D 20686 E. m:.\ S I II IC N I. lust 1967-116. Årgang

m:.\ D 20686 E S I II IC N I lust 1967-116. Årgang

August vore I løssalg Danmark DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. 6 1967 116. Årg. INDHOLD Det onde dage og en advarsel tl ungdommen. Af Præsdent Davd O. McKay 217 Ærlg talt, Bskop, jeg fatter nu kke helt nspratonen dette. Fra det Præsderende Bskopråd 222 Ingen underordnede afgørelser. Af Thomas S. Monson 224 Mg og dsse "gyldne spørgsmål". Af Ara Bellston Rchards... 225 Tobak og menneskets ånd. Af W. Dean Belnap 238 Hjælpeforenngen Personlg udvklng gennem Hjælpeforenngen. Af Gordon B. Hnckley 228 Søndagsskolen Øvelsessang 232 Nadververs for oktober 232 Hvordan får v vore elever tl at blve ordets "Gørere"? Af Ernest Eberhard, jr 234 Genealog De kan kke blve fuldkomne uden os 237 Gensdg Uddannelses Forenng Der er brug for dg. Af Carl W. Buehner 240 Gør dt personlge lederskab mere effektvt 241 Fra Mssonens Præsdentskab. Af Don L. Chrstensen 246 Krken Går Fremad 243 Udgvet af Den danske Msson af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge Don L. Chrstensen, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør Nyheder: Mary Kaser, redaktør Koordnator: Jørgen W. Schmdt Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned. Abonnementsprsen (nkl. porto) er kr. 13.- pr. halvår, kr. 25.- for et helt år, udlandet $ 3.-, pr. halvår, $ 5.- for et helt år. kr. 2.50 pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København K, eller gennem postgro 333.38 tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. Børnenes Sder Jeremy Jones nye kæledægge. Af Harrette S. Abels 1 Ved du hvordan dsse amerkanske lande fk deres navne?... 3 Landsbyhelten. Af O. J. Robertson 4 Hvalpens st Hvem er det? Fnd de to tng der hører sammen Trekant- gåde 8 Tryk: Henz Stengass, Neu-lsenburg, Deutschland Layout og llustratoner: PBO-Layout-Center, Frankfurt Det nsprerende budskab Det er vdunderlgt at være forankret sandheden. Når man er forankret tl et vdnesbyrd om, af Gud har talt denne forvaltnng, at Han har åbenbaret sn sandhed, er der kun meget llle fare for, at man vl blve flyttet fra st sted ved en eller anden falsk teor eller en halv sandhed, eller en eller anden falsk anklage, som kan blve ført nd Præsdent Davd O. McKay ens lv.

sandhed Tabernaklet Krken Det onde vore dage og en advarsel tl ungdommen Tale af Præsdent Davd O. McKay ved åbnngsmødet under Generalkonferencen den 6. aprl 1967 Mne kære søskende! Det er med blandede følelser, at jeg nu tl morgen byder Dem alle hjertelgt velkommen De, som er samlet her Tabernaklet, og alle som har stllet nd på dette åbnngsmøde under Krkens 137. årlge Konference. Jeg anerkender med dyb taknemmelghed Herrens velsgnelser, og udtrykker mn dybeste taknemmelghed mod Krkens medlemmer over hele verden for deres bønner for mg, hvad der har opretholdt og støttet mg. Jeg er taknemmelg for Deres loyaltet og hengvenhed, og jeg ved, at vor Hmmelske Fader fnder behag det uselvske arbejde, som funktonærer og lærere stave og warder og enhver anden mand og kvnde, som hjælper med tl at fremme sandhedens sag, udfører. De er Herrens medtjenere, og jeg gver Dem alle mne velsgnelser og mn kærlghed. Det er et stort prvlegum at være sammen med Dem og få del den nspraton, som en Generalkonference er. Møderne vl blve hørt vdt omkrng, og det er mg en glæde at meddele, at under denne Konference vl v ndlede brugen af rumalderens meddelelsesmdler, når v udbreder Evangelets budskaber. For første gang vl en radotransmsson af søndagens morgenmøde ved denne Konference blve sendt over havet va "Lan-Brd"-satelltten, en bane 35 000 km over Stllehavet. Denne hstorske transmsson vl blve hørt på Hawa bestemmelsesstedet seks tendedele af et sekund efter at ordene er udtalt her Tabernaklet, efter at være rejst over 160 000 km gennem rummet. På denne måde begynder v at benytte endnu et stort meddelelsesmddel vor Hmmelske Faders værk. 217

Church verden horsonten. Krken, krtske en gang dette sandhed dette U.S.A. Det anslås, at Aprl-konferencen vl blve set og hørt af den største tlhørerskare, som nogensnde har været vdne tl hvad der foregår på en af Krkens Generalkonferencer. V lever sandelg vdunderlg tdsalder hstoren, og Herrens værk sendes ud over verden på forunderlge måder. V anerkender Hans godhed og Hans velsgnelser mod dette folk. Men når jeg læser de daglge avser og blade om de tlstande, der ekssterer verden omkrng os, blver jeg dybt bekymret. Jeg gad vde om v er så opslugt af vor personlge og altfor ofte selvske stræben, at v har glemt hvad Gud har gjort for os. Har v glemt de forjættelser Han har gvet os, som vl brnge os både sejr og fred over det onde, hvs v blot vl anerkende Herren efter Hans ord? Det synes mg, at aldrg før er den ondes kræfter blevet opstllet så dødbrngende formaton som de er nu. Der er kun få, som vl betvvle den kendsgernng, at v lever tder, og at mange mennesker har mstet deres fortøjnnger og "kastes og drves hd og dd... efter som vnden blæser, ved menneskers ternngespl, når de underfundgt forleder tl vldfarelse." (Efes. 4:14). Satan og hans kræfter angrber de høje dealer og hellge standarder, som beskytter vor åndelghed, og som en af vore brødre for ganske nylg udtalte: "Han omrnger os fuldstændgt ved at omgve os med lokkemdler og frstelser, som allerede har ødelagt høje standarder blandt mange mennesker verden, og gennem hvlke han nu håber at kunne nfltrere vore rækker. Ved at gøre synden populær verden håber han at gøre den lge så populær hos os. I omkrng os falder de høje standarder og lave opstlles. Og der er kræfter for slet kke at have nogen standarder." (Ledende artkel News, 14. januar 1967.) Blandt de grelle onder vore dage er der to, som synes at være de mest skadelge, og som må tæmmes hvs v vl bevare de sande krstne dealer. Det er: For det første en voksende tendens tl at vanære ægteskabsløftet; og for det andet det moralske forfald og den voksende ungdomskrmnaltet. Jeg er meget lykkelg og dybt taknemmelg for den ophøjede type unge mænd og kvnder, der blver opdraget og jeg erkender at der er mange værdge unge mænd og unge kvnder over hele verden. Det er ford jeg beundrer ungdommen og oprgtgt ønsker, at dens lv skal ledes på retfærdghedens, succes'ens og lykkens ster, at jeg henleder opmærksomheden på de truende farer, som klart ses Man kan kke undgå at blve forurolget over de lokale avser og tdsskrfter over hele landet at lægge mærke tl den stadgt voksende bølge af forbrydelser. Selv børn blver fordærvet af den, og de unge grbes af dens malstrøm og blver smttet tl overmål af den. J. Edgar Hoover, lederen af F.B.I., har gentagne gange advaret natonen mod den "skrue uden ende", som forbryderbølgen er land, det han henleder opmærksomheden på den kendsgernng, at de unge forbrydere er ansvarlge for 72% af det samlede antal der arresteres for forbrydelser, og at omkostnngerne ved forbrydelserne har nået den forbløffende sum af over 27 mllarder dollars om året! Jeg henleder atter opmærksomheden på den udtalelse, som Mr. Hoover kom med ved en mddag tl ære for ham den 24. november 1964 Chcago, Illnos: "Hvlken grusom og ulykkelg kommentar om det moralske klma store land! Den moralske styrke vort land er svækket på forurolgende måde. V må vende tlbage tl Guds lærdomme, hvs v skal kurere denne sygdom. "Dsse chokerende statstkker, tllgemed publkums tlsyneladende lgegyldghed overfor dem, er tegn på den falske moral, som v tolererer dag. Det er en falsk kode, som er baseret på dyrkelsen af tng, som mennesket selv har skabt. Den er lge så ufuldkommen og svag som mennesket selv! "Men hvs denne slags moralske klma blver fanget af følelserne, kan det kke gve den støtte eller den styrke, som er så nødvendg, hvs vort land skal overleve. Denne nedbryden af vore moralske standarder kan kun gøre os kraftesløse som et folk og som en naton." Og dette kommer fra en mand, der sandsynlgvs er vort lands førende autortet med hensyn tl forbrydelse. Mange borgere er dybt forurolget over den voksende krmnaltet, den høje sklsmsseprocent og de mange fødsler uden for ægteskab, det voksende antal tlfælde af kønssygdomme, skandalerne nden for embedsvæsenet, og andre symptomer på prvat og offentlg uærlghed. Fndes der et moralsk sammenbrud? Erder grund tl uro? Verden er på vagt over for os, og de statstkker v læser om er frygtndgydende, og de er en højst nødvendg advarsel. Jeg tror, at alle loyale borgere er alvorlgt bekymrede over den umoral, mangel på respekt for lov og orden, som svækker vore lande. Krkens msson er at formndske og, om mulgt, fjerne dsse "onder" fra verden. Det er ganske klart, at v har behov for en forenet styrke tl at fjerne dsse onder. 218

