SYGEPI.EJE W AF ANETTE REINHOLD, CAND.CUR., OG KATE DYBDAL, SIUD.CUR.. ILLUSTRATION: BODIL MOTICH SYGEPTEJE AFHÆI{GER TItI.l) J6 Gensd,g tlld mellem pøt,ent og sygeplejerske erkke en selufølge, men den er enforudsætn,ng, hu, sygeplejen skal lykkes. Art,klen udfordrer den gængse opføttelse af, huordan t,lld og m,st,lld tl andre mennesker opstår, Eeks. ajhænger den enkelte sygeplejerskes trouærd,ghed øf hendes eune t,l a,t kommunkere opr,gt,gt, ltendes Ttrakt,ske kunnen o g hendeselu s,kre fremtræden. SYCTPTEJERSKTN T/2OOO
flllldsbegrebii IIe sygeplejersker har på et eller nemlg mstlld (3). Dette et andetdspunkt oplevet en Pent uden tlld. V har vel også en Løgstrups opftelse af tlld, en meget kort udlægnng af eller anden udstræknng oplevet der slet kke yder teoren en snert af nederlag, når en kollega, som retfærdghed, hvorfor man ellers faglgt mente sg på højde med, der henvses tl hans opnåeden bestemt pents tlld, hvlket egen udlægnng "Den man kke selv var stand tl, skønt man etske fordrng" (3). måske havde anstrengt sg meget. Omvendt I sygepejen oplever v kke så sjældent, har v skkert også alle oplevet, penter en pent af en eler anden grund møder bare uden vdere mødte en med tlld, og sygeplejdrsken med mstlld stedet for måsk endda bevarede denne tlld, skønt med tlld, og det kan være vanskelgt med der skete mndre fejl plejen eller behandlngen. Hvs v tænker efter, har v vel også hvordan man kan møde et menneske, der Løgstrups opftelse af tlld gve svar på, undret os over fænomenet, og måske har vser mstlld stedet for tlld. dette gvet anlednng tl dskussoner med kolleger eller tl, man har søgt yderlgere LUHMANNS vden om fænomenet ved konsultere sygeplejefaglge bøger, tdsskrfter o.l. Her På denne baggrund er det relevant se på beskrves og udtrykkes begrebet tlld oftest en anden opftelse af tlld og mstlld end med den ndfaldsvnkel, som bl.a. den norske professor sygepleje Ko'r Martnsen skrver som opftelsen dansk sygepleje' den, anerkendte sygepejeteoretkere be- (l) eller ph,d. sygepleje Charl'otte Delmar Opftelsen kommer fra den tyske professor (2) har tl fænomenet. Denne opftelser socolog, systemteoretker 0g konstruktvst Nkl,os Luhml,nn, som stedet for se nspreret af den danske teolog og flosof K.E. Løgstrups udlægnng af tlldsbegrebet på begrebet som noget deontologsk og almeng5{dgt, der er os gvet, udfører en funk- (3). Hans fremstllng stammer fra etkken, nærmere bestemt fra deontologen, hvor tonsanayse aftlld releret tl den socale den moralske forplgtgese er et grundfænomen, der kke kan afledes af noget tonsanalyse tager udgangspunkt proble- daglgdag, som v alle er en del af. En funk- andet. K.E. Løgsrup betragter begrebet tlld som et af de bærendelementer, når han manns analyse vser, hvlken funkton tlld mer og ser på løsnngen af dsse (4). Luh- redegør for nærhedsetkken med udgangspunkt den deontologske etks væsen. fnder frem tl, : "Tlld tjener tl bygge har det vestlge mod.erne samfund, og bro over et uskkerhedsmoment tlknytnng tl andre menneskers adfærd" (4). TILTRO TIL NÆSTEN Luhmann afuser lgefrem, tlld er noget, I Løgstrups udlægnng kommer tlld tl udtryk ved, ndvdet blver mødt med tlld påbud om møde næsten med tlld. Han der er os gvet, 0g der ekssterer et etsk af næsten - man vover sg frem for blve mener, det vse tlld har flere og andre mødt. Der opstår et gensdgt tlldsforhold, facetter end den rent etske. At nogle personer er mere tlbøjege udvse tlld end hvs mødet er baseret på tlld, hvlket bør ske, da samspllet mellem mennesker bør andre, har bl.a. med den enketesocalserng gøre. Emen