Indstilling. Forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 27.

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 27. februar 2012 Forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge Aarhus Kommune Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Denne indstilling indeholder et forslag til en ny forebyggelsesstrategi på børn og unge-området samt en status på Aarhus Kommunes rusmiddelpolitik. I tilknytning til status på rusmiddelpolitikken foreslås, at denne fremover indgår i forebyggelsesstrategien. Indstillingen er samtidig en udmøntning af en ændring af serviceloven. Lovændringen blev vedtaget i 2010 som en del af ungepakken. Ændringen indebærer, at kommunerne som en del af den sammenhængende børneog ungepolitik skal udarbejde en plan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminalitet. De seneste års forskning i forebyggelse og udsathed viser en klar statistisk sammenhæng mellem symptomer på mistrivsel og risikoadfærd. De unge, der har været indblandet i kriminalitet, vil for en stor dels vedkommende også vise sig f.eks. at have et problematisk forhold til rusmidler, være udsat for mobning, have et højt skolefravær, og/eller andre skole- eller indlæringsmæssige vanskeligheder, have familiemæssige problemer m.v. 1 Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsbehandler Hanne Dam Telefon Direkte telefon E-post E-post direkte Der er derfor solid basis for et nyt perspektiv i det forebyggende arbejde med børn og unge. Ved at udnytte sammenhængen mellem adfærdsformer og koblingen til de bagvedliggende faktorer skabes forudsætningen for den størst mulige effekt i det forebyggende arbejde. Og det er netop kernen i den model og det strategiforslag, som knytter sig til denne indstilling. 1 Udredning til brug for Kommissionen vedr. ungdomskriminalitet Clausen, Djurhuus & Kyvsgaard, Justitsministeriets Forskningsenhed, 2008; Unges trivsel 2008 Statens Institut for Folkesundhed, 2009

2 Ved at samle handleplaner og indsatser rettet mod forskellige problemfelter i en sammenhængende strategi for forebyggelse skabes også større helhed for de mest udsatte børn og unge og for dem, der arbejder på området. Strategien for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd er i overensstemmelse med hensigtserklæringerne i forliget om budget 2012 om inklusion rummelighed i normalområdet. Målet for strategien er således at forebygge marginaliseringen af børnene og de unge. Det sker ved at styrke normalområdets kapacitet for inklusion og styrke de sociale netværk omkring børn og unge i normalområdet. Samtidig styrkes de enkelte udsatte børn og unges handlekompetencer i forhold til risikoadfærd som kan lede til sygdom, marginalisering og et dårligt liv. Forslaget til strategi formuleres som fire overordnede principper: I Aarhus Kommune vil vi forebygge børn og unges mistrivsel og risikoadfærd ved at styrke de beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorerne i børnene og de unges opvækst. Vi vil arbejde med forebyggelse for alle børn. Vi vil styrke de børn og unge der kan selv, understøtte de sårbare - og hjælpe de børn og unge der har særlige behov, så alle børn på længere sigt kan blive selvhjulpne. Vi vil arbejde med forebyggelse både i forhold til det enkelte barn og unge, i forhold til de fællesskaber børn og unge indgår i og i forhold til de institutionelle rammer omkring børn og unges opvækst. Vi vil arbejde sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger. Forebyggelsestilgangen rummer både et sundhedsmæssigt og et marginaliseringsmæssigt perspektiv. Derfor vil den strategiske tænkning også danne ramme for Børn og Unges lokale udmøntning af Aarhus Kommunes kommende sundhedspolitik, som i udkast også tidligere har været drøftet i Børn og Unge-udvalget i sammenhæng med udkast til forebyggelsesstrategi. Side 2 af 15