I den denne I Abrahams verden, utlfredshed,.. "Jeg er kke mere men de er verden... og jeg kommer tl dg. "Jeg har gvet dem dt ord; og verden har hadet dem, ford de kke er af verden, lgesom jeg kke er af verden. "Jeg beder kke om, at du vl tage dem ud af verden, men at du vl bevare dem fra det onde." (Johs. 17:11, 14 15) Han bad heller kke for sne dscple alene, men, som Han sagde: "Ikke alene for dsse beder jeg, men også for dem, som ved deres (dscplenes) ord kommer tl på mg." (Johs. 17:20.) denne tekst lgger det klart underforstået hvad der er det guddommelge formål med at mennesket er dødelge tlværelse. Dette formål blver udtrykkelg fremsat Bog af den Evge Fader tl Hans med-ntellgenser på følgende måde: "V vl... danne en jord, hvorpå dsse (de organserede ntellgenser) kan bo; tro En sådan forenet styrke, et sådant deal er Jesu Krst Evangelum, som det blev gengvet gennem Profeten Joseph Smth. Det forklarer menneskets lv og formålet med det, og har sg de nødvendge frelsende elementer, de ædle dealer og den åndelge højnelse, som menneskets hjerte længes efter. Rettænkende, oprgtge mænd og kvnder overalt har det ønske at fjerne de onde elementer, som bestandg opløser samfundet, fra vort fællesskab sprtusproblemet med dets drukkenskab, narkotkavanen med alle de onder den fører med sg, umoral, fattgdom, etc. Krken søger at gøre både hjemmet og dets omgvelser bedre og mere strålende. Fjenden er aktv. Han er lstg og vllg, og søger enhver lejlghed tl at undermnere Krkens grundvold, og slår tl hvorsomhelst det er mulgt at svække eller ødelægge. Gud har gvet hver eneste normal person "valgfrhed". Vor moralske og åndelge fremgang afhænger af den brug v gør af denne frhed. mest betagende bøn, der nogensnde er opsendt, bad Jesus for sne dscple den nat da Han stod overfor Gethsemane, det Han sagde tl sn Fader: "Og v vl prøve dem hermed for at se, om de vl gøre alt, hvad Herren, deres Gud, vl befale dem." (Den kostelge Perle, Abraham 3:24 25) Og således er vor plads denne verden guddommelgt valgt. V skal kke være udenfor den. Krstus selv bad, at v kke skulle tages ud af den. Der kan kke være megen tvvl om, at krg og materalstsk vdenskab har haft en dødbrngende vrknng på de moralske følelser hos altfor mange af vore unge. En bestemt krtk går så langt som tl at sge: "Selv-nteresse alene blver tlbage som motv, og fornøjelser som det eneste mål lvet." Det er forældrenes og Krkens plgt kke blot at undervse de unge, men også at vse dem, at det at leve et lv sandhed og moralsk renhed brnger glæde og lykke, medens overtrædelse af moralske og socale love kun resulterer sorg og, hvs man går tl yderlgheder, nedværdgelse. Mennesket har en dobbelt natur den ene har forbndelse med det jordske eller dyrske lv; den anden med det åndelge lv, beslægtet med det guddommelge. Menneskets legeme er kun det tabernakel, hvor hans ånd dvæler. Mange, ja, altfor mange, er tlbøjelge tl at betragte legemet som mennesket, og som følge deraf går deres anstrengelser ud på at tlfredsstlle legemets fornøjelser, dets lyster, dets ønsker, dets ldenskaber. Altfor få erkender, at det vrkelge menneske er en udødelg sjæl, hvlken "ntellgens eller sandheds lys" blev gjort levende som en ndvduel enhed, før legemet blev avlet, og at denne åndelge enhed, med alle sne særegne træk, vl fortsætte, efter at legemet er ophørt med at være sn jordske tlværelse. 219

solen. lvet stand lvet, "The nydelsens deres folkets selskabslvet, I sandhed I deres I Jesu overværelse sn hjemmet, sn sn Om et menneske vl vedblve at være tlfreds med det v betegner som den dyrske verden, tlfreds med det som den dyrske verden vl gve ham, og gve efter for sne lysters og ldenskabers luner og glde længere og længere nd rge, eller om han, gennem selvbeherskelse, hæver sg mod de ntellektuelle, moralske og åndelge nydelser, afhænger af det valg han træffer hver dag ja, hver tme st lv. "Mennesket har to skabere", sger Wllam George Jordan, "sn Gud og sg selv. Den første Skaber forsyner ham med lvets råmateraler de love og regler, hvormed han kan danne det lv han selv vl. Den anden skaber ham selv har vdunderlge kræfter, som han sjældent er klar over. Det er det som mennesket skaber selv, der tæller." V behøver kke lukke vore øjne for den kendsgernng, at altfor mange af vore unge mennesker sger ja tl det fysske kald, ford det synes let og naturlgt at gøre det. Altfor mange søger forgæves en genvej tl lykken. Man bør altd huske på, at det som er det mest værdfulde kræver hærdgt arbejde. Hvs et menneske søger noget for ntet og skyer arbejdet, er han kke tl at modstå frstelse. Altfor mange foretrækker at leve sus og dus på de laveste dyrske planer fremfor at stræbe efter de højere og bedre tng lvet. De mennesker, som dømmer deres vlje tl at være lysters tjeneste, må lde straffen. Charles Wagner sger Smple Lfe" om dem, som har dømt deres vlje tl at være deres lysters tjeneste: "Jeg har lyttet tl hvad lvet sger, og har nedskrevet, således som jeg har hørt dem, nogle af de sandheder som gver genlyd overalt. Har drkker, opfndsomt som det er af nye drkke, fundet mdlet tl at slukke tørst? Slet kke. Det kan snarere kaldes den kunst at gøre tørst uudslukkelg. Fr tøjlesløshed, slukker det følelsernes brænden? Nej, det forgfter den, forandrer et naturlgt ønske tl en sygelg besættelse og gør det tl den domnerende ldenskab. Lad dn trang beherske dg, forkæl den, og du vl se at den forøges lgesom nsekterne Jo mere du gver den, jo mere kræver den. Den, som søger efter lykke materel fremgang alene, er uden fornuft." Der fortælles, at en bestemt romersk kejser tlbød en belønnng tl enhver, som vlle opfnde en ny fornøjelse. Nero satte ld på Rom blot for den fornøjelse at have en ny form for forlystelse. Rom faldt på grund af ekstravagance, luksus og udsvævelser. I det personlge lv, så vel som lv, er der usvgelge tegn på forfald og forarmelse. "Th den, der sår st kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår evgt lv af ånden." (Gal. 6:8) ånden, skal høste længsel efter at fornøje sg blver unge mennesker ofte frstet tl at hengve sg tl de tng, som kun appellerer tl den laveste sde af menneskeheden; heraf er de fem mest almndelge: 1. Vulgartet og uanstændghed; 2. Drkker og brug af narkotka og nu det særlgt 3. Ukyskhed; 4. Illoyaltet; ødelæggende LSD, sær blandt de unge; 5. Uærbødghed. Det er rgtgt, ja, vrkelgheden nødvendgt, forvore unge menneskers lykke, at de kommer sammen ved selskaber, men det er tegn på dårlg moral, når de for morskabs skyld må tage deres tlflugt fysske stmulanser og nedværdgelse. Den slags nydelser svækker og nedbryder karakteren, msrekommanderer famlens navn, berøver den fremtdge hustru eller ægtemand en uvurderlg skat, og sår en sæd, som vl modnes tl btter frugt og ægteskabelg mstro, elendghed og sklsmsse. En pge, som ofrer sn selvrespekt for populartet nedbryder den sande kvndelghed. En pletfr karakter, grundlagt på evnen tl at sge "nej" af dem, der spotter og håner, vnder respekt og kærlghed hos mænd og kvnder, hvs menng er mest værdfuld. Drkker, brug af narkotka, og umoralske selskaber, skaber en omgangskreds, hvor den moralske følelse blver sløvet, og tøjlesløs ldenskab får overmagten. Så blver det let at tage det sdste skrdt nedad mod moralsk vanære. Krst Krke af Sdste Dages Hellge er der kun én moralstandard. Ingen ung mand har mere ret tl at så sne vldskud har. tl ungdom end en ung pge Den, som er ukysk første manddom, er usand mod den tlld, som pgens forældre vser ham, og den pge som er ukysk ungdom, er usand mod sn fremtdge mand, og lægger grundvolden tl ulykkelge forhold mstro og dsharmon. Tag jer kke af de lærere, som opmuntrer tl promskutet og selvtlfredsstllelse. Husk blot på den evge sandhed, at kyskhed er en dyd, som skal værdsættes som en af de ædleste tng man kan opnå lvet. 220