tl udvse tlld udfolde sg gensdg tlld. Implct tlden Igger et moralsk-etsk påbud om, udvker sg gennem samspllet mellem det mennesket bør møde enhver med tlld, spæde barn og de nære omsorgsgvere. Barnet regstrerer, omsorgsgveren dækker man må have tltro tl næsten 0g møde denne med åbenhed uanset stuonen. dets behov for mad, hvle etc. Barnet erfarer Hvs man kke møder næsten med tlld, vl hergennem, der ekssterer nogen, der er tlld optræde sn forenende modsætnng, uden for barnet selv - et frt handlende ) 9 At anvende nrtlld kræver, ot mon er på vogt. At vse tlld befrer en for delte, det nun TILLIDSTEORIpå forhånd øntager, of behandlercystemer forklarng er kvolfceret og lnooo ^a
SYGEP1EIE W somdetkanstolepåogværetryg alt,ogngenkanhavendsgt alt.atverden tlld ogkkemstlld? ) andetjeg, 0m dettesgerluhved,dennesocaserng bevrker, der er uoverskuelg, betegnerluhmannsom mann, mstlldbl.a.gør6n emoonelt hosbarnetgradvst opbygges enfundamen- kompleks,tet.uoverskuelgheden lettes anspændt 0gkrampagtg, forddetkræver tal tryghed, derkommertl udtrykgennem gennem denenkeltes d6om,hvordan ver- en masse energ moblsere deforsgtgen grundlæggende tld tl omgvelserne. dener beskaffen, endvdere envshedom, heds-ogkampstreger, derernødvendge, Opftelsen af, hvordanevnentl udvse andre samfundet opfterpå nogen- for mankanhåndtere denmstlldsfulde psyke lundesamme tld opstår,vser, den enkeltes mådesom6nselv.mensamt- stuon(4). At tlld benyttes hlppgere ellerpersonlghed på dgmeddettevedmanogså, at prn- end mstlld,begrundes har stor ndflydelse med, det har det "havetlld" eller "havemstlld." cppetkanværeanderledes. I denforbn- noglefordele anvende tlld.rentpsykoluhmann menerdogkke, psykeneller delseopererer Luhmann medbegrebet kon- logsker detlettere håndtere tlld end personlgheden alenekanforklare, omman t,ngens, hvketnetopbetyder, alt prn- mstlld,desuden ertldbedretl reduudvser tlld ellermstlld,det:"tlldb- cppetkanværeanderledes, og nteter cere kompekstet med end mstlld.at ver (...) udvstellernægtetaf psykologsk nødvendgt. At alt kan være,tænkesog næremstlldmedfører enstørrekomplekgrunde, setyderstforskellgartede gøres ogtlld anderledes, erforårsaget af demange stet,detdenmstlldsfulde er nødttl er underalle omstændgheder et socalt mulgheder, derer,for væige, og den undersøge alternve mulgheder forhandforhold,somer underlagtsneegneov- enkeltevælgerud fra, hvadder aktuelt lng,før en vurderngaf stuonen kan (4). I stedetfor, somløg- dannermenngfor hamellerhende. mæssgheder" At de fndested,ogmanblver standtl handle strup, betragte tlld somet etskforhold samme grundlag. mulgheder ogsåekssterer for an- på et kvalfceret For penten betragterluhmannsåledestlld somet dremennesker, kalderhanfordobbelt-kon- vl mstlldbl.a.medføre, haner nødttl psykologsk oget socaltbetnget fænomen. t,ngens, At alt prncppet kanvære,tæn- selv undersøge de mulgheder 0g bekesoggøres anderledes, plejeog behandlng fårdenkonsekvens grænsnnger, har for for relonermellemmennesker, man hansstuon,f.eks.va lærebøger eller FORVENTNINGER PÅLAGER aldrgkanvdesgskkerpå,hvordanmod- Internettet. At anvende mstlldkræver såigennem voressocalserng opbygger v en partenreagerer, hvlketmedfører denuo- ledes, manerpåvagt.atvsetlldbefrer tærskelfor, hvornårv genereltkannære verskuelghed, somluhmann betegner som enfordette,detmanpåforhånd antager, tlldellermstlldtl andre. Detbetyder, komplekstet,for håndteredenneusk- behandlersystemets forklarng er kvalfcev kkealtdskalgå ogoverveje, omv nu kerhed, somheletdenekssterer, nårmen- ret ogvelbegrundet. skalværetlldsfuldeellermstlldsfulde. neskerndgår