3 2. Beslutningspunkter Det indstilles: At 1) forslaget til strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd blandt børn og unge vedtages som en del af Aarhus Kommunes børn og unge-politik. At 2) servicelovens 19 stk. 3 om at kommunerne skal udarbejde en plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet udmøntes med denne indstilling At 3) status på rusmiddelpolitikken tages til efterretning, de foreslåede ændringer vedrørende delmål tiltrædes, og at den fremadrettede afrapportering afgives som led i afrapportering på strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd gennem regnskaber, kvalitetsrapporter og resultatdokumentation. 3. Baggrund Baggrunden for indstillingen er tre forhold: Ændret lovgivning Ny viden om sammenhængen mellem risikoadfærdsformer Opfølgning på Aarhus Kommunes rusmiddelpolitik De tre forhold beskrives nærmere i afsnit Ændret lovgivning Folketinget vedtog i 2010 den såkaldte ungepakke. Det indebar blandt andet, at kommunerne fremover skal udarbejde en plan for en sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet. Planen skal være en del af kommunens sammenhængende børnepolitik, jævnfør dette uddrag af serviceloven: Lov om Social Service 19:.. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal skriftligt vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet. Denne indstilling er en udmøntning af lovens 19 stk. 3, idet stk. 2 allerede er udmøntet i forbindelse med Byrådets vedtagelse af Aarhus Kommunes børn og unge-politik i Ny viden om sammenhængen mellem risikoadfærdsformer Side 3 af 15

4 De seneste års forskning i forebyggelse og udsathed viser en klar statistisk sammenhæng mellem symptomer på mistrivsel og risikoadfærd. De unge, der har været indblandet i kriminalitet, vil for en stor dels vedkommende også vise sig f.eks. at have et problematisk forhold til rusmidler, være udsat for mobning, have et højt skolefravær, og/eller andre skole- eller indlæringsmæssige vanskeligheder, have familiemæssige problemer m.v. 2 Der er derfor solid basis for et nyt perspektiv i arbejdet med udsatte børn og unge. Ved at udnytte sammenhængen mellem adfærdsformer og koblingen til de bagvedliggende faktorer skabes forudsætningen for den størst mulige effekt i det forebyggende arbejde. Og det er netop kernen i den model og det strategiforslag, som knytter sig til denne indstilling. 3.3 Opfølgning på Aarhus Kommunes rusmiddelpolitik Byrådet vedtog i juni 2007 en politik vedrørende unge og rusmidler. Rusmiddelpolitikken er udviklet på tværs af MBU, MSB og MSO og styregruppen udgøres af styregruppen for Det Tværgående Områdesamarbejde, Lokalråd Århus SSP. For indsatsområdet Byens Natteliv gælder at Borgmesterens Afdeling har både projektlederskab og formandskab for styregruppen. Rusmiddelpolitikken er trådt i kraft pr med en planlagt implementeringsperiode frem til Rusmiddelpolitikkens indsats er fordelt på seks områder: Grundskolen, Ungdomsuddannelserne, Områdesamarbejdet/FU, Festmiljøet, Særlige boligområder og Individuelle indsatser. Der er bl.a. igangsat: Systematiske forebyggelsesindsatser rettet mod elever og deres forældre i grundskolen; samarbejde med udvalgte ungdomsuddannelser om forebyggelse og tidlig opsporing til behandling; områdesamarbejdets beredskab til samarbejde om kriminalitets- og misbrugstruede unge; netværk mellem byens restauratører, Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. Der planlægges fremadrettet forsøg med målrettet indsats mod hash i særlige boligområder, samt etablering af en mere sammenhængende indsats for behandling af unge på tværs af 18- årsgrænsen. 2 Udredning til brug for Kommissionen vedr. ungdomskriminalitet Clausen, Djurhuus & Kyvsgaard, Justitsministeriets Forskningsenhed, 2008; Unges trivsel 2008 Statens Institut for Folkesundhed, 2009 Side 4 af 15

5 Siden rusmiddelpolitikkens vedtagelse er der opstået en række forhold, som på visse punkter har ændret grundlaget for implementeringen af rusmiddelpolitikken. Disse forhold beskrives her: Der er jf. afsnit 3.2 tilvejebragt ny viden om unges rusmiddelbrug og sammenhængen til andre risikoadfærdsformer. Dette begrunder, at enkeltstående politikker rettet mod hvert sit problemfelt som f.eks. rusmidler og kriminalitet med fordel kan afløses af en systematisk og sammenhængende strategi for forebyggelse af risikoadfærd generelt, og som giver mulighed for at prioritere de forskellige indsatsområder lokalt. Som led i socialforvaltningens organisationsændringer er der skabt mulighed for et øget lokalt fokus på f.eks. misbrug med oprettelsen af Hotspot Centret, der bl.a. iværksætter målrettet gadeplansarbejde i tæt samarbejde med myndighedsområdet i socialforvaltningen. Hvad angår politikkens delmål har det vist sig, at dele af de data, der efterspørges til effektmåling, ikke kan fremskaffes, enten fordi der ikke findes de rette opgørelser, eller fordi nogle af målene er formuleret, så de ikke er reelt målbare. I forhold til den generelle forebyggelse rettet direkte mod unge og deres forældre er der desuden som led i besparelser sket en reduktion af de centrale ressourcer til varetagelse af den borgerrettede forebyggelsesindsats: Socialforvaltningen har ændret indsatsen i forhold til forældrerådgivning og arrangementer om rusmidler, som videreføres i mindre omfang, og Sundhed og Omsorg har nedlagt Ungekorpset, som har varetaget ung til ung dialog rettet mod folkeskolens ældste klasser. Disse omlægninger kan således betyde, at rusmiddelpolitikken krav om handleplaner og beredskaber med et entydigt fokus på rusmidler ikke opfattes som meningsfulde, og for visse indsatsers vedkommende ikke længere lader sig realisere. I bilag 1 til denne indstilling gennemgås alle rusmiddelpolitikkens indsatsområder i en midtvejsstatus. Det uddybes heri, hvordan rusmiddelindsatserne tænkes sammen med øvrige relevante indsatser, samt hvordan arbejdet med relevante mål videreføres. Det indebærer, at delmålene ændres, så den fremadrettede afrapportering afgives gennem kvalitetsrapportering og resultatdokumentation. Side 5 af 15

6 I bilag 2 til indstillingen beskrives forslaget til forebyggelsesstrategi sammen med en uddybende beskrivelse af den forskningsbaserede model, der knytter sig til forslaget. 4. Den forventede effekt Forslaget til strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd tager afsæt i sammenhængen mellem symptomer på mistrivsel og forskellige former for risikoadfærd. Det sker for at sikre den størst mulige effekt af det forebyggende arbejde 3. Ved at samle handleplaner og indsatser rettet mod forskellige problemfelter 4 i en sammenhængende strategi for forebyggelse skabes også større helhed for de mest udsatte børn og unge og for dem, der arbejder på området. Samtidig imødekommer det et generelt ønske om afbureaukratisering. Der er udarbejdet en grafisk model for en sammenhængende forebyggelsesstrategi. Modellen skelner mellem risikofaktorer og beskyttende faktorer, og beskriver tre indsatsniveauer: Generelle indsatser, specifikke indsatser og særlige individuelle indsatser. Modellen er væsentlig for forståelsen af den strategi, som foreslås med denne indstilling, og som er beskrevet nærmere i bilag 2. 3 En stående udfordring i forebyggelsesarbejde er at virksomme forebyggelsesindsatser ofte er langvarige, og at de komplekse processer kan være svære at dokumentere. Dette står i modsætning til det samfundsmæssige fokus på enkeltsager. 4 Selv om der på det strategiske plan er fokus på mistrivsel og risikoadfærd, som i sit udgangspunkt bygger på et problemsyn, vil strategien i sin udmøntning bygge på helhedsorienterede metoder og et ressourcesyn, som lægger sig op ad børn og ungepolitikkens værdier. Side 6 af 15

7 Beskyttende faktorer Uddannelse Trivsel Robusthed Forældreinvolvering Venskaber Medborgerskab Risikofaktorer Social ulighed Faglige vanskeligheder Psykiatriske lidelser - herunder ADHD Belastende begivenheder Mistrivsel Stress Familiemæssige forhold - herunder vold, psykisk sygdom, PTSD og alkoholproblemer PTSD-ramte Indikatorer på risikoadfærd Generel Specifik Individ Folkesundheds- Tobak perspektiv Alkohol Kost Motion Seksuel sundhed Fravær Mobning Kriminalitet Marginaliserings- Radikalisering perspektiv Misbrug Spiseforstyrrelser Selvskade Særlig indsats De der har brug for hjælp De der kan selv Kilde: WHO, DKR m.fl. Modellen bygger på WHO s model for en bredspektret og helhedsorienteret forebyggende indsats, hvor man opererer med tre niveauer for forebyggelse. Forebyggelsestrekanten illustrerer, at en effektiv forebyggende indsats bygger på at sikre sammenhæng og passende volumen mellem de tre niveauer for forebyggelse: Den generelle (grønne) indsats, der retter sig mod alle børn og unge, vil typisk bestå i at fremme trivsel og sundhed generelt, så børn og unge forbliver sunde og trives, for dermed at hindre at sundhedsmæssige og sociale problemer overhovedet opstår. Den specifikke (gule) indsats, der retter sig mod potentielle risikogrupper, vil bestå i at minimere mistrivselssymptomer og graden af udsathed med det formål at gøre potentielt udsatte børn og unge selvhjulpne. Den individuelle (røde) indsats vil oftest bestå i en direkte intervention i forhold til det enkelte individ, med henblik på at afhjælpe og kompensere for problemer, som kan have baggrund i mistrivsel og social udsathed og/eller skyldes iboende vanskeligheder hos det enkelte barn. Side 7 af 15

