Reform af erhvervsuddannelser underfinansieret med ½ mia. kroner
|
|
- Hanne Mørk
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 29. januar 2014 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Reform af erhvervsuddannelser underfinansieret med ½ mia. kroner Regeringen og folketingets partier er netop nu ved at lægge sidste hånd på en storstilet reform af erhvervsuddannelserne. Men regeringens reformudspil kan meget vel være underfinansieret med mindst ½ mia. kroner, alene når det gælder erhvervsuddannelse til voksne, viser beregninger fra DA. I udspillet er lagt op til, at flere ufaglærte i beskæftigelse skal kunne uddanne sig til faglærte. Et element i forslaget om den nye erhvervsuddannelse for voksne er at hæve arbejdsgivernes lønrefusion (VEU-godtgørelse) for voksne elever med en almindelig ansættelsesaftale i en virksomhed (voksne på en såkaldt GVU) fra de nuværende 80 pct. til 110 pct. af den maksimale dagpengesats. Dette svarer til en stigning på næsten 40 pct. Undervisningsministeriet forventer ikke, at det vil øge brugen af ordningen mærkbart. Ministeriet mener, at det vil øge udgifterne med beskedne 41 millioner kroner. Men meget taler for, at ordningen vil blive væsentligt dyrere for det offentlige på grund af langt større efterspørgsel fra virksomhederne og medarbejderne. I regeringens udspil til en erhvervsuddannelsesreform indgår et forslag om at oprette en erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Målgruppen for uddannelsen er ufaglærte på 25 år eller derover, der ønsker en opkvalificering til et formelt faglært niveau. Denne målgruppe består bl.a. af de ca ufaglærte beskæftigede på 25 år eller mere. I det følgende redegøres for gældende og nye regler, samt for de forventede økonomiske konsekvenser som følge af forslaget.
2 Underfinansiering af erhversuddannelsesreform Merudgifter til erhversuddannelsesreform, Undervisnisningsministerets og DA's skøn, mio. kr. this.na.parentelement is undefined Kilde: Undervisningsministeriet og egne beregninger Gældende regler Efter de gældende regler har beskæftigede ufaglærte to indgange til at tilegne sig en erhvervsuddannelse: 1. Ufaglærte på 25 år eller derover kan tage en erhvervsuddannelse via grunduddannelse for voksne (GVU), såfremt de har mindst to års relevant erhvervserfaring. GVU en, der består af AMU-kurser og EUD-enkeltfag, gennemføres uden praktik i en virksomhed. Ufaglærte i beskæftigelse modtager overenskomstmæssig løn fra virksomheden under GVU en. Virksomhederne kompenseres for lønudgifterne via lønrefusion på til op til 80 pct. af højeste dagpengesats. 2. Ufaglærte på 25 år eller derover kan tage en erhvervsuddannelse som er identisk med det uddannelsesforløb, der tilbydes unge under 25 år. Der er således tale om en almindelig voksenlærlingeuddannelse, som veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleophold. Har eleven indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, modtager eleven overenskomstmæssig løn fra virksomheden. Virksomheden får dækket sine lønudgifter med en refusionssats på op til 110 pct. af højeste dagpengesats. Nye regler Regeringen foreslår i sit udspil til en erhvervsuddannelse for voksne, at den nye EUV skal omfatte elever fra begge de eksisterende indgange til en erhvervsuddannelse for voksne, samt at virksomhedernes lønrefusion skal udgøre 110 pct. af højeste dagpengesats for alle ufaglærte på 25 år eller derover uanset forudgående erhvervserfaring. Det indføres en ny særlig EUV-refusion til virksomhederne i EUV-elevernes skoleperioder, som svarer til den nuværende sats for AUB-lønrefusion til voksenlærlinge. Det betyder bl.a., at lønrefusionen for de elever, der i dag er omfattet af GVU en, vil blive forhøjet fra 80 pct. til 110 pct. af højeste dagpengesats. Der stilles fortsat ikke krav om en ordinær uddannelsesaftale og praktik under uddannelse for elever med mindst to års relevant forudgående erfaring.der skal blot være indgået en ansættelsesaftale mellem den ufaglærte og virksomheden. Desuden gælder der ikke uopsigelighed som ved almindelige uddannelsesaftaler.