relonermedhnanden, V opbygger så sgeet forventnngslager.anvendes tlld ellermstlld.tlldogmsenkompleks VERDEN På dennemådereducerer v alleredepå tlld er derforbeggemekansmer, derbekræver TILLID forhåndnogetaf densocale komplekstet, nyttesaf mennesker, når de skalreducere såv først nyeelleruventede stuoner er denkomplekstet, der er betngetaf ver- I stedetfor somløgstrup opftetlld nødttl overveje, omv kannæretlld densuoverskuelghed. Deternødvendgt somnoget,penten harellerkanhavetl ellerej.gensdg tlld er enforudsætnng, havetlld tl, læger,sygeplejersker og sygeplejersken, fordhunhandlerellerhar hvssygeplejen skallykkes,hvorfordet er fysoterapeuter ved,hvordan derskalhand- handlet,somhun børud fra nogleetske overordentlg vgtgt, sygeplejersker er les,og de gørderesarbejdeordentlgt, normereller regler,menerluhmann, tlldsvækkende 0gfremstår somlldsvær- hvsmansompentskalkunneforholde tlld er en af fleremulgheder, mankan dge.at fremståsomtlldsværdg ellertlsgtl denkompekstet, somsygdom, nd- vælge brugefor reducere densocale ldsvækkende afhænger plejeogbehandlng af sygeplejerskenslæggelse, repræsente- kompekstet. Detenkeltendvdbehøver evnet fremstllesgselv,hvlketbelyses rer. Medandreord er det vsetlld tl kkeselvvdealtomatngforbegåsg nærmere detefterfølgende. andrepersonereller systemer medtl samfundet. Luhmann udtrykker detpåfølluhmann mener,manernødtt sepå, gøreomverdenens gende "Tlld kompekstet overskuemåde: behøver mantl redukhvordan tlld fungerer samfundet ogher- lg, når der skaltræffesbeslutnnger, der tonaf enfremtd,somndeholder enkommed,hvorfordetoverhovedet ernødvendgt vedrører fremtden. kommende,mereellermndreubestemt for mennesker haveog vse tlld. plekstet" (4). Det er et paradoks. jo Nødvendgheden begrunderhan med, merekomplekst samfundet blverpga.størbesværligt jo samfundet er såkomplekst, deter umureteknske ogvdenskabelge fremskrdt, AT NÆRE MISTILLID lgtfornogetmenneske overskue ogderstørresandslnlghed er derfor, tlldrnå med forholde sgtl a1lede mulgheder, Men når nu mstlldogsåkan reducere tages anvendelse. fortlldstget Behovet der er, for handle.ngenkan overskue omverdenens komplekstet hvorforsånære således somkonsekvens af bl.a.denteli '" J6 zvzooo 'YGEPIEIER'KEN
IIlI.IDSBEOREBET nologske udvklng. Et eksempel på ovenstående er, penten kke kan vde, hvad bejder om opretholde hn- kke tabe ansgt og samar- der er den bedste behandlng, men han kan andensevblleder. Luhmann stor udstræknng have tlld tl, det betragter tlld som en mekansme, mennesker kan behandlende system ved, hvad den bedste behandlng er, og derved kan han trygt overlade sg behandlernes varetægt. Som Luhholde sg tl andre men- anvende, når de skal formann udtrykker det: "Den, der udvser tl- nesker, Der er dog en rsko Id, tager forskud på fremtden. Han handler som om, han er skker på fremtden" (4). sags forudydelse. Ingen kan på forhånd forbundet med vse tlld, da det er en vde, hvordan det andet menneske reagetet, og der er ngen mulghed for kontrollere FORVENTNINGER det andet menneskes reaktoner. Der er TIL SYGEPLEJERSKEN således ngen garant for, modparten vl En sådan tlld tl den enkelteller behandlersystemet har noget gøre med begreber- er fr tl selv beslutte, hvad udspllet skal handle som forventet, det vedkommende ne "forventnng" og "f0ftrolghed," En person kan f.eks. gennem sn opvækst eller va måde lader sn succes eller fasko afhænge være - deraf rskoen. Når man på denne andres beretnnger have opnået erfarng af mennesker, man kke kan kontrollere, med, man generelt kan have tlld tl må man have tlld tl dem. Penten