Indholdsfortegnelse. Midtvejsevaluering_plac.indd 1 19/09/

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning af hovedresultaterne Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Indledning Formål med projektet og evalueringen Evalueringsdesign Mentorordningerne tværgående Menteeprofiler, visitation og matchning Former for kontakt og indhold i kontakten Den gode mentor Relationsdannelse mellem mentor og mentee Det gode mentor-mentee forløb Effekterne af mentorordningerne Organiseringen af mentorarbejdet Mentorordningernes udvikling og implementering Snitflader til andre støttefunktioner Kommunikation og samarbejde Kombinationen af mentorordninger Den koordinerende tovholderfunktion Den pædagogiske ledelse Kompetenceudvikling Fuldtidsmentorordningen Datagrundlag for analysen Beskrivelse af fuldtidsmentorordningen Aktiviteter Resultater Virksomme mekanismer og moderatorer Midtvejsevaluering_plac.indd 1 19/09/

2 5.6 Opsamling og opmærksomhedspunkter Deltidsmentorordningen Datagrundlag for analysen Beskrivelse af deltidsmentorordningen Aktiviteter Resultater Virksomme mekanismer og moderatorer Opsamling og opmærksomhedspunkter Kombinationsmentorordningen Datagrundlag for analysen Beskrivelse af kombinationsmentorordningen Aktiviteter Resultater Virksomme mekanismer og moderatorer Opsamling og opmærksomhedspunkter Virksomhedsmentorordningen Datagrundlag for analysen Beskrivelse af virksomhedsmentorordningen Aktiviteter Resultater Virksomme mekanismer og moderatorer Opsamling og opmærksomhedspunkter Ung til ung-mentorordningen Datagrundlag for analysen Beskrivelse af ung til ung-mentorordningen Aktiviteter Resultater Virksomme mekanismer og moderatorer Opsamling og opmærksomhedspunkter Midtvejsevaluering_plac.indd 2 19/09/

3 1. Sammenfatning og anbefalinger 1.1 Sammenfatning af hovedresultaterne Midtvejsevalueringen af projektet Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser dokumenterer hvilke mentorordninger, der har effekt i forhold til at fastholde forskellige elevtyper på erhvervsuddannelserne. Dette indebærer både en vurdering af effekten af de fem mentorordninger samt en vurdering af, hvilke projektstyringsmetoder der giver størst udbytte i forhold til gennemførelsen af projektet. På denne baggrund gives handlingsorienterede anbefalinger til erhvervsskolerne med fokus på mulige forbedringer og til det samlede uddannelsesområde, der fremover vil anvende mentorordningerne. I dette kapitel præsenteres først en sammenfatning af midtvejsevalueringens hovedresultater og dernæst de mest centrale anbefalinger og opmærksomhedspunkter i forhold til mentorarbejdet samlet set. Menteeprofiler og fastholdelseseffekt ikke de svageste elever Målgruppen for mentorordninger har en lang række forskellige problemer, både sociale, psykiske og personlige problemer som ofte udmønter sig i skolerelaterede problemer som fx højt fravær. De forskellige problemer understreger vigtigheden af en individuel tilgang til vurdering af mentee, frem for kategoriseringer i forhold til bestemte menteeprofiler. Det vurderes af mentorerne, at særligt elever med personlige og sociale problemer har en positiv fastholdelseseffekt af mentorforløbene. I den forbindelse påpeges det, at det er vigtigt at fokusere på elever, som er mulige at nå og ikke de allersvageste elever. Visitation og matchning individuel tilgang ift. personer frem for ordning Visitationen af mentees til de forskellige mentorordninger er mangfoldige, og sker både ved uddannelsesstart og undervejs på uddannelsen. Og flere forskellige personer (vejledere, lærere, fuldtidsmentorer, fastholdelseskoordinatorer) visiterer mentee. Særligt når visitationen sker gennem en vejleder eller lærer, udtrykker mentorerne stor tilfredshed med praksis. Dette understreger vigtigheden af et tæt samarbejde med både vejledere og lærer omkring visitationen. Et godt match mellem mentee og mentor kan være afgørende for, om der opstår en tryg og befordrende relation i arbejdet. Det er vigtigt at erkende, at relationen og kemien mellem mentor og mentee er central. Fokus i matchningen bør derfor ikke være på hvilken mentorordning, der passer til mentee, men på hvilken mentor som passer til mentee. Der bør således tages udgangspunkt i den enkelte elev og ikke i stringente kategoriseringer af mentees. Der er dog flere punkter, som er vigtige at have in mente i forbindelse med matchningen, bl.a. at have syn for hele elevens situation og ind- 3 Midtvejsevaluering_plac.indd 3 19/09/

4 drage mentee og mentor og deres karakteristika samt vurdere hvorvidt mentor skal være kendt eller ukendt for mentee. Mange forskellige kontaktformer og kontaktindhold Der er mange former for kontakt i mentorrelationen, både formelle samtaler i enerum, uformelle og mere tilfældige samtaler på gangen eller walk-and-talks, telefonisk kontakt, mails og facebook mv. Omfanget af kontakten afhænger ofte af mentees behov samt mentorens tidsmæssige rammer for mentorarbejdet. Også indholdet i kontakten er meget forskelligt, alt afhængig af mentees problemstillinger. Dog går nogle emner oftere igen, særligt hvordan mentee har det generelt og derhjemme, og hvordan mentee klarer sig fagligt. Den gode mentor Den gode mentor er med til at sikre mentee den rette hjælp via en støtte, som er tilpasset den enkelte mentees behov. Ofte beskrives den gode mentor som værende imødekommende, nem at snakke med, god til at lytte, en der kommer med gode råd og har tid til mentee. Den gode mentor skal endvidere gerne tage initiativ til kontakten og være insisterende, ikke kun snakke om faglige, men også personlige ting, spørge ind til hvordan mentee har det og tage ting op, der trykker. Den gode mentor skal også have lysten til at arbejde som mentor og have socialpædagogiske evner og empati. Relationsdannelsen mellem mentor og mentee Relationen mellem mentor og mentee er en central mekanisme i forhold til at frembringe resultatet om fastholdelse af mentees i uddannelse i de forskellige mentorordninger. Relationsdannelsen i de forskellige mentorordninger fungerer forskelligt og har forskellige styrker afhængig af mentorrollen. Nogle steder er det en fordel, at mentor er kendt for mentee, mens det andre steder er en fordel, at mentor er ukendt og udefrakommende, så mentor ikke skal forholde sig til karaktergivning og sanktionere fravær mv. Vigtigt for at skabe en god relationen er tillid og involvering i mentees liv. Men særligt tid til mentorfunktionen er central. Og mentees motivation for forløbet er af betydning, hvilket indikerer vigtigheden af at mentorforløbet sker på frivillig basis. Endelig er mentors tilgang, som en imødekommende, respektfuld person der møder mentee i øjenhøjde, centralt for at frembringe en god relation. Det gode mentorforløb Relationsdannelsen er en central virksom mekanisme for at frembringe de ønskede resultater af mentorordningerne. Men mekanismen kan ikke stå alene i mentorordninger. Også andre mekanismer er af betydning. Selvrefleksion og læring er central i forhold til at frembringe en større indsigt hos mentee i egne ressourcer og muligheder, samt i forhold til at styrke læringen af bestemte faglige eller sociale kompetencer. En anerkendende og fordomsfri tilgang til 4 Midtvejsevaluering_plac.indd 4 19/09/

