Notat fra DM om øgede offentlige investeringer som afhjælpning af den aktuelle finansielle krise.



Relaterede dokumenter
Tendensen med et svagt fald fra september til december er foreløbig afløst af et stabilt antal i første kvartal i år.

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Akademikere beskæftiget i den private sektor

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

NOTAT. Allerød Kommune. 1. Indledning

Tør du indrømme, du elsker den?

Nyuddannedes ledighed

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

Analyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts Af Nicolai Kaarsen

FORSK2020 strategisk forskning? Oplæg ved lektor Karsten Boye Rasmussen Djøfs overenskomstforening

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Målinger på fokusområde 2 vedr. arbejdskraft til virksomhederne. Bilag 2

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet

AMK-Øst 23. maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Sjælland

AMK-Øst Maj Nøgletal for ikke arbejdsmarkedsparate RAR Hovedstaden

Resultatrevision 2015 for Jobcenter Holstebro

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling

DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET

Videregående uddannelser 6

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Faxe, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec. SSJÆ, indbrud. Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec.

Frederikshavn Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere efter arbejdssted

Fakta og undersøgelser

1. Beskrivelse af problemet og udfordringer med måling

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Mangel på arbejdskraft har for alvor ramt detailhandlen

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Energibranchens konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009

Nøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Oplæg Integrationsrådet i Køge Kommune Virksomhedsindsats og det mere generelle. 4. Januar 2016

Bilag 2: Prognoser og analyse af beskæftigelsesindsatsen i 2014

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Medlemsudvikling i a-kasserne

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Notat om den seneste ledighedsudvikling i 3F Juni 2009 Stor stigning i ungdomsarbejdsløsheden

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Etnicitet, uddannelse og beskæftigelse

Udvikling i årsværk og lønninger siden 2010 for AC grupper i kommuner og regioner.

DSA er a-kassen for bioanalytikere, fysioterapeuter, jordemødre, radiografer, sygeplejersker og ergoterapeuter. Vores medlemmer fordeler sig sådan:

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Udvikling på A-dagpenge

Masterkurser i Friluftsliv

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Resultatmål 1 i Beskæftigelsesplan 2018 Antal og andel af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse (Målt i fuldtidspersoner)

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

REKTORS SOMMERTALE Aulaen 17. juni 2010

Region Syddanmarks Vækstbarometer

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

Aktivitetstal og foreløbige økonomital for det specialiserede børne- og ungeområde. Januar februar 2019

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 4 kvartal 2012

Månedsvis udvikling i ledigheden i Hjørring kommune fra januar juli

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

Ad1) Hvordan søger BIF at komme langtidsledighed blandt borgere i Københavns Kommune til livs?

Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

Unge på uddannelseshjælp

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Ledernes vurderinger om konjunktur 2. halvår 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

IT og Data Data og Ledelsesinformation

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

Medlemsudvikling i a-kasserne

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

1 Kalenderen. 1.1 Oversigt over de til årstallene hørende søjlenumre

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris4000 Side 1 af 12

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

Konjunktur og Arbejdsmarked

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Transkript:

Notat fra DM om øgede offentlige investeringer som afhjælpning af den aktuelle finansielle krise. Indtil i dag har der heldigvis ikke været en dramatisk forøgelse af antallet af ledige medlemmer af Magistrenes A-kasse MA. En reduktion af den samlede beskæftigelse må også forventes på et tidspunkt at ramme medlemmer af DM og MA, selv om de aktuelle tal ikke viser en forøgelse af antallet af fuldtidsarbejdsløse medlemmer. Udviklingen i ledigheden fremgår af nedenstående figur. Antallet af ledige magistre ligger fortsat 30 % under niveauet samme tidspunkt sidste år, men i modsætningen til sidste år, hvor der var svagt fald fra september til december har der i år været et stabilt antal. Magistre berørt af ledighed 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan Kilde: MA, februar 2009. 2007 2008 2009 Problemstillingen handler om at få udpeget områder, hvor det dels vil have den største umiddelbare effekt i forhold til DM s medlemmer og dels vil have den største effekt i forhold til udviklingen af bæredygtighed inden for klima, miljø, kultur, uddannelse og forskning samt udviklingsbistand, der er de områder, hvor øgede offentlige investeringer vil have den største beskæftigelsesmæssige effekt for medlemmerne af DM. I forhold til især uddannelse og forskning har der i den seneste tid vist sig en særlig problemstilling i forhold til disponering af øgede ressourcer. Hvordan sikres det, at øgede bevillinger og investeringer rent faktisk går til mere undervisning og forskning og ikke alene anvendes på stærkt forøget bureaukrati og voksende dokumentationskrav?