I dsse kyskhedens deres vore mennesket, dage, hvor anstændghed er skubbet baggrunden, og kyskhed betragtes som en umoderne dyd, appellerer jeg sær tl forældrene, og tl mne medlærere, både ndenfor og udenfor Krken, om at lære de unge at holde deres sjæl uspoleret og ubesmttet af denne og andre nedbrydende synder, hvs følger vl ramme og hjemsøge dem nderste, ndtl deres samvttghed brændemærkes og deres karakter blver smudsg. Et kysk, kke et lastefuldt, lv er klden tl vrkelg manddom. Prøven på sand kvndelghed kommer, når kvnden står uskyldg gård. Kronen på alle egenskaber er denne, kvndelghedens kostelgste dyd. Det er den vgtgste del af grundlaget for et lykkelgt ægteskabelgt lv og er klden tl slægtens styrke og fortsatte beståen. Sundhed, lykke, sjælefred og en god karakter kommer gennem selvbeherskelse. Det eneste, som stller mennesket over dyret på marken er, at han ejer åndelge gaver. Menneskets jordske tlværelse er kun en prøve på, om han vl koncentrere sne anstrengelser, st snd, sn sjæl, om de tng, som kan bdrage tl hans fysske nstnkters og ldenskabers trøst og tlfredsstllelse, eller om han vl gøre erhvervelsen af åndelge egenskaber tl st lvs mål og hensgt. Frelserens bestandge ønske og arbejde var at ndpode rgtge tanker, rene motver, ædle dealer sndet, og han vdste, at rgtge ord og gernnger uundgåelgt vlle følge. Han lærte os, og moderne psykolog og fysolog bekræfter det, at had og jalous, og andre onde ldenskaber, ødelægger et menneskes fysske kraft og effektvtet. Intet menneske kan være ulydg mod Guds ord og kke lde ved at være det. Hvad et menneske bestandg tænker på, bestemmer hans handlnger, når lejlghed og opfordrng byder sg. Et menneskes reakton på sne lyster og ndskydelser, når de vækkes, angver målet på dette menneskes karakter. Ved dsse reaktoner afsløres menneskets kraft tl at beherske sg eller hans tvungne afmagt tl at gve efter. Brødre og søstre, åndelghed er bevdstheden om sejr over sg selv, og om samvær med det Uendelge. Åndelghed tlskynder en tl at overvnde vanskelgheder og erhverve mere og mere styrke. At føle, at ens egenskaber udfolder sg og at sandhed udvder sjælen er en af lvets ædleste oplevelser. At være "ærlge, sandfærdge, kyske, velgørende og dydge og gøre godt mod alle" er egenskaber, som bdrager tl åndelghed, det højeste sjælen kan nå. Det er det guddommelge den højeste, største gave, som gør ham tl konge over alle skabte tng, den eneste endelge egenskab, som hæver ham over alle andre dyr. Guddommelg er den formanng og den forjættelse, som blev gvet tl Profeten Joseph Smth: "Pryd altd dne tanker med dyd;" (en vdunderlg udtalelse) "da skal du have større frmodghed for Guds åsyn, og præstedømmets lære skal falde på dn sjæl som hmlens dug. "Den Hellgånd skal være dn stadge ledsager, og dt scepter retfærdghedens og sandhedens ufor- herredømme skal være et anderlge scepter, og dt evgt herredømme, og det skal uden tvang tlflyde dg fra evghed tl evghed." (Lære og Pagter 121:45 46) Gud hjælpe os tl at overholde denne formanng og følge de dealer, som Krken har oprettet ved drekte åbenbarng dage, det beder jeg Jesu Krst navn. Amen.

det færd det tankerne Ærlg talt, Bskop, jeg fatter nu kke helt nspratonen d pttp Det hele syntes at nå et højdepunkt straks efter aftensmaden. Det var bskoppens bedste stund, hvor han tllod sg at blve sddende ldt længere ved bordet, nogle mnutter tlbragt hyggelg sludder med sn kone. Hun var netop ved at samle tallerkenerne sammen, og det hun rakte hen over børnenes glas, standsede hun, rynkede panden let: "Det er vel nok en skam at Larsons flytter, kke? Jeg vdste kke noget om det lge tl morges Hjælpeforenngen." Hun ventede på hans reakton. "Du vdste det, selvfølgelg?" Men bskoppen mumlede blot utydelgt. Han nægtede at ndrømme, at hun havde overrasket ham fuldstændg uvdende om, at hans entusastske G.U.F.-forstander var med at forlade wardet. Han fortsatte med at lege med sn gaffel, skrabede de tloversblevne krummer sammmen, mens han grundede over denne forurolgende vendng af begvenhederne. Netop sdste søndag havde bskoprådet ønsket sg selv tllykke med endelg at have fået G.U.F. fuldstændg organseret, og nu... Da telefonen rngede, genkendte han straks stavspræsdentens stemme: "... det er rgtgt, bskop. Med de to nye warder har v fået tlladelse tl at vælge nogle reservemedlemmer tl højrådet. Jeg syntes, De burde vde det, før v kalder broder Vance. Jeg er helt klar over, hvor betydnngsfuld han har været som præsdent for ældsternes kvorum. Men dette vl rumme store mulgheder for ham." Bskoppen var for klog og velskolet tl at gå mod præsdenten, faktsk glædede han sg på broder Vance's vegne. Men det vlle betyde, at han måtte reorgansere wardet endnu engang. Han begyndte at gennemgå st præstedømme-lederskab, mens stemmen den anden ende af telefonen fortsatte: "... skønt det jo tlkommer Det melksedekske Præstedømmes stavs-komté at udpege en ny kvorum-præsdent, vl v helst samarbejde med vore bskopper. Hvs De kan foreslå nogle navne, vl jeg gerne have dem senest trsdag aften, så jeg kan brnge dem tl højrådet næste søndag morgen." Det sdste slag kom nogle mnutter senere fra bskoppens rådgver, der kom over for at tale om G.U.F.'s reorganserng: "Åh det er sandt broder Page bad mg tale med Dem angående hans nye job. Som repræsentant vl han formodentlg være bortrejst hver trede uge, mndste første år, og han mente, v måske vlle ønske at afløse ham. Han er vel snart den bedste kvorum-rådgver, v nogensnde har haft." De sad og snakkede tl sent på aftenen, opsummerende alt det, der pludselg var hændet. Senere erndrede bskoppen, at hans rådgver havde sat fngeren på problemets ømneste punkt, da han sagde: "De ved jo nok, at v plejede at have masser af aktve famler før de delte wardet. Det synes mg næsten, som om den anden halvdel skummede fløden af lederemnerne. Og hvad er det v ender med? Treogtyve Senor Aronske!" "Aronske Præstedømme for voksne," korrgerede bskoppen. "Den nye håndbog benævner dem Aronske Præstedømme for voksne." 222