5 mentee, gode kommunikationsevner, anvendelsen af bestemte samtaleteknikker samt en konstruktivistisk vejledningsform (map-making) er alle faktorer, som medvirker til at skabe selvrefleksion og læring hos mentee. Også motivere mentee i egne mål er en central mekanisme i mentorordningerne, særligt i forhold til at skabe en positiv selvopfattelse hos mentee og en positiv skoleoplevelse generelt. Fokus på at skabe små succesoplevelser for mentee, lave udviklingsmål og aftaler med mentee, som mentee forpligter sig i forhold til, samt anvende en anerkendende tilgang, der fokuserer på styrker og muligheder kan medvirke til at motivere mentee i forhold til egne mål. At sikre den rette hjælp er endnu en central mekanisme i forhold til at sikre, at mentee formår at mestre sin egen hverdag. Ved at lytte til og søge at forstå mentee, kan mentor udrede mentees problemer og evt. viderehenvise mentee til rette hjælp. Dette kræver endvidere gode henvisningsmuligheder, en basisindsigt i særligt psykologiske problemstillinger og et godt samarbejde i netværket omkring mentee. En fleksibel støtte er også en vigtig mekanisme i forhold til at sikre, at mentee kan håndtere egne udfordringer. Dette kræver, at mentor udviser fleksibilitet til at rumme forskellige unges behov og ønsker både i forhold til kontaktform og -indhold. Det kan også være centralt, at mentor er tilgængelig, når mentee har behov, så mentor kan handle hurtigt, når behovet opstår. Det gode match er endnu en mekanisme, som er væsentlig i flere mentorordninger, særligt for at sikre kemi og tillid mellem mentor og mentee. Det gode match kræver bl.a., at der fokuseres på personer frem for ordninger, at der tages udgangspunkt i den enkelte elev og hele elevens situation, at både mentor og menteee og deres karakteristika inddrages i matchningen, og endelig at overveje om mentor bør være kendt eller ukendt for mentee. Endelig er fastholdelse en mekanisme, som går igen i alle mentorforløbene. Fastholdelse er en mekanisme, som er central senere i forløbet, når mentee har lært at hjælpe sig selv og fået motivation til at fortsætte uddannelsen. Det er i den forbindelse vigtigt at give slip på mentee på dette rette tidspunkt, og vigtig med en opfølgende kontakt til mentee når der er givet slip. Dette kræver endvidere fleksible rammer for mentorarbejdet, så mentor kan følge eleven efter behov. Effekterne af mentorordningerne Resultaterne fra de registerbaserede data viser, at mentorordningerne under et har en højere gennemsnitlig fastholdelsesprocent (67 pct.) sammenlignet med den gennemsnitlige fastholdelsesprocent for elever uden mentorer (65 pct.). Der er dog stor forskel på de enkelte mentorordninger. Mens fastholdelsen for elever i fuldtidsmentorordningen ligger på 55 pct. er den tilsvarende i virksomhedsmentorordningen helt oppe på 100 pct. Dette dækker dog over betydelige forskelle i populationen og sandsynligvis også i typen af mentees. Fastholdelsen for de tre sidste mentorordninger ligger alle lige over de 80 pct. Også de vurderede effekter af mentorordningerne fra mentor- og menteesurveyene indikerer, at mentorordningen har en positiv effekt i forhold til mentees fastholdelse i uddannelsen for størstedelen af målgruppen, og der er stor tilfredshed blandt mentee med mentorskaberne. 5 Midtvejsevaluering_plac.indd 5 19/09/

6 Særligt mange mentees (83 pct.) angiver, at de er enige i, at deres mentor medvirker til, at de gennemfører deres uddannelse, og at mentorordningen samlet har givet den støtte, de har haft brug for. Men også effekter i forhold til større skoleglæde vurderes positivt. 73 pct. angiver, de har fået en større skoleglæde. Der, hvor effekterne vurderes mest negativt af mentee, er i forhold til at få et bedre forhold til elever og lærere på skolen, viden om hvad de skal bruge deres uddannelse til og evnen til at løse personlige problemer. Her udtrykker mellem 22 og 29 pct. at de ikke oplever effekter, tværtimod. Der er dog forskelle mellem de enkelte mentorordninger i forhold til, hvilke effekter mentee oplever mentorordningerne har. Desuden vurderer mentee særligt effekterne af deltids- og fuldtidsmentorordningerne positive. Også effekterne af kombinationsmentorordningen vurderes overvejende positivt, mens effekterne af ung til ungmentorordningen vurderes mere blandet af de tre ung til ung-mentees som har deltaget i surveyen. Mentorerne peger i surveyen særligt på, at mentees motivation for uddannelsen er blevet forbedret (80 pct. angiver dette). Men mange mentorer peger også på forbedringer i forhold til mentees evne til at hjælpe sig selv (78 pct.) og mentees fravær og mødedisciplin til tiden (77 pct.). Mellem 63 og 66 pct. af mentorerne peger på forbedringer i forhold til mentees personlige problemer, faglige færdigheder og forberedelse og deltagelse i undervisningen samt adfærd i sociale relationer. Der, hvor mentorerne vurderer effekterne er mindst, er i forhold til mentees faglige færdigheder og mentees forberedelse og deltagelse i undervisningen. Hhv. 20 og 19 pct. mener ikke, der er sket en forbedring her. Mentorordningernes udvikling og implementering I forbindelse med udviklingen og implementeringen af mentorordningerne viser evalueringen, at det er vigtigt at forankre mentorordningen i forhold til andet fastholdelsesarbejde og vigtigt at sikre ejerskab fra starten. Det handler eksempelvis om at involvere og engagere den pædagogiske ledelse tidligt i udviklingsprocessen, men også at involvere og engagere flest mulige mentorer, så de føler ejerskab. Det er endvidere vigtigt i forbindelse med implementeringen løbende at kommunikere omkring mentorarbejdet, at give tid til tilvænninger og tilpasninger i forhold til skolernes specifikke kontekster og andre fastholdelsesinitiativer. Snitflader til andre støttefunktioner For at få implementeret mentorordningerne ordentligt og integreret dem med de andre fastholdelsestiltag er det centralt at definere de forskellige støttefunktioner og tydeliggøre de forskellige ansvars- og opgaveområder og kommunikere det ud på skolerne. Det er endvidere vigtigt at sikre samarbejde mellem de forskellige støttefunktioner, ikke mindst for at sikre gode henvisningsmuligheder for mentorerne. I forbindelse med samarbejdet er det vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte elev og bygge videre på det netværk, som eventuelt eksisterer omkring den enkelte elev. 6 Midtvejsevaluering_plac.indd 6 19/09/