Dette notat tager som nævnt ovenfor udgangspunkt i en forøgelse af de offentlige investeringer inden for områder, hvor det vil have størst effekt for DM s medlemmer. Dette udelukker dog ikke investeringer i f.eks. bygninger m.v., som også vil have en gavnlig beskæftigelsesmæssig effekt inden for andre segmenter af arbejdsmarkedet. Investeringer i øget uddannelse bør på samme måde heller ikke være begrænset til de lange eller mellemlange videregående uddannelser, selv om flertallet af DM s medlemmer inden for undervisningsområdet har beskæftigelse her. Øget satsning på alle former for uddannelse vil have en positiv beskæftigelsesmæssig effekt for de af DM s medlemmer, som underviser, men denne effekt vil trods alt være marginal i forhold til den generelle velfærds- og samfundsmæssige effekt af sådanne investeringer. Uddannelse må i denne sammenhæng tænkes bredest muligt, så det f.eks. ikke er begrænset til problemstillingen om, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse, men at der også inddrages mulighederne på det private arbejdsmarked for efter- og videreuddannelse, jobglidning, jobrotation m.v. som alternativ til en fyring. DM har udpeget følgende områder for øgede offentlige investeringer, der vil have den nævnte effekt: Kulturinstitutioner, Miljø- og energiområdet, Velfærdsområdet, offentlig transport m.v. Uddannelse og forskning Udviklingsbistand. DM s krav om øgede investeringer bør imidlertid også dække nybygninger eller renovering af eksisterende, forbedret og mere energirigtig infrastruktur m.v. Disse investeringer er ikke direkte rettet mod at øge beskæftigelsesgraden for DM s medlemsgruppe, men udgør en bredere samfundsmæssig nødvendighed, som derved også om end indirekte vil komme medlemmerne af foreningen til gode. I det følgende vil forskellige investeringsområder blive behandlet, idet det dog er forsøgt at sortere områderne for mulige investeringer, så det alene omhandler dem, som må forventes at ville have størst effekt for beskæftigelsen af medlemmer af DM, for arbejdsmiljøet i den pågældende institution eller for bæredygtighed. Endelig er det vigtigt indledningsvist at bemærke, at DM ikke i dette notat har foretaget beregninger af hverken størrelsen af investeringer eller af deres samfundsøkonomiske effekt. Vi ser det som en primær opgave for DM, at påpege områder, hvor der er behov for en øget aktivitet som følge af øgede offentlige investeringer, og hvor det samtidig vil være muligt at opfylde ovenstående kriterier. Det må så være op til politiske forhandlinger at beslutte hvor meget, der kan investeres i de forskellige områder samt at beregne de konkrete effekter af de besluttede investeringer. Kulturområdet Den væsentligste andel af DM-medlemmer på dette område er beskæftiget på museer, arkiver og biblioteker eller på uddannelses- og forskningsinstitutionerne under Kulturministeriet samt i DR. Samtidig har hele området været udsat for kraftige besparelser siden 2002 jf. f.eks. artikel i Børsen den 17. februar 2009.