og andre personer eller tl en professon, her sygeplejersken er en stuon, hvor de er sygeplejerskerl Denne person ndlægges. nødt tl vse hnanden tlld for reducere noget af den komplekstet, der er for- Personen har på baggrund af sn erfarng en forventnng om, sygeplejerskerne vl pleje ham på en måde, der gør, han har lende ndmder, som e'u't. kan handle anderbundet med samspllet mellem to frt hand- værdgheden behold. Denne forventnng, edes, end man lge troede, de vlle. På der bygger på tdlgere erfarng, betegner denne baggrund øges behovet for skkerhed Luhmann som en gdre skkerhed. Såfremt og dermed også behovet for tlld. forventnngerne vser sg hode stk, blver den ydre skkerhed tl en,ndre s,kkeråed, hvorveder penten skabes en fortrolghed tl, sygeplejersken er med tl oånlrcr sprog OG SJUSKET bevare hans værdghed under ndlæggelse. Ud over den tlld/mstlld, man socalseres l gennem opvæksten, spller den Derved har han på forhånd reduceret uskkerheden om en ukendt fremtd og tror på, måde, personen fremstller sg selv på, en a han også fremtden behandles værdgt. stor rolle for modpartens beslutnng om Penten kan på den måde møde sygeple- nære tlld * eler mstlld. Samtdg har,lersken med tlld uden være nødtl også den, der skal vse tlld, betydnng for, kunne gennemskue den sygepleje, der blver ydet ham. I modsætnng tl fortrolghed, skabende proces en ndss fra begge parter om tlld opstår. F'aktskræver den tllds- der stammer fra fortden, er såvel tld som - begge må ndlade sg på den (4). Dette h mtstlld knyttetl fremtden og anvendes som konsekvens, hvs sygeplejersken kke vser penten tlld, kan penten kke af mennesker tl reducere den fremtdge komplekstet med. opnå tlld tl sygeplejersken og omvendt. Men hvordan kan penten have tlld ved Tlld er således noget, der etableres en det første møde med sygeplejersken? 0g gensdg proces melem pent og sygeplejerske. Det er kke noget, som er fastlagt af hvordan kan sygeplejersken mød en fremmed person (pent) med tlld? etske fordrnger en gang for alle, som det Tl clette svarer Luhmann, moderne mennesker forsøger hjælpe hnanden med Jo mere tlldsvækkende sygeplejerskens bl.a. udtrykkes af Løgstrup. F FREMTRÆDEN ) Det er et porodoks, ot o mere komplekst sømfundet hlver pgø. større teknske og vdenskohelge frenskrdt, o større sandsynlghed er der for, st tlld må toges onvendelse.q SYGEPTE,EESKEN zvzooo 39
SYGEP1EIE ) I forhndelse med selvfremstllng er det værd of overvee, hvordon f.eks. percng næse, øenhryn, tunge, dårlgt sprog eller sjusket frentræden kon påvrke sygeplejen skens mulgheder for vrke tlldsvækkende.q ) selvfremstllng er, jo størr er sandsynlgheden for, penten vser penten vl være mndre komplekst, hvs semplet, sygeplejerskens samspl med hende tlld. Sygeplejerskens selvfremstllng ndbefter også hen- heden, hvlket vl sge møder pentens hun er oprgtg og fortæller penten sand- ' des eme tl medtænke pentens forventnnger, hvlket vl sge, tlld tl, penten ønsker et ærlgt svar. tlld, når der stlle spørgsmåi, ved have sygeplejerskens evne tl emp Som førnævnt er det lettere såvel psykologsk som socalt håndtere tlld frem for har stor bebydnng for, om hun er tlldsvækkende. I forbndelse med selvfremstllng er det værd overveje, hvor- mstlld. dan f.eks. percng næse, øjenbryn, tunge, dårlgt sprog eller sjusket fremtræden kan påvrke sygeplejerskens mulgheder for Personer kan vse hnanden tlld på flere vrke tlldsvækkende. Hvs penten generelt opfter mennesker, der er percede, baseret på følelsesmæssge bndnger, hvl- forskellge nveauer. Tlld kan f.eks. være dårlge tl formulere sg etc., som mndre ket vl være nurlgt blandt famlemedlemmer og gode vennerr men det moderne kvalfcerede, må det antages, dette vl få ndflydelse på pentens grundlæggendesamfund er det kke længere tlstrækkelgt, forudsætnnger møde sygeplejersken tlld kun er tl stede på dette nveau. Der med tlld. En mulg konsekvens kunne være, der stlles endnu højere krav tl sy- Ingen nd gen. Selvfremstllngen er bl.a. må mere tl, og her kommer sehfremstlgeplejerskens evne tl fremstlle sg selv afhængg denttetsdannelsen, og denne på andre områder end selve den fysske præges af, om andre vser 6n tld eller fremtonng, herunder f.eks. praktsk kunnen og troværdghed. delse på, om sehfremstllngen betragtes mstlld. Ens denttet har således ndfly- som troværdg, og troværdgheden har gen ndflydelse på, om man som ndvd blver OPRIGTIGHED vst tlld. Ved reflektere over måden, KRÆVER IKKE KONTROL andre reagerer på 6n på, udvkler man således hele tden sn denttet og derved også Luhmann har endnu en ponte, der al sn enkelhed går ud på, hvs den, der vses sn måde fremstlle sg selv på. Luhmann tlld, msbruger denne, fremkommer mstlld. Dette medfører for den, der vses tlld re betydnng det moderne samfund, og jo mener, selvfremstllng får større og stør- - her sygeplejersken - hun overtager mere troværdg man er seh{remstllngen, stuonens fulde komplekstet, hvlket jo større sandq'nlghed er der for, fremmede personer kan vse en tlld. Det er stller store krav tl hende. Et eksempel på dette kunne være den personlge kommunkon med penten, Det er vgtgt, med og er bevdste om deres måde frem- derfor vgtgt, sygeplejersker arbejder sygeplejersken er oprgtg og holder sg tl stlle sg selv på forhod tl den ndvduelle sandheden om pentenstuon, når pent. denne stller spørgsmål desangående. Såfremt dette kke er tlfæ}det, blver samspl- også om selvskkerhed. Hvs man tror på sg lyoværdghed sevfremstllngen handler let med penten yderst komplekst for sygeplejersken, det hun hele tden må kon- - opnår man en skkerhed, der gør det selv- har tlld tl sg selv og sne egn evner trollere sn kommunkon og adfærd. Hun mulgt varere fremstllngen af sg selv. må tage kontrolforanstaltnnger brug for Når man er stand tl dette, kan man kunne pleje og passe penten, da hun højere grad ndpasse modpartens forventnnger sn sevfremstlng, hvlket er es- ellers vl blve handlngslammet eller afsøret som utroværdg, hvlketvl resultere sentet for, tlld opstår mellem mennesker, mstlld fra pentens sde. Det ses af ek- VIRKER DU TROVÆRDIG? 40 SIGPLEIRSKEl 2INOOO
IIlIIDSBEGREBTT er: når Buddene hos sygeplejersken, stor selvkontrol c for kunneopv må være empske vl det sg.desuden hun serdremstller pentens ogmedtage forventnnger fange der ogsåer langtdeflestetlfældeafsløres, vores seldremstllng dsse mstlld,somdetkanvære Deter værd væreopmærksom På,: foralvoropstået I v må blve godetl medænke de seh{rem- umulgt fjerne. skkerhed tl ensådan "Klderne penten og derfor har tl os, trække forventnnger, kanhavemegetforskellgartede Det er reevantafslutnngsvst stllngen (4). Dvs. den nogleforskellemellemdenetske0g den måv kendeosselvogvoresvden omverdensbetngelser" ndfaldsvnkelop og o v måtro påosselvogvde,hvemv selv denenkelteføler,kanvære funktonsanalytske sevskkerhed, tl ds- er opftelser tl person. Selv- sættedsseforskellge fraperson forskelg meget o v måværegodehåndværkere, hvordet af denopdragelse, kusson. er afhængg skkerhed er påkrævet Det fremgåraf denneartkel der er mansenere manharfåe,ogdenudvklng, o v måselvvlletllden,således penaf,hvadtlmellemopftelserne forskelle Detbetyderogså, lvethargennemgået. er,ogogsåhvlkekonsekvenser