flere vor det begyndelsen, lang Det Washngton. det: en bskoppens vrkelgheden at.. æh den, vore stand "Nåh-ja, Aronske Præstedømme for voksne," sagde rådgveren langsomt. Hans stemme var træt, da han sluttede. "Man kan forandre deres navn; men det ændrer kke det faktum, at de er en møllesten om vores hals. V trænger tl ledere, og hvad har v? V har 23 mænd, af hvlke mange endog nægter at følge. Ærlg talt, bskop, jeg kunne nu aldrg rgtg få øje på nspratonen wardet." dele Dsse sdste ord forblev tanker hele ugen. De rrterede ham men så huskede han på, at hans rådgver god, trofast, hårdtarbejdende havde været hos ham td og kunne mulgvs kke så nemt glemme de gyldne dage før delngen, da de havde en overflod at aktve brødre. Bskoppen var uvllg tl at ndrømme, at delngen var foretaget uden nspraton. Havde han kke ovenkøbet selv anbefalet den tl stavspræsdenten? Men nu så det ud tl at gve bagslag på en eller anden måde. Han søgte febrlsk efter et svar. Bskoppen kaldte sne rådgvere sammen tl et ekstramøde. Han sprang lge ud "Brødre, der er gået kludder på grund af, at v mangler lederemner, og jeg skal gerne ndrømme, at jeg har været ldt desorenteret. Jeg har mdlertd gennemtænkt problemet grundgt dage, lgesom jeg også har holdt bøn om det." Pludselg blev han klar over, at de begge så yderst alvorlge ud, så han smlede opmuntrende. "Jeg har endda spekuleret på, om v bar os forkert ad ved af dele det gamle ward. Men hør nu her: vort problem er lederskab. Men lad os tage et skrdt vdere. Lederskab er præstedømme. Der er den vrkelge grund tl vor vanskelghed v mangler præstedømme!" Anden rådgveren rynkede panden og sagde: "Ja, hvert fald Det melksedekske Præstedømme. Talte v kke 23 Senor Aronske famler forleden dag?" "Aronske Præstedømme for voksne," afbrød førsterådgveren. "Det er deres ny benævnelse Aronske Præstedømme for voksne." "Nå-nå, men et nyt navn vl kke gøre dem tl en bedre hjælp for os. De er stadg de samme, ldet fremtrædende mænd. De vl stadg kke hjælpe os at løse vort lederskabsproblem." "Det er jeg kke eng med jer!" udbrød bskoppen. "Jeg tror, v her befnder os nsprerende stuaton. Se på forholdene: Her er v desperat behov for gode, aktve ledere, og hvad v har, er gode ledere, som blot er passve. Jeg foreslår at v gennemgår vor lste over medlemmer aronske Præstedømme for voksne, og v vl opdage, at v har nogle fremragende mænd nærhed. Broder Mller er drektør st selskab; broder Halvorson var kaptajn marnen; og jeg har lge læst, at dr. Murphy har modtaget en kolossal forsknngsgarant af regerngen Jo, v har et stort reservefond af lederemner, som blot venter på at få stllnger." Men første-rådgveren løftede hånden. "Lge et øjeblk, bskop. V er alle klare over vore Senor. Aronske Præstedømme for voksnes kapacteter. V har *v. FOR BISKOPPER OG GRENSPRÆSIDENTER FRA DET PRÆSIDERENDE BISKOPRÅD "\ altd vdst, at de kunne udføre et betydelgt bdrag tl Herrens arbejde, hvs v blot kunne få dem nteresserede og gjort aktve. På et eller andet tdspunkt har v alle været så nært samarbejde med dem, som de vlle tllade os for at forsøge at brnge dem nd et fuldstændgt broderskab. V har ladet nogle af vore bedste mænd forsøge, men kun set en meget llle fremgang. Det er faktsk et af de mest utaknemmelge job Krken." Rådgveren lænede sg tlbage; han havde sagt sn menng. Men bskoppen smlede endnu mere end før. Han kendte hemmelgheden. Han havde gennemtænkt den; han havde udarbejdet den på papret. Han vdste, han havde ret. "Hvad du sger, er sandt. Jeg er eng med dg. Men jeg fastholder, at ngen af os hdtl har haft den rette forståelse af, hvad dsse brødre kunne gøre, hvs de rette bevæggrunde blev præsenteret for dem. Ganske vst har v forsøgt at aktvsere dem med husmøder, med specelle kursus. Men v har aldrg tlbudt dem en betydende stllng; v har aldrg forsøgt at undervse dem gennem praktsk erfarng. V har aldrg bedt nogen af dem om vrkelg at arbejde programmer. Og hvorfor?" Bskoppens sml forsvandt, og han kneb øjnene sammen. "Ford v havde rgelgt aktvt lederskab, næsten for.mange aktve brødre, der besatte alle de gode stllnger, wardet kunne tlbyde, og ldt tl." Han pegede på ward-organsatonsoversgten, der hang på væggen. "Nu, da v er blevet delt, er v vanskelgheder. V har brug for dsse passve brødre; de kan gøre noget for os. Og medens de gør det, vl de opdage, hvor meget de selv trænger tl os, tl Krken og Herren." Bskoppen fortsatte: "Jeg har gennemgået den nye Aronske Præstedømme for voksne håndbog. Jeg har understreget dele som for eksempel "lære gennem og jeg ønsker at høre jeres råd om dette at hvs v kunne få dsse passve brødre anbragte nøglestllnger, aktvtet" og "undervsnngserfarnger". Det synes mg sde om sde med vore aktve ledere, at v da kke, når de har fået smag på Krkens arbejde, vl være nødsaget tl at bygge luftkasteller mere. De vl være tl at føle som v." "Et øjeblk," sagde første-rådgveren. "Er du færd med at foreslå at v, for eksempel, gør Dr. Murphy tl G.U.F.-forstander?" 223

søndagsskolen, bag daglgstuen. vrkelgheden sne Men bskoppen havde svaret parat. "Nej, men han søndagsskolebestyrelsen, vlle være en storartet assstent sær hvs v kan overbevse ham om, at der er brug for ham." "Selvfølgelg", sagde den anden rådgver. "Hvs v flyttede Keth Nelson nd som forstander, kunne v foreslå ham, at dr. Murphy kunne blve en udmærket assstent." Dr. Murphy smlede venlgt, mens han trykkede bskoppens hånd og ledsagede ham nd "Ja, lad os nu se, bskop. Det er vst lge syv måneder sden De kaldte mg tl arbejde og jeg regner med, at v har betalt tende de sdste tre eller fre måneder. Er det kke rgtgt, Mary? V syntes begge to, at det nu var ved tden, at v kunne bede Dem besøge os og fortælle os, hvad det næste er, v skal gøre for at få den tempelanbefalng." En hyggelg stemnng syntes at brede sg over stuen. Bskoppen følte at dette hjem, dette ægteskab havde opnået en ny lykke. "Det eneste jeg er ldt ked af ved at blve ældste, er at jeg så må forlade vor præstedømmeklasse. Jeg tror, v har den bedste Senor-Aronske gruppe staven." "Aronske Præstedømme for voksne," rettede hans hustru mldt. "Det er deres nye navn: Aronske Præstedømme for voksne." Q Ingen underordnede afgørelser Ingen afgørelse, som unge sdste dages hellge træffer, er underordnet eller uvæsentlg, for afgørelser bestemmer vor fremgang på vejen tl evgt lv. Kunne I lde at høre om en mssonær, som blev tlskyndet tl at Fra en tale af Thomas S. Monson af De Tolvs Råd træffe et klogt valg? Han var ny arbejdet og fk tl opgave at arbejde byen Oshawa, Ontaro, Canada, med en erfaren mssonær som kammerat. De kom tl en famle ved navn Pollard. De bankede på, og hr. Pollard bød dem ndenfor. Han opfordrede dem tl at komme frem med deres materale. Efter at han havde hørt deres budskab, og efter at han havde holdt bøn med dem, syntes det som om djævelens ånd kom over ham, og han skældte ældsterne ud og bad dem gå og kke komme tlbage gen. Da han vste dem døren, sagde han: "I kan allgevel kke sge mg, at I vrkelg tror på, at Joseph Smth er en Guds profet." Døren smækkede dem. De to modløse mssonærer gk bort. Denne unge mssonær vendte sg tl sn senor-kammerat og sagde: "V svarede kke på hr. Pollards spørgsmal. Senor-kammeraten forklarede det unyttge at prøve på at vende tlbage. Men den unge ældste sagde: "Jeg går tlbage. Jeg vl kke føle mg godt tlpas, før jeg har gjort det." De vendte tlbage tl hr. Pollards hus og bankede på. Han åbnede døren og sagde: "Jeg syntes jeg sagde at I to fyre skulle gå." Den næste afgørelse krævede al den karakterstyrke og al den kraft, som denne unge mand kunne opdrve, for hans senor-kammerat gav ham kke megen hjælp. Jeg hørte hr. Pollard selv beskrve oplevelsen. Han sagde-. "Den mssonær så mg lge øjnene. Han tøvede et øjeblk, og så sagde han: 'Hr. Pollard, da v forlod Deres hjem, kom De med den udtalelse, at v kke troede på, at Joseph Smth var en Guds profet. Hr. Pollard, jeg vl gerne have De skal vde, at jeg ved, at Joseph Smth var en Guds profet, og at dette værk er sandt.'" Efter denne erklærng gk mssonærerne. Hr. Pollard fortalte mg senere, at hele resten af dagen og aftenen blev han ved med at høre dsse ord gve genlyd at ører: "Jeg ved, Joseph Smth var en Guds profet. Jeg ved det. Jeg ved det. Jeg ved det." Den næste morgen rngede han tl mssonærerne og bad dem om at komme tlbage. De vendte tlbage tl hans hjem og lærte ham evangelet. De lærte hans hustru evangelet. De lærte hans børn evangelet. De blev allesammen medlemmer af Krken. Hvs I kunne have ledsaget mg tl den dstrktskonference, jeg overværede for nogle få år sden, og hørt denne mand rejse sg og takke sn Hmmelske Fader for det valg som en ung mssonær traf, da han vendte tlbage og bar st vdnesbyrd, vlle I, mne brødre og søstre, altd være vrge efter at "vælge det rette, når et valg lå foran jer." 224

