;..... ' an IWMMh f,, N DEI STJERNE Jul 1972 121. Årgang Nummer 7 I
det fængsel dag de langt Guds stedet stedet krg Nummer Det nsprerende budskab AF ÆLDSTE WILLIAM H. BENNETT, assstent tl De Tolvs Råd mzndansae STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Verden er meget problemfyldt. Når mennesket ved egen hjælp søger at løse dsse problemer, opstår der tt nye problemer, forvrrng og atter forvrrng, selvmodsgelser og strd. Når mennesket står med ryggen mod væggen, er det frstet tl at begynde at føre krg. Men krg løser ngen problemer. Verdens vgtgste kampe foregår kke på slagmarken. De udkæmpes menneskenes hjerter og snd overalt, når dsse prøver at klare deres problemer, at modstå vanskelgheder og at klare de forhndrnger, som de står overfor, og lgeledes når de skal bruge deres handlefrhed tl at vælge mellem godt og ondt. Det ondes kræfter og de retfærdge kræfter prøver begge at få ndflydelse på beslutnngerne, og der kæmpes menneskets hjerte og snd over hele verden. Hvs retfærdgheden vnder fuldkommen sejr, vl der over hele jorden være kærlghed, harmon og fred. Når de onde kræfter tager overhånd, vl det udadtl vse sg og ødelæggelser. Jesu Krst evangelum kan løse dsse ndre konflkter og brnge såvel ndre som ydre fred. Jesu Krst evangelum er det mest værdfulde budskab på jorden dag, og det, der er hårdest brug for. Det er svaret på de problemer, der opstår på grund af menneskets selvskhed og begærlghed, for det er dsse tng, der er skyld den overvejende del af verdens besværlgheder. Evangelet lærer os at bygge op for at rve ned, det hjælper mennesket tl at gve af sg selv uden selvske tanker, for hele tden kun at tage mod. O Jul 1972 121. Årgang Udgvet af 7 Den danske Msson af Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge Dalgas Boulevard 164 2000 København F. Telf. Fasan 9901 Postgro 333.38 Paul L. Pehrson, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør INDHOLDSFORTEGNELSE Forblv en ægte kvnde. Af Præsdent Harold B. Lee 267 Begynd eget hjem. Af Boyd K. Packer 276 En Famlehjemmeaften. Af Belle S. Spafford 282 Jeg var og I besøgte mg. Af Vctor L. Brown 285 Hvad er vgtgst? Af A. Theodore Tuttle 287 Herrens Profet. Af Arthur R. Bassett 290! Formålet med Den Danske Stjerne 298 Kære Joan 299 De t Bud. Af Bernard P. Brockbank 300 Morgenmad natur. Af Wendell J. Ashton 303 Børnenes sder Gule Blads gave. Af Mary Joyce Capps 97 Alma. Af Mabel Jones Gabbott 103 To mænd. Af Mary Pratt Parrsh 107 Makaronsmykker. Af Mabel Jones Gabbott 112 Koordnator: Jørgen Ljungstrøm Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned. Abonnementsprsen (nkl. porto) er Danmark kr. 15.- pr. halvår kr. 30.- for et helt år, udlandet $ 4.00 for helt år. I løssalg kr. 3.- pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København F. eller gennem postgro 333.38 tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. (De nævnte prser er nklud. moms.) På forsden: Dette og følgende numre af Den Danske Stjerne vl brnge artkler om de t profeter sdste dage. Bllederne på forsden er, fra venstre tl højre, øverste række: Joseph F. Smth, Davd O. McKay, Joseph Smth, Joseph Feldng Smth. Mdterste række: George Albert Smth, Lorenzo Snow. Nederste række: Heber J. Grant, Wlford Woodruff, John Taylor, Brgham Young. O Tryk: Paul Gese KG, Offenbach/M., Deutschland Layout: PBO-Layout-Center, Frankfurt
sange blev dette enhver følge I morges det Baseret på en tale holdt under hjælpeforenngens generalkonference AF PRÆSIDENT HAROLD B. LEE fra Det Første Præsdentskab. Forblv en ægte kvnde Martn Luther sagde noget meget betydnngsfuldt om 1 kvndens plads, da han skrev: Da Eva blev bragt tl Adam, blev Adam fyldt med den Hellgånd og gav hende det mest hellge og ærefulde navn. Han kaldte hende Eva det vl sge Moder tl Alt. Han kaldte hende kke hustru, men smpelthen moder moder tl alle levende væsener. I lgger kvndens ære og mest dyrebare smykke." Det, at være sådan som Gud gav jer tl opgave, afhænger af, om jeres tankegang, jeres tro, det lv, I fører, jeres måde at klæde jer på og jeres opførsel gør jer tl gode eksempler på sdste dages hellge kvnder efter det mønster, som I skabt tl at følge. Hvs det er sådan, må det aftvnge jeres mænd den dybeste respekt. Enhver ren og ægte kvnde skulle, når hun på blleder, bografen og oplever kvnder fremstllet som sexsymboler og kun det, føle retfærdg ndgnaton og forurettelse. Mange af jer har læst det forsvar for kvndens plads samfundet, som Jll Jackson fra Calfornen har fremsat. Hun skrver under ttlen: Åbent brev tl manden." Jeg er kvnde. Jeg er dn kone, dn elskede, dn mor, dn datter, dn søster dn ven. Jeg behøver hjælp! Jeg blev skabt for at fylde verden med mldhed, forståelse, sndsro, skønhed og kærlghed. Det blver sværere og sværere at opfylde dette hverv. Der er mange mennesker, der reklamer, flm, rado og fjernsyn har gnoreret mne ndre egenskaber og gen og gen kun bruger mg som et sexsymbol. Dette ydmyger mg, det nedbryder mn værdghed; det forhndrer mg at være, hvad du ønsker, jeg skal være et eksempel på skønhed, nspraton og kærlghed: kærlghed tl mne børn, kærlghed tl mn mand, kærlghed tl mn Gud og mt fædreland. Jeg behøver dn hjælp for at nå tlbage tl mn sande stllng for at kunne leve op tl det, jeg blev skabt tl. Åh du mt mandlge medmenneske, jeg ved, du vl kunne fnde vejen." Dette, tror jeg, er et ønske, der fndes sand kvndes hjerte dag. Det synes klart som dagen: at følge nutdens yderlggående modeluner er at fæste ld tl de menneskers anstrengelser, der kun tlstræber at vælte mennesket ned fra den pedestal, hvor det Skaberens plan hører tl. Kvnden, der blotter for meget af st legeme eller er prangende klædt, er ofte blledet på en kvnde, der på denne måde søger det modsatte køns opmærksomhed, ford hun følge sn egen menng kke er tltrækkende nok. Den kvnde er lde stedt. Det, at en kvnde efterlgner mændenes påklædnng, sges der, tlskynder tl sexuelle perversoner, hvor mændene blver kvndelge, og kvndernes ønsker blver som mænds. Hvs en kvnde vl bevare og værne om den denttet, som Gud har gvet hende, kan hun fange og fastholde sn mands kærlghed og være genstand for beundrng fra de menneskers sde, der sætter prs på yndg, naturlg og ædel kvndelghed. Mt råd tl jer søstre er først og fremmest at være det, som Gud skabte jer tl at være, nemlg ægte kvnder. var jeg sammen med nogle af vore søskende, nogle af vore ledere. En af dem sagde, at han for nylg to forskellge tlfælde var blevet bedt om at gve en kvnde en særlg velsgnelse, så hun kunne få børn. Ved at stlle spørgsmål blev det ham klart, at de begyndelsen af deres ægteskab kke havde været vllge tl at få børn, og nu, hvor de ønskede det, var det dem kke mulgt. En anden af vore brødre sagde hertl: Det mnder mg om noget, jeg selv har oplevet. Mn kone og jeg var ganske unge, da v gftede os, og v nåede at få fem børn, før mn kone blev 28 år gammel. Så skete der et eller andet, og v kunne kke få flere børn." Han fortsatte: Hvs v havde udsat at få børn, tl jeg var færdg med mn uddannelse, hvlket var omkrng det tdspunkt, vlle v formodentlg aldrg have fået børn." Når jeg tænker på dem, som ndgår hellge ægteskab og modtager budene om at blve 267