tenkanhavetlld tl os af gemegetselv- ld egentlg kkealleer besddelse det udvse o ogv måhaveen godfaglgvden,såvel handlnger men det evt.er noge,den for menneskers skkerhed, det samfra det humanvdenskabelge, tlld medfører. med. skalarbejde enkelte somdet nurvdenl varere At udvsetlld setfra en etskvnkelbe- fundsvdenskabelge evnen menerogså, Luhmann område,for haveså meget skabelge er vgtgfor mødegå Wder handlemoralskkorrekt,hvlketer snseh{remstllng somtlldsværdgøre kanfremstå v selvtlld, det bedste altd med stor ensbetydende man besdder en mstlld, Hvs opstået oc som altd tl stede Tllden er for den anden. takle et kan man bedre selvtlld, mængde af Luhja, endog vendemstl- fordrngpåmoralskkorrektehandlnger. Dennemegetkortepræsenton møde medmstlld, på yder måde ngen tlldsbegreb manns "Den, fra en funktonsanalytsk udvse tlld set At Id tl tlld.detteer tlfældet,ford: har hoartklen retfærdghed. fuld teoren den komplekspå, acceptqre vnkel betyder der forvejen erskker hansselvfrempersonden sg med beskæftget vedsagelg repræsenterer. moderne samfund kke blver tet, det stllng tlfældeaf skuffelse Luhdenneopererer god At handlemedtlld opftes somenmeka- lgetlld,menforuden berørt, ellerden hvertfaldkangøres af systemtlld. en analyse også med mann så det komplekseten, en- nsmetl reducere genudenbetydelge vl ganske skader, af ovenstående, samtenuddybnng sg Herom, forholde keltværemeretlbøjegtl ydetld" blvermulgtrentpersonlgt "Tlld enmekansme hans bog kanlæses (4). Sygeplejersken, mennesker, har tlld tl andrefrt handlende der således (4).r komplekstet" af socal tl redukton Ved sepå denenevnklng forholdtl tl sgselvog sneevner,vl derforvære pent den andener der efter voresopftelse stand tl møde denmstlldsfulde og eram.ph,l. ercand.cur., frem- AnetteRe,nhold Løgstrups medtlld- ogderved bdrage tl opbygnng ntet,derkangodtgøre, E ' s' afet gensdgt stllngaleneskullekunneforklare,hvot- arbejd,ersomudd,annelseskoord''nor tlldsforhold. sygeplejen. bjergkommune. Desuden for udvkle danoghvorfortlld optræder er det væsentlgt på pleekedybdalgjerstruparbejd'er sevtlld, manharet bredtberedskab på Centret Fred'erks' hjemmetanne-mar,e handle med nyeoguforudsete stuoner, SYGEPLEJERSKENS bergoger stud.cur.pd,danmarkssygeple' maner krevogharfantas,er engod TLLIDSREDSKABER jerskehøjskole problemløser, uedaarhusun'uerstet. ogkendersgselv erfleksbel ogsnereaktonsmåder. Meddenneartkelhåberv derfor have aftlldsopftelse tl enbredere bdraget for tlld er betngelsen Gensdg begrebet. TOFORSKELLIGE mellempentog et vellykketsamarbejde LITTERATUR TILLID SLAGS Nedenforklargøres,med sygeplejerske. Oslo: K.FraMarxtl Løgstrup, MedLuhmanns 1. Martnsen af tlld, Luhmanns udlægnng os baggrund teorkanv nu bevæge tlbage A.S; 1993. Tano for tlen rolle der spller tl denneartkelsbegyndelse ogfor- hvlkefaktorer håbentlg af tlld denterpersonelle 2. DelmarC. Tlld 0g magt,københavn: stedeværelsen medenforståelse af,hvorfortlld optræder 1999. erdetvorespersonlge Gyldendal; Samtdg såforskellgt. Noglekan måske reoner. forledes udpå, Løgstrup I{E.Denetskefordrng,2. tl, 3. bud hvadderskal tl tænke,0mmansåkkebare ogumddelbare (1956). kan ladesom0m, manyder tlld, eler for v somsygeplejersker gave. 1991 Gyldenda; København: er duelge Igefremoptrædemed falskhedoverfor voresselvfremstllng, tl N. T]ld.- en mekansme dadennekoblestæt 4. Luhmann plenten, Købenreduktonaf socalkomplekstet, for vndetlmedmulgheden mendet er somnævntutrolgt sammen vanskelgt, Forlag;1999. havn:hansretzels dadetkræveren overordentlg 1d. MISTILLIDKANVENDES TIL TILLID SYGEPLHERSKN 2VzOOO 41