3 Baggrunden for harmoniseringen af lønrefusionen er ifølge regeringen et ønske om ikke at stille de virksomheder, som uddanner voksne ansatte med erhvervserfaring, dårligere end virksomheder der uddanner voksne uden erfaring. Lønrefusionen for AMU-kurser, der ikke indgår som en del af et erhvervsuddannelsesforløb, vil fortsat udgøre 80 pct. af højeste dagpengesats. Regeringen forventer ikke, at forskellen i lønrefusion mellem EUV og AMU vil medføre risiko for utilsigtet omlægning af undervisning fra AMU til EUV. Økonomiske konsekvenser Regeringens forslag vil medføre merudgifter som følge af forhøjelsen af EUV-lønrefusionen. Det skyldes dels, at forhøjelsen af lønrefusionen i sig selv vil medføre merudgifter, men også at det bliver mere økonomisk attraktivt for virksomhederne at give ufaglærte ansatte mulighed for at opkvalificere sig via erhvervsuddannelsessystemet, hvilket medfører stigende aktivitet og udgifter. I det følgende beskrives de forventede økonomiske deleffekter af forslaget. Tallene er afrundede af hensyn til en række usikkerheder, herunder hvor stor en del af de ufaglærte, der modtager løn, som udløser 110 pct. i refusion og hvad den gennemsnitlige udbetalte dagpenge- og kontanthjælpssats er for målgruppen mv. 1. Merudgifter som følge af forhøjelse af lønrefusionen Efter de nuværende regler vil virksomhederne maksimalt kunne modtage 80 pct. af højeste dagpengesats i lønrefusion for elever i GVU-forløb, svarende til knap kr. pr. årselev. Med en forøgelse af lønrefusionssatsen til 110 pct. vil virksomhederne fremover kunne modtage refusion af lønudgifter op til ca kr. pr. årselev. Ifølge Undervisningsministeriets årsrapport vedr. forbrug og aktivitet på almen og erhvervsrettet VEU 2012 var der knap 800 årselever på GVU i Ved dette aktivitetsniveau, vil merudgifterne alene som følge af forhøjelsen af EUV-lønrefusionen godt 40 mio. kr. årligt. Tabel 1. Merudgifter som følge af den isolerede effekt af forhøjelse af refusion Isoleret effekt af forhøjelse af lønrefusion Merudgifter som følge af at flere virksomheder foretrækker EUV frem for AMU (aktivitet flyttes) Med den nye EUV er det bl.a. regeringens ønske at understøtte et mere fleksibelt uddannelsestilbud, hvorfor det er hensigten, at EUV skal udvikles med integration af AMU-kurser. Med en stigende refusionsprocent vil det blive langt mere økonomiske attraktivt for virksomhederne at lade de medarbejdere, der ellers ville have deltaget i almindelige AMU-kurser påbegynde en erhvervsuddannelse, hvori AMU-kurserne kan indgå. På den måde kan virksomheden få refunderet 110 pct. af lønudgifterne frem for 80 pct., som i dag. Den eneste forudsætning er, at der skal udarbejdes en uddannelsesplan for medarbejderen. Der stilles ikke krav om, at medarbejderen skal færdiggøre uddannelsen osv. Mange af de AMU-kurser, der benyttes i dag, vil på den måde kunne indgå i uddannelsesplanen, som en del af en erhvervsuddannelse. Derudover er der ingen deltagerbetaling for virksomheden, hvis kurserne tages som en del af en erhvervsuddannelse frem for som et AMU-kursus. Dette