DR har en særstilling, idet DR alene finansieres gennem licensen. Men der vil principielt ikke være noget til hinder for, at staten f.eks. kan yde tilskud til DR s renteudgifter for byggeriet i den nye DR-by, hvorved licens kan frigøres til programvirksomheden og dermed et potentielt øge antallet af beskæftigede DM ere i DR. Arkiver, Biblioteker og Museer (ABM-området) vil kunne omfattes af en generel bygningsvedligeholdelses- og forbedringsinvestering. Mange museer m.v. kan gøres mindre energiforbrugende og give bedre og mere moderne plads til bevarings-, udlåns- og udstillingsvirksomheden. Det er funktioner, der kan øge beskæftigelsen blandt DM s medlemmer, også i forhold til de uddannelser, der er relevante inden for dette område. Fra medlemmerne på området høres ofte, at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til registrering og konservering af nye fund. Der er således ikke alene behov for modernisering af de fysiske omgivelser, men om en reel og varig udvidelse af antallet af medarbejdere. Det samme gør sig i vid udstrækning gældende på Kulturministeriets uddannelses- og forskningsinstitutioner. Det vil være varierende, om der vil være behov for en udvidelse af studenteroptaget på de forskellige institutioner, men det er klart, at en udvidelse af kapaciteten på ABM-området i høj grad vil øge efterspørgslen efter kandidater fra både Biblioteks- og Konservatorskolen og dermed vil der være behov for en udvidelse af lærerkapaciteten, som vil påvirke beskæftigelsen af DM ere positivt. Den samme effekt vil ikke gøre sig gældende på Arkitektskolerne. Dels er arbejdsløsheden blandt arkitekter steget hurtigst blandt alle akademikergrupper, så der vil i forvejen være et udbud, der kan dække en evt. udvidelse af behovet, og dels er Arkitektskolerne ikke store arbejdspladser for medlemmer af DM. Men en forøgelse af forskningsindsatsen på Kulturministeriets uddannelses- og forskningsinstitutioner vil i højere grad være relevant end en ensidig fokusering på uddannelseskapaciteten. For at nævne et par eksempler på de samfundsmæssige fordele ved en sådan udvidelse ønsket om reduktion af energiforbrug i eksisterende bygninger være relevant på arkitektområdet. På samme måde vil øget forskning i informationsformidling og søgning være en relevant problemstilling på biblioteksområdet, som er nødvendig i udviklingen af informationsstrømme bredt i samfundet. Men da DM principielt er tilhænger af en reduktion af strategisk afsatte forskningspuljer og en opprioritering af basisbevillingerne til institutionernes egen forvaltning, skal der ikke her udpeges andre eksempler på en samfundsmæssig nytte af øgede forskningsbevillinger på Kulturministeriets uddannelses- og forskningsinstitutioner. Blot skal det holdes i erindring, at princippet om forskningsbaserede uddannelser er lige så relevant på de lange videregående uddannelser, som ligger under Kulturministeriets ressort, som på universiteterne under Videnskabsministeriet. Øgede forskningsbevillinger vil således understøtte en positiv udvikling af undervisningens kvalitet. Miljø og energi Her er tale om et af de områder, der blev skåret kraftigst ned i starten af Foghs regeringsperiode. Der er derfor et stort behov for genopbygning på alle fronter. Det er samtidig et område, som har været udsat for store omrokeringer i forbindelse med strukurreformen.

På dette område vil der også være gode muligheder for samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder, som vil kunne have en positiv beskæftigelseseffekt for DM ere både på den private og den offentlige del af arbejdsmarkedet. Det er samtidig et område, som er i fokus over en bred kam af det politiske spektrum, og det vil være positivt at kunne fremvise, at man i Danmark investerer massivt op til klimakonferencen senere på året. Forøgede offentlige investeringer på området vil kræve en forøgelse af optaget på de relevante uddannelser, hvilket således også vil have en positiv beskæftigelsesmæssig sideeffekt inden for forsknings- og undervisningsområdet, hvor netop naturvidenskab aktuelt er udsat for besparelser og reduktioner i staben af forskere og undervisere. Undervisning og forskning AC er i gang med at lancere behovet for investeringer i modernisering af forskningslaboratorier ved mange universiteter. DM mener, at det også vil være nødvendigt at supplere dette initiativ med argumenter for, at også undervisningsfaciliteterne i alle dele af uddannelsessystemet bør omfattes af den samme modernisering. Sådanne investeringer i bygningsmodernisering vil ikke have en direkte positiv beskæftigelseseffekt for medlemmer af DM, men en udbygning både på miljø og energi området samt på kulturområdet vil med stor sandsynlighed ikke alene fastholde de nuværende ansatte på disse områder i beskæftigelse, men vil også kræve en forøgelse af uddannelseskapaciteten. En sådan udvidelse er ikke kun nødvendig på de videregående uddannelsesinstitutioner, idet der f.eks. også vil være behov for en forøgelse af antallet af lærere i folkeskolen og dermed en fastholdelse/forøgelse af antallet af lærere på professionshøjskoleområdet. Da der samtidig vil ske en ændring i befolkningens demografiske sammensætning over de nærmeste år med betragtelige fald i ungdomsårgangene, vil en udvidelse også kræve nyudvikling af alternative undervisningsformer, som vil passe bedre ind i et perspektiv om livslang læring end den traditionelle tilrettelæggelse af undervisning for unge fuldtidsstuderende. Det er vigtigt for DM at slå fast, at den grundlæggende undervisning af (professions)bachelorer, kandidater og phd ere stadig bør være den primære aktivitet på de videregående uddannelsesinstitutioner, men pointen her er samtidig, at undervisning af nye grupper af studerende ikke bare kan foregå ved at gentage undervisningsforløb, der er tilrettelagt for en anden målgruppe, men derimod kræver investeringer i udvikling af nye undervisningsformer og metoder. En forrykning af balancen mellem aktiviteter på de traditionelle uddannelser på (professions)bachelor- og kandidatuddannelser til fordel for mere fleksibelt tilrettelagte forløb for ældre studerende, som måske har en job ved siden af studierne, vil også komme ansatte i den private sektor til gode. Efteruddannelse kan derudover kombineres med krav om jobrotation, som både vil komme arbejdsløse DM-medlemmer og medlemmer med fuldtidsjob til gavn. Det vil kunne bevare medlemmernes employability og modvirke stress og udbrændthed. Øgede offentlige investeringer på uddannelsesområdet kan godt være i form af øgede tilskud til efter- eller videreuddannelse eller i form af en reduktion/fjernelse af den brugerbetaling, der er på diplom- og masteruddannelser.

