjob reduceres antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse som hele dog ikke, men flytter personer på ledighedsydelse i en anden kategori: Fleksjob. Der er dog tale om, at personer bliver flyttet fra passiv forsørgelse og over i delvis selvforsørgelse. Men det sikrer ikke umiddelbart, at antallet af personer på permanent offentlig forsørgelse nedbringes. Muligheden for - på kort sigt - at påvirke antallet af førtidspensionstilkendelser er også begrænset. Der foretages en række forebyggende indsatser for at undgå førtidspensionering, og det undersøges løbende, om der kan iværksættes yderligere forbyggende tiltag. Der er stor opmærksomhed omkring tilkendelser af førtidspension til unge, der har været stigende de senere år, hvilket også er et landsdækkende fænomen. Tidligere analyser den seneste er fra maj har vist, at Aarhus Kommunes tilkendelser af førtidspensioner er i overensstemmelse med lovgivningen på området. Beskæftigelsesregionen har fastsat et mål om, at tilgangen af antal personer på permanent offentlig forsørgelse i Aarhus kommune skal reduceres til personer inden udgangen af 2012, svarende til et fald på 16 %. Det vurderes ikke realistisk at nå dette mål i Beskæftigelsesforvaltningen budgetter dog med en faldende stigningstakt på området de kommende år. Vurderingen er derfor, at en samlet tilgang på er et realistisk og ambitiøst måltal for De svarer til et fald på 8 %. Budgetmålet er ligesom ministerens mål - ændret fra 2011 til 2012, fra at måle på bestand til at måle på tilgangen til de tre forsørgelsesydelser. Bestanden er derfor medtaget som nøgletal i 2012.