4 bidrager yderligere til, at virksomhederne vil foretrække EUV frem for AMU. I 2012 var der knap årselever på 25 år eller derover på AMU-uddannelserne. Heraf havde hver tredje ingen erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. DST, statistikbanken. Langt hovedparten af kursisterne på AMU-uddannelserne kommer fra beskæftigelse, jf. oplysninger fra Rådet for voksne og efteruddannelse december På den baggrund skønnes det, at årselever vil overgå fra AMU-uddannelserne til EUV som følge af den forhøjede lønrefusion. Dette medfører merudgifter til refusion på ca. 100 mio. kr. årligt. Dertil kommer mindreindtægter som følge af et faldende antal deltagerbetalinger. Deltagerbetalingen på AMU-kurser er ifølge finansloven for 2014 på kr. pr. årselev. En aktivitetsforskydning over mod EUV for årselever vil således medføre mindreindtægter på ca. 50 mio. kr.årligt. Tabel 2. Merudgifter som følge af substitution fra AMU til EUV Merudgifter til lønrefusion 100 Mindreindtægter fra deltagergebyr 50 I alt Merudgifter som følge af at flere virksomheder ønsker at opkvalificere deres medarbejdere via EUV (udvidelse af aktivitet for beskæftigede) Det kan desuden forventes, at forslaget indebærer, at flere ufaglærte beskæftigede vil deltage i efteruddannelse, når virksomhederne kan få dækket en større del af lønudgifterne og slipper for deltagerbetaling. Som nævnt er der ikke krav om uopsigelighed, når der ikke indgås en formel uddannelsesaftale, hvilket gør EUV for voksne i beskæftigelse attraktiv for virksomhederne sammenlignet med voksenlærlingeordningen. Samtidig åbner regelændringen op for muligheden for at parkere medarbejdere på en erhvervsuddannelse, som virksomheden ellers ville have opsagt. Disse medarbejdere bliver dermed ikke tilgængelige for andre virksomheder, mens de uddannes. Dette er attraktivt for virksomheden, da den pågældende medarbejder potentielt står til rådighed for virksomheden. Desuden er det attraktivt for den enkelte medarbejder, der står overfor en risiko for ledighed og offentlig forsørgelse evt. på en lavere ydelse. Der er i dag ufaglærte på 25 år eller derover i beskæftigelse, jf. Danmarks Statistik. Selv hvis der tages højde for, at ikke alle af disse har to års relevant erhvervserfaring, er det langt fra urealistisk at flere årselever vil påbegynde en EUV med et ansættelsesforhold som følge af de nye regler. Hvis det endvidere forudsættes, at halvdelen af aktivitetsstigningen kan tilskrives EUV til beskæftigede, der ellers ville være blevet opsagt og ville have modtaget offentlig forsørgelse, vil det medføre merudgifter til forsørgelse i størrelsesordenen mio. kr. årligt. Dertil skal lægges ikke ubetydelige merudgifter til drift, dvs. taxametertilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygninger mv. Ifølge finansloven for 2014 er enhedsprisen for driftsudgifter til EUDaktiviteter ca. 0,9 mio. kr. pr. årselev, hvis der tages højde for, at enhedspriserne er forskellige for de merkantile og de tekniske uddannelser. I disse merudgifter skal modregnes mindreudgifter til aktivering under ledighed. En meraktivitet på årselever vil derfor samlet indebære offentlige merudgifter til drift i