7 Kommunikation og samarbejde Kommunikationen og samarbejdet omkring mentorordninger er vigtigt i dette projekt, særligt pga. af samarbejdet mellem de tre skoler, og pga. mentorordningerne skal integreres med den eksisterende fastholdelsesindsats på skolerne. I den forbindelse er det vigtigt at informere kommende mentorer og samtlige medarbejdere om mentorordningernes eksistens og funktion. I relation hertil peger evalueringen på, at bedre information særligt omkring grænserne for mentors funktion, efterspørges blandt mentorerne. Løbende kommunikation og sparring mellem mentorerne er også en vigtig faktor i den interne kommunikationsstrategi. Både bedre muligheder for sparring og særligt muligheder for supervision efterspørges blandt mentorerne. For at sikre dette, er det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem mentorerne og andre relevante aktører. Evalueringen viser i den forbindelse, at særligt mentorernes samarbejde med andre mentorer, de lokale projektkoordinatorer og den pædagogiske ledelse kan forbedres. Evalueringen peger også på, at det er vigtigt at fokusere mere på samarbejdet omkring mentorarbejdet på de enkelte adresser med udgangspunkt i den enkelte elev frem for med udgangspunkt i en bestemt struktur/ordning. Kombinationen af mentorordninger De enkelte afdelingers valg og organiseringer af mentorordningerne afhænger i høj grad af skolernes interne strukturer og erfaringer med mentorstøtte. Evalueringen viser, at det er en styrke at kombinere de forskellige mentorordninger, da nogle ordninger (fuldtids- og ung til ung-mentorordningen) har svært ved at fungere alene. Evalueringen viser også, at nogle kombinationer af ordninger virker til at fungere bedre end andre. Særligt peges der særligt på, at fuldtidsmentorordningen fungerer godt som et understøttende grundlag for de andre mentorordninger, mens fordelen ved deltids-, kombinations- og ung-til-ung mentorordningerne er at de kommer bredt ud til eleverne. Evalueringen understreger altså vigtigheden af, at mentorordningerne kombineres, da én mentorordning ikke passer til alle elevernes problemtyper og ikke fanger alle. Frem for at lave et egentligt valg mellem mentorordningerne er det også en mulighed, at man har nogle mere glidende overgange mellem de forskellige ordninger, alt efter elevens behov. Den koordinerende tovholderfunktion Evalueringen viser, at det er en udbredt praksis at have en koordinerende tovholderfunktion på de enkelte adresser, og at der er stor tilfredshed med det. Tovholderen medvirker til at sikre ejerskab, fremdrift og forankring af mentorordningerne. Den koordinerende tovholders rolle er både at varetage de administrative opgaver, organisere og informere om mentorordningerne, fungere som kontaktperson for ledelsen og som sparringspartner for mentorerne og eventuelt som rådighedsperson for eleverne. Dog er det vigtigt, at det ikke bliver for sårbar en struktur med kun én koordinerende 7 Midtvejsevaluering_plac.indd 7 19/09/

8 funktion. Flere tovholdere og et velfunderet og engageret fastholdelsesnetværk kan delvist mindskes sårbarheden og sikre at mentee får den rette hjælp. Den pædagogiske ledelse Også den pædagogiske ledelse spiller en helt central rolle i organiseringen af mentorarbejdet og implementeringen af mentorordningerne. Det er vigtigt, at de inddrages tidligst muligt i udviklingen og implementeringen af mentorordninger for at sikre ejerskab og fremdrift. Det er ligeledes vigtigt med et godt samarbejde mellem mentorerne og de pædagogiske ledelser, samt at mentorerne oplever opbakning herfra. Evalueringen viser en overvejende tilfredshed med samarbejdet og opbakningen fra de pædagogiske ledelser, men alligevel er det værd at bemærke, at hver femte mentor udtrykker utilfredshed, bl.a. med ledelsens manglede fokus, involvering og engagement. Kompetenceudvikling Langt størstedelen af mentorerne (81 pct.) har deltaget i kompetenceudvikling i forbindelse med projektet, mens ingen i de pædagogiske ledelser har deltaget. Den mere formelle kompetenceudvikling i form af planlagte kurser, udtrykker kun godt halvdelen af mentorerne tilfredshed med. De kompetencer som ofte efterspørges blandt mentorerne, er vejlederkompetencer. Omvendt udtrykker de stor tilfredshed med den mere uformelle kompetenceudvikling, der har været afholdt i form af de lokale og globale netværksmøder og interne faglige arrangementer. Men selvom kompetenceudviklingen ikke har været tilstrækkelig ifølge mentorerne, udtrykker langt størstedelen (80 pct.), at de føler sig godt rustet med pædagogiske redskaber til at påtage sig mentorrollen. En fortsat kompetenceudvikling af mentorerne vil være vigtigt både for, at de fortsat er klædt på til mentorrollen og for at synliggøre og værdsætte mentorarbejdet. Men kompetenceudviklingen bør hænge tættere sammen med de konkrete problemer om mentoren oplever, og derfor være mere individuel efter den enkelte mentors behov. 8 Midtvejsevaluering_plac.indd 8 19/09/