I Herren hele Det hvlken har skal holder frugtbare og mangfoldge og opfylde jorden, og som så med vlje lader hånt om befalngen, så tænker jeg mg mulgheden af, at Herren, når de så senere ønsker at få børn, tænker: Måske er det på tde, at I kulegraver jeres samvttghed ldt og kommer tanker om, hvorfor I blev anbragt her på jorden." dag er det underlgt nok sådan, at halvdelen af jordens ndbyggere prøver på at forhndre lv at blve tl og udfolde sg, mens den anden halvdel forsøger at forlænge menneskets levetd. Har I nogen snde tænkt overdet? Hvor står v brødre og søstre denne konflkt? Det er, når v forsøger at lave om på naturen, at der er noget galt, for der er nogen tng, som kvnder gør og udfører, den der falder naturlgt følge guddommelge orden. Et af de vgtgste ansvar, I har, er at være hustruer sande kammerater og medhjælpere for jeres mænd. Der er sagt, at: Ingen mand kan leve fromt eller dø retfærdghed uden en hustru" ; og det er sandt. Selv Gud har sagt: Det er kke godt for mennesket at være ene; jeg vl gøre ham en medhjælp, sompassertl ham." (1. Mos. 2:18) Der kan lægges endnu større betydnng apostlen Paulus påstand, end folk normalt er vllge tl. Han sagde: Dog, er det således, at hverken er kvnden noget uden manden eller manden noget uden kvnden." (1. Kor. 11:11) Han lærte sandheden, om at kun gennem det hellge ægteskab ndgået for td og evghed, gennem den nye og evge pagt, kan manden og kvnden nå de højeste belønnnger celestale Rge, men han kunne lge så godt blot have understreget det uendelge store behov, mand og hustru har for hnanden denne verden.* Da afdøde præsdent George Albert Smth 2 talte om forholdet mellem mand og hustru, udlagde han det på følgende måde: Da Gud udførte en symbolsk handlng som bllede på forholdet mellem manden og kvnden, sagde han kke, at kvnden skulle tages af nogle knogler fra mandens hoved, så hun kunne herske over ham, ej heller af en knogle fra mandens fod, så hun skulle nedtrampes af ham, men af et ben fra hans sde, så hun kunne være hans kammerat og lgemand og hans medhjælp deres lv sammen." Jeg er bange for, at nogle mænd har msfortolket erklærngen om, at de er overhovedet hjemmet, og at hustruen skal adlyde hans lov. Brgham Young belærte ægtemændene således: Lad ægtemanden og famlefaderen lære at bøje sg for Guds vlje, og derefter lære koner og børn denne lekte ved deres eget eksempel såvel som gennem vejlednng." (Dscourses of Brgham Young (Deseret Book Co., 1925), sderne 306-307.) Dette er det samme som at sge, at kvnden skal adlyde mandens bud samme målestok, som manden adlyder Guds bud. Det forventes kke af en kvnde, at hun skal være sn mand underdang, hvs det, han byder, er modstrd med Herrens vlje. Det må have været en person med dyb ndsgt det ægteskabelge lv, der sagde, at den gode hustru har rådghed over manden hvlken som helst jævnbyrdg sag, ved stadg at adlyde ham. Jeg vl overlade tl jer søstre at bruge dette med vsdom jeres ægteskabelge samlv. Den gode hustru har rådghed over manden som helst jævnbyrdg sag, ved stadg at adlyde ham. Men derfndes kvnder, derendnu kke har været bud efter, som endnu kke har modtaget et ægteskabstlbud, som de kunne sge ja tl, eller som har været stand tl at få børn, og de blver måske vemodge og eftertænksomme ved de ord, jeg har talt. Men tl dem har præsdent Young sagt: Mange af søstrene sørger, ford de kke er blevet velsgnet med børn. Men I opleve en td, hvor I mlloner af børn omkrng jer. Hvs I pagterne ære, vl I blve mødre tl natoner." ( Dscourses", sde 310.) Mange gange har jeg sagt tl unge par, der stod ved alteret for at blve vet: Lad aldrg ægteskabets ømme ntmtet blve dyrsk. Lad jeres tanker dufte af solskn. Lad jeres ord være nsprerende og opløftende, hvs I ønsker at holde forelskelsen ung hele jeres ægteskab gennem. Jeg faldt over et udklp med nogle 268
højsædet stedet ctater af Dr. Henry Lnk fra artklen Kærlghed, ægteskab og børn" angående moderskabets velsgnelser: Jeg er overbevst om, at det at få børn er et ægtepars største og mest afgørende kærlghedserklærng tl hnanden. Det er et meget sgende vdnesbyrd, om at det ægteskab er helt og fuldt. Det opløfter ægteskabet fra egostsk kærlghed og fyssk glæde og opofrelse for at fremme et nyt llle lv. Det sætter selvopofrelse for selv-forkælelse. Det vser, at manden stoler på sne egne evner tl at sørge for famlens skkerhed, og at hans hustru lgeledes har tlld tl, at han kan. Resultatet er en følelse af åndelg skkerhed, som, mere end noget andet, også fremmer den materelle skkerhed." Der kan hverken sges eller skrves for meget om, at kvndens vgtgste rolle er at være mor. Man sger, at Napoleon 3 spurgte Madame Campan: Hvad mangler der, at Frankrgs ungdom kan blve godt opdraget og uddannet?" Gode mødre", lød hendes svar. Kejseren blev stærkt mponeret af dette. Her", sagde han, har v et helt system et eneste ord mor." Henry Ward Beecher 4 skrev: Moderens hjerte er barnets klasseværelse." Jeg tror af hele mt hjerte, at det vrkelgt er sandt. Gentagne gange har jeg sagt tl præstedømmets ledere, at det vgtgste arbejde, de nogensnde vl komme tl at udføre, foregår nden for deres egne fre vægge. Gennem årene har jeg spurgt mødrene tl famler med mange børn famler, som det gk godt hvad der gjorde, at det gk børnene godt. Jeg genkalder mg det, som en mor trak frem som det vgtgste, da hun skulle besvare mt spørgsmål: Jeg var altd tl rådghed, når der skete noget vgtgt for mne børn, medens de voksede tl." En anden mor sagde: V gjorde os enorm umage med det første barn; og så brugte de andre det første barn som mønster." Med den erfarng, jeg efterhånden har erhvervet mg, vlle jeg næppe standse ved det første barn, jeg vlle blve ved med at sætte alle mne kræfter nd på opgaven. Men allgevel lgger der en sandhed gemt dette råd. En anden prøve på sandt moderskab blev omtalt af en kvnde fra en af Idaho stavene. Jeg havde udtalt en meget hård krtk, da jeg så, at de kaldte fædre og mødre tl at tjene organsatonerne, hvor det vlle blve nødvendgt, at begge forældrene var borte fra hjemmet på samme td. Jeg tror nok, 269
stand stand dag tde, det at jeg udtrykte mg ldt vel bestemt. En af rådgverne blev rrteret og sagde, at de efter den tale vlle mste en hel del af deres ledere og funktonærer, og han fk mg således tl at tænke, at jeg hellere måtte omvende mg fra, hvad jeg havde sagt. Ved mødet om eftermddagen sad jeg ved sden af præsdentnden for stavens hjælpeforenng, og tl hende sagde jeg: Man fortæller mg, at du har n børn. Vl du ofre nogle mnutter på at fortælle os, hvordan du har været tl at opdrage så stor en børneflok på den rgtge måde og allgevel arbejde aktvt krken, ovenkøbet for det meste som leder, al den td, du har været gft?" Jeg vdste kke, hvad hun vlle sge, men jeg bad om, at hun vlle sge det jeg håbede. Hun sagde: Tja, først og fremmest fulgte jeg mn afdøde mors eksempel. Jeg opdrog mne børn, som hun opdrog os." Tænk engang over det. At være en god mor har kke noget med td at gøre, det er evgt og spænder over år og evgheder. Hvs I har klaret jeres arbejde hjemmet godt, så vl jeres sønner og døtre tderne fremover søge at være gode forældre ud fra jeres eksempel. Dernæst", sagde hun, gftede jeg mg med alle tders gode følgesvend. Farmand og jeg satte os altd ned sammen, når en af os blev kaldet tl en stllng, og talte om det. V havde besluttet, at v begge vlle være aktve krkearbejdet, hvs v kunne arbejde organsatoner, der mulggjorde, at jeg kunne være hjemme hos børnene, når han var tl møder, og omvendt." Så tlføjede hun, at dette havde de praktseret gennem alle de år, hvor børnene voksede op. Og endelg", sagde hun, har jeg et umstelgt vdnesbyrd, om vor Herre og Frelser, Jesu Krst guddommelge msson." Jeg gver dsse eksempler på det at være en god mor. Tænk over dem. Det er storslåede eksempler, hvor kvnderne vdunderlgt kammeratskab har samarbejdet med deres mænd om at opdrage sønner og døtre tl et sandt vdnesbyrd om Frelserens guddommelge msson. Det er det, der danner et sammentømrende grundlag for famlen, når der er tng, der nødvendgs må gøres og sges under børnenes opvækst, hvs v ønsker, at de skal føres frelst gennem. Jeg kommer nu tl noget, der for nogle godt