Trivselsplan for Sebber Landsbyordning Udarbejdet af Pædagogisk Råd, Sebber Skoles Trivselsperson og Sebber Skolebestyrelse 2010 Revideret efterår 2012
Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Planens opbygning... 3 Sammenhæng... 3 Værdigrundlag... 4 Børne- og ungepolitik... 5 På Tværs... 5 Trivselsperson og trivselsforum... 5 Omsorgsplan... 5 Sundhedspolitik... 5 DUS-indholdsplan og læreplaner... 5 Fælles mål og årsplaner... 5 BMV og UMV... 5 Trivselsaktiviteter... 6 Børn... 6 Forældre... 7 Professionelle voksne... 7 Trivselsperson og trivselsforum... 7 Trivselspersonen på Sebber Skole... 7 Trivselsforum... 8 Skolebestyrelsens indsatser... 8 Legegrupper og aktivitetsklub... 8 Særlige indsatser i skoleåret 2012-2013... 9 Teamenes indsatser... 9 Evaluering af planen... 12-2 -
Indledning Trivselsplanen for Sebber Landsbyordning er tænkt som et dynamisk arbejdsredskab for de pædagogiske medarbejdere ved Regnbuen og på Sebber Skole til arbejdet med børns trivsel og med en forebyggende indsats mod mobning. Planens opbygning Trivselsplanen består af følgende afsnit: Sammenhæng o Her beskrives Trivselsplanens samspil med øvrige politikker og planer Fælles indsats for trivsel o En beskrivelse af de tiltag og aktiviteter, der allerede findes i Landsbyordningen med hensyn til trivsel Trivselsperson og Trivselsforum o En beskrivelse af trivselspersonens og trivselsforums arbejde Særlige indsatser i 2012-2013 o Teamenes indsatser for de enkelte børnegrupper o Skolebestyrelsens indsats Evaluering af planen o Trivselsplanen som dynamisk arbejdsredskab Kontakter og materialer Sammenhæng Trivselsplanen skal ses i sammenhæng med en række andre planer og politikker, som danner grundlaget for arbejdet med trivsel. Denne sammenhæng kan illustreres i følgende figur: - 3 -
Sundheds politik Værdigrundlag DUSindholds plan Trivselsperson Trivselsforum Børneog ungepolitik Trivselsplan Læreplaner Årsplaner Fælles mål På Tværs Omsorgs plan BMV UMV Her følger en kort beskrivelse af de enkelte dele i figuren. Værdigrundlag Sebber Landsbyordning kendes som BØRNS UNIVERS PÅ KRYDS OG PÅ TVÆRS og har dette fælles værdigrundlag. Barnet anerkendes med de værdier og ressourcer, det har, og møder tryghed, nærvær og glæde. Barnet oplever sig som medspiller i et rummeligt fællesskab, hvori det udvikler personlige og sociale kompetencer. Barnet møder et udfordrende læringsmiljø, der er kendetegnet ved leg, kreativitet, fantasi og faglighed. Landsbyordningen prioriterer et åbent og respektfuldt samarbejde mellem forældre og personale. Landsbyordningen opleves som et samlingssted, der opfordrer til fællesskab i lokalsamfundet. Værdigrundlaget er fundamentet i trivselsarbejdet i Landsbyordningen. - 4 -
Børne- og ungepolitik Aalborg Kommune har udarbejdet en børne- og ungepolitik, hvor sundhed og trivsel er et af temaerne. På Tværs På Tværs er en håndborg for alle medarbejdere i Aalborg Kommune, der arbejder med børn og unge. Håndbogen er et redskab, der anvendes for at sikre en tidlig og tværfaglig indsats i forhold til børn, der ikke trives. Trivselsperson og trivselsforum Trivselspersonens arbejde og trivselsforums funktion beskrives i et særligt afsnit i trivselsplanen. Omsorgsplan Sebber Landsbyordning har en omsorgsplan, der er tænkt som en vejledning for Landsbyordningens personale, hvis en ulykke, alvorlig sygdom, skilsmisse eller dødsfald skulle finde sted. Sundhedspolitik Sebber Landsbyordning har en sundhedspolitik, der beskriver tiltag inden for emnerne kost og motion. DUS-indholdsplan og læreplaner Pædagogerne i Regnbuen udarbejder DUS-indholdplan og læreplaner. Planerne indeholder mål og handlinger for arbejdet med børns læring og trivsel i børnehave og DUS inden for en række temaer. Ud fra planerne tilrettelægger pædagogerne de aktiviteter, der foregår i Regnbuen. Fælles mål og årsplaner Ud fra undervisningsministeriets Fælles Mål for fagene og for børnenes alsidige udvikling udarbejder lærerne årsplaner med mål og handleplaner for undervisningen. BMV og UMV I Regnbuen udarbejdes Børnemiljøvurdering (BMV) og i skolen Undervisningsmiljøvurdering (UMV), hvor børnene selv vurderer det fysiske og psykiske miljø, de befinder sig i. På baggrund af vurderingerne laves der handleplaner for, hvordan miljøet kan forbedres. Elevrådet er inddraget i arbejdet med Undervisningsmiljøvurderingen. - 5 -