9 1.2 Anbefalinger og opmærksomhedspunkter Nedenstående anbefalinger og opmærksomhedspunkter de mest centrale i forhold til mentorarbejdet samlet set. Der følger flere mere specifikke anbefalinger og opmærksomhedspunkter til de enkelte temaer i evalueringen og til de enkelte mentorordninger i de respektive afsnit. Tag udgangspunkt i den enkelte elev i stedet for i stringente kategoriseringer af mentees. Tydelig gør vigtigheden af visitationen, og faciliter fagsnak mellem vejledere, mentorer, fastholdelsesgrupper mv., som sikrer, at visiteringen bliver koordineret med udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Inddrag kun medarbejdere som er motiveret for mentorarbejdet og understøt deres motivation. Det er vigtigt at der er tid til mentorfunktionen for at mentor kan skabe en god og fordrende relation til mentee. Der er ikke én gylden mellemvej i forhold til implementering af mentorordningerne det er kontekstafhængigt. Der er derfor vigtigt, at mentorordningerne ikke bliver for ufleksible, men at de kan tilpasses til de enkelte afdelinger og deres eksisterende støttefunktioner, lærerstab mv. Vigtigt at have forankringen for øje, når projektet løber ud. I denne forankringsproces er det vigtigt at involvere og engagere ledelserne på skolerne. Koordiner mentorordninger i forhold til skolernes øvrige støttefunktioner og fastholdelsesinitiativer, også for at sikre gode henvisningsmuligheder for mentorerne. Synlighed og italesættelse af mentorordninger er særlig central, både for at udbrede budskabet, og for at legitimere det at have en mentor. Definer grænserne for mentorskabet ellers risikerer mentorerne nemt at brænde ud, og faciliter et godt samarbejde med andre støttefunktioner vejledere, psykologer, kontaktlærer mv. Overvej nødvendigheden af at have så mange forskellige ordninger, og i stedet have en mere fleksibel mentorrolle, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Det er her også muligt at vælge at have fleksible overgange mellem de forskellige mentorordninger, men vigtigt at mentor følger mentee. Etabler en koordinerende forankringsperson, som kan og ønsker at varetage de koordinerende og også administrative opgaver omkring mentorordningerne, men som er forankret i netværket, så det ikke bliver for sårbart. Vigtigt med en engageret pædagogisk ledelse, som skal føre an i projektopstarten og implementeringen, og om bakker mentorerne op. Ikke nødvendigvis ens kompetenceudviklingsforløb, men kompetenceudvikling der hænger tættere sammen med de konkrete mentoropgaver og tænkes meget mere individuelt alt efter den enkelte mentors behov. 9 Midtvejsevaluering_plac.indd 9 19/09/

10 2. Indledning 2.1 Formål med projektet og evalueringen Teknisk Erhvervsskole Center (TEC), CPH WEST og SOSU C er med støtte fra Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden ved at gennemføre projektet Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser. Det overordnede formål med projektet er at reducere frafaldet blandt unge på erhvervsuddannelserne ved at udvikle, afprøve og professionalisere fem forskellige mentorordninger på de tre skoler rettet mod særligt udsatte elevgrupper på erhvervsuddannelserne. Baggrunden er, at mange unge på erhvervsuddannelserne ikke har tilstrækkelige faglige, personlige og sociale kompetencer og har brug for støtte til at gennemføre en uddannelse. Målet med den eksterne evaluering af projektet Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser er at dokumentere, hvilke mentorordninger der har effekt i forhold til at fastholde forskellige elevtyper på erhvervsuddannelserne og på baggrund heraf give handlingsorienterede anbefalinger til erhvervsskolerne med fokus på mulige forbedringer, og til det samlede uddannelsesområde, der fremover vil anvende mentorordningerne. Formålet med midtvejsevalueringen er mere specifikt at følge implementeringen af de forskellige mentorordninger på de deltagende skoler. Fokus er på, hvorledes skolerne kommunikerer om mentorordningerne både overfor lærere og elever, hvordan opgaverne afgrænses både socialt, teoretisk og praktisk og hvilke mentorer og mentee der indgår i ordningerne. Et særligt fokus er på de forskellige typer af mentorordninger og forløb, der arbejdes med i projektet. Målet med midtvejsevalueringen er således at kvalitetssikre det videre arbejde med den enkelte mentorordning ved at: Vurdere effekten af de fem mentorordninger for at komme med mulige input til justeringer til skolernes videre arbejde Vurdere, hvilke projektstyringsmetoder der giver størst udbytte i forhold til gennemførelsen af projektet. I forlængelse af ovenstående opererer evalueringen med to overordnede fokus: 1. Mentorroller, menteeprofiler og relationsdannelse, som særligt fokuserer på meta-forhold og mentorroller; menteeprofiler og fastholdelse; relationsdannelse & arbejdsmetoder. 2. Projektorganisering og -rammer, som særlig fokuserer på projektrammer og organisering. 10 Midtvejsevaluering_plac.indd 10 19/09/

11 2.2 Evalueringsdesign Det evalueringsteoretiske udgangspunkt i midtvejsevalueringen er virkningsevaluering (realistisk evaluering, jf. Pawson & Tilley 1997, Dahler-Larsen & Krogstrup 2003, Krogstrup 2006). Virkningsevaluering er en processuel tilgang til evaluering af effekter, som går ud på at undersøge, hvordan og hvorfor en indsats virker eller ikke virker. Formålet er således ikke kun at evaluere selve virkningen, men også at kunne beskrive den vej, der fører til virkningen. I virkningsevalueringen indgår både at virke, dvs. en proces, og en virkning i betydningen en effekt. Det betyder, at der er tale om en evalueringsmodel, hvor man skaffer viden om sammenhænge og processuelle forhold mellem aktiviteter og resultater. I virkningsevalueringen undersøges således både proces og forventet effekt samt eventuelle bieffekter. Virkningsevalueringen bygger dermed bro mellem processer og effekter. Virkningsevaluering spænder derfor over flere forskellige evalueringsformer. Her i tilbudsgivers evalueringstilgang omfatter virkningsevalueringen de to følgende evalueringsformer: Resultat- og målopfyldelsesevaluering: Målopfyldelse og effekter i forhold til mentorordningerne. Procesevaluering: Forståelse af processer og virksomme mekanismer i mentorordningerne, som leder frem til de endelige resultater. Virkningsevalueringen tager udgangspunkt i tydeliggjorte forestillinger om, hvordan en indsats virker. Disse forestillinger kaldes programteorien, som giver en beskrivelse af og forklaring på, hvordan indsatsen omsættes til de ønskede resultater. Det vil fremgå af en programteori, hvad der forbinder en indsats med resultater, og hvilke virkemidler der er centrale for, at indsatsen fører til de forventede resultater. Der er lavet en programteori for hver af de fem mentorordninger i denne midtvejsevaluering (jf. kapitalerne om de enkelte mentorordninger). Når man formulerer en programteori for de enkelte mentorordninger, ekspliciteres forestillinger om mentorordningerne ved at visualisere dem med fokus på sammenhængen mellem de aktiviteter, der sættes i gang i de enkelte ordninger, og de resultater/effekter der ønskes opnået. Men for at forstå hvordan mentor-ordningerne virker, må vi også undersøge de underliggende mekanismer, (kaldet virksomme mekanismer) som forbinder aktiviteterne og resultaterne/effekterne af mentorordningerne. Det er gennem ideen om disse mekanismer, at vi kan tage skridtet fra at spørge, om en mentorordning virker til at forstå, hvad det er ved mentorordningen, som får det til at fungere. Mekanismen beskriver, hvorledes det potentielt kan lykkes at forbinde aktiviteterne i et program med et succesfuldt resultat. Men relationen mellem mekanismer og effekter er ikke fastgjort på forhånd, den afhænger af den pågældende kontekst. Moderatorer angiver, hvilke betingelser i konteksten der skal være til stede, for at den virksomme mekanisme træder i kraft, dvs. den angiver de betingelser, der aktiverer mekanismen mellem årsag og virkning. 11 Midtvejsevaluering_plac.indd 11 19/09/

12 Via programteoriens visualisering af aktiviteter, virksomme mekanismer, moderatorer, delmål og slutmål skaber man et visuelt overblik over, hvordan en mentorordning skal virke, og hvad der skal gøres for, at mentorordningen kan gennemføres og medføre de ønskede resultater at mindske frafaldet for målgruppen. Elementerne i en programteori Målgruppe: De brugere, som indsatsen er målrettet mod, og som forventes at profitere mest af forløbet. Aktiviteter: De forskellige former for støtte og muligheder, der tilbydes i mentorordningerne for målgruppen for at hjælpe disse til at opnå de langsigtede resultater slutmålet. Mål/forventede resultater: De specifikke, varige ændringer som mentorordningerne hjælper målgruppen med at opnå samt den løbende progression. Dvs. resultaterne er de effekter, som skabes. Virksomme mekanismer: Angiver hvilke grundlæggende mekanismer, der skal være til stede for, at mentorordningerne resulterer i delmålene og slutmålet. De beskriver, hvorledes det potentielt kan lykkes at forbinde aktiviteter i en indsats med et succesfuldt resultat. Moderatorer: Angiver hvilke omstændigheder, der skal være til stede, for at den virksomme mekanisme træder i kraft. Dvs. de betingelser der aktiverer mekanismen mellem årsag og virkning. Kilde: New Insight Programteorien giver endvidere et grundlag for at vurdere og evaluere mentorordningerne løbende, og når de gennemført, både med hensyn til mentorordningens processer og resultater. Når man evaluerer ved hjælp af en programteori, belyses nogle vigtige sammenhænge mellem aktiviteter og resultater. Ved at følge hele kæden fra aktivitet til resultat i evalueringen af de enkelte mentorordninger kan man kvalificere vurderingen af, om mentorordningerne virker, som det oprindeligt var tænkt og om der evt. skal justeres på nogle dele af de enkelte mentorordninger. Dette er også gældende, selvom man ikke kan tage højde for alle sammenhænge og forhold, der påvirker resultaterne. Anvendelsen af programteorien i evalueringen giver mulighed for at efterprøve, om der er sammenhæng mellem de aktiviteter, som indgår i mentorordningerne og de resultater, der ønskes opnået og eventuelt justere på mentorordningerne eller organiseringen af dem. Programteorierne for mentorordningerne kan endvidere medvirke til at give andre erhvervsskoler en fælles visuel forståelse af, hvad mentorordningerne går ud på, og hvordan de gennemføres. Ved at visualisere den tavse viden kan programteorierne bidrage til, at alle medarbejdere får de samme billeder af, hvad mentorordningerne indebærer, og hvad der skal iværksættes og gøres for, at mentorordningerne frembringer et succesfuldt resultat. 12 Midtvejsevaluering_plac.indd 12 19/09/

13 3. Mentorordningerne tværgående I dette kapitel analyses mentorarbejdet på tværs af de forskellige mentorordninger. Først fokuseres der på målgruppen ved at kigge nærmere på forskellige menteeprofiler, samt på de opstartende aktiviteter i mentorarbejdet, nemlig visitationen og matchningen mellem mentor og mentee. Dernæst kigges der nærmere på andre aktiviteterne i mentorordningerne ved at undersøge forskellige kontaktformer og - indhold i mentorarbejdet. Derefter analyseres i de tre efterfølgende afsnit de virksomme mekanismer og tilhørende moderatorer, som går på tværs af de fem ordninger. Disse relaterer sig til overskrifterne relationsdannelse, den gode mentor og det gode mentorforløb. Endelig analyseres effekterne/resultaterne af mentorordningerne, både samlet og i forhold til de enkelte ordninger. Grundlaget for analysen i dette kapitel bygger på følgende datakilder, der alle er beskrevet nærmere i metodebilaget (bilag 1): Mentorsurvey, e-survey til alle mentorer i projektet, svarprocent: 60 pct. Menteesurvey, telefonisk survey med mentee gennemført af projektets interne evalueringsgruppe, svarprocent: 13. pct. Ti parinterviews med mentor og mentee Fem fokusgruppeinterview med mentorer fra hver mentorordning Tre gruppeinterviews med erhvervsskolernes pædagogiske ledelse på hhv. TEC, CPH WEST og SOSU C. Gruppeinterview med vejledere på tværs af skolerne Gruppeinterview med tovholderne på mentorordningerne på tværs af skolerne Gruppeinterview med projektledelsen og de lokale projektkoordinatorer Frafalds- og fastholdelsestal fra erhvervsskolernes interne registreringssystem, EASY, leveret af skolerne. 3.1 Menteeprofiler, visitation og matchning Mentees med mange forskellige problemer Der er store forskelle på de enkelte mentees, både internt på skolerne og mellem de forskellige erhvervsuddannelser. Forskellene findes både i forhold til køn, etnicitet og hvilke problemer eleverne typisk har. Elever der har brug for en mentor, spænder lige fra dem, der bare har brug for en voksen at snakke med, til dem med svære faglige, sociale og personlige eller psykiske problemer. De indbefatter både stille, fagligt svage drenge, over de forsømte elever eller elever der har problemer med at koncentrere sig, til de stille tilbageholdne piger med ondt i sjælen. Men hvis man kigger på tværs af mentorordningerne ses det i surveyen, at mange mentees særligt har personlige og sociale problemer, bl.a. manglende socialt netværk 13 Midtvejsevaluering_plac.indd 13 19/09/

14 til andre elever og manglende selvtillid, problemer i hjemmet og manglende opbakning herfra (jf. boksen til højre). Endvidere peger mange i de kvalitative interview på, at mange mentees har psykiske problemer, særligt ADHD og socialpædagogiske adfærdsproblemer. Både de sociale, psykiske og personlige problemer udmønter sig ofte i skolerelaterede problematikker som fx højt fravær, pga. at de har svært ved at komme op om morgenen og møde til tiden. De mest udbredte problemer hos mentees i mentorordningerne: Problemer i sociale sammenhænge Manglende selvtillid Manglende socialt netværk til andre elever Personlige baggrundsproblemer Problemer i hjemmet/til forældrene Psykiske problemer, særligt ADHD Manglende støtte fra hjemmet/netværk Skolerelateret problemer: Højt fravær Møder ikke til tiden Manglende skoleglæde Kilde: Mentorsurvey (jf. bilag) Målgruppen for mentorordninger har således en lang række forskellige problemer, men hvor særligt nogle problemtyper går igen. En individuel tilgang til eleven i visitationen Problemerne som mentees oplever, er således meget forskellige og individuelle. Det kan derfor være svært at kategorisere eleverne i forhold til bestemte menteeprofiler. På denne baggrund er de fire menteeprofiler, der er blevet lavet i projektet, blevet kritiseret for ikke at fungere i praksis. En visitator fortæller: Elever kan falde ind under alle fire profiler, da mangfoldigheden er så stor Mange visitatorer vælger derfor i stedet at tage udgangspunkt i den enkelte elev, og bruger blot beskrivelserne i de fire menteeprofiler som pejlemærker eller alarmsignaler, frem for som konsekvente kategoriseringer i forbindelse med visitationen af elever til de forskellige mentorordninger. I et interview med en person fra den pædagogiske ledelse på CHP WEST udtrykkes det således: Det er meget svært at komme dem i kasser. Det er jo meget forskellige udfordringer, de står med. Og det kan være en kombination. Sjældent er det bare ét problem, ofte tre-fem ting. Så kan eleverne passe ind i mange profiler, men hvad så? På den måde bliver det nødt til at være individuelt. Data peger således på, at det er vigtigt at have en individuel tilgang til eleven i visitationen og acceptere, at elevens problemer kan være meget forskellige og sammensatte. Ikke primær fokus på de allersvageste elever og elever med faglige problemer En stor del af mentorerne 71 pct. vurderer, at det særligt er elever med personlige og sociale problemer, som har en positiv fastholdelseseffekt af mentorforløbene. Men også elever med primært praktiske/strukturelle problemer, som fx at stå op om morgenen, møde til tiden, lave lektier mv., vurderes af 60 pct. af mentorerne at være en særlig elevmålgruppe, som har en positiv fastholdelseseffekt af et mentorforløb. 14 Midtvejsevaluering_plac.indd 14 19/09/

15 Til sammenligning er der blot 30 pct. af mentorerne, som vurderer, at elever med primært faglige problemer har en positiv fastholdelseseffekt af et mentorforløb. Endvidere er der generelt enighed på de tre skoler om, at det ikke er de allersvageste elever, der får mest ud af et mentorforløb. Flere af afdelingerne på skolerne vælger derfor at bruge ressourcerne på elever, som er indenfor rækkevidde. En fastholdelseskoordinator fortæller i den forbindelse: I starten var det især de allersvageste elever, der fik tildelt en mentor, men det blev et tidsspilde og mentorerne blev frustrerede, fordi der aldrig blev etableret en ordentlig relation. Derfor fokuserer man nu ikke så meget på dem med det allerstørste fravær, men på dem, der potentielt kan reddes. Det har vist sig at fungere bedre. Flere både i projektledelsen, blandt de pædagogiske ledelser, mentorerne og visitatorerne peger altså på, at skolerne bør prioritere mentorer til de elever, der reelt er en chance for at fastholde i deres uddannelsesforløb og ikke fokusere på de allersvageste med problemer, som ligger ud over mentorernes kompetenceområde. Som en fra projektledelsen fastslår: Nogle gange er problemerne så massive, at man ikke bruger en mentor til det. Så skal de noget andet. Mentorer skal tage midtergruppen, men de svageste elever kan man måske ikke ramme. Forskellige visitationsmuligheder De fleste af de adspurgte mentees har hørt om mentorordningen fra en lærer eller vejleder på skolen, fx ved et informationsmøde eller en form for indslusningssamtale. Men, som det ses af nedenstående tabel, sker tildelingen af mentoren ifølge de adspurgte mentees typisk gennem en lærer, en vejleder eller ved at de selv kontaktede mentoren. Mentorerne påpeger, at de hyppigst fik deres mentees tildelt via en visitator fx ved en visitationssamtale ved studiestart. Visitatoren kan både være en vejleder, fastholdelseskoordinator, en koordinerende mentor eller tovholder. Dog er flere mentorer også blevet kontaktet af en lærer, som havde kontakt til eleven eller ved, at mentoren kontaktede eleven eller omvendt eleven kontaktede mentoren. De sidste muligheder kan ofte være tilfældet, hvis mentee ikke indgår i mentorordningen fra uddannelsesstart. Tabel 3.1: Tildeling af mentee/mentor, frekvens Hvordan fik du tildelt din mentee/mentor? Mentorerne Mentees Svar (n)* Pct.* Svar (n) Pct. Fik mentor ved at eleven kontaktede mentoren direkte Fik mentor gennem en elev, der allerede havde en mentor Fik mentor gennem en vejleder Fik mentor gennem en kontaktlærer/en lærer Fik mentor ved at mentoren kontaktede eleven Andet Ved ikke I alt Kilde: Mentorsurvey og menteesurvey (jf. bilag) Multiple Response, dvs. respondenterne har mulighed for at afgive flere svar, hvorfor pct. erne summer til over 100., n= Midtvejsevaluering_plac.indd 15 19/09/

16 Visitationen af mentees til de forskellige mentorordninger er altså mangfoldige, og sker både ved uddannelsesstart via informationsmøder og indslusningssamtaler og undervejs på uddannelsen. Og mange forskellige personer (vejledere, kontaktlærere, fuldtidsmentorer, fastholdelseskoordinatorer) visiterer mentee til forskellige mentorer og mentorordninger, alene såvel som i fællesskab. Mange steder har enten vejledere, én koordinerende mentor, tovholder eller fastholdelseskoordinator ansvaret for visitationen. Men kontaktlærerne og evt. skrivelser fra UU er også vigtige i processen omkring visitationen, da de kan have et bedre kendskab til eleven. En fra projektledelsen forklarer det således: Der kan være forskellige veje til at få en mentor. Det første eleverne møder, er ofte vejlederne, så det er en indgang. Og nogle problematikker kan opstå undervejs, hvor det så er det lærerne, der ser eleverne. Så der kan være mange veje ind. Men der skal være én tydelig vej ind, som både lærer og elever kender. Nogle steder er det altså én person, som er ansvarlig for visitationen mens det andre steder er noget, der sker på fællesmøder, som fx på CPH WEST: Mentorerne holder møde en gang om måneden, som [fuldtidsmentoren] står for. Så deler de erfaringer, og ser på listen over nye mentees, der er på venteliste, og mentees der er ved at afslutte mentorforhold. Og så fordeler man, hvem der skal have en mentor. Det er [fuldtidsmentoren] i samråd med de forskellige mentorer, der foretager matchning på månedsmøder. (Repræsentant fra den pædagogiske ledelse, CPH WEST, Ishøj) I mentorsurveyen vurderer størstedelen af mentorerne (56 pct.), at visitationen af mentees generelt fungerer godt, men hver femte mentor udtrykker dog utilfredshed med den eksisterende visitationspraksis (jf. bilag 2). I de kvalitative interviews peges der bl.a. på problematikker med manglende koordinering omkring visitationen. Hvis man ser nærmere på, hvilke former for visitationspraksis der er særlig stor tilfredshed med blandt mentorerne, ses det af nedenstående tabel, at det er, når visitationen sker gennem en vejleder. Dette kan hænge sammen med, at vejlederne er godt klædt på til at visitere i kraft af deres vejlederuddannelse. Men også når eleven er blevet kontaktet gennem en kontaktlærer eller anden lærer, vurderes praksis at fungere godt, hvilket kan hænge sammen med, at læreren har et godt indblik i, hvilke problemer eleverne har og hvilke støtteaktiviteter, der bør sættes ind. Dette understreger vigtigheden af et tæt samarbejde med både vejledere og lærer omkring visitationen. Også når mentee selv kontakter en mentor, opleves der forholdsvis stor tilfredshed med visitationspraksis, hvilket kan skyldes, at motivationen for at indgå i mentorordningen fra eleven side er større og dermed giver bedre mulighed for en positiv fastholdelseseffekt. Der hvor visitationspraksis vurderes at fungere dårligst, er når mentor selv kontakter mentee, samt når visitationen sker gennem en elev, der har en mentor. 16 Midtvejsevaluering_plac.indd 16 19/09/

17 Tabel 3.2: Hvor godt mentorerne oplever visitationen af mentees til mentorer fungerer, fordelt på tildeling af mentees, pct. Hvor godt det fungerer: Fungerer meget godt Fungerer mindre godt Fungeregerer Ved i alt* Fun- Antal Visitationspraksis: godt dårligt ikke Total Eleven kontaktede mig direkte Gennem en elev, der havde en mentor Gennem en vejleder Gennem en kontaktlærer/en lærer Jeg kontaktede eleven Andet Ved ikke I alt Kilde: Mentorsurvey og menteesurvey (jf. bilag) * Da respondenter i princippet har mulighed for at sætte kryds i samtlige kategorier af tildeling af mentees, angiver antal i alt hvor mange respondenter der har svaret ja til de forskellige visitationsformer (Der er altså 17 mentorer, der svarer ja til, at de er kontaktet direkte af eleven). Matchning bør være i forhold til personer frem for ordning Der er udarbejdet en guide til visitatorer. Guiden fungerer dog mest som en inspiration til visitatorerne, og det påpeges af flere visitatorer, at guiden særligt mangler beskrivelse af diagnoser og psykiske lidelser. Det påpeges endvidere af flere, at et egentligt visitationsredskab kan være svært at anvende, da eleverne har så forskellige profiler. Igen understreges vigtigheden af at tage udgangspunkt i den enkelte elev frem for at søge at kategorisere elever. Matchet mellem mentee og mentor kan være meget afgørende for, om der opstår en tryg og fordrende relation i arbejdet. Det er vigtigt at erkende, at relationen og kemien mellem mentor og mentee er afgørende. Fokus i matchningen bør derfor ikke være på, hvilken mentorordning der passer til mentee, men på hvilken mentor som passer til mentee, da det netop er relationen frem for strukturen/ordningen, som er i centrum. Der bør således tages udgangspunkt i den enkelte elev og ikke i menteeprofiler eller andet. De eneste fælles retningslinjer bør derfor være udgangspunkt i den konkrete situation og elevens ønsker. Der er dog flere punkter, som på tværs af skolerne er blevet udpeget som vigtige at have in mente i forbindelse med at lave det gode match : Syn for hele elevens situation: Når der skal visiteres, ser man på hele elevens situation, alt fra fraværsprocent til adfærd generelt. Inddragelse af mentee: Det er vigtigt at inddrage eleven i matchningsprocessen, fx høre om eleven ønsker en mentor, som de kender fra deres dagligdag eller en udefra, og om elevens ønsker og behov. Inddragelse af mentor: Det er vigtigt, at mentorerne inddrages i visitationsprocessen, da de ofte kender eleverne og ved, hvad de selv er specialister i. Inddrag mentors og mentees karakteristika: Når det er muligt - fx ved flere mentorer - søges mentorens karakteristika, fx køn, etnicitet mv. at inddrages i matchningen med mentee. Vurder om det skal være en kendt eller ukendt mentor: Alt efter problemets natur kan det enten være en fordel eller en ulempe, hvis mentoren samtidig er elevens lærer. Nogle elever føler sig mere trygge ved at tale med en lærer, de kender, mens andre foretrækker at tale med en udefrakommende. 17 Midtvejsevaluering_plac.indd 17 19/09/