5 størrelsesordenen mio. kr. årligt. Tabel 3. Merudgifter som følge af øget tilgang til EUV fra beskæftigelse Merudgifter til lønrefusion Mindreudgifter til offentlig forsørgelse (90-180) Merudgifter til drift I alt Merudgifter som følge af, at flere ledige får en ansættelsesaftale med en plan om EUV (udvidelse af aktivitet for ledige) Endelig kan det forventes, at flere ledige indgår en ansættelsesaftale med en virksomhed og påbegynder en erhvervsuddannelse i EUV-regi. Dette kan både være dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Kommunerne vil få et incitament til at målrette beskæftigelsesindsatsen mod uddannelse i EUV-regi for ufaglærte ledige. For mens kommunerne i høj grad bidrager til finansiering af forsørgelses- og driftsudgifterne for ledige i beskæftigelsessystemet, er lønrefusionen under uddannelse finansieret af staten og de offentlige og private virksomheder via AUB. Så hvis flere voksne ledige får en ansættelsesaftale med en privat eller offentlig virksomhed med en aftale om erhvervsuddannelse, vil det indebære en besparelse for den enkelte kommune. Samtidig er der med bl.a. kontanthjælpsreformen og de skærpede uddannelsespålæg tydelige krav til kommunerne og de ledige om at fokusere på uddannelse - ikke blot målrettet mod de unge - men også mod de årige. Dette understøttes også af de nye, lavere forsørgelsessatser, som gør det mere attraktivt for målgruppen at begynde på en uddannelse som en del af et ansættelsesforhold. Der kan derfor forventes et vist pres fra kommunernes side for at få etableret nogle EUV-forløb med virksomhederne. Med forslaget vil det formentlig blive lettere for kommunerne at bidrage til at etablere adgang til virksomhederne, når virksomhederne i højere grad kompenseres for lønudgifterne. Hvis det forudsættes, at 500 voksne ufaglærte dagpengemodtagere indgår en ansættelseskontrakt med en virksomhed om en EUV uden praktik, medfører dette merudgifter til forsørgelse i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt, når man tager højde for de sparede udgifter til dagpenge. Hvis aktiviteten øges med helårspersoner fra dagpenge vil merudgifterne være 20 mio. kr. årligt. Merudgifterne til lønrefusion udgør således ca mio. kr., mens mindreudgifterne til dagpenge udgør ca mio. kr. Ifølge jobindsats.dk var der i 2013 godt helårspersoner over 25 år i matchgruppe 1, der modtog kontanthjælp. Hvis det forudsættes, at blot 500 af disse opfylder kriterierne om relevant erhvervserfaring og indgår en ansættelsesaftale med en virksomhed om at påbegynde en erhvervsuddannelse i det nye EUV-regi, vil dette medføre merudgifter til forsørgelse på 30 mio. kr. årligt fraregnet sparede udgifter til kontanthjælp. Tilsvarende vil en aktivitetsstigning på helårspersoner medføre merudgifter på op mod 60 mio. kr. årligt. Merudgifterne til lønrefusion udgør ca mio. kr., mens mindreudgifterne til kontanthjælp udgør ca mio. kr. Ud over merudgifter til forsørgelse kommer desuden merudgifter til drift, dvs. taxametertilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygninger osv. i forbindelse med erhvervsuddannelsen. Disse skønnes ved en meraktivitet på årselever at udgøre ca mio. kr. årligt fratrukket sparede driftsudgifter i forbindelse med aktivering af de ledige.