Trivselsaktiviteter I den daglige praksis i Sebber Landsbyordning indgår en lang række tiltag og aktiviteter, som har til formål at fremme børnenes trivsel, øge fællesskabsfølelsen og forebygge mobning. Indsatser og aktiviteter er delt i tre niveauer Børn Forældre Professionelle voksne (pædagoger og lærere) De tre niveauer er alle vigtige for det forebyggende arbejde med trivsel og mod mobning. Børn Fælles aktiviteter i årets løb o Motionsdag o Skolefest o Julearrangement o Juleafslutning o Fastelavn o Emneuge o Morgenmotion o Morgensamling o Landsbysamling o Skoleudflugt o Sommerfest o Lektiecafé o Skoleovernatning Elevråd o Elevrådet arrangerer Trivselsdag Legepatrulje o Elever sætter lege i gang i frikvartererne Makkerordning i indskoling o Børn, der starter i skolen, får et barn i indskolingen som makker Regler for samvær o Skolens ordensregler o Spilleregler for klasser og grupper Lærer- elevsamtaler Børnemøder i Regnbuen Klassesamling i skolen - 6 -
Forældre Gensidig tidlig kontakt, hvis et barn ikke trives Forældrerådsarrangementer Åbent-hus-dage Arbejdsdag på legepladsen Bedsteforældredag Fælles aftaler f.eks. om fødselsdage Skolebestyrelsen udarbejder politikker f.eks. om fødselsdage Sociale mål drøftes på forældremøder Legegrupper i indskolingen Aktivitetsklub på mellemtrinnet Professionelle voksne Drøftelser i team angående børnenes trivsel Pædagogiske dage med indhold, der vedrører trivsel, f.eks. konflikthåndtering Sociale mål indgår i årsplaner Sociale mål indgår i elevplaner Variere holddannelse Tilrettelæggelse af en fast dagsrytme Trivselsperson og trivselsforum Trivselspersonen på Sebber Skole Trivselspersonen er tildelt 100 timer til trivselsarbejdet. Trivselsarbejdet består først og fremmest i at varetage en forebyggende og forgribende indsats på og i tilknytning til Sebber Skole og Regnbuens Dus. Trivselspersonen supplerer lærere/pædagoger i deres varetagelse af sociale opgaver i forhold til børnene. Trivselspersonen indgår som fast medlem af trivselsforum. Trivselspersonen deltager i kommunale netværk for trivselspersoner. Trivselspersonens opgaver kan være: Sparring med klasselærer/pædagog/team i forhold til bekymring for et barns trivsel. Sparring med institutionsleder/skoleleder vedrørende børnenes trivsel. Samtaler med elever enkeltvis eller i grupper. Kontakt og rådgivning til forældre. Rådgivning til lærere/pædagoger med hensyn til materialer og handlemuligheder. I indeværende skoleår er følgende tiltag i gang. - 7 -
Legepatrulje Skolens 5. årgang er legepatrulje 1 gang om ugen. Børnene står for at sætte lege i gang for de andre børn i middagsfrikvarteret. Lektiecafé for mellemtrinnet Hver tirsdag og torsdag er der lektiecafé, som er et tilbud efter skoletid, hvor børnene kan komme og få hjælp til lektier. Arrangementet varer 1 time hver gang. Samtalegruppe Samtalegruppen er et tilbud til alle børn i Sebber Landsbyordning, som er berørt af forældres skilsmisse. Samtalegruppen er et fortroligt rum, hvor børnene kan høre andre børns historier, tanker og følelser i forbindelse med, at forældrene ikke bor sammen længere. Gruppen ledes af en pædagog og en lærer, der begge har gennemgået et kursus i at tale med børn, der har lidt et tab enten i forbindelse med skilsmisse eller dødsfald. Trivselsforum Trivselsforum består af følgende medlemmer Trivselsperson Skoleleder DUS-leder Psykolog fra PPR Kontaktperson fra Børne- og familiegruppen Sundhedplejersken Trivselsforum mødes med ca. en måneds mellemrum. Trivselsforum arbejder med en forebyggende indsats over for børn med særlige behov med henblik på at kunne tage eventuelle problemer i opløbet. Forældre, lærere og pædagoger kan indbydes til Trivselsforums møder, så en problemstilling kan drøftes og Trivselsforum give råd og vejledning. Skolebestyrelsens indsatser Legegrupper og aktivitetsklub Skolebestyrelsen og trivselspersonen arbejder med en særlig indsats for at styrke gode relationer mellem børnene især på mellemtrinnet. Det viser sig, at mange børn meldes ud af DUS en i løbet af 3. klasse. Herefter skal de selv finde kammerater og lave legeaftaler efter skoletid. Det er svært for en del børn, også fordi børnene kommer fra forskellige små byer og har problemer med transport til og fra legekammerater. - 8 -
For at styrke børnene i at få kammerater og for at undgå eksklusion af enkelte børn, har skolebestyrelsen taget initiativ til følgende: Legegrupper i indskolingen Børnene deles i grupper, der på skift er hjemme hos hinanden og lege efter skoletid eller i weekenden. Forældrerådet i indskolingen er tovholdere for ordningen, som forældrene bakker godt op om. Aktivitetsklub på mellemtrinnet Alle børn på mellemtrinnet er medlem af aktivitetsklubben, som er startet i efteråret 2011. Forældrene arrangