Livstræets bevægelsespolitik Idræt, leg, bevægelse og læring

Transkript

1 Livstræets bevægelsespolitik Idræt, leg, bevægelse og læring Daginstitution Livstræet Certificeret DGI institution

2 Livstræet s bevægelsespolitik: Vi har i Livstræet valgt, at have fokus på børns kropslighed, leg og bevægelse, da grundstenene for børnenes senere livsstil, lægges i den tidlige barndom. Vores pædagogiske didaktik skal derfor afspejle en forebyggende og sundhedsfremmende indsats i arbejdet med børn i alderen 0 til 6 år, så de kan opnår styrke og kraft. Denne robusthed vil børnene senere kunne bruge til at mestre livets udfordringer. Et bredt kropsbegreb er på spil i dagtilbuddet, når vi taler om krop og læring. Her handler kropslighed nemlig ikke kun om motion eller motoriske færdigheder, men også om sanselighed, æstetiske og sociale læreprocesser. En sådan forståelse tager udgangspunkt i viden om, at det er igennem kroppen barnet sanser og erfarer. Her får barnet ikke blot viden om den sociale og fysisk-materielle verden, ved at bevæge sig ud i den, men får også erfaring med og viden om sig selv, -barnet lærer! Kropslighed opfattes således som det hele menneske, og man vil i dag ikke dele op i krop og hoved. Vi har dog for forståelighedens skyld i nedenstående valgt, at beskrive hvilke fysiske og psykiske aspekter der kan være på spil når vi tænker bevægelsespolitik i Livstræet. Fysisk sundhed: Den biologiske tilgang Fysisk sund har et godt helbred Kropslig funktionsdygtig Har energi og overskud Reducere risikoen for livsstilssygdomme senere i livet Ernæringsrigtig og sund kost Psykisk sundhed: Den psykologiske tilgang Kan mestre udfordringer Har et godt selvværd/selvtillid Har det psykisk godt, er robust Har handlekompetence (stressreducerende)- har gå på mod Kan indgå i samvær med andre, herunder leg Værdigrundlag for bevægelsespolitikken Bevægelsesglæde Udfordringer Kropslig læring Fællesskab - Inklusion 2

3 Bevægelsespolitikkens formål: Vores bevægelsespolitik tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger, der siger, at alle børn og unge under 18 år, skal bevæge sig mindst 60 min om dagen, og to gange om ugen skal børn bevæge sig yderligere 30 minutter med høj intensitet. Aktiviteter af moderat intensitet fremmer og vedligeholder kondition, muskelstyrke og knoglesundhed. Høj intensitet øger energiomsætningen. Derudover bygger vores bevægelsespolitik på DGI s børnepolitik: Bevægelsesglæde, sundhed, udfordringer og fællesskab. De overordnede begreber er: Idræt Leg Bevægelse Børn skal finde incitament til leg og bevægelse overalt hvor de færdes, og der skal være samskabelse mellem foreningsliv, skole- og institutionsliv, samt i det private. Motorik og kropslig læring: Når barnet tilegner læring og erfarer verdenen, sker det gennem krop og sanser. Når barnet øver sig motorisk og kropsligt, øges kvaliteten og erfaringen med bevægelsen dette giver barnet en kropslig læring, en læring som, som barnet kan anvende til næste læringstrin. Barnets kropslige relateren sig til verden foregår altså i to retninger: udad når det gælder bevægelseshandlinger, og indad når det gælder sansning og perception. Kroppen er både menneskets afgrænsning fra og åbning mod den sociale og fysiske verden. Det er således et centralt kendetegn ved en helhedsorienteret forståelse af kropslighed, at krop og bevægelse er sociale konstruktioner. Det er i denne sociale forankring at kropslighedens betydning for barnets identitetsdannelse skal forstås. Krop og bevægelse som redskab til at erobre verden: kroppen er redskabet, hvormed barnet forflytter sig i miljøet, og hvormed det manipulerer med omverdenen. Motorik og bevægelsesfærdigheder indebærer grov- og finmotorik, balance og kropslig mestring Krop og bevægelse som sanselig tilgang til verden: krop og bevægelse indeholder en sanselig oplevelse, en erfaring og læring, blandt andet om de kropslige og fysiske muligheder og begrænsninger; kroppen har en viden, som kan reflekteres og udtrykkes (den eksplicitte), og en viden som er tavs indlejret i de kropslige handlinger Krop og bevægelse som grundlag for social iscenesættelse og for kommunikation og samarbejde: krop og bevægelse er både regulerende i forhold til og påvirket af sociale relationer; der er tale om et kommunikativt redskab; en bærer af kulturel kapital og et redskab for social iscenesættelse; kroppen er et referencepunkt for sociale forskelle og uligheder og forudsætninger for at konstruere sig, herunder køn Krop og bevægelse som identitetsskabende - og forankrende funktion: krop og bevægelse er en forudsætning for konstruktion af og udtryk for mening, for barnets position i det sociale fællesskab og i verden og dermed for identitetsdannelse; krop og bevægelse indgår som en væsentlig faktor i et individs kulturelle identitet og viser dermed også forskelle og ligheder mellem både kulturer og individer Thomas Moser og Mia Herskind, LLD

4 Bevægelse som en integreret del af Livstræets pædagogik Krop og bevægelse er en integreret del i vores pædagogiske arbejde i de 6 læreplanstemaer, og er et fælles faglig fundament i vores personalegruppe. Vores kerneopgave i institutionen er Læring. Derfor er vores aktiviteter og dagligdag, tilrettelagt således, at der en kropslig tilgang til det der er tænkt som læringsmålet. Både i aktiviteten og legen i hverdagen. I livstræet har vi en bevidst tænkning på, at indrette huset så det giver mulighed for at børnene kan øve og udfolde sig motorisk og kropsligt, både gennem igangsatte aktiviteter og i egen leg. Børnenes forskellige behov for læring tilgodeses, ved at afdelingerne er opdelt i Zoner, således at der er mulighed for høj intensitet og de lidt mere stille lege og fordybelsesaktiviteter. Centralt i huset er der et fleksibelt motorikrum, dvs. at det kan indrettes efter hvilken aktivitetstype der er fokus på. Vi sammenarbejder med skolen om at kunne låne hallen og salen flere gange ugentlig. Dette giver mulighed for, at afprøve nye redskaber i ny kontekst, - og lege og få pulsen op. I nærmiljøets uderum, findes gode muligheder for kropslig udfoldelse, da institutionen er beliggende i et mindre byområde. Vi har en stor legeplads der er delt i to, så det giver forskellige udfoldelsesmuligheder og mulighed for at opdele i mindre grupper. Derudover er der Spejderhytten, der er et yndet udflugtsmål, samt Hansted skov, hvor der er rig mulighed for læring på det kropslige, æstetiske og sociale niveau. Mål: (Hvad vil vi opnå?) Idræt, leg og bevægelse er blevet en naturlig del af hverdagen i Livstræet. Idræt, leg og bevægelse er en integreret del af børnenes og vores hverdag, samt en naturlig tilgang til kropslig læring At børnene får en genkendelig overgang til skolestarten og skolereformen, med den øgede fokus på læring gennem bevægelse Aktive børn som deltager i de aktiviteter der i gangsættes Fællesskabet blomstrer og alle har forskellige forudsætninger og kan bidrage med noget til fællesskabet. (Inklusion) At sårbare børn inkluderes og er aktive i leg og bevægelse At børnene siger Jeg kan og udviser gå på mod, og robusthed At vores børn kender regler i mange lege, at de selv kan i gangsætte lege, og de kan bruge de sociale færdigheder i andre sammenhænge Engagerede/motiverende voksne, der brænder for idræt, leg og bevægelse.(rollemodeller) At personalet naturligt tænker idræt, leg og bevægelse ind i de 6 temaer i læreplanerne Vi skal have fokus på organisering, så Idræt, leg og bevægelse også får den plads i hverdagen, som vi har besluttet, da vi indgik samarbejdet med DGI Vi skal gencertificeres én gang årligt for at forblive DGI institution Dokumentation/Evaluering: SMTTE Iagttagelsesskema DGI Statusbeskrivelser 4