kan være et kldent emne. Selvom omstændghederne nødvendggør at nogle famlemødre må arbejde, ford famlen kke kan klare sg for det, faderen tjener, eller ford de er blevet enker, må de allgevel kke neglgere deres plgter hjemmet, specelt kke med henblkpå børnene. Jeg føler, at kvnderne er blevet ofre for det moderne lvs krav om et forøget tempo. Det er ved at opbygge deres moderlge ntuton og et nært forhold tl børnene, at de er tl at være på bølgelængde med deres børn og opdage de første tegn på vanskelgheder, farer og bekymrnger, der, hvs man fanger dem måske lange løb kan redde børnene fra vrkelg ulykke. At ansvaret som forældre er af allerstørste vgtghed, blev fastslået for os af en af vore store ledere, nu afdøde, præsdent J. Reuben Clark, Jr., en tale, som han holdt for mange år sden. Han sagde følgende: Arbejdet med at opdrage hvler først og fremmest på hjemmet, som opbygges af en far og en mor, der har ndgået de hellge celestale pagter, som ledes af en retfærdg mand, der bærer Guds søns hellge præstedømme. Dette hjem skal uden undtagelse være et hjem, hvor man lever efter budene, et hjem fuldt af moralsk renhed, af glæde; et lovlydgt hjem, stort og småt, både hvad de verdslge og de krkelge love angår, hvor man gver gavmldt, hvor tålmodgheden, høflgheden, loyalteten, opofrelsen og først og fremmest åndelgheden har tl huse; et hjem fyldt af brændende vdnesbyrd og stor vden om evangelet. Hver eneste en af os må skabe et sådant hjem for vore børn, hvs v skal undgå fordømmelse og tjene Gud, som han har budt os, og nå det, som er lovet os." Hvs en kvnde er blevet enke og derfor blver nødt tl at have udearbejde, bør hun gå tl sn bskop og tl hjælpeforenngens præs- 270
I går krken det hjemmet løbet dentnde. Hjælpeforenngens søstre bør så holde øje med det hjem og passe på, at moderens små børn kke mangler noget, når hun kke selv kan være der. Måske burde der for en td, medens børnene er små, gves så megen materel hjælp, at moderen kke behøver at forlade børnene. Husk, dette er tden, hvor v først og fremmest må have børnenes velfærd hjemmet for øje. For mndre end et år sden, sagde en fremtrædende taler ved en lokal forenngsmddag følgende: Landet har valgt den forkerte vej tl løsnngen af mange spørgsmål. V tager os af lovovertræderen, efter at han er blevet lovovertræder; af stofmsbrugeren, efter at han er begyndt at msbruge stoffer; af forbryderen, efter at han er blevet forbryder. V glemmer, at v burde gøre noget for de unge, før problemerne opstår. Der er ntet, der kan erstatte et godt famlelv. Det er hergennem at børnene opdrages, her de danner deres vaner; det er her, de får kræfter tl at se verden øjnene. Den, der er mod det etablerede samfund", gver samfundet skylden for, at han kke kan kommunkere med sne forældre." Foredragsholderen, der var en fremtrædende embedsmand fra Puerto Rco, sluttede af med at sge: Den dag, v afskaffer famlen, som den vgtgste enhed samfundet, er v fortabte. I gennemsntsfamlen er det begrænset, hvor megen td voksne og børn har sammen. Denne korte td bør bruges godt og tl fælles aktvteter, som alle kan få glæde af." Hvor mange gange er dette kke blevet sagt af de sdste 50 år? Men nu understreges det program, v har, der kaldes famlehjemmeaften. V skulle være evgt taknemmelge, at v, gennem nspraton, har fået vor famlehjemmeaften og hjemmelærerprogrammet.gennem hvlket præstedømmet arbejder for at opmuntre de hjem, der endnu kke holder famlehjemmeaften, tl at gøre det. gk jeg gennem forhallen den bygnng, hvor krkens kontorer er. Der var en ung kvnde med nogle mndre børn omkrng sg. Da v hlste på hnanden, fortalte hun mg, at hun kun havde været medlem et par måneder. Jeg spurgte hende om hendes mand. Næh", sagde hun, jeg er alene med otte børn". Så sagde jeg: Du må kke føle dg alene, ford dn mand kke er hos dg. Hold dg blot tl dne hjemmelærere og dn bskop." Hun smlede tl mg og svarede: Bror Lee, jeg har de bedste hjemmelærere, nogen kunne ønske sg, og ngen har en bedre bskop, end v har. V er kke alene. V har en faderlg far, der holder opsyn med os, en der bærer præstedømmet, som nu er kommet nd vort lv." Jeg blev nvteret tl mddag et hjem Salt Lake Cty, hvor en far havde måtte undvære sn kone 13 år. Moderen var død; de ældste af børnene havde 271
I armene hvert køkkenet huset huset overtaget moderens plads. Og jeg spurgte, hvordan han havde kunnet klare sg uden sn kones hjælp. Han trak mg hentlvnduet og pegede mod Hghland Parks krkebygnng. Han sagde: Ser du den bygnng? Jeg kunne kke have klaret det uden krken. Jeg takker Gud for den plan, hvorefter krken hjælper hjemmene med at tage sg af børnene." hustruer må arbejde for, at jeres mænd kke forsømmer børnene. Der må god planlægnng tl. Jeg fandt forleden noget eller rettere mn kone, Joan, fandt det. Det var en udtalelse fra en klde, v kke umddelbart vlle have efterforsket. Udtalelsen stod et blad ved navn Famly Crcle og var af prnsesse Grace af Monaco. Men det, hun sagde, kunne lge så godt være sagt af en hjælpeforenngspræsdentnde: Jeg er fuldstændg samme stuaton som enhver anden, der forsøger at bbeholde sammenholdet st hjem. Jeg må kæmpe, ja, jeg mener kæmpe, for at få td tl at være sammen med mne børn. Mn mand og jeg bruger hvert ledgt øjeblk tl at være sammen med vore børn for at kunne dele vort lv med dem. Og når der kke er nogen ledge øjeblkke, må jeg skabe nogle." En dommer blev spurgt: Hvad er det bedste mddel mod ungdomskrmnaltet?" Og dommeren, som var fra New York, svarede: Bbehold faderen som famleoverhoved." Se tl, at faderen ndtager st sæde som famlens overhoved. To af De Tolv, jeg var selv den ene, blev sendt tl en stav, hvor hustruen tl en af de ledende autorteter havde brug for hjælp. Hun og hendes mand var på nppet tl at blve sklt. Da v prøvede at tale denne kvnde tl rette, sagde hun, at hun kke havde været andet end en ansat husholderske hans hjem; at han havde brugt st arbejde og krken som undskyldnng tl at komme frem. Enten det nu var tlfældet eller ej, havde hun fald gvet efter, var blevet btter og havde kastet sg på en slyngel, der bortledte hendes kærlghed fra hendes mand. For nylg var der en kvnde, der klagede over, at hun fuldstændg savnede bare den mndste smule selskab, og at hun og børnene kke fk lov tl at tage del mandens lv. Lad det kke ske jeres hjem. Hvs det er nødvendgt, så kæmp for, at I og jeres mænd og jeres børn kan tlbrnge nogen td sammen. En anden vgtg tng er det, v kalder barmhjertghedsgernnger. Mn tante, Jeanette McMurrn, fortalte mg følgende hstore: Hun var enke og boede hos sn datter. En morgen kom hendes datter nd tl hende og sagde: Mor, v har kke noget at spse. Mn mand er, som du ved, arbejdsløs. Jeg er ked af det, mor." Tante Jeanette fortalte, at hun klædte sg på, gjorde st husarbejde, gk så nd tl sg selv, lukkede døren og knælede ned. Kære hmmelske Fader", bad hun, hele mt lv har jeg prøvet på at holde budene; jeg har betalt mn tende; jeg har tjent krken. V har ngen mad dag. Fader, vl du kke bevæge en eller andens hjerte, så v kke skal være sultne." Hun fortalte, at hun derefter gk rundt med et glad hjerte, det hun tænkte, at altng vlle gå orden. Få tmer efter blev der banket på døren, og der stod en llle pge fra nabolaget med armene fulde af fødevarer. Idet enken forsøgte at holde tårerne tlbage, tog hun barnet nd og sagde: Stl det her, og sg tl dn mor, at dette kommer som svar på vore bønner dag. V havde slet ngen mad huset." Det sger sg selv: Den llle pge gk hjem gen og fortalte moderen, hvad der var blevet sagt, og ldt senere var hun der gen med endnu en favnfuld. Da hun bar tngene nd spurgte hun: Kommer jeg også denne gang som svar på en bøn?" Tante Jeanette svarede: Nej, mn ven, denne gang kommer du for at opfylde et løfte. For 50 år sden, da dn bedstemor ventede et llle barn, havde hun kke noget at spse, var dårlgt ernæret og afsvækket. Jeg var den llle pge, der kom med mad tl hende, så hun kunne få kræfter tl at føde sn llle pge, der senere blev dn mor." Så sagde hun: Herren sagde:,kast dt brød på vandet, th du får det gen, går end lang td hen.' Denne gang har du båret de fødevarer tlbage tl mg, som jeg 272