18 En grundlæggende forudsætning for god visitation og matchning er, at eleven ønsker at indgå i et mentorforløb for at det har en positiv fastholdelseseffekt. Denne pointe understreges af samtlige mentorer. Langt størstedelen af eleverne, som har en mentor, oplever, at de har valgt mentorstøtten frivilligt. Men ca. 14 pct. peger på, at dette ikke er tilfældet, hvilket bl.a. skyldes, at de ikke vidste, de var en del af en mentorordning. Men flere af disse elever påpeger dog, at de er glade for mentorstøtten, selv om det ikke var et direkte tilvalg. 3.2 Former for kontakt og indhold i kontakten I dette afsnit fokuseres på, hvilke aktiviteter der typisk er i mentorforløbene og hvor ofte disse aktiviteter finder sted. Opmærksomhedspunkter ift. visitation og matchning Mentee har meget forskellige problemer, hvilket understreger vigtigheden af en individuel vurdering af mentees problemer, frem for kategoriseringer. Fokuser på elever som er mulige at nå, og ikke de allersvageste. Vigtigt med præsentation af mentorordninger på infomøder og ved indslusningssamtaler. Godt med forskellige visitationsmuligheder, men vigtigt at visitator har kompetencerne til at visiterer, inkl. et godt kendskab til alle mentorer. Det gode match kræver matchning i forhold til personer og ikke ordninger. Mentorstøtten bør være frivillig for mentee. Det er meget forskelligt, hvor ofte mentor og mentee har kontakt med hinanden. Alt fra én gang hver anden måned til fire-fem gange om ugen. Men både de fleste mentorer og mentees peger i de to surveys på, at det er en gang om ugen. 41 pct. af mentorerne angiver, at kontakten sker på mentors initiativ. Men næsten en lige så stor andel mener, at mentor og mentee kontakter hinanden lige meget. I de kvalitative interview nævnte flere mentorer, at omfanget af kontakten med mentee ofte afhænger af mentees behov og problemstillinger samt mentors tidsmæssige rammer for mentorarbejdet. Som det ses af nedenstående tabel, peger både mentorer og mentees i begge surveys på, at de oftest har samtaler i enerum, fx på mentorens kontor. Og denne form for kontakt vurderes af begge parter som værende den kontaktform, der giver den bedste støtte. Mentorerne mener imidlertid også, at telefonisk kontakt og mails er en udbredt form for kontakt, mens mentees udtrykker, at tilfældig snak fx på gangen er hyppigere. Den tilfældige snak vurderes også af mange både mentees og mentorer som værende en god støtte for mentee. 18 Midtvejsevaluering_plac.indd 18 19/09/

19 Tabel 3.3: Kontakten mellem mentor og mentee Mentorerne Mentees Hvilken form for kontakt har du med din mentor/mentee? Svar (n)* Pct.* Svar (n) Pct. Samtaler i enerum/ Møder på hans/hendes kontor Telefonkontakt (herunder sms) Mailkontakt Vi snakker, når vi mødes tilfældigt (på gangen, kantinen, klasselokale el. lign.) Facebook Sociale arrangementer Andet Ved ikke Kilde: Mentorsurvey og menteesurvey (jf. bilag) Multiple Response, dvs. respondenterne kunne afgive mere end et svar, derfor summer pct. erne til over 100 pct., n= 78 I de kvalitative interview nævnes ud over ovenstående kontaktformer også en række andre aktiviteter som værende centrale i mentorarbejdet, bl.a. cykelture med mentee, walk-and-talks, lektiehjælp i og udenfor undervisningen og samarbejde med andre aktører. Samarbejdet kan både være med interne aktører på skolen, fx lærer og vejledere, og med eksterne aktører, fx på kommunen eller på virksomheder. At samarbejde med andre aktører er en udbredt aktivitet i mentorarbejdet, ses også i resultaterne fra surveyen. Her angiver næsten to ud af tre mentorer, at lærere og vejledere på skolen inddrages i mentorforløbet, mens lige under en tredjedel af mentorerne peger på at mentees familie inddrages. Mere sjældent inddrages andre elever på skolen, UU-vejledere, jobcenteret kriminalforsorgen eller andre aktører. Det kan være meget forskellige ting mentor og mentee snakker om, alt afhængig af mentees problemstillinger. Dog går nogle emner oftere igen samtalerne på tværs af de forskellige ordninger. Nedenstående tabel viser, at såvel mentorerne som mentees angiver i surveyen, at de særligt taler om, hvordan mentee har det generelt. Dette omfatter også, hvordan mentee har det derhjemme og mentees forhold til både forældre, venner og lærere. Fokus i samtalerne er imidlertid også ofte på, hvordan mentee klarer sig fagligt, både i forhold til deltagelse i timerne og forståelse af det faglige i timerne samt, hvordan mentee kan blive bedre til nogle fag. 19 Midtvejsevaluering_plac.indd 19 19/09/

20 Tabel 3.4: Hvad mentor og mentee taler om, frekvens Faglige ting Mentorerne Mentees Svar (n)* Pct.* Svar (n) Pct. Hvordan mentee klarer sig fagligt (fx deltagelse i timerne, forståelse af det faglige i timerne) Hvordan mentee kan blive bedre til et eller flere fag Lektier og afleveringer Evt. hvordan det går på praktikpladsen Personlige/sociale ting Mentees forhold til forældrene Mentees forhold til vennerne Mentees forhold til lærer(e) Hvordan mentee har det generelt Eventuelle misbrugsproblemer (alkohol og stoffer) Praktiske ting SU Boligsituation Søgning efter praktikplads (inkl. at skrive ansøgninger) Hjælp til at komme op om morgenen Andet Ved ikke Kilde: Mentor- og menteesurvey (jf. bilag) Multiple Response, dvs. respondenterne kunne afgive mere end et svar, derfor summer pct. erne til over 100 pct., n= 78 Formen, indholdet og hyppigheden af aktiviteterne i mentorarbejdet er således forskellige, men som man kan læse i kapitlerne om de enkelte mentorordninger, går nogle aktiviteter oftere igen i bestemte ordninger, hvorfor de adskiller sig med hensyn til aktiviteter. 3.3 Den gode mentor Efter at vi har kigget nærmere på målgruppen for mentorordningerne de forskellige mentees og deres problematikker og nogle af aktiviteterne i mentorordningen, skal vi i dette afsnit kigge nærmere på, hvad der udgør den gode mentor med henblik på at afdække, hvilke kvalifikationer og tilgange som er væsentlige i det succesfulde mentorarbejde. Den gode mentor er med til at sikre mentee den rette hjælp via en støtte, som er tilpasset den enkelte mentees behov. Den gode mentor beskrives af mange mentees som en mentor, der er imødekommende, nem at snakke med og god til at lytte. De interviewede mentees peger generelt på, at dette er kvaliteter, som de oplever ved deres mentor. Som det ses i nedenstående tabel, er 93 pct. af mentees enige i, at deres mentor er imødekommende. 94 pct. peger på, at deres mentorer er gode til at lytte og nemme at snakke med. Ingen mentees er uenige i disse perspektiver. 20 Midtvejsevaluering_plac.indd 20 19/09/