8 Fordelingen i forebyggelsestrekanten har over tid vist, at 80 % af alle børn og unge som udgangspunkt klarer sig selv og dermed kan placeres i det grønne felt, 15 % er i det gule felt og vil have brug for hjælp, og endelig vil 5 % være i det røde felt med en eller anden form for behandlingskrævende problem. Der er et forebyggelsespotentiale i alle tre felter. I det gule og røde felt handler det om at give de udsatte børn og unge de bedste forudsætninger for at udvikle sig i en positiv retning. Den overordnede dynamik i forebyggelsestrekanten er, at den grønne indsats rettet mod alle børn og unge udgør fundamentet, hvor man med de gule og røde indsatser skaber en bevægelse fra trekantens spids hen mod det grønne felt. Det forsøges hermed at forebygge at problemstillingerne blandt de 20 % udvikler sig yderligere, og at de så vidt muligt inkluderes i den brede gruppe af børn og unge, der kan selv. Pilene i modellen skildrer sammenhængen mellem de forskellige risikoadfærdsmønstre. Her indikerer ophobningen af risikoadfærd at belastningsgraden er størst hos de udsatte unge i forebyggelsestrekantens yderste røde spids, som dermed vil være potentielt belastet af både sundhedsmæssige og sociale problemstillinger. Der kan gives en række eksempler på samspillet mellem risikoadfærdsmønstrene: Andelen af dagligrygere blandt årige ikke kriminelle unge udgør 7 %, hvor andelen af dagligrygere blandt unge i samme aldersgruppe, der har begået kriminalitet, udgør 36 %. 5 Gruppen af unge med såkaldt usunde vaner, der ryger tobak, bruger hash og jævnligt drikker alkohol, er mindre fysisk aktive, og har desuden oftere været udsat for seksuelt overgreb og/eller vold end unge der ikke ryger tobak, hash og jævnligt drikker alkohol. 6 5,6 % af de drenge, der aldrig har prøvet hash, har haft mere end 3 pjækkedage, hvor 26,8 % af de drenge, der har røget hash inden for sidste måned, har haft mere end 3 pjækkedage. 7 5 Den Ungdom Balvig F., 2006 s Unges trivsel 2008 Statens Institut for Folkesundhed, MULD Sundhedsstyrelsen, 2009 Side 8 af 15