den fordømt, vlle deres et hjertet: sger dette bragte dn bedstemor, så at dn mor kunne blve født." (Se Præd. 11:1.) Barmhjertghedsgernnger! Den store Kong Benjamn sagde, da han talte om gode gernnger:... at alle I, som afvser betleren, ford I ntet har; jeg vlle ønske, I sge Jeg gver I kke noget, ford jeg kke har noget, men dersom jeg havde, vlle jeg gve. Dersom I dette hjertet, er I uden skyld, men ellers er og jeres fordømmelse er retfærdg, th I begærer det, som I kke har modtaget. (Mosah 4:24-25.) Herren dømmer os kke alene efter de tng, v gør, men efter vort hjertes hensgter. Profeten Joseph Smth så syn sn far og mor og sn bror Alvn Det celestale Rge, og det undrede ham meget. Hvordan kunne Alvn være Det celestale Rge, når han kke var blevet døbt og døde, før krken blev organseret? Og Herren sagde: Alle som er døde uden kendskab tl dette evangelum, men som vlle have modtaget det, hvs de havde fået lov tl at blve, skal arve Guds celestale Rge." (Documentary Hstory of the Church, bnd 2, sde 380) På samme måde skal hustruer og mødre, som er blevet nægtet hustruens og moderens velsgnelser lv men som deres hjerter sger: jeg vlle gøre alt det, dersom jeg blot kunne blve velsgnet af Herren, som om de havde gjort det, og kommende verden vl de, som hjerter ønskede at 273
verden verden, 1830 højeste tankegang, tjene, men kke kunne ogvaruden egen skyld, få kompensaton. Det stærkeste våben, v har mod de onde kræfter dag, lgegyldgt, hvad det er, er et umstelgt vdnesbyrd om vor Herre og Frelser, Jesus Krstus. Belær jeres små børn, mens de sdder på jeres skød, og de vl vokse op og forblve stærke og trofaste. De vl måske komme på afveje, men jeres kærlghed og tro vl brnge dem tlbage. Husk, hvad præsdent McKay sagde, og som omskrevet lyder således: Ingen succes kan opveje, når du fejler hjemmet." Husk også, at ntet hjem har fejlet, så længe det kke opgver ævret. Hvs en 16-17 årg er umulg, så gv kke op. Bbehold et bånd af tro og kærlghed og knyt ham tl jer med det. V er Guds børn, og han gver kke op. At Herren må hjælpe os tl at være ens over for alle hans børn, skal være mn ydmyge bøn vor Herre Jesu Krst navn. Amen. 1 Luther, Martn (1483 1546) tysk munk, grundlægger af protestantsmen. Q 2 Smth, George Albert (1870 1951) præsdent for krken (1945 1951). 3 Napoleon (1769 1821) Fransk kejser fre 1804 1805. 4 Beecher, Henry Ward (1813 1887) amerkansk protestantsk præst, redaktør. Er Mormons Bog" en ny Bbel?? AF JØRGEN W. SCHMIDT Der gk kun ét år, efter at de første mormoner var kommet tl Danmark 1850, før den første udgave af Mormons Bog" blev trykt - 568 tættrykte sder. Alene det bevser, hvor stor betydnng mormonerne tllægger den bog, som da også har gvet dem deres navn, der vrkelgheden er et øgenavn, det mormonkrken egentlg hedder Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. Nu er der kommet et nyt oplag af bogen, sjette danske udgave sjette oplag, og den er hermed trykt 85.000 eksemplarer. Det kan nok gve anlednng tl eftertanke, og da mormonkrken kan rose sg af at være meget stærk talmæssg udvklng der er nu 3 mlloner af dem er der grund tl at tage bogen op tl ny vurderng. Den er grundlaget for hele mormonbevægelsen. Og da vdenskaben på områder, der tangerer bogen, er kommet langt forud for, hvad der lå tl grund for de hdtdge betragtnnger over den, som er kommet tl udtryk lekska, artkler og bøger, kan resultatet af en sådan nyvurderng nok komme tl at gve overraskelser. Meget kort fortalt er mormonernes egen beskrvelse af bogens tlblvelse denne: I 1820 fk en 14-års dreng, Joseph Smth, staten New York en åbenbarng. I synet fortalte Gud Faderen og Jesus Krstus ham, at han kke skulle slutte sg tl nogen krke, men at han skulle blve et redskab tl genoprettelse af Guds sande krke. Syv år senere fk han overdraget nogle nedgravede plader med ndskrptoner, som han ved hjælp af det nstrument, der Det gamle Testamente kaldes: Urm og Thummm" blev sat stand tl at oversætte. I udkom denne oversættelse på engelsk under navnet: Mormons Bog". Selvfølgelg måtte en så fantastsk hstore møde modstand. Joseph Smth blev 1844 dræbt af pøbelen, der var blevet ophdset af præstestanden. Brgham Young blev den nye leder af bevægelsen, og han førte de 20.000 mormoner den lange vej over prærerne tl egnene omkrng Den store Saltsø, der nu er staten Utah. Stjal Joseph Smth manuskrptet? For mormonernes modstandere var det nødvendgt at fnde en plausbel forklarng på, at en ulærd mand på blot 25 år havde produceret et værk, der opbygnng, ndhold og sproglge form var så helt usædvanlg og smpelthen revolutonerende med hensyn tl den dengang meget rnge vden om Mellem- og Sydamerkes kulturrge før spanerne. Man fandt et godt argument, der kke alene stemplede bogen som et falskner men også Joseph Smth som en tyv. Hstoren gengves typsk ved denne lekskonnotts: Kort efter at mormonerne havde begyndt deres propaganda, hævdedes det mdlertd, at Mormons Bog var et plagat af et manuskrpt, Samuel Spauldngs: Det genfundne Manuskrpt". Både Spauldngs enke og hans broder anlagde retssag, men det kunne kke bevses, at Joseph Smth ved en mellemmands hjælp havde benyttet Spauldngs manuskrpt ved udarbejdelsen af Mormons Bog"." Men tlbage står jo beskyldnngen og mstanken, og det har utallge mndre serøse omtaler grad benyttet sg af. Med udeladelse af oplysnngen om, at sagen afvstes! Nu er der mdlertd for alvor og for stedse rammet en pæl gennem den hstore: Præsdenten for Oberln College Oho, USA, James H. Farchld, har på Hawa fundet det oprndelge manuskrpt tl Spauldngs roman og har udgvet det på tryk. Det er tydelgt, at det kun ganske vagt har lghed med Mormons Bog". Farchld har offentlggjort en erklærng, der ganske afvser, at Joseph Smth kan have benyttet det som grundlag for Mormons Bog". Man må fnde en anden forklarng på Mormons Bog", hvs en forklarng forlanges", skrver han. 274
to ørkenen, Smthsonan bogen, En sammenlgnng af de to bøger godtgør adskllge forskelle: Spauldngs fylder tekstmængde kun en tendedel af Mormons Bog". Den tager sn begyndelse året 315 efter Krstus, mens Mormons Bog" begynder 600 år før Krstus. Spauldng fortæller om en mand, der fra Rom sejler mod Storbrtannen men af en storm drves mod Atlanterhavet tl Amerka, hvor han tages tlfange af ndanere Delaware, hvor han blver år. For en stor del er bogen en kærlghedshstore af temmelg slbrg karakter. Mormons Bog" beretter om en profet, som Palæstna forkynder Guds vrede over folkets ugudelghed, og som forudsger, at Jerusalem vl blve ødelagt. Da kun få tror, drager han med sn famle ud hvor han ved Det røde Hav bygger skbe, der søsættes med famlemedlemmer og nogle få tlhængere. Rejsen brnger dem over Det ndske Ocean tl Amerkas vestkyst, hvor man slår sg ned og udvkler sg tl to folkegrupper. Den ene holder sg gennem århundreder tl stamfaderens tro og værner om de hstorske optegnelser, som man har bragt med sg fra Jerusalem (med Det gamle Testamentes beretnnger), og deres profeter vderefører optegnelserne. Efter Krst død og opstandelse Jerusalem besøger han dette folk, belærer dem som han gjorde det hos jøderne, udvælger apostle og opretter sn krke. Han forlader dem med opfordrng tl at holde fast ved troen. Imdlertdg bekrges dette folk af den