6 I lyset af regeringens generelle politiske ønsker om at målrette indsatsen for ledige mod uddannelse er det samtidig sandsynligt, at de eksisterende ordninger så som tilskuddet til voksenlærlinge og jobrotation tilpasses, således at disse også vil kunne anvendes i forbindelse med EUV med ansættelsesaftale. I så fald må det forventes, at merudgifterne vokser yderligere. Tabel 4. Merudgifter som følge af øget tilgang til EUV fra ledighed Merudgifter til lønrefusion Mindreudgifter til offentlig forsørgelse (180)-(360) Merudgifter til drift I alt Samlede økonomiske konsekvenser På baggrund af ovenstående vurderes det, at de samlede merudgifter til forsørgelse som følge af forslaget vil øges i størrelsesordenen mio. kr. årligt. Merudgifterne til forsørgelse består dels af merudgifter til lønrefusion på mio. kr., og af mindreudgifter til offentlige ydelser på mio. kr. Ud over stigende udgifter til forsørgelse medfører forslaget faldende indtægter fra deltagerbetaling samt øgede driftsudgifter på i alt mio. kr. årligt. Dermed bliver de samlede merudgifter som følge af forslaget i størrelsesordenen mio. kr. årligt. Tabel 5. Samlede merudgifter som følge af forslaget om EUV 1. Isoleret effekt af forhøjelse af lønrefusion Flere vil overgå fra AMU til EUV Flere beskæftigede vil påbegynde EUV Flere ledige vil påbegynde EUV Merudgifter i alt Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E: agenda@da.dk
7
Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Punkt 9. Orientering om lovforslag om uddannelsesydelse og 6 ugers selvvalgt uddannelse. 2013-22686. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalget orientering At lovforslag
Læs mereJohn Klausen. Refusionsreform 2016. Hans Reitzels Forlag
John Klausen Refusionsreform 2016 Hans Reitzels Forlag 2 Refusionsreform 2016 Med refusionsreformen, der træder i kraft 4. januar 2016, omlægges den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter
Læs mereVæsentligt fald i aktiveringsomfanget i 2015
Aktiveringsgrad Januar 216 Væsentligt fald i aktiveringsomfanget i 215 Aktiveringsgraden er faldet væsentligt mellem 214 og 215. Der er sket betydelige regelændringer som følge af beskæftigelsesreformen
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne kvartalsrapport beskrives
Læs mereTO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.
Læs mereHver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
17. december 2013 ANALYSE Af Erik E. Simonsen Hver fjerde unge ledig står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver fjerde af alle ledige under 30 år står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det samme
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 127 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Lukket samråd
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereBESKÆFTIGELSES- OG ERHVERVSUDVALGET
BILAG 1 Oversigt over Nr. Forslag Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 1 Sygedagpengereform - jobafklaringsforløb 6.890 6.890 6.890 6.890 Sygedagpengereform - reduktion af udgifter til 2 sygedagpenge
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereOpmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen
Opmærksomhedspunkter vedr. 2025-planen Regeringen fremlagde den 30. august 2016 deres omfattende 2025-plan. En del af denne plan vedrører dagpengeområdet. Og helt overordnet vil planen under sloganet,
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereØkonomisk analyse: Revalideringsordningen. August 2016
Økonomisk analyse: Revalideringsordningen August 2016 Økonomisk analyse: Revalideringsordningen August 2016 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereFærre fleksjobbere gennem revalidering
09-0379 - Mela - 21.09.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre fleksjobbere gennem revalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet af fleksjobbere er steget med ca. 46.000
Læs mereEASY-A og Elevplan efter Reformen
EASY-A og Elevplan efter Reformen Elevplankonference 2014 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad kan vi se i reformen? 1. Nye optagelseskrav 2. Mange veje gennem uddannelsen 3.
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereAktivering der virker
Aktivering der virker - Aktiveringsstrategi for ledige, sygemeldte, revalidender og borgere på ledighedsydelse 31. august 2011 Beskæftigelse Projekt og udvikling Målet med aktiveringsindsatsen er hurtigst
Læs mereTil samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg
Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg Skrivelse om ny bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til kontant-
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs merejobmuligheder Beskrivelse Varighed Økonomi Målgruppe Alle typer ansættelser. vikariater Op til 6 ugers opkvalificering
Luk op for nye jobmuligheder Brug jobcentrets forskellige tilbud som nøgle til at lukke op for nye jobmuligheder. Jobcentret kan tilbyde relevante kandidater til en lang række jobåbninger og uddannelsespladser
Læs mereMerudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47, 211 Indhold: Ugens tema Beskæftigelsesfrekvensen er faldet mere for mænd Ugens nyhed Ændringer på beskæftigelsesområdet i Finanslov for 212 Ugens tendens Flere danskere
Læs mere23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereMålet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.