9 Dette samspil betyder, at de grundlæggende komplekse årsager bag forskellige typer risikoadfærd er de samme, og derfor kan man ved en indsats rettet mod f.eks. at styrke de generelle beskyttende faktorer forebygge flere typer risikoadfærd parallelt. En udvidet, dokumenteret gennemgang af forebyggelsestrekanten gives i Bilag 2. Effekten af den foreslåede strategi vil blive påvirket positivt af, at man i lokaldistrikterne vil kunne skabe større sammenhæng på tværs af sektorer og målrette indsatsen efter hvilke problematikker, der er aktuelle i distriktet. Strategien vil således imødekomme ønsket om at styrke det lokale råderum og bidrage til afbureaukratisering. Et eksempel på dette kan være, at der i forskellige sammenhænge er oprettet grupper for børn af psykisk syge, børn fra familier med alkoholproblemer og børn fra familier med vold. En række af de udfordringer, som er kendetegnende for børn i disse familier, er nøjagtig de samme, og i en stor del af familierne vil flere af problematikkerne være til stede jævnfør forebyggelsestrekantens sammenhængende risikofaktorer. Med denne indstilling sigtes mod en oplevelse af større sammenhæng i kommunens indsats for både små og store børn (0-18 år), hvor familiens samlede problemstilling bliver omdrejningspunktet Forebyggelsesstrategiens konkrete effekt vil kunne følges i magistratsafdelingernes regnskaber. De lokale indsatser og prioriteringer vil således kunne følges op via nedenstående afrapportering: Forvaltningernes regnskaber og effektmål Lokale udviklings- og virksomhedsplaner Kvalitetsrapportering i MBU og resultatdokumentation i MSB Kriminalitetsstatistikken En del af den afbureaukratiserende effekt vi således være at lade målene for strategien følge de eksisterende budgetmål. Derved skabes der en entydighed i kravene for de decentrale aktører, og samtidig sikres, at Byrådet får lejlighed til løbende at forholde sig til mål og resultater i forbindelse med behandling af budget og regnskab. 5. De planlagte ydelser Strategien for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd skal sikre en hensigtsmæssig og meningsfuld organisering af det forebyggende arbejde. Det er ikke hensigten med denne indstilling at beskrive strategiens ydelser på det konkrete operationelle niveau, men netop Side 9 af 15

10 at skabe rammen for, at der i Magistratsafdelingerne for Sociale forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge fremadrettet kan ske den nødvendige analyse, koordinering og konsolidering af den lokale forebyggende indsats. Magistratsafdelingerne for Sociale forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge skal således i fællesskab sikre den efterfølgende implementeringsproces. Implementeringen tager afsæt i strategiens fire principper (jævnfør side 2 øverste halvdel) for forebyggelse, og bygges op efter forebyggelsestrekantens tre niveauer. Ydelserne etableres decentralt i lokaldistrikterne, som netop har mulighed for at vurdere og prioritere, hvilke indsatser og hvilken volumen, der er relevante for det enkelte område. De lokale indsatser koordineres centralt, og der sikres sammenhæng til de bydækkende indsatser. Også for de bydækkende indsatser spiller lokalområderne en afgørende rolle, idet det lokalområde, hvor børnene og de unge bor, skal blive parate til at tage imod barnet / den unge i fællesskabet sideløbende med og efter den indsats, der ydes i en indsats, der er bydækkende. De forskellige fokusområder kan skifte geografisk og over tid, hvilket netop vil kunne opfanges i samspillet mellem det decentrale og centrale niveau. Fælles for alle lokaldistrikter vil være, at den generelle indsats funderes bredt i de institutioner, hvor børn og unge er. Hvad angår de specifikke gule og røde indsatser rettet mod sårbare børn og unge er det kontinuerlige tværfaglige samarbejde om tidlig indsats mellem institutionerne og socialforvaltningen ligeledes af grundlæggende betydning. Det er således i dagligdagen ude mellem børn, unge og deres forældre, at fundamentet for den forebyggende indsats etableres. I det følgende oplistes en række eksempler på centrale platforme som udgør en vigtig ramme om de enkelte sektorers lokale ydelser set i et 0-18 års perspektiv med relation til forståelsesrammen for forebyggelse. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Beskriver hvordan forpligtelsen til forebyggende sundhedsydelser i den kommunale sundhedstjeneste kan tilrettelægges. Vejledningen anlægger et familieorienteret og sammenhængende perspektiv med fokus på børn og familier med særlige behov. Side 10 af 15