anden gruppe, der omkrng 400 år efter Krstus udrydder de sdste af deres fjender, efter at Moron, den sdste af bogens skrbenter, har gravet de hellge optegnelser ned Oumorrah. Det er dsse optegnelser, Joseph Smth udgav som: Mormons Bog". Spauldng-hstoren kan altså udgå af fremtdge artkler om Mormons Bog". Men der er andre argumenter, der trænger tl revson: Thor Heyerdahs papyrusbåde Vdenskaben har hårdnakket benægtet, at der har været forbndelse mellem den gamle og den nye verden før Erk den Røde. At der er pyramder begge steder (og utallge andre lghedspunkter kulturerne) sger man er enten tlfældgt eller resultatet af paraleltløbende udvklnger. Imdlertd har de seneste år svækket sådanne argumentatoner. Thor Heyerdahl har ugendrvelgt ført bevs for, at det kan lade sg gøre med selv skrøbelge og prmtve fartøjer at foretage rejsen over Atlanterhavet. Og at ægypterne, der var stand tl at bygge pyramderne, kke skulle kunne fremstlle lette skbe, er svært at tro. Perspektverne for en sammenlgnende hstoreforsknng af de to kulturer er derved ændret. Og hertl kommer nu den amerkanske professor Cyrus H. Cordon's meddelse om, at han har bevs for, at jøder kom tl Amerka mndst 1000 år før Colombus. Bevset er en sten, der blev fundet af arkæologer allerede 1885, men hvs nskrpton man først nu har tydet. Bogstavernes stl kan føres tlbage tl Kanaan, og teksten lyder engelsk oversættelse: For the Land of Judah". Stenen opbevares Insttute New York. Meddelse om fundet og tydnngen udsendtes den 19. oktober 1970 af Assocatet Press og har mldest talt vakt furore vdenskabelge kredse. Joseph Smths påstand bogen fra 1830 om en udvandrng fra Palæstna tl Amerka 600 år før Krstus er altså kke længere en drstg utop men er absolut sandsynlg om mulg. Man har angrebet Mormons Bog" for en række påstående anakronsmer: anvendelsen af cement, heste, skrftsprog, osv., noget som vdenskaben benægtede, at de pågældende folk havde eller kendte tl. Men de seneste år har vdenskaben måttet erkende, at cement vrkelg har været benyttet, man har fundet skeletter af heste, der kan dateres tlbage tl langt før Colombus. Og hvad man hdtl har ment var ornamenter, er nu blevet tydet som skrevne budskaber og nskrptoner. Sproget Mormons Bog Sprogmæssgt er der den mærkværdghed ved Mormons Bog", at den vrker ægte, det vl sge skrevet af mange forskellge forfattere. Dens 13 hovedskrbenter har meget forskellg stl, og ordforrådet er stærkt forskellgartet. Kun en yderst dreven forfatter vlle kunne forandre stl så udpræget grad fra kaptel tl kaptel. Bogens opbygnng er komplceret. Holder man kke hovedet klart under læsnngen, er det ofte svært at adsklle de forskellge afsnt og pladers ndhold, der handlngs- og tdsmæssgt overlapper hnanden. Det er svært at forestlle sg, hvordan den unge, ulærde Joseph Smth har haft teknsk kunnen tl at opbygge en så sndrg og ndvklet romankonstrukton. Og også at fnde en rmelg forklarng på årsagen tl at gøre den så ndvklet. Og endelg den relgøse forkyndelse. Bogen hævder at være et nyt (andet) vdne om, at Jesus er Krstus, verdens forløser. Og det er næppe mulgt at påvse noget sted der er modsætnng tl Krstendommens forkyndelse eller etske opfattelse. I hvert fald mndes jeg kke at have set nogen teolog gå rette med bogens relgøse lære. Man har tlsyneladende nøjedes med at spytte på bogen på grund af de rent ydre forhold og har omhyggelgt undgået at læse, eller hvert fald kommentere, teksten. Hvadenten man kan lde det eller ej, så må man konstatere, at enten har Joseph Smth været en helt usandsynlgt og mærkværdgt begavet forfatter med en overnaturlg vden om ellers ukendte forhold og en fantas som en Jules Verne eller bogen er, hvad den udgver sg for at være, beretnnger skrevet af en lang række skrbenter over en tusndårg perode, beskrvende en øvrgt aldeles ukendt de amerkanske ndaneres hstore. Og at bogen derved blver et sdestykke tl Bbelen. Jørgen W. Schmdt 275
dette krken, her må ønsker hen mn det Baseret på en tale holdt AF ÆLDSTE BOYD K. PACKER, fra De Tolvs Råd, ved hjælpeforenngens Begynd generalkonference. dt eget hjem Jeg er blevet bedt om at repræsentere fædrene ndenfor præstedømmet, og jeg henvender mg specelt tl de søstre hjælpeforenngerne, hvs mænd kke for tden er aktve krken, eller som endnu kke er medlemmer af krken. Jeg ved, at det er mange, jeg henvender mg tl. Og jeg beder jer, som er så heldge at have jeres mænd aktve om at lade mne ord tl jer nå ud tl jeres mere ulykkelgt stllede søstre gennem jer. Læg vel mærke tl, at jeg kke taler tl kke-medlemmer, men: tl de søstre, hvs mænd endnu kke er medlemmer." Når v rejser ud tl stavskonferencer hver week-end, så møder v altd een eller to stavsledere, som først har sluttet sg tl krken efter mange år, opmuntret af en tålmodg, og ofte altopofrende hustru. Jeg har ofte sagt, at en mand kke kan modstå at blve medlem, hvs hans kone vrkelg ønsker det, og hvs hun ved, hvordan hun skal opmuntre ham. Alt for ofte gver v bare op. Men man må aldrg gve op, hverken lveller det tlkommende. Man må aldrg gve op. Der er mange, der har sluttet sg tl krken på et meget sent tdspunkt deres lv, eller efter at have tøvet mange år, nden de tog skrdtet fuldtud. Så følger fortrydelsen over alle de spldte år og spørgsmålet: Hvorfor blev jeg kke klar over det noget før? Det er for sent for mg at lære evangelet eller at gøre fremskrdt nden for det." Jeg synes at lgnelsen om husbonden, der lejede arbejdere, må kunne trøste noget. Nogle arbejdere lejede han fra den første tme på dagen og aftalte en fast prs med dem. Så fandt han nogle andre stående der, og han spurgte dem:.hvorfor står I ledge hele dagen?' De svarede ham:, Ford ngen har lejet os.' Da sger han tl dem:,gå også I vngård;' (og hvad der er retfærdgt, det skal I modtage.") (Det ndrammede oversat og tlføjet følge den engelske Bbel O. A.) (Matt. 20:6-7) Og således blev han ved lge tl den elvte tme. Han lejede stadg arbejdere og satte dem arbejde. Og da dagen var forb, betalte han dem allesammen det samme beløb. Men dem, der var kommet først, knurrede og sagde:,dé sdste dér har kun arbejdet én tme, og du har stllet dem lge med os, som har båret dagens byrde og hede.' Men han svarede dem og sagde tl en af dem:,mn ven! Jeg gør dg kke uret; blev du kke eng med mg om en denar? Jag, hvad der er dt, og gå! Men jeg vl nu gve den sdste dér lge så meget som dg.',har jeg kke lov at gøre, som jeg vl, med det, der er mt?'..." (Matt. 20:12-15) Det var kke penge, han talte om. Det celestale Rges porte står åbne, enten man kommer tdlgt eller sent. Søstre, I aldrg opgve ævred. Hvs I har tro nok, og I det tlstrækkelgt meget, kan I stadg komme tl at opleve jeres mænd som famleoverhoveder, der er aktve og trofaste krken. Nogle af dem, der forlængst har opgvet alt håb, har bttert sagt: Der skulle mndst et mrakel tl." Og tl det kan jeg kun sge: Og hvorfor kke? Hvorfor skulle der kke ske et mrakel! Er sagen kke det værd?" Ved konferencen England talte jeg tl søstrene om dsse tng og opmuntrede dem tl at betragte deres mænd, som om de var aktve medlemmer, at gøre det ved at vse deres tro på, at det måske netop var det, der skulle tl, for at de kunne opnå, hvad de ønskede. Få dage senere modtog jeg et langt brev fra en søster, som havde overværet mødet. Jeg vl kun ctere nogle enkelte sætnnger: I mn patrarkalske velsgnelse", skrev hun, fk jeg at vde, at det var ved bld overtalelse, mld belærng og forståelse, at mn mand vlle få et bedre forhold tl krken, og at han, når lejlgheden kom, vlle modtage evangelet. At han vlle fnde det vanskelgt, men at han, hvs han åbnede st hjerte og lod Herren og den Hellgånd arbejde med sg, vlle genkende evangelet og følge dets vej." Jeg blev bekymret", skrev hun vdere, ford jeg kke altd er bld, kærlg og forstående, men snarere vred og rrteret temmelg ofte; og allgevel vdste jeg godt, at det var forkert. Jeg bad Herren om at hjælpe mg, og denne hjælp kom gennem, hvad du sagde om at behandle vore mænd, som om de var medlemmer af krken. Det har jeg gjort de sdste par dage, og det har hjulpet mg umådelgt meget, for hvs mn mand bar Guds hellge præstedømme, vlle jeg være en langt lydgere hustru og ære præstedømmet. V er blevet knyttet nærmere tl hnanden, og jeg er blevet klar over, at med mndre jeg nu blver bld, kærlg og forstående, er jeg kke værdg tl at have præstedømmet mt hjem." Og så tlføjede denne søster håbefuldt: Jeg må blve sådan, så mn mand og jeg og vore seks dejlge børn kan blve beseglet tl hnanden hellge tempel og tjene Herren 276