en ens nogle Mg og dsse "gyldne spørgsmål" AF ARA BELLISTON RICHARDS Vor profet og præsdent har sagt: "Hvert medlem en mssonær". Dette er kke blot en ubetydelg udtalelse eller et forslag, som man skal følge af bare lydghed. Det er en befalng fra vor hmmelske Fader om at hjælpe tl med at udføre hans værk dsse sdste dage. Og for at udføre dette værk er der blevet foreslået to "gyldne spørgsmål": Hvad ved De om Mormonkrken? Kunne De tænke Dem at vde mere? Jeg ønskede at tro, at jeg var frtaget for dette guddommelge krav. Jeg gk, trods alt, og ventede vort syvende barn. Vort ældste barn var kun seks år gammelt. V var lge flyttet nd ny kommune. Mt ansvar Krken og hjemmet slugte al mn energ. Desuden fk en uklar, afskrækkende følelse af frygt mg tl at fnde mne undskyldnnger gyldge. Da jeg mdlertd befandt mg et nyt hverv Krken, blev jeg mndet om at stlle de "gyldne spørgsmål". Man lovede mg, at mange mennesker vlle komme tl Krken, hvs jeg gjorde det. Der kunne kke længere være nogen strd mt ndre om det. Jeg måtte fnde en måde, hvorpå jeg kunne være trofast mod Herrens vlje. Ved at undersøge mne mulgheder for at gøre andre bekendt med Evangelet, gk det op for mg, at mange ubudne gæster kom tl mn dør. Dem kunne jeg jo spørge. Så da damen fra Avon dukkede op, nvterede jeg hende ndenfor, og efter en kort tds snakken, sagde jeg: "Jeg er Mormon". Hun optog hurtgt samtalen og besvarede det første af de "gyldne spørgsmål" uden at være blevet spurgt. "Ah", sagde hun "hele vores famle er katolkker. Men v har en fjern slægtnng, som gftede sg med en Mormonpge. Hele vores famle beundrer hencte på grund af hendes dealer. Jeg har også en Mormonbekendt, som mstede et ben. Hun fnder stadg håb og glæde og tlfredshed på grund af sn tro på dette lv og på det, der kommer." Det vlle have været så logsk at sge: "Kunne De tænke Dem at høre mere om Krken?" Men på grund af generthed og uerfarenhed svarede jeg: "Ja, man har store reserver krsetder." Så gk v over tl hendes forretnnger, og få mnutter senere var hun borte. Jeg var vred på mg selv. Hun havde overrasket mg. Jeg havde endnu kke lært, hvordan jeg skulle admnstrere mne mulgheder. Jeg havde heller kke gjort mg det klart, at Krken skabte så stqre forandrnger lv, som hendes eksempler antydede. Jeg var kke rede tl det ansvar at være så forskellg fra hende og andre omkrng mg. Jeg måtte gennem en stor modenhedsproces. Snart kom repræsentanten fra byens folkeregster tl vor dør. Efter at have besvaret et af hendes spørgsmål ndskød jeg: "Og v er Mormoner. Hvad ved De om Mormonkrken?" Hun svarede: "Tjah, kke ret meget." "Kunne De tænke Dem at vde mere?" spurgte jeg hurtgt. Hun så ud tl at blve meget beæret, som om jeg havde bedt hende at blve mn personlge vennde. Det havde jeg jo vrkelgheden også og meget mere end det. Men hun sagde: "Nej, kke lge nu, jeg mødes med mssonærer fra en anden Krke. Da de bankede på mn dør for kort td sden, begyndte jeg at mødes med dem." Hun takkede mg mange gange for at have spurgt hende, og hun gav udtryk for nogle af sne problemer og følelser. I få øjeblkke følte v et vst slægtskab, et kærlghedens bånd. Den oplevelse gav mg mod tl at forfølge mn plan, og jeg har prøvet at stlle de gyldne spørgsmål tl alle fremmede, der kom tl vor dør. Jeg har besluttet mg tl at spørge dem, før jeg nogensnde har drejet dørhåndtaget og det er bemærkelsesværdgt, at der aldrg har udvklet sg noget anspændt forhold. For at holde mt mod oppe tl at gøre dette har jeg mdlertd gjort mg det klart, at (1) jeg har lge så megen ret tl at tale om mne varer, som de har tl at tale om deres. (2) Evangelet er vgtgt nok tl at afbryde selv de travleste mennesker. (3) Det er trods alt dem, der er kommet tl mn dør. (4) Jeg ser dem måske aldrg gen. En anden tng, jeg kunne benytte mg af, var telefonen. Jeg blev uophør- 225

mt den blen venteværelset lgt plaget af reklameoprngnnger, der altd syntes at komme, når jeg havde mest travlt. Mn mand fremhævede, at jeg lod nogle mulgheder gå fra mg. Hver gang telefonen rngede, (medmndre det var et medlem af Krken, der rngede) var vejen åben for de "gyldne spørgsmål". Det var både en mulghed for at være mssonær og samtdg en måde, hvorpå man kunne gøre mange ellers ubelejlge telefonoprngnnger formålstjenlge. Kort td efter rngede en dame, som vlle have mg tl at købe nogle børneblleder. Jeg sagde: "Nej, jeg er kke nteresseret. Men hvad ved De om Mormonkrken?" "Ikke meget". "Kunne De tænke Dem at vde mere?" "Ja", svarede hun. Jeg blev næsten afsndg. Hvad skulle jeg nu gøre? Alt hvad jeg kunne komme tanker om, var, at mssonærerne hvade sagt, at jeg skulle arrangere et husmøde med både undersøgerne og mssonærerne mt hjem. Jeg kendte kke denne kvnde. Jeg blev forfjamsket, jeg nvterede hende tl sammen med sn mand at besøge os, og hun noterede omhyggelgt vort navn og adresse. Hun syntes vrkelg at være nteresseret Krken. Imdlertd hørte v aldrg fra hende, som man kunne have forudsagt. Jeg tænkte over dette lang td. Jeg skulle have sagt: "Udmærket, gv mg Deres navn og adresse, så vl jeg lade nogle af Krkens repræsentanter besøge Dem." Så havde det kke været hende, der skulle tage ntatvet. Jeg følte, at jeg havde mstet modet, så jeg rngede tl en sød søster, som havde meget med mssonærarbejde at gøre. Men tl mn store overraskelse syntes hun, da hun havde fået besked om mne planer, at jeg var helt uforskammet. Hun bebrejdede mg, at jeg afbrød og tog tden fra dem, der prøvede at skabe sg et levebrød. Jeg spurgte mn mand, og v ræsonnerede som så: Var mulgheden for at modtage Evangelet kke også en llle smule af den anden telefonabonnents td værd? Var kendskabet tl, hvad man levede for, kke mere værd end de få øjeblkke, det tog fra arbejdstdens tmer? Og, set fra et helt andet synspunkt, afbrød alle, der rngede op, kke også mn tankerække? Afbrød de kke også mn travle arbejdsplan? Jeg følte, at jeg kunne svare "ja" tl alle dsse spørgsmål, derfor forekom det mg at være mn bedste mulghed for at udføre en befalng. Med denne hensgt fast forankret hjerte og mne tanker fortsatte jeg med at stlle de "gyldne spørgsmål" telefonen. Men jeg lærte stadg noget nyt. Jeg opdagede, at medmndre jeg stllede spørgsmålene samme sætnng, som jeg besvarede spørgsmålene fra den, der rngede op, vlle jeg mste mulgheden. Ellers vlle den pågældende allerede have de oplysnnger, han ønskede og vlle lægge røret på uden at blve klar over, at jeg havde noget at spørge ham om. Nogle af mne bedste fremgangsmåder var følgende: "Nej, men hvad ved De om Mormonkrken?" Eller: "Nu, da De har stllet mg et spørgsmål, så lad mg stlle Dem et. Hvad ved De om Mormonkrken?" Jeg begyndte snart at se mg om efter andre mulgheder. I anlednng besluttede jeg mg tl at stlle de "gyldne spørgsmål" tl sælgerne frugt- og grøntsagsforretnngerne. Jeg lærte snart, at sælgerne havde mere td uden for myldretden. Jeg bemærkede også, at jeg gk glp af mange chancer ved kke at prøve på at lste spørgsmålene nd samtalen. Medmndre jeg stllede spørgsmålene lge efter, at jeg var begyndt at blve ekspederet, vlle andre opgaver eller kunder optage den handlendes opmærksomhed. En kold efterårsaften, da hele famlen var ude på en køretur blen, standsede v ved en kosk. Jeg blev sammen med børnene, mn mand stod ud, og jeg mndede ham om at stlle de "gyldne spørgsmål". Derfor sagde han tl ndehaveren: "Hvad ved De om Mormonkrken?" Manden remsede alt det op, han vdste. Øjensynlgt troede han, at Tabernakelkoret var hele Mormonkrken. Han roste det. Han havde så mange rosende ord tlovers for Krken, at han nær havde slået benene væk under mn tlbagevendte mssonær-ægtemand. Han vendte tlbage tl blen, uden nogensnde at få spurgt: "Kunne De tænke Dem at vde mere?" Nu var det mn mands tur tl at blve forvrret og opbragt over at have mstet en mulg kontakt. V var enge om, at det kke alene krævede øvelse at stlle de "gyldne spørgsmål", det krævede også øvelse at vde, hvad man skulle gøre, når de engang var stllet. Som tden gk, og jeg fk mere erfarng, bestemte jeg mg tl, at jeg, før jeg stllede spørgsmålene, vlle have et upersonlgt spørgsmål tankerne, som v kunne dskutere, hvs den anden person var unteresseret. Vejret forekom mg at være et godt emne. En dag bestemte jeg mg tl, før jeg tog med mn datter tl lægen, at jeg kke vlle gå glp af mulgheden for at stlle spørgsmålet tl en eller anden. I bad jeg tavshed om, at jeg måtte kunne gennemføre mn beslutnng. En kone og hendes mand ventede sammen med os, og jeg ndledte en samtale med hende. Jeg følte mg som en, der sprnger ud fra den høje vppe uden at kunne svømme, da jeg endelg plumpede ud med spørgsmålet: "Jeg er 226

vrkelgheden orden, Mormon. Hvad ved De om Mormonkrken?" Mn stemme var høj og tynd, og det lød slet kke, som om det var mg. Jeg følte vrkelg, at jeg som svar på mn bøn var blevet drevet ud det. Kvnden svarede: "Ikke ret meget." Nervøs og med et forsøg på at smle sagde jeg: "Kunne De tænke Dem at vde mere?" "Nej, det kunne jeg egentlg~!kke," svarede hun. Jeg gjorde en pause og sagde så: "Hvad mener De om al denne regn?" Hun kunne kke lde den, ford den gjorde det besværlgt for det lokale professonelle fodboldhold. Sden hørte jeg kun fodbold fodbold fodbold. Af den oplevelse lærte jeg mange tng: Herren vl hjælpe een, alt kræver øvelse, hurtgt at skfte emne over for unteresserede vl aflede opmærksomheden (både mn og den anden persons). Jeg lærte, at jo lettere jeg havde ved at stlle spørgsmålene, desto lettere havde andre ved at besvare dem ærlgt. Ved yderlgere at øve mg lærte jeg også, at spørgsmålene skal stlles drekte. Da manden, der skulle reparere køleskabet, kom, søgte jeg efter en lejlghed tl at stlle ham spørgsmålene. Endelg spurgte han: "Har De et låg tl en kaffekande eller sådan noget, jeg kan bruge tl at lægge denne klat lm på?" Her var mn chance. Jeg kunne sge: "Jeg har et låg tl en flaske. V er Mormoner, og Mormoner drkker kke kaffe. Forresten, hvad ved De om Mormonkrken?" Men medens jeg stod og prøvede på at samle alt det sammen mne tanker, så det kunne lyde rgtgt, gk tden. Det blev unaturlgt og ufrvllgt så jeg sagde det kke. Pludselg var han færdg og på vej ud. Jeg havde begået en fejl gen, men lærte stadg: (1) Jeg var urolg, ndtl jeg havde stllet spørgsmålene; (2) at arbejde sg frem tl spørgsmålene kunne være svært eller let; (3) at have opmærksomheden henledt på børn, døren, telefonen, eller en håndværker, der gk, som noget, der kunne gve mg en lejlghed. Af den grund stllede jeg frmodgt vaskermændene, da de kom, de "gyldne spørgsmål". Den ené syntes at være unteresseret. Den anden begyndte at stlle mg bestemte spørgsmål om Krken, skønt han først sagde, at han kke ønskede at få mere at vde. Efterhånden som det udvklede sg, ønskede han kke at vde mere, han ønskede at vde alt. Jeg har endnu kke spurgt postbudet, men jeg har forberedt en plan. Hvs postbudet banker på døren, og han har et brev, hvor der skal betales porto, et anbefalet brev eller en pakke, har jeg snde at gøre en pause og så sge: "V er forresten Mormoner, hvad ved De om Mormonkrken?" Jeg har lært, at det er nødvendgt at udvkle en plan, som tllader, at man stller de "gyldne spørgsmål". En dag kom der en meget pæn mælkemand. V ventede nu vort barn nr. 8, og jeg følte mg kke særlg godt tlpas. Børnene og køkkenet var hverken pæne eller og jeg ønskede slet kke, at nogen skulle vde, at jeg var Mormon, ford jeg følte mg som og så ud som et meget sørgelgt eksemplar. Men jeg besluttede at shuge mn stolthed og spørge allgevel. For hvem vlle ellers spørge ham? Derfor bestemte jeg mg tl at følge mn plan. "V er Mormoner", sagde jeg. "Er De det," udbrød han. "Jeg boede sammen med en Mormon, da jeg var soldat. Jeg kunne sandelg godt lde ham. Jeg beundrede ham vrkelgheden." "Jeg beder Dem undskylde, at huset ser sådan ud. Jeg føler mg kke så godt tlpas." "Det forstår jeg godt. Jeg har selv 5 små børn. Mn kone arbejder og arbejder, og hun kan heller kke klare det." Han havde travlt, og jeg var mentalt urolg, så jeg sagde kke mere den gang. Efterhånden som dagene og ugerne gk, fk jeg lyst tl at spørge ham, om han ønskede at vde mere om Mormonerne, men jeg vdste kke, hvordan jeg skulle gøre det. En dag meget senere fk v meddelelse om, at v uventet og pludselg skulle flytte. Jeg standsede mælkemanden den næste dag og sagde: "V flytter snart. Hvs De vl standse næste gang og gve mg regnngen, vl jeg betale Dem." Han sagde: "Jeg har sandelg sat prs på at have Dem som kunde..." Jeg tlføjede: "Sden v er Mormoner, kunne De kke tænke dem et eksemplar af Mormons Bog?" Han sagde: "Det vl jeg da gerne." "Hvs De vl læse den, vl jeg få en af mne venner tl at køre forb Deres hjem og gve Dem en som en gave fra mg." "Jeg skal nok læse den." Han havde travlt, som han altd havde, når han bragte mælk ud. "Gv mg Deres navn og adresse på mælkeregnngen næste gang, så skal jeg sørge for, at De får en." "Det skal jeg nok," sagde han og for vdere. Jeg ventede spændt på næste gang, mælkemanden skulle komme. Jeg var bange for, at han vlle glemme at efterlade st navn og sn adresse. Jeg åbnede døren, det han hurtgt kom nd ad ndkørslen. Da han så mg, sagde han smlende: "Her er regnngen, og jeg satte den oplysnng på, som De sagde." Jeg styrtede hen tl telefonen og rngede mssonærerne op, så snart han var gået. Efterhånden som v kom mere trænng med at stlle de "gyldne 227

sn mn vore deres paprkurven de hvlke den det spørgsmål", blev v mere opfndsomme med hensyn tl at lede efter gunstge lejlgheder. Mn mand og jeg dskuterede sagen, og v fandt ud af, at det kke vlle kræve mere porto, hvs v sendte traktater med vore checks og forretnngsbreve. Hver måned lægger v en ny slags brochure forretnngsbreve. V vdste kke, hvem der vlle modtage brochurerne, ej heller vdste v, om de vlle gå eller blve sendt vdere tl venner og famle. Men v troede, at konsekvens vlle forårsage nysgerrghed. Som et resultat af mt forsøg på at efterleve Herrens befalng ved jeg kke af, at jeg på noget tdspunkt har fornærmet nogen ved at stlle de gyldne spørgsmål. Jeg har lært, at lgefremhed og oprgtghed er vgtge; v stller et oprgtgt spørgsmål og prøver kke på at forcere en dé. Efterhånden som vor erfarng er vokset, har v lært, at nogle mennesker gver udtryk for nteresse Krken, men de vl kke have nogle tl at besøge sg hjem eller forretnng. Derfor gjorde v det tl en regel altd at have eksemplarer af brochuren om Joseph Smth's vdnesbyrd "Hvlken Krke er den rgtge?" og Mormons Bog ved hånden. Jeg har dem taske, og mn mand har dem mappe. Dette betyder kke, at v, hver gang een ønsker at vde mere om Krken, tlbyder dem ltteratur. V prøver først på at præsentere dem for mssonærerne. V gver dem kun ltteratur, når de kke ønsker, at nogen skal besøge dem prvat. Jeg har også lært at kalde mssonærerne "venner". For de fleste mennesker lyder ordet mssonærer for højtravende. "Repræsentanter for vor Krke" lyder for forretnngsmæssgt. Jeg kendte altd de lokale mssonærer personlgt og følte, at vendngen "venner" var passende. Jeg forklarede for mssonærerne, at de skulle gå ud som mne personlge venner, når jeg gav dem en henvsnng. T l >rw>mr, >Trf 77 <7fol " * a *«, V har også fundet ud af, at det betaler sg at være forberedt på at gve bestemte svar. På mt spørgsmål "Kunne De tænke Dem at vde mere om Mormonkrken?" svarede en mand med et andet spørgsmål: "Skal v kke allesammen samme sted hen?" Jeg bestemte mg tl, at den bedste måde at besvare sådan et spørgsmål på, er at stlle et andet spørgsmål. Det var Krst fremgangsmåde. Så jeg sagde: "Hvor tror De, at De skal hen?" Så fulgte jeg hans svar med begrebet om Guds faderskab. Et almndelgt svar, som jeg har hørt, er: "Jeg er for gammel tl at skfte." Tl dem sger jeg: "Hvad forventer De (eller ønsker De) at gøre om hundrede år?" At stlle de "gyldne spørgsmål" lyder smpelt, men det er det kke. Et ønske om at være lydg får tl stadghed een tl at føle, at man mangler tlld og dygtghed. Mange følelser og tanker og megen td og bøn er ndgået lekter, v langsomt har lært. Det er adskllge år sden v begyndte at stlle de "gyldne spørgsmål" for alvor. Det har været vdunderlge, bemærkelsesværdge og bergende år, fulde af nsprerende oplevelser med vore venner, som kke er Mormoner. Ford v er så velsgnede at vde og høster velsgnelser af det gengvne Evangelum, burde v vse vor hengvenhed tl vor hmmelske Fader og vor kærlghed tl vore søskende ved at følge planen: Hvert medlem en mssonær. Lad os vrkelg stlle de "Gyldne Spørgsmål". # Jeg kommer netop fra templet, hvor v har haft et vdunderlgt 5-tmersmøde med Præsdent McKay som forberedelse tl denne konference. samme Jeg håber, at Herren vl nsprere mg tl at kunne fortsætte har følt ophøjede ånd som den, v Hans hellge hus formddag. Søster Spafford har bedt mg om at tale om dette emne: "Kvndernes udvklng gennem Hjælpeforenngen." Jeg tror, at det, som fk hende tl at vse mg den ære at lade mg tale om dette, er de oplevelser, hun for nylg havde det fjerne Østen: Hong Kong, Flppnerne, Tawan, Oknawa, Japan og Korea. Jeg ved, at hun var stærkt bevæget over mødet med de gode hellge fremmede og fjerne del af verden, hvor hun havde set så mange kvnder, for hvem lvet er så fortvvlet en kamp, hvs lv er én trst kæde af børnefødsler, af håbløs kamp for at skaffe mad nok tl deres sultne børn, af strengt, nedværdgende arbejde dag ud og dag nd uden en sabbats velsgnelser; kvnder, hvs stllnger som hustruer kke er regnet for ret meget; hjem der er overfyldte, og der kun fndes ganske få bekvemmelgheder, hvs der hele taget fndes nogen, og frem for alt kun ganske rnge nulghed for personlg vækst eller udvklng hvs der overhovedet er nogen. Der er nogle, som lever under bedre forhold end dem, jeg her har beskrevet, men for mange er de trste eller værre, end jeg har malet dem. Og så som modsætnng at se de storslåede mrakler, der sker med dsse kvnder, når Evangelets lys 228

Nauvoo 1842: Herrens deres. I landet. hjemmene, Rusland, Kna at realteten I årenes natonen. områder vævnngen Personlg udvklng gennem H j ælpeforenngen AF GORDON B. HINCKLEY AF DE TOLVS RÅD Tale ved Stavsbestyrelsesmødet under Hjælpeforenngens årlge Generalkonference, den 29. september 1966 kommer nd lv, og velsgnelserne gennem Hjælpeforenngen brnger ny kundskab, nye mål at stræbe efter, nye talenter og resultater. Deres økonomske forhold bedres måske kke væsentlgt, men hele deres lvssyn forandres. Lvet blver kke blot en eksstens; der blver et formål med det. Man kan kke være vdne tl dsse tng uden at blve klar over, at mraklernes td kke er forb; eller måske snarere, at v lever mraklernes td, og at der vl komme en td med endnu større mrakler, når Hjælpeforenngen gør sn ndflydelse endnu stærkere gældende over hele jorden. Forleden aften læste jeg gen de mponerende ord, som profeten Joseph Smth udtalte tl Krkens kvnder "Jeg drejer nu nøglen om for jer navn, og denne forenng skal glæde og fryde sg, og kundskab og ntellgens vl tlflyde jer fra nu af." Jeg ønsker at bære jer mt vdnesbyrd, at jeg har set en opfyldelse af hne profetske ord. Jeg har set den Østen, når jeg har bemærket, hvorledes mødre slpper ud af det hårde og ensformge arbejde og blomstrer op tl helt nyt lv, efterhånden som synet af nye nteresser åbner sg for dem. Jeg har set det Europa, hvor kvnder uden nogen tlsyneladende forståelse af hensgten med lvet har fået øjnene op for, hvad de kan opnå ved at arbejde sammen denne nsprerede organsatons program. Jeg har set det Amerka, hvorledes kvnderne har udvklet deres huslge færdgheder, når de begyndte at komme sammen med udsøgte kammerater, hvorledes deres natur er blevet forædlet, når de har studeret sammen, og hvorledes deres kundskab om de tng, der hører Gud tl, er blevet udvdet, når de har læst og grundet over Herrens ord. Jeg erkender,_at jeg kke kan føje noget tl jeres kundskab om de velsgnelser, man får ved at være aktvt medlem; men jeg vl håbe, at jeg nogen grad må kunne øge jeres taknemmelghed for den udvklng, enhver kvnde får, som udnytter de udfordrnger og ansvar, der gves hende gennem aktvtet Hjælpeforenngen. Og derfor vl jeg gerne korthed omtale fre, store områder med mulgheder, der tlbydes jer og jeres medarbejdere verden over dette bemærkelsesværdge program. De fre områder er: 1 At kunne styrke hjemmet 2. At berge st snd 3. At betvnge selvet 4. At fnde nærng for ånden At kunne styrke hjemmet Det er trst at måtte sge, at grundvolden for folks hjemmelv er ved at smuldre hen. Det er kke blot Amerka, det ser sådan ud. De btre resultater af forbrydelser, bølleuvæsen og lovløshed er emner for dskusson og bekymrng også England, andre dele af Europa, Japan. og almndelghed og det gælder hele verden er folk produkter af de hjem, de kommer fra. Det er hjemmene folks tankegang for størstedelen formes og karakteren dannes. Hvs der hersker ædruelghed hjemmene, vl der også herske ædruelghed Hvs der hersker en oprørsk ånd vl der blve lovløshed Man sger, at den mest betydnngsfulde faktor tl udformnngen af hjemmets kvaltet, er moderen. Selve bygnngen kan være enkel, den kan være kunstfærdg; det er uden betydnng. Det er ånden nden for den bygnng, der er af størst betydnng, og den ånd er sædvanlgvs en genklang af den kvnde, der står som hustru og moder. Hvlken velsgnelse for den kvnde og for hendes mand og børn hvs lv hver uge berøres af gode medarbejderes venskab, som hver uge lærer at forbedre sn færdghed føre hus og opdrage sn famle. løb har denne store organsaton anvendt sne mdler tl at gøre ttusnder af kvnder dygtgere tl at lave mad, tl at opbevare fødevarer, tl at sy og vedlgeholde deres tøj, vaske, pleje de syge, passe børn, hygejne og andre huslge færdgheder. Jeg har set frugterne af dette fornuftge program af dette land, der stod langt tlbage, men hvor fabrkaton af sæbe er sat gang af kvnder, som forhen kke havde råd og derfor kke anvendte ret meget af dette kostelge produkt; udarbejdelsen af prægtge, smukke qults, udført af kvnder, som derved kke blot sørgede for deres famlers velvære, men som også derved genoplvede og dyrkede en hendøende kunstart, der var blevet så fuldkomment kultveret gennem generatoner af deres Hawa-forfædre; af kunstfærdge, nyttge, små tæpper tl forhøjelse af skønheden af søstrenes omgvelser og tl deres bekvemmelghed på Stllehavsøerne; skabelsen af mange forskellge, smukke 229