11 Status-udviklingssamtaler Udgør for hovedparten af dagtilbuddene rammen for forældredialog og vurdering af barnets kompetencer og udviklingspotentialer, som skal kvalificere det pædagogiske arbejde yderligere. Dialoghjulet indeholder dagtilbudslovens seks læreplanstemaer med tilhørende pædagogiske læringsmål: sociale kompetencer; sproglige udvikling; kulturelle udtryksformer og værdier; alsidig personlige udvikling; krop og bevægelse samt forhold til naturen og naturfænomener. Uddannelsesparathedsvurdering I forlængelse status-udviklingssamtalerne på 0-6 års-området udvikles i 2012 for de 7-18-årige et materiale til skole-hjemsamtaler, elevsamtaler og forældresamarbejde. Dette tager udgangspunkt i den lovpligtige uddannelsesparathedsvurdering, som bygges op omkring de personlige, sociale og faglige kriterier, herunder trinmål for henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. Faghæfte 21 Indgår i rækken af faghæfter for alle skolens fag og beskriver grundskolens forpligtelse til at undervise i det timeløse fag Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 21 er velegnet til at rammesætte skolens generelle forebyggelsesindsats i det grønne felt i forebyggelsestrekanten. I faghæftet tages der udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed ses som et samspil mellem fysiske og psykiske faktorer, livsstil, levevilkår samt kollektive og individuelle handlemønstre. Der lægges i faghæftet særlig vægt på at styrke elevernes handlekompetence i forhold til egen og andres sundhed og trivsel bl.a. med henblik på at styrke den sociale kapital. I forhold til skolernes potentielle udfordring med at håndtere en række enkeltstående samfundsmæssige problematikker, sættes der som led i implementering af forebyggelsesstrategien fokus på Faghæfte 21 som en struktureret ramme, der forpligter skolerne til at sikre helhed og tværfaglighed i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. I den forbindelse kommer Faghæfte 21 til at indgå i skolernes kvalitetsrapportering i Børnefaglig undersøgelse og Fælles fagligt grundlag Udgør socialforvaltningens forpligtigelse til at undersøge og vurdere om et barn, en ung og deres familie har behov for en social indsats. Socialforvaltningen har udarbejdet Fælles fagligt grundlag som beskriver det fælles faglige videns-, teori- og metodegrundlag, samt de konkrete skemaer for indhold og proces ved udfærdigelsen af 50 undersøgelser og handleplaner. Indholdet i undersøgelser og handle- Side 11 af 15

12 planer er bygget op om temaerne udvikling og adfærd; familieforhold; skoleforhold; sundhedsforhold samt fritidsliv og venskaber. I Socialforvaltningens tilgang til undersøgelse og handleberedskab omkring børn og unges forhold, sættes der således fokus på beskyttende faktorer og risikofaktorer med fokus på positive udviklingsmål. Socialforvaltningens faglige fundament for ungeområdet Socialforvaltningen har udarbejdet et fagligt fundament for ungeindsatsen. Det faglige fundament består af tre spor: fleksible tilbud og sammenhænge i ungeindsatserne; styrkelse af myndighedsområdet på ungeområdet; styrkelse af community-baserede tilgange og metoder til unge. Der arbejdes på ungeområdet således med tre principper om skolegang, uddannelse og beskæftigelse; økonomieffektive løsninger samt vidensbaserede, tids- og målfokuserede løsninger. Strategien bygger på den faglige tilgang, som er knyttet til forståelsesrammen for forebyggelse, hvor der lægges vægt på ikke alene at fokusere på de problemer der er omkring de unge og deres familier, men også de ressourcer, beskyttende faktorer og positive udviklingsmål, der findes hos den unge og i nærmiljøet. Den lokale tilgang styrkes ved anvendelse af communitybaserede metoder hvor inddragelse af civilsamfundet og inklusion i nærmiljøet er i fokus. De enkelte sektorers platforme danner et velafgrænset fundament for sektorernes forebyggelsesmæssige kerneopgaver. Denne afgrænsning er et hensigtsmæssigt udgangspunkt for netop at kunne tydeliggøre, hvilke opgaver der er den enkelte sektors ansvar, og hvornår det er nødvendigt at indgå i det tværgående samarbejde, som ifølge strategien er en forudsætning for en effektiv og sammenhængende forebyggelsesindsats. 6. Organisering af indsatsen Strategien for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd vil fremover indgå som en del af Aarhus Kommunes børn og ungepolitik og skal ses som en overordnet strategisk rammesætning for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd hos børn og unge mellem 0 og 18 år i Aarhus Kommune. Strategien forankres hos Magistratsafdelingerne for Sociale forhold og Beskæftigelse, og Børn og Unge, da disse tilsammen rummer de kommunale driftsområder, hvorunder forebyggelsesstrategien skal implementeres. Side 12 af 15