bedst først krke, krke selve krken. det som en famle, der er forenet Krstus." For at fremme sådanne mrakler vl jeg her tale om, hvad en mand vrkelgheden er, og komme med forslag tl, hvordan I kan tage mod denne udfordrng. For det første, så at sge alle mænd ved, at de burde lede hjemmet retfærdghed. Skrften sger klart: Mennesket er blevet tlstrækkelgt undervst, så det kender godt fra ondt..". (2. Nep. 2:5) Det sker ofte, når kvnden slutter sg tl krken før sn mand, eller når hun allerede er medlem før, de gfter sg, at hun hurtgt blver hjemmets åndelge leder. Famlefaderen står så den stuaton, at han kke ved, hvordan han skal komme op på sden af hende, selvom han er klar over, at det er der, han hører tl. Han føler på en eller anden måde, at han måske gør hende overflødg. Manden vl ofte føle sg ldt ubehagelgt tl mode og holde sg tlbage, det han kke helt ved, hvordan han skal vrste ledelsen ud af sn kones hænder. Der er nogle meget ømtålelge følelser forbundet med denne sag, som har noget at gøre med mandens naturlge jeg, og som berører selve mdtpunktet for hans følelser som mand. Jeg må al oprgtghed sge, at der fndes mere end een kvnde, der er så besluttet på at gøre sn mand aktv krken, at hun strrer sg blnd på problemet og kke kan se, at det faktsk kunne gøres meget hurtgt. Husk, kære søstre, at hjemmet er en del af krken. Når I har ndset det for alvor, at når I er hjemme, er I også krke, eller burde mndste være det. V er tlbøjelge tl vort stlle snd en gang for alle at have fastslået, at et menneske kke er aktvt, med mndre det går regelmæssgt tl krkemøderne. Jeg kan huske, at præsdent Lee engang fortalte om en, han kendte, der vlle blve regnet for naktv, hvs det skulle være krteret, og allgevel vdste han om ham, at han var et fromt menneske. Selve den handlng at gå fra hjemmet over tl krkebygnngen er på en eller anden måde blevet tl et symbol på det at være aktv krken. Dette blver så det første, v forsøger at få vore mænd tl, at få dem tl at komme tl møderne. Men det er vrkelgheden kke der, man skal begynde. Alt det kommer senere. Lad mg komme med et forslag. Det er vanskelgt at få en mand tl at gå krke, når han kke føler sg hjemme der. Det er måske nyt og anderledes for ham, eller måske er der nogle vaner, som han endnu kke har løsrevet sg fra og føler sg af den grund kke rgtgt tlpas Der fndes skam en anden løsnng nemlg den at få ham tl er hjemmet. at føle, athan V forstår ofte kke at værdsætte, hvad han udfører hjemmet. Det med at gå er for os blevet synonymt med krkeaktvtet. Det kan tt være det, han gør hjemme, der er vgtgst begyndelsen. Og' deraf følger forslaget: Hvorfor begynder du kke dt eget hjem? Og jeg gentager, hvs dn mand kke føler sg hjemme krken, så gør alt, hvad der står dn magt for at få ham tl at føle sg krke, når han er hjemme. Hvordan bærer man sg ad med det? Tja, hjælpeforenngen kan besvare 277
hjemmet hjemmet, deres at øjnene jeres jeres hjemmet), det spørgsmål. For mg at se, er hjælpeforenngens største udfordrng dag arbejdet med at hjælpe alle dsse dejlge søstre med at gve deres mænd blde puf den rgtge retnng. For nylg blev der foretaget en undersøgelse af famler med naktve fædre eller fædre, der kke var medlemmer. Dsse fædre ndvllgede efter nogen overtalelse lade skkken med at holde famlehjemmeaften få ndpas hjem. Gradvs tog dsse fædre mere og mere del dem. Det tltrak dem, ford altng foregk deres egne behagelge omgvelser, og ford de selv kunne bestemme, hvordan det skulle gå for sg, og så flexble er famleaftenerne netop. Resultatet af dette var ganske nteressant. Da fædrene begyndte at føle sg tlpas med krken hjemme, varede det kke længe, før de gk krke sammen med deres famler. At gve nogle af de hmmelske tng ndpas er at skre sg, at famlens medlemmer udvkler et aktvt medlemsskab krken. Det er lge det famlehjemmeaftenen er tl for et møde der kan tlrettelægges efter ethvert behov; og famleaftenen er lge så meget et krkemøde, som de møder der holdes krkebygnngen. Det er mulgt, at der skal et mrakel tl for at få jeres mænd tl at blve aktve krken eller tl at blve medlemmer af den. Nogle af os tror, at et mrakel kun er et mrakel, hvs det sker på én gang, men mrakler kan også ske langsomt. Og tålmodghed og tro kan fremtvnge tng, der ellers aldrg vlle være sket. Det tog en af mne søstre sytten år, men det var det værd. Jeg kender en bskop, der var tredve år om at blve aktv, men som han sger, tror han tn- kke på, at man skal sprnge ud gene over hals og hoved. Så begynd, hvor I er eget hjem, og hav tålmodghed, enten det kun tager kort td, eller lang td, eller næsten en evghed. Der står noget meget betydnngsfuldt Ethers Bog: modsg derfor kke, ford I kke ser; th I får ntet vdnesbyrd, førend jeres tro er blevet prøvet." (Eth. 12:6) At opbygge en hmmel eget hjem vl være at gøre et stort skrdt retnng af dsse mrakler. En af dsse famler, der deltog dette eksperment, blev, da man besøgte den nogle måneder senere, spurgt, om man så havde holdt famlehjemmeaften hver uge lge sden. Hustruen svarede: Det ved v kke rgtgt. Der var en uge, hvor v kke rgtg ved, om v kan kalde det en famlehjemmeaften eller ej." Jamen, hvad gjorde I da?" blev der spurgt. Med tårer svarede hun: Den aften gk v templet for at blve beseglet tl hnanden." Famlefaderen, der nu bærer Det melksedekske Præstedømme, sad ret op og ned og fyldtes med glæde, medens han fortalte, hvad famlehjemmeaftenerne havde fået dem tl at føle, hvor vgtgt famlelvet var, og hvor stort behov, de havde for åndelge tng. Hans kone fortsatte: Det var mn fødelsdag, den dag v var templet. Jeg fk kke nogen fødselsdagsgave, ford nu, hvor v betaler tende, har v kke råd tl noget udover vore fornødenheder." Så så hun på sn mand og sagde: Den bedste gave, jeg nogensnde kunne få, fk jeg, da du tog os med tl templet." En anden kvnde sagde om sn mand: De bedste famlehjemmeaftener, v havde, var dem, hvor mn mand undervste." Da hendes mand hørte det, sagde han: Nå, jeg klarede mg da kke så godt." Men hun gentog: Jo, du gjorde. Jeg var meget stolt af dg." Så sagde han (og er det kke typsk for en mand?): Tja, jeg var måske kke så dårlg, jeg har faktsk altd været det sorte får, men da jeg undervste mn egen famle (husk en krke fk jeg en følelse, som jeg aldrg før havde haft, og det hele stod pludselg klart for mg." Og nu kommer denne mand regelmæssgt krken og er meget aktv. Det hele begyndte med krken hjemmet. Hvs nu jeres mænd begyndelsen kke lever op tl de forventnnger, l har tl dem om at sørge for deres del af det at skabe mrakler, så må I blot gøre jeres del så meget desto bedre. Gør evangelet umagen værd for ham, så han tl sdst kke kan modstå det. For nogle år sden besøgte bror Tuttle og jeg en lokal leder. Det var ganske tdlgt på aftenen, ford v skulle vdere tl en anden by. Han var endnu kke kommet hjem fra arbejde, og hans kone havde travlt ude køkkenet. Hun bad os sdde ned derude, så v kunne tale sammen, mens hun arbejdede. Der var lagt madpakker frem på bordet. Hun fortalte, at der var Madpakkemddag" grenen samme aften, og at hun havde brugt hele dagen tl at tlberede nogle rgtge lækre madpakker. Omtrent på samme tdspunkt, manden kom hjem, tog hun nogle varme krsebærtærter ud af ovnen. Da hun var meget gæstfr, nssterede hun på, at v fk hvert et varmt stykke krse- 278