Men nye måder at tilrettelægge undervisningen vil kræve en øget investering, som også må omfatte en nødvendig kompetenceudvikling af de lærere, som skal undervise på nye måder og evt. ved øget brug af elektronisk baseret undervisning. En øget indsats i forhold til pædagogisk forskning og udvikling er helt central, hvis en sådan udvikling skal være succesfuld. Som nævnt i indledningen betragter DM det som afgørende vigtigt for Danmarks fortsatte udvikling som vidensnation, at der til stadighed sker en udbygning af forskningskapaciteten. Som bemærket under afsnittet om Kulturinstitutionerne, mener DM, at det er helt afgørende, at øgede investeringer sker som en forøgelse af basismidlerne og ikke placeres i politisk bestemte strategiske forskningsprogrammer. Derfor ønsker foreningen ikke at udpege særlige områder, hvor øgede forskningsinvesteringer vil have en særlig positiv effekt. Men det er på den anden side oplagt, at når så stor en del af de hidtidige offentlige forskningsmidler sættes af til konkrete projekter inden for teknik, sundhedsvidenskab og til dels naturvidenskab, vil det i et genopretningsperspektiv være naturligt at lægge hovedvægten af en forøgelse på humaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab, som samtidig er de fagområder, hvor investeringer vil have den største beskæftigelsesmæssige effekt for medlemmer af DM. Samtidig er det fagområder, hvor øgede investeringer vil understøtte Danmarks stærkt voksende eksport inden for serviceerhvervene. Udviklingsbistand På linje med kultur- og miljøområderne er udviklingsbistanden også et område, der har været ramt af store besparelser siden 2002. DM har tidligere markeret risikoen for brain drain i forbindelse med ønskerne om forøget indvandring af højt uddannede fra tredje lande primært udviklingslande. Iværksættelse af projekter, som kan understøtte udvikling i u-lande vil specielt i en situation, hvor afsætningen på de traditionelle eksportmarkeder stagnerer (eller ligefrem går tilbage) være til gavn for opdyrkningen af nye markeder for ekspert fra Danmark. Samtidig vil der også være tale om en positiv beskæftigelsesmæssig effekt, da der vil være behov for danske medarbejder i etableringen af projekterne. Beskæftigelseseffekten vil være positiv inden for både den private og den offentlige sektor i Danmark. Velfærdsområdet, offentlig transport m.v. Øgede offentlige investeringer her vil kun marginalt have positive beskæftigelsesmæssige effekter for medlemmerne af DM. De primære behov vil være forøgelse af antallet af lærere på de skoler/professionshøjskoler/universiteter, som uddanner plejepersonale m.v. På samme måde må øgede investeringer i offentlig transport også forventes kun at få marginal betydning for den samlede beskæftigelsesgrad inden for DM s område. Men den samlede samfundsmæssige effekt af sådanne investeringer vil spille en betydelig rolle, og vil derfor naturligt finde plads blandt DM s anbefalinger. Den primære positive effekt vil være for DM s privatansatte, som må forventes at blive tildelt en væsentlig rolle både i forbindelse med etablering og drift.

Offentlige bygninger Bygningsområdet er hyppigt nævnt i den offentlige debat som et oplagt investeringsområde, da dette område dels akut kan afhjælpe en stærkt voksende arbejdsløshed i byggebranchen, og der dels kan investeres i løsninger, som reducerer energibehovet i den renoverede bygningsmasse eller omlægger til alternative energikilder. På DM s område vil arbejdsmiljøaspektet for de allerede ansatte, bæredygtige frem for energislugende løsninger samt kvaliteten af det arbejde, der udføres i bygningerne, være det bærende argument. Både på kulturområdet og inden for undervisning og forskning har bygningsrenovering med specielt henblik på et lavere energiforbrug ikke tidligere været prioriteret. Derudover er der her et dokumenteret stærkt behov, idet såvel undervisningslokaler som laboratorier lader meget tilbage at ønske. Endelig vil der i forlængelse af alle offentlige så vel som private anlægsarbejder være tale om en positiv beskæftigelsesmæssig effekt på DM s område, da der altid gøres nye fund fra fortiden i forbindelse med anlægsarbejder. Sådanne fund skal udgraves, registreres og opbevares, og er derfor med til at sikre en fortsat beskæftigelse på kulturinstitutionerne, som påpeget i indledningen af dette notat.