N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke
Læs mereØkonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark. Notat
214 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Notat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PERSONTYPEBEREGNINGER... 4 3. RESULTATER... 6 3.1. RESULTATER: UNG ÅBENLYST UDDANNELSESPARAT
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereØkonomien forbundet med førtidspensionsreform
Click here to enter text. Økonomien forbundet med førtidspensionsreform Til Kopi til Fra Arne Lund Kristensen Indtast Kopi til Jobcenter Sekretariatet 13. august 2012 Init.: joa/njk Sagsnr./Dok.nr. 2012-30409
Læs mereKvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light 2007 1. kvartal 2007
Nordfyn Notat til Jobcenterledelsen og LBR Vesterled 8 5471 Søndersø Tel +45 64 82 82 30 Fax +45 64 82 82 40 www.nordfynskommune.dk Kvartalsvis opfølgning på beskæftigelsesplan light 2007 1. kvartal 2007
Læs mereBilag 3. Opgørelse af budgetgaranti 2016, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder.
Bilag 3 Opgørelse af budgetgaranti 2016, den fremadrettede budgetgaranti samt skøn for budgetgaranterede og konjunkturregulerede områder. 15. april 2014 Sagsbeh: thol Sag: Økonomiafdelingen 1. Ændringsforslag
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereØkonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget.
Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for. Drift Økonomirapport 1 for perioden januar til marts 2015. Nedenstående oversigt viser den overordnede økonomiske situation pr. sektor og serviceområde, med udgangspunkt
Læs mereDen samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger:
Vækstudvalget Den samlede budgetramme 2014 for Beskæftigelsesindsatsen opgøres som følger: Hovedområde (1.000 kr.) Netto udgifter Beskæftigelsesindsats 525.635-182.340 343.295 Bev. Serviceudgifter 1.082-115
Læs mereN O TAT. KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen
N O TAT KL s forslag til at målrette beskæftigelsesindsatsen KL kan fuldt ud tilslutte sig ministerens ønske om at øge fokus på de ufaglærte og indvandregruppen. I den nuværende situation bliver mange
Læs mereKommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik
09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november
Læs merePraktipladsmangel giver frafald og forlænger studier
Praktipladsmangel giver frafald og forlænger studier De nyeste tal fra undervisningsministeriet viser, at næsten 1. elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads. Problemet med de manglende
Læs mereAMK-Øst 18. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden
AMK-Øst 18. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden Januar 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om sygedagpenge
Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2010-11 Fremsat den 17. november 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusionssatser) 1 I lov
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 1. kvartal 2013
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 1. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune 1 I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for
Læs mereDansk Arbejdstilsyn er Nordens største
6. oktober 2011 ARTIKEL Af David Elmer Dansk Arbejdstilsyn er Nordens største Rekordmange inspektører og kontrolbesøg samt et budget, der er steget med over 40 procent siden 2004, det er virkeligheden
Læs mereTil Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK
Til Uddannelsesforbundets tillidsrepræsentanter på EUD og AMU ANBEFALINGER OG KOMMENTARER TIL IMPLEMENTERINGEN AF PD I ERHVERVSPÆDAGOGIK Fra d. 15. januar 2010 er ansættelseskravene til lærere på AMU og
Læs mereLønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde
Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder
Læs mereDet er endvidere fastlagt i lovgrundlaget, at det er Ungdommens Uddannelsesvejledning i den enkelte kommune, der laver målgruppevurderingen.