I stuatonen: st nd er behøver bærtærte med masser af screme på. Det kunne v selvfølgelg kke modstå. Så skævede hun tl sn mand, og jeg kunne se, at hun tænkte: Han vl skkert også gerne have et stykke tærte, men det vlle ødelægge hans appett, så han kke senere kan spse sn mddagsmad. Det er kke pænt af mg at lade ham sdde og se de andre spse tærte, men hvs han spser noget af den, vl han kke få nogen glæde af det måltd, som jeg har været så lang td om at tlberede." Hun blev omsder eng med sg selv, og skar endnu et stykke tærte temmelg meget større end det stykke, v havde modtaget, og med ldt mere screme på. Hun anbragte det på bordet foran ham, lod sn hånd glde rundt om hans hage, gav ham et ganske llle knus og sagde: Det er den slags tng, der gør, at evangelet er umagen værd, kke skat?" Ldt senere, da jeg drllede hende for at forkæle ham på den måde, sagde hun: Han vl aldrg forlade mg. Jeg ved, hvordan man skal behandle en mand." Jeg sger det gen den største udfordrng, som hjælpeforenngen står over for, er at hjælpe alle dsse dejlge koner tl de mange hundreder og tusnder af mænd med at opmuntre mændene tl at skabe en hmmel hjemmet. Søstre, få evangelet tl at være umagen værd for dem, og lad dem vde, at det er det, I stræber efter. De fleste kvnder forventer, at mændene selv skal opdage dsse tng, og blver så rrterede og tl tder kede af det, når det kke er tlfældet. Men mænd er ganske smpelt kke så følsomme, at de selv kan opdage det. En mand kan være tykhovedet, umulg og langsom, når det drejer sg om den slags tng. Når I sger tl jer selv eller tl andre: Han burde vrkelg vde, hvad det er, jeg ønsker allermest", ja, så burde han måske vde det, men han ved det måske kke allgevel, og der er nogen, der må gøre ham opmærksom på det. går fortalte man mg om en hjemmelærer, der forsøgte at få faderen tl at lede bønnen et hjem. Faderen afslog at gøre det og satte sg ned på sofaen. Tlsdst knælede han, men han vlle kke bede. Hjemmelæreren bad da hans kone om at bede, og gennem tårer kom hun frem med alt det, som hun gemte hjerte og bønfaldt Herren om det, som hun ønskede mere end noget andet. Da hendes bøn var forb, sagde hendes mand, som var meget overrasket, og jeg tror godt, jeg kan sge, faktsk uskyldg Det vdste jeg kke. Jeg vdste kke, hvad det var, du ønskede så brændende. Herefterdags skal du komme tl at se nogle forandrnger ske med mg." Nogen må fortælle ham det, han skal have at vde, hvor meget evangelet betyder for jer, og at I holder uendelgt meget mere af ham netop på grund af evangelet. Lad ham vde, at jeres godhed som hustru og mor, som kammerat fælles kærlghed netop har sn grund evangelet. Nu ønsker jeg at sge nogle få ord tl jer søstre, som er alene. Nej, det mener jeg kke helt, for ngen er alene. Men jeg taler tl jer, som kke har haft lejlghed tl at ndgå ægteskabet eller som har mstet jeres mænd gennem en tragsk sklsmsse, eller ford de er døde. Nogle af jer må prøve at opdrage jeres børn alene, ofte uden at have ret mange penge, og måske føler I, at I har mange ensomme tmer. Jeg ved, der er en stor magt, der kan opveje ulemperne for jer. En magt, der kan gve jer styrke tl, hvs det er nødvendgt, både at være far og mor for jeres børn. Der er mere end en mand vor llle kreds af generalautorteter, der er vokset op hjem, hvor moderen var enke. Jeg har hørt en af dem bevdne, at da han var barn, havde de alt det deres hjem, som kke kunne købes for penge. Der er noget, der hedder præstedømmets beskyttelse, søstre, det kommer I under. Det er bskoppen, som står som fader for wardet. Lad ham og hans medarbejdere hjælpe jer. Lad jeres hjemmelærere hjælpe jer, særlgt når I en mands ndflydelse tl opdragelsen af jeres drenge. Husk, I kke alene. Herren elsker jer, og han passer på jer, og så er der Åndens magt, der lgeledes kan hjælpe jer. Og således sger jeg det samme tl jer: I må aldrg gve op. Aldrg nogensnde, hverken denne verden eller den tlkommende. For der kommer en tme, der er dommens tme, og som Herren sagde lgnelsen:... så skal jeg gve jer, hvad ret er." (Matt. 20:4) Der står et nteressant skrftsted men jeg sger dg, at ved Alma:... små og rnge tng blver der udrettet store tng, og ved rnge mdler beskæmmes de vse ofte." (Al. 37:6) Her har v så en søster fra hjælpeforenngen, en dejlg mor, med potter og pander, med forklæde og kost, med bageovn og røremaskne, støvsuger og støveklud, med moderlg mldhed, tålmodg og kærlg, med nål og tråd, opmuntrng, tro og et fast fortsæt om at opbygge et deelt hjem. Gennem alle dsse små tng kan I og hjælpeforenngen, med Herrens og 279
Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellges hjælp, opbygge den samme styrke og kraft, som fndes hos famler, der er knyttet sammen for td og evghed; der fndes en uendelg hær af mænd, nogle vllge og værdge, andre som kke er helt værdge dertl endnu, som alle skal gøre tjeneste som Herrens præster; mænd, der nu blot står og ser tl, uskre, som kke rgtg ved, hvad de skal gøre, eller måske endnu kke rgtgt er vllge tl at gøre det; men alle kan de styrkes af de af Herrens hjælpersker, der vrkelg ønsker at hjælpe. Må Gud velsgne jer, søstre. Må han velsgne de af jer, der er enker, og andre, som må opdrage deres børn alene. Må han velsgne alle de hundreder af tusnder af mødre, der gennem hjælpeforenngerne kan blve styrkede, at deres drømme tl sdst går opfyldelse. Jesus er Krstus. Han lever. Dette er hans krke. Mraklernes td er kke forb. Og det er sådanne mrakler, der betyder noget for ham. Derom bærer jeg mt vdnesbyrd, Krst navn. Amen. r\ 280
Bose Bose. Danmark præsdentskabet årene en Ny mssonspræsdent Danmark Tl ny præsdent for den danske msson har Det Første Præsdentskab kaldet Grant R. Ipsen fra Bose, Idaho og skulle når dette nr. udkommer være ankommet tl Danmark tllgemed sn hustru Edna Hughes Ipsen. Church News bragte den 27 maj 1972 følgende om vor nye mssonspræsdent: Præsdent Ipsen er født Malad, Idaho d. 6. november 1932, som søn af Ada Hughes og Neph Ruel Ipsen. Han har bestået st B.A. fra Brgham Young Unverstetet og er nu akkvstør Bose.; Han blev vet tl Edna Wayne Hughes templet Idaho Falls d. 27. jul 1956, og de har 4 børn. Han har vrket som rådgver ældsternes kvorum, stavsmsson og som bskop Bose, West 10. ward før han blev kaldet tl sn nuværende stllng høj rådet Mrs. Ipsen er født West Stav. Hun er født d. 6. marts 1935 og er datter af Edna Tyler og Porter Wayne Hughes. Hun har været stavsmssonær, nservce leder, lærer hjælpeforenngen og præsdent for Prmary og GUF. Grant R. Ipsen var mssonær 1953-56 og var en perode rådgver tl mssonspræsdenten. De danske søskende byder Præsdent Ipsen og hans famle hjertlg velkommen tl Danmark. 281