13 Som det ses i eksemplerne på centrale arenaer for varetagelse af sektorernes kerneydelser på forebyggelsesområdet i afsnit 5 strækker den samlede opgaveportefølje sig på tværs af forebyggelsestrekanten fra Børn og Unges sundhedspleje, dagtilbud, skole og fritidstilbud i det grønne felt til Socialforvaltningens foranstaltninger i den yderste røde spids. Som det fremgår af den strategiske rammesætning er det afgørende for en virksom forebyggelsesindsats, at der etableres sammenhæng i indsatserne mellem sektorerne. Det anbefales, at Magistratsafdelingen for Børn og Unge samt Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse, der i forvejen deler ansvaret for Det Tværgående Områdesamarbejde, også tildeles fælles ansvar for udarbejdelse af planen for bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Planen indgår som en del af forebyggelsesstrategien og revideres én gang årligt. Den udformes som en beskrivelse af igangværende initiativer i det kriminalpræventive samarbejde, suppleret med udviklingsmål med en forventet kriminalitetsreducerende effekt. Som en del af denne samlede kriminalpræventive handleplan udarbejdes en plan for samarbejde omkring de mest belastede grupper af kriminelle unge. Høring samt forelæggelse i politiske udvalg I forbindelse med Børn og Unge-udvalgets behandling af Sundhed og Omsorgs udspil til en ny sundhedspolitik har udvalget i september 2011 været forelagt forslag til strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd. Børn og Unges ramme for den lokale udmøntning af Aarhus Kommunes nye sundhedspolitik vil således være den tænkning, der ligger i forebyggelsesstrategien. Forslaget til forebyggelsesstrategien er ligeledes i november 2011 blevet præsenteret for Socialudvalget på temamøde om kriminelle unge i Gellerup og omegn. Strategiforslaget har været i høring hos Børne- og ungerådet, som helt overordnet tilslutter sig forslaget, og især bifalder perspektivet med at erstatte enkeltstående handleplaner rettet mod forskellige problemfelter med en samlet strategi og for at sætte fokus på arbejdet med de bagvedliggende faktorer. Indstillingen er tilpasset høringssvaret bl.a. i kraft af ændring af strategiens titel, hvor Børne- og ungerådet med rette har påpeget, at man, ved at sætte fokus på mistrivsel frem for risikoadfærd, understreger, at det er problemstillingen og ikke barnet/den unge der udgør et problem. Børne- og ungerådet Side 13 af 15

14 har desuden en række præcise pointer, som vil blive inddraget i den fremadrettede implementeringsproces. Det samlede høringssvar findes i bilag Konsekvenser for ressourcer Forslaget kan gennemføres indenfor de eksisterende ressourcer. Kristian Würtz / Nils Petersen Hans Halvorsen / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1 (vedlagt originalsagen + elektronisk) Status på implementering af Aarhus Kommunes politik vedrørende unge og rusmidler samt forslag til fremtidig indsats Bilag 2 Baggrundsnotat for forebyggelsesstrategi Bilag 3 Høringssvar fra børn og unge-rådet i Aarhus Kommune Tidligere beslutninger 1985: Aftale mellem Aarhus Byråd og Politimesteren i Aarhus om et permanent SSP-samarbejde (Skole, Socialforvaltning, Politi). Formålet var at o reducere uhensigtsmæssig social adfærd blandt grupper af børn og unge o reducere nye gruppers opståen o iværksætte kriminalitetsforebyggelse i den brede gruppe af børn og unge. 26. september 2001: Byrådet vedtog indstilling om styrkelse af indsatsen overfor udsatte børn og unge i Aarhus Kommune. Politikkens overordnede mål var at bidrage til en god opvækst Side 14 af 15

15 for alle børn og unge og modvirke samfundsmæssig udstødelse og isolation. Et delmål var at nedbringe antallet af anbringelser og kriminaliteten blandt børn og unge. 29. august 2007: Aarhus Kommunes politik vedrørende unge og rusmidler blev vedtaget i byrådet. 19. december 2007: Evaluering af politikken for udsatte børn og unge. Byrådet besluttede at videreføre politikkens mål om forebyggelse og indsatser for udsatte børn og unge. Organisatorisk blev indsatsen forankret i et forpligtende samarbejde mellem magistratsafdelingerne Børn og Unge samt Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den konkrete ramme er Det Tværgående Områdesamarbejde (DTO), som går på tværs af forvaltninger, institutioner, familiekontorer mv., og som koordineres på strategisk niveau af en styregruppe, der udgøres af de involverede forvaltningschefer. SSP har siden 2003 været en del af DTO. Side 15 af 15