Notat om økonomi og Køge Kommunes anvendelse af produktionsskoler. Baggrund og vurdering Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har på et tidligere møde forespurgt om en oversigt over økonomien ved brug af
Læs mere2012 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen. Baggrundsnotat
212 Økonomiske potentialer i ungeindsatsen i Syddanmark Baggrundsnotat Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...1 2. TYPEBEREGNINGER...1 PERSPEKTIVER I TYPEBEREGNINGERNE...2 3. DE SEKS UDVALGTE UNGETYPER...2
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Nordjylland August 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter
Læs mereTabel 2: Oversigt over tilgang af flyg 2012 2013 2014 Opr. BO I 2015
Tabel 2: Oversigt over tilgang af flyg 2012 2013 2014 Opr. BO I 2015 budget Integration BOF I 2015, Antal 2015 Ny tilgang flygtninge*) 10 15 31 23 73 Fuldtidspersoner, som modtager kontanthjælp til flygtninge.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til BUSKE-udvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne rapport sættes der hvert
Læs mereAktiveringskrav: I mange udbud stilles der krav om, at alle forløb hos aktøren gennemsnitligt skal indeholde aktivering i en vis %-del af tiden.
1. Ordforklaringer Her følger en oversigt over visse faglige ord og begreber, der ofte anvendes i udbudsmaterialer. En præcis definition af begreber i beskæftigelsesindsatsen fremgår af formuleringerne
Læs mereNæsten halvdelen af ufaglærte beskæftigede får efteruddannelse i løbet af et år
15. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Næsten halvdelen af ufaglærte beskæftigede får efteruddannelse i løbet af et år Ufaglærte medarbejdere får løbende opkvalificeret deres kompetencer på arbejdspladsen.
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereMange faglærte sidder fast i ledighedskøen
Mange faglærte sidder fast i ledighedskøen På to år er antallet af langtidsledige mere end tredoblet. Alene i september måned steg antallet af langtidsledige med 1.6 fuldtidspersoner, så der nu er knap
Læs mereMarts 2009 AKTIVERING
Marts 2009 AKTIVERING for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har mindst 2 års
Læs mereDansk Handicap Forbunds holdning til reform af førtidspension og fleksjob
København, 27. marts 2012 / APU/SPU/SO/jsk Dansk Handicap Forbunds holdning til reform af førtidspension og fleksjob Dansk Handicap Forbund (DHF) er glade for, at regeringen fokuserer på området, og blandt
Læs mereLandssupporten 11. august 2015 Vejledningstekster til planer Gældende fra 29. juni til 11. august 2015
Dette dokumenter indeholder vejledningsteksterne til planer. Vejledningsteksterne er gyldige fra og med releasen den 29. juni 2015 til 11. august 2015 Vejledningstekst til dagpengemodtager og dimittend...
Læs mereØDC Økonomistyring 27-08-2015
NOTAT ØDC Økonomistyring 27-08- 1. Arbejdsmarkedsudvalget 2016 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget har ansvaret
Læs mereDer er i år indsamlet oplysninger om elevstøtte og elevbetaling for godt 23.500 elever på 223 skoler.
Elevstøtte 2009/10 Efterskoleforeningen Vartov Farvergade 27, H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 Dato 1. oktober 2009 info@efterskole.dk www.efterskole.dk Elevstøtte og elevbetaling
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereN O T A T. Spørgsmål og svar til pulje til JobFirst
N O T A T Spørgsmål og svar til pulje til JobFirst 21. oktober 2015 1. Visitation og deltagelse 1.1 Spørgsmål: Har kommunen mulighed for selv at fravælge målgrupper til JobFirst, så der eksempelvis alene
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mere25. januar 2011. Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform
25. januar 211 Pressebriefing om udspil til tilbagetrækningsreform 1 Krisen har medført store offentlige underskud Udviklingen i den offentlige saldo Pct. af BNP 5 4 3 2-1 1-2 -3-4 -5 2 4 6 8 1 12 Pct.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereIndhold Reduktion af langvarige ledighedsydelsessager... 2
Edoc dokument nr. 2014-111709 Reduktionsforslag for Beskæftigelsesudvalget Indhold Reduktion af langvarige ledighedsydelsessager... 2 Reducerer aktiveringsbudgettet (driftsudgifter).... 3 Etablering af
Læs mereHer kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem.