famlen, BELLE S. SPAFFORD, præsdentnde for hjælpeforenngens gene ral bestyre I se En Famlehjemmeaften Taget al almndelghed er jeg overbevst om, at sdste dages hellge forældre altd har været optaget af børnenes og hjemmets ve og vel. Jeg tror også, at sdste dages hellge børn stort set respekterer det, som deres forældre lærer dem, såvel som hjemmets standard. Ellers vlle der kke år efter år blve sendt hundreder af unge mænd og kvnder ud på msson, unge mænd og kvnder, der repræsenterer krkens lærdomme og den opdragelse, de har modtaget deres hjem. Men kke desto mndre må det lv, v ser omkrng os, nødvendgvs gøre forældrene urolge, og alt for mange tlfælde synes det at få ndflydelse på forældrenes forhold tl børnene og børnenes forhold tl hjemmet. Dette er grunden t! den ntensverede aktvtet, krken udvser, for at understrege dens lærdomme, hvad angår hjemmet, famlen og dens gudbestemte skæbne. Der er gvet nye retnngslner form af programmer. Blandt dem sprnger først og fremmest famlehjemmeaftensprogrammet øjnene. Jeg har lyst tl at fortælle en hstore, der for mg at se er ndbegrebet af en godt ledet famlehjemmeaften, og klart afblder moderens rolle. Hstoren har vrkelg gået for sg. Det var en jordbrugerfamle. De havde haft modgang på grund af tørke og ufrugtbar jord og var af fattgdom blevet tvunget tl at flytte tl nabostaten. Faderen, som var en hårdtarbejdende, retfærdg mand, der elskede sn famle højt, var kke slået ud af den grund. Han havde rådført sg med moderen og børnene, nden de bestemte sg tl at flytte; de havde alle fået lov tl at sge deres menng. Moderen var meget åndelgt ndstllet og havde et vst og forstående hjerte. Hendes kærlghed tl sne børn fk hende tl at udholde mange btre strabadser og selv fyssk ldelse uden nogen snde at klage. Der var otte børn denne famle. Børnene arbejdede sammen med en følelse af ndbyrdes loyaltet og kærlghed, så de alle kunne få det så godt som mulgt. Så stor var den ældste broders kærlghed tl een af de yngre, at den holdt tl uendelge forfølgelser, usgelge ldelser, ja, selv tl martyrdøden. Dsse to brødres forhold tl hnanden er blevet sammenlgnet med det, der var mellem Davd og Jonathan. En dag havde den tredeyngste broder som på det tdspunkt var 14 år gammel, en fantastsk relgøs 282
en oplevelse; Hans mor har fortalt, at: Han var fuldstændg overvældet og forbløffet." Herefter fulgte andre åndelge oplevelser, hvor en engel talte tl drengen. Da Englen havde besøgt ham for anden gang, fk drengen besked om at fortælle sn far om alt, hvad han havde set og hørt. Barn som han var, var han bange, for at faderen kke vlle tro på, hvad han sagde, så usædvanlgt var det, som han havde at fortælle ham. Men engelen, der kendte faderens tanker såvel som hans hjerte, forskrede drengen om, at hans fader vlle tro på, hvad han sagde. Og faderen lyttede vrkelg tl drengens hstore og troede på den. Det er klart, at han må have dskuteret det med moderen. Følgelg samlede forældrene famlen om aftenen, da daarbejde var overstået, så alle e høre på, at Joseph fortalte enederne, om hvordan Gud Faderen ans søn Jesus Krstus var kommet m, om Engelen Morons besøg og et arbejde, som Joseph var blevet Igt tl at udføre. Som tden gk, der holdt mange sådanne famleer, efterhånden som drengen fk oplevelser. Moderens beskrvelse af dsse hjemmeaftener, som jeg hermed cterer fra hendes bog om profetens lv, lyder således: Jeg tror aldrg", skrev hun, at en famle, der nogen snde har levet på jorden, har udgjort en bedre sammensmedet, enhed, end v gjorde, som v sad der rundkreds; far, mor sønner og døtre, alle med vor fulde opmærksomhed henledt på en 18-årg dreng, der knap nok havde læst Bbelen gennem: han syntes mndre tlbøjelg tl at fordybe sg ltterære studer end nogen af vore andre børn, men han var langt mere dybsndg og medterende. V var nu overbevste om, at Gud var lge på nppet tl at åbenbare noget, som v kunne støtte os tl, eller som vlle gve os en mere fuldendt vden om frelsesplanen og menneskehedens udfrelse." Og hun slutter med at skrve:... vort hjem åndede den dejlgste enghed og lykke, og der var fred blandt os." (Hstory of Joseph Smth, skrevet af hans mor, Lucy Mack Smth [Bookcraft, 1958], sderne 82-83) For mg at se, er dette en enestående beskrvelse af en famlehjemmeaften. Hvor mange af os vlle kke gøre os mere umage, hvs v vrkelg troede, at vort hjem vlle komme tl at: Ånde den dejlgste enghed og lykke", og at: Der vlle herske fred blandt os?" Og nu vl jeg gerne have lov tl at stlle jer et par spørgsmål: Hjalp famleaftenerne betydelg grad Joseph Smth med at acceptere sn guddommelge kaldelse og med at hellge sg den? Havde aftenerne drekte ndflydelse på den umådelge ndsats, Hyrum gjorde ved at gve profeten hele sn støtte, og på hans overbevsnng om det gengvne evangelums sandhed? Kunne famlens loyaltet overfor det gengvne evangelums sag være blevet gjort stærkere på nogen bedre måde end ved at brnge famlen sammen og tale om det på denne måde? Hvorfor bad engelen drengen om at sge det tl sn far? Hvorfor kke tl sn mor, sn bror, som han holdt så meget af, en nær ven, eller nogen fra krken? Hvem har Herren pålagt det prmære ansvar for et barn? Hvad var moderens rolle, da hun bragte famlen sammen? Havde hun mulghed for at få ndflydelse på, hvordan de andre børn vlle modtage hendes søns mrakuløse beretnng? 283
deres alvor berede alle Hvs nu det omvendte havde været tlfældet, at faderen, træt og fortravlet af st arbejde med jorden, havde fejet drengen af, eller endnu værre havde ndtaget en skeptsk holdnng tl, hvad han fortalte? Hvs nu moderen havde følt, at nteresser og gøremål udenfor hjemmet kke gav hende td tl at kalde famlen sammen? Hvs nu moderen havde sagt tl sn mand: Lad os tale med ham om det alene. V arbejder hårdt hele dagen; de ældre børn har nok at tage sg tl, og de yngre skal tdlgt seng." Forestl jer, at moderen slet kke havde været hjemme, så hun kunne hjælpe tl med at arrangere famleaftenen og deltage den. Forestl jer, at forældrene kke havde opfordret tl den rgtge stemnng, hvor man kunne lytte og med tro, men havde gvet børnene lejlghed tl at blve urolge, at le, eller endogtvvle på og gøre nar ad drengens beretnng. Vlle dette have øget drengens byrde, han som allerede var: Overvældet og forbløffet"? Alt for ofte ved forældrene kke, hvad der foregår børns hjerter og tanker. Alt for ofte lader de det mndre væsentlge optage den plads, det mere væsentlge skulle have haft. Alt for ofte tager de sg kke td tl at kalde famlen sammen og lytte tl hnanden. Det er selvfølgelg sjældent, at forældrene ved noget om barnets guddommelge msson; men v ved, at de store ledere krkens øverste råd vælges af Herren tl at lede dette folk. V ved, at de leder os gennem åbenbarng og nspraton. V ved, at de forstår betydnngen af læren om den evge famleenhed. De ved, hvordan de skal belære os og hvad de skal anbefale os at gøre, så famlerne vl blve knyttet sammen med delg lykke som følge. Hvad er da vor rolle som forældre? At lytte og adlyde. Herren har sagt: Th om I vl, at jeg skal gve jer en plads den celestale verden, må I jer ved at gøre det, jeg har befalet jer og fordret af jer." (L. & P. 78:7) V erndres altd om, at Herren taler tl os gennem præstedømmets taler og skrvelser ndenfor krken. At v må følge dsse brødres råd, kke kun med hensyn tl at holde famleaftener hvs v ønsker, men tng, så vore famler vrkelgt kan få alt, hvad de trænger tl, sådan at v må kunne glæde os over de evge velsgnelser, skal være mn bøn Jesu Krst navn. Amen Ȯ DAVID O. McKAY Den bedste måde at prædke på, mne kære medarbejdere, er ved eksempel. Følger I Krst formanng om at bede tl Faderen og lære jeres børn at bede, så at gudfrygtghed, ærbødghed for Gud og Hans værk hver dag kan ndtrykkes jeres børns hjerter? Det bør fnde sted ethvert hjem. Bed kke kun for jer selv, men også for jeres fjender. Nærer I jeres hjem og organsatoner velvlje for dem, der kke er af samme menng som I selv? V taler om at tjene andre. For ofte tænker v, når tjeneste kommer på tale, på en eller anden form for fyssk hjælp, v kan yde andre. Jeg sger jer, at en bedre tjeneste undertden kan ydes andre ved at tale godt om dem eller, hvs I kke kan tale godt om dem, ved at undlade at tale om dem overhovedet." 284