5 Video og foto- eventuelt med børneperspektiv LOG bog og nyhedsbrev Bevægelsespolitikken vil indgå i medarbejderudviklingssamtalerne Forankring: Punkt på personalemøder, afdelingsmøder, bestyrelsesmøder, forældremøder Samarbejdspartnere: DGI Skolen Sundhedsplejerske Gymnastikforeningen i Gedved Idrætsforeningen i Gedved VIA Horsens Ergo/ fysioterapeuter fra Tværgående enhed for læring Horsens kommune. For personalet betyder idræt, leg og bevægelse: Engagerede/motiverende voksne, hvor vi brænder for idræt, leg og bevægelse.(rollemodeller) Vi som personalegruppe tænker idræt, leg og bevægelse naturligt ind i de 6 temaer i læreplanerne Vi skal have fokus på organisering, så Idræt, leg og bevægelse får den plads i hverdagen, som vi har besluttet, da vi indgik samarbejdet med DGI At vi arbejder ud fra en fælles bevægelsespolitik, og alle har et ansvar for denne At vi benytter idræt, leg og bevægelse som en pædagogisk metode og samværsform i det daglige arbejde. Vi ønsker, at hverdagen i vores idrætsinstitution er præget af, at idræt, leg og bevægelse er en integreret del af hverdagen, hvor aktiviteter og lege foregår i to forskellige rum : Det formelle rum og det uformelle rum. I det formelle rum det pædagogiske rum bruger personalet idræt, leg og bevægelse som en pædagogisk metode til at støtte børnenes evner til at udvikle legefærdigheder og til at nå de mål vi har sat os i vores bevægelsespolitik. Personalets iagttagelser, handlinger og refleksioner danner baggrund for at iværksætte aktiviteter i det formelle rum. I det uformelle rum børnenes egen kultur kan personalet deltage og iagttage børnenes bevægelseskompetencer, få viden om deres legefærdigheder og reflektere over børnenes handlinger og adfærd. Inklusion i idræt, leg og bevægelse: Deltagelse i idræt kan have en inkluderende effekt i forholdet til at indgå i det sociale fællesskab. For nogle børn kan idræt og bevægelse netop være den arena, hvor de får mulighed for at udvikle nye kompetencer og opleve at de lykkes og kan bidrage til fællesskabet. 5

6 Det handler om at give barnet erfaringer med at være i samspil med andre børn og voksne på en legende måde, der er optimalt afstemt efter barnets udviklingsniveau. Barnet gives hermed nye oplevelser af egen krop, fællesskab med andre og at de tør udfordre deres egen formåen. Personalegruppen har gennemgået uddannelsesforløb i Inklusion, hvilket har givet fælles viden som kommer i spil når der tilrettelægges pædagogiske aktiviteter Pædagogisk organisering, 3 deltagelsesrum differentierede fællesskaber: 1. Vi går foran for børnenes fællesskaber Voksenskabte deltagelsesrum Indhold og mål for situationen er sat af de voksne Overvejelser over børnenes individuelle deltagerbaner og barrierer herfor (NUZO). Rollemodeller, personalets kompetencer Hvad skal man kunne? 2. Vi går ved siden af og er med i børnenes fællesskaber Voksenstøttede deltagelsesrum Vejledt deltagelse (guidning) læring via deltagelse i en fælles praksis Rollemodeller Fælles 3. Såvel børn som voksne bidrager til processen Flow Selvforglemmelse, nærvær, optagethed 3. Vi går bagved og iagttager børnenes fællesskaber Børnene eksperimenterer, leger og positionerer sig i børnefællesskabet. Personalet observerer børnenes deltagerbaner, indhenter data og reflekterer over disse informationer/spor. Praksisfortællinger, video mm. kan anvendes Kroppen er, når alt kommer til alt, hele grundlaget for et menneskes eksistens og forankring i verden. Kroppen må betragtes som et eksistentielt grundlag for det enkelte menneskes erkendelse af sig selv, andre og verdenen omkring sig. Tidligt i børns liv, hvor sproget endnu ikke er fuldt udviklet, bliver kropsligheden særligt synlig. I den tidlige livsfase synes barnet først og fremmest at bestræbe sig på at mestre både kroppen og den række af specifikke færdigheder, der er forbundet med at være og at agere i verden. Barnet handler på en kropslig måde og skaber derved fællesskab og mening i tilværelsen. Det lærer efterhånden også at flytte sig rundt på stadig mere effektive, varierede og fleksible måder. Det lærer at mestre kroppen og selvet ved blandt andet at styre arme, hænder og fingre differentieret og velkoordineret, men også at mestre sit fysiske miljø med en stadig større kompetence. Som sådan er de kropslige færdigheder og de bevægelsesmæssige færdigheder meget centrale læringsog udviklingsområder for børn mellem 0-6 år. Kroppen har mindst to grundlæggende funktioner i individ-miljø-samspillet. Den er menneskets afgrænsning fra og åbning mod den sociale og fysiske verden. I dette møde udspiller bevægelsen og sanseligheden sig, dels som grundlag for børns tilpasning til verden, dels som deres bestræbelse på at tilpasse verden deres motivation, såvel som individuelle forudsætninger 6

7 og behov. Dagtilbuddet er en social institution, som præges af mere eller mindre eksplicitte holdninger til kroppens og bevægelsens betydning for både sundhed, livskvalitet, læring og trivsel. I livstræet bestræber vi os på, at vores værdier og normer bliver kropsliggjort i vores daglige pædagogiske ritualer. Thomas Moser & Ilse Marie Mortensen (2009). 7