Spørgsmål/svar - senest opdateret d. 13. september 2013 Virksomhedscentre generation 2 Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem. Spørgsmålene er inddelt i følgende emner:
Læs mereDanske Mediers Arbejdsgiverforening. Orientering nr. 65/2007. Løn- og arbejdsforhold. 23. november 2007
Danske Mediers Arbejdsgiverforening Orientering nr. 65/2007 Løn- og arbejdsforhold 23. november 2007 Oversigt over fritvalgskontoordninger og særlig opsparing Et af resultaterne af overenskomstforhandlingerne
Læs mereDe unge i kontanthjælpsreformen. Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen
De unge i kontanthjælpsreformen Oplæg på temadag om unge den 13. november 2013 v/ Rikke Hassett, Arbejdsmarkedsstyrelsen Disposition Baggrund for reformen Intentionerne med reformen Indholdet i reformen
Læs mereAktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014
Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nye initiativer på beskæftigelsesområdet - FL 13
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nye initiativer på beskæftigelsesområdet - FL 13 Initiativer i hovedtræk En ekstraordinær arbejdsmarkedsindsats 1. Uddannelsesløft for ledige midlertidig uddannelsesordning
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereLO s målprogram 2016-2019 Den 20. november 2015. Uddannelse. Bedre uddannelse til alle
LO s målprogram 2016-2019 Den 20. november 2015 Uddannelse Bedre uddannelse til alle Hovedudfordringer 2016-2019: Øget krav om fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet kræver bedre grundlæggende kvalifikationer.
Læs mereUddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 74 Offentligt N O T A T Til medlemmerne af Folketingets Uddannelsesudvalg Tirsdag den 24. november 2009 er der åbent samråd i uddannelsesudvalget om direkte
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereBenchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet
Benchmark Greve HTK Arbejdsmarkedsområdet 2012 Hvad har vi undersøgt? Socioøkonomiske forhold: Demografi, nationalitet, uddannelsesbaggrund, arbejdsmarkedsstruktur A- Dagpenge Kontanthjælp Aktivering Rettidighed
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Lovforslag nr. L 183 Folketinget 2013-14 Fremsat den 30. april 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Læs mereMulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse
Den 4. marts 2010 Mulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse I har ønsket en vurdering af mulighederne for at anvende uddannelsesklausuler som sociale klausuler i forbindelse med offentlige
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOprettelse af akutjob i Aalborg Kommune.
Punkt 2. Oprettelse af akutjob i Aalborg Kommune. 2012-47720. Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter oplæg fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, at Magistraten godkender, at Aalborg Kommune
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereØget leveringssikkerhed i AMU
Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereFritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Læs mereDerfor ER TOPSKAT ET PROBLEM. Af Mads Lundby Hansen
Derfor ER TOPSKAT ET PROBLEM Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere på de gymnasiale uddannelser,
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæfigelsesplan 2016 for Varde Kommune Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye
Læs mereNY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ-
Dansk Metal NY VIDEN OM AKTIVERING I HØJ- KONJUNKTUR OG LAVKONJUNKTUR 18. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter: Kunde: Svend Torp Jespersen Dansk Metal Dato: 18. maj 2011 ISBN: Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL
Læs mereAnsøgning til PAU- erhvervsuddannelse for voksne (EUV) for ansøgere over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring
Ansøgning til PAU- erhvervsuddannelse for voksne (EUV) for ansøgere over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring EUV - PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE Jeg : (sæt krydser) Er fyldt 25 år d. 26.
Læs mereEr det formelt muligt, at Københavns Kommune giver et særtilskud til skolen i en tidsbegrænset periode?
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 12-05-2015 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2015-0105772 Dokumentnr. 2015-0105772-1 Politikerspørgsmål om Det Kgl. Vajsenshus Kære Klaus
Læs mereHøring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Risskov, d. 22.marts 2013 Høring om forslag til lov om ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ligeværd takker for muligheden for at kommentere lovforslaget. Ligeværds overordnede
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereMinisteren bedes redegøre for, om ministeren
Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning
Læs mere