nogle hjemmene.. uvenlgt gar ltteratur hendes et 1842 Emerson's den Tape baggrunden tng, fremstllet af begavede knesske, japanske og koreanske medlemmer af Hjælpeforenngen. Alle dsse tng og snesevs af andre har gjort så meget for at påvrke bekvemmelgheden og skønheden de hjem, der ledes af dsse heldge kvnder. Men der fndes en fnere og vgtgere faktor tl styrkelse af vort folks hjem. Det er en uhåndgrbelg egenskab, kultverng af en ndstllng, der fjerner de særpræg, der kendetegner den trættekære kvnde, og erstatter dem med glmt af de højere dyder: offervlje, forståelse, medfølelse, evne tl at opmuntre samt restkaffenhed. Dsse dyder vl så gen afspejle sg lvsførelse. børns Jeg er overbevst om, at det er den meget llle grad af dsse dyders tlstedeværelse verden, der for en stor del bærer skylden for tlsdesættelsen af lov og orden blandt ungdommen mange lande. Herren være lovet for denne storslåede organsaton, som oplærer kvnderne Krken, hvor som helst de drager nytte af dens program, tl kke blot at forskønne deres hjem, men hvad der er endnu vgtgere også tl at styrke ånden og forbedre dsse hjems ndflydelse. Den 28. aprl 1842 formanede Joseph Smth hn første Hjælpeforenngsgruppe: "Når I hjem, kom da aldrg med et. ord... men lad venlghed, barmhjertghed og kærlghed krone jeres gernnger fra nu af." Tl Krkens kvnder, mødre og vogtere af vore famler, anbefaler jeg ovennævnte, gode råd. Jeg kommer nu tl det andet store mulghedsområde for jeres personlge udvklng gennem denne forenng. At berge st snd Engelsk ltteratur var mt hovedfag som student, så på et vst tdspunkt havde jeg en llle smule forståelse af det emne. I år har mn hustru nu været stavsleder nden for Hjælpeforenngen, og jeg har haft anlednng tl på nærmeste hold at vurdere bredden og dybden af jeres lekter på dette område. Jeg tror, hun har arbejdet hårdere med at forberede hver måneds lekte, end jeg gjorde for at forberede mg tl en omfattende eksamnaton, og jeg er vs på, at hendes medsøstre på dette område over hele Krken også har forberedt sg grundgt. Jeg synes, det er ntet mndre end forunderlgt, at kvnder verden over kan blve hævet over den ensformge laven-mad, gøren-rent og vaske, tl ntensvt, omfattende studum af de tanker, som berømte forfattere har nedskrevet gennem tderne. En husmoders lv er uden hensyn tl hvlket land hun lever tlbøjelgt tl at begrænse sg tl det krævende og skånselsløse arbejde at lave mad og vaske op, sy tøj og vaske det, og tusnde huslge plgter, hvorover de fleste kvnder aldrg magter at hæve sg. Hvor storslået er det da kke, at sådanne kvnder får mulghed og opmuntrng tl at smage rækkevdden og skønheden af Shakespeare's skrfter, tl at kæmpe sg frem gennem de dybsndge mennger essays og poes, tl at fange et glmt af tanker og drømme hos mange fængslende forfattere, hvs navne mange af dsse kvnder aldrg før har hørt. Der er en eller anden, der har sagt: "Kvnder har hjerne. De har blot den skavank, at de kke bruger den." Hvlken velsgnelse er det kke, Krkens kvnder har fået så nteressant en anlednng tl at berge deres snd. at De og deres mænd og børn høster gavn af denne betydnngsfulde ndsats. Søster Hnkley og jeg gk en dag nd klasseværelse gamle bygnng, Krken før lejede den knesske republk. Værelset var koldt, møblerngen var dårlg. En gruppe Hjælpeforenngs-søstre var ved at studere en lekte. V kunne kke forstå det mandarn-knesske sprog, de talte, men af udtrykket deres ntellgente ansgter forstod v, hvad der foregk. De tænkte, og de udvklede sg, dsse voksne, vdunderlge, knesske kvnder, hvs snd var ved at åbne sg for store tanker, déer og oplevelser. Det er en af de særegne dyder ved jeres forenng, denne mulghed for at berge sndet. Profeten talte sandt, da han erklærede: "... og denne forenng skal fryde sg, og kundskab og ntellgens vl fra nu af tlflyde jer...". punkt: Og så går jeg over tl det tredje At betvnge selvet Det er meget passende, at Hjælpeforenngen som st motto har valgt Paul sande udtalelse: "Kærlgheden bortfalder aldrg..." (1. Kor. 13:8). Selvskhed er verdens forbandelse. Den er roden tl personlge vanskelgheder, tl famlevanskelgheder, tl natonale og nternatonale vanskelgheder. Den bedste modgft er Jesu Krst Evangelum, efterlevet og praktseret. Den formel, der kunne kurere de fleste af vore onder, er fremført så enkelt og dybsndgt "... alt, hvad I Herrens ord: vl, at menneskene skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem..." Matt. 7:12. "Du skal elske Herren dn Gud af hele dt hjerte, af hele dn sjæl og af hele dt snd. Dette er det største og første bud. "Der er et andet, som er dette lgt: "Du skal elske dn næste som dg selv." Matt. 22:37 39. "Th den, som vl frelse st lv, skal mste det; men den, som mster st lv for mn og Evangelets skyld, han skal frelse det." Mark. 8:35. Selv om kvnder af naturen er gode, forstående og medfølende, behøver man kke at se sg langt omkrng for at opdage, at de egenskaber meget let lader sg begrave og kke kan fnde udtryk uden den drvkraft, man modtager gennem Hjælpeforenngen. Det er den organsaton nden for Krken, hvs formål er barmhjertghedstjeneste, og det aldrg svgtende resultat er, at når kvnder forglemmer sg selv tjeneste, er det uundgåelgt, at de udvkler de nævnte egenskaber, som kroner deres lv med hellghed. Jeg kender en llle kvnde Øst- Asen. Hun er enke efter en mand, hvs lv Evangelet havde bevrket et mrakel. Hun havde levet skyggen af ham, helt overensstemmelse med orentalsk skk. Da han døde, blev hun stllet over for 230

huset,.. BØRNENES SfDER, Lav jeres eget blad! De næste fre sder kan tages ud, og hvs I så lægger dem én gang sammen og forsgtgt skærer den øverste kant gennem, så har I jeres eget blad på 8 sder. Var det kke en dé at samle på dem hver måned er der et nyt blad tl jer Den danske Stjerne. Jeremy Jones' nye kæledægge AF HARRIETTE S. ABELS Jeremy Jones vlle så gerne have et kæledyr. Ganske vst havde de katten, Annabella, og Jeremy holdt forfærdelg meget af Annabella. Men den tlhørte jo også hans forældre. Jeremy vlle så gerne have en kæledægge, der var hans helt alene, så han selv kunne kæle med den og passe den. "Må jeg kke nok få en hund?" spurgte han sn moder. "Annabella er desværre kke vant tl hunde," svarede hans moder. "Jeg er bange for, at en hund vl gøre den forskrækket." Jeremy vdste, at hans moder havde ret, et andet dyr. så han prøvede på at fnde på "Tror du, at Annabella vl blve bange for en abekat?" spurgte han. "Uha, dog, sådan en vlle jeg da også være bange for," udbrød moderen. Jeremy prøvede at fnde på nogle kæledyr, som Annabella kke vlle være bange for. Der var jo skldpadder, guldfsk, fugle og mus. Men

løbet "Vl Bedstemor g' mg en hund?" spurgte han. Moderen rystede på hovedet. "G'r Bedstefar mg en llle abe?" spurgte han. Moderen rystede gen på hovedet. "Onkel Henry g'r mg måske en løve?" Nu lo moderen, men hun rystede gen på hovedet. Så kunne Jeremy kke gætte det, for han kendte ngen andre, der måske vlle gve ham et kæledyr. "Vent bare tl morgen," sagde hans moder, "så tror jeg, det nye kæledyr er her." Jeremy legede uden for huset hele den næste formddag. Da han kom nd tl frokost, sagde hans moder: det var egentlg kke sådan nogle dyr, Jeremy gerne vlle have og kæle med. Så en dag sagde Jeremy's moder: "Jeg tror, der er nogen, der vl gve dg et nyt kæledyr." Jeremy lo og klappede hænderne. Han var vel nok spændt på, hvem det var. "Nej, den er her kke endnu, Jeremy, men jeg tror, den kommer af eftermddagen." Da klokken var tre, begyndte Jeremy at blve ldt utålmodg. Dagen var snart gået, og det nye kæledyr var kke kommet endnu. Endelg kaldte moderen på ham fra køkkenvnduet. Han løb nd, og moderen pegede på en kasse nde under bordet. Der så Jeremy Annabella rullet sammen på et gammelt tæppe. Rundt omkrng den lå nogle små, bløde peskugler. Annabella havde fået Rl ln-

Ved du hvordan dsse amerkanske lande fk deres navne? ger! "Årh, Mor, må jeg beholde dem allesammen?" råbte Jeremy. "Nej, nej, det er jeg bange for, du kke får lov tl," lo moderen, "men du må tage, hvad for en du helst vl have, og beholde den helt for dg selv." Jeremy bøjede sg over kassen og kggede på alle de små pelskugler. Der var to hvde, en sort og en hvd med sorte pletter. Jeremy tog den op, der havde de sorte pletter. Den var hvd med sorte poter, øren og hale. "Den her vl jeg gerne ha"' sagde han og tog så forsgtgt på kllngen. "Og tak, Annabella, ford du gav mg et kæledyr, jeg kan ha' for mg selv." Bolva opkaldt efter Smon Bolvar, Syd Amerkas Bskop Absalon. Brazlen opkaldt efter paubrasl, navnet de portugsske opdagelsesrejsende gav et rødt træ, hvs farve forekom dem som glødende kul og kobber. Columba eneste land den nye verden opkaldt efter Chrstopher Columbus. Costa Rca spansk for "Rg Kyst". Det navn blev gvet af Columbus, som troede guldornamenterne, der blev båret af ndanerne, betød at der var store rgdomme at fnde. Ecuador det spanske ord for ækvator, der går gennem dette land. Guatemala dette land blev opkaldt efter Azteker ordet Quaubtlemallan, som betyder "Landet med mange træer". Honduras det er spansk for "Dybderne" og blev gvet af Columbus på grund af de store vanddybder ved dets kyster. Ncaragua blev opkaldt efter Ncaro, en ndanerhøvdng. Venezuela betyder "Llle Veneca" på spansk, og blev navngvet af spanske opdagelsesrejsende, ford ndanerne havde bygget hytter på pæle langs kysterne af Maracabo søen, og de mndede spanerne om Veneca.

Alaska dag?" Landsbyhelten AF O. J. ROBERTSON "Hvorfor kom jeg for at se efter sæler Knska jamrede sg, da sneen styrtede ned fra den lave hmmel og hvrvlede omkrng ham. Han kunne næsten kke se. Vnden, der stadg var kold og heftg, blæste ham næsten omkuld. Han trak ned sn anorak og svngede med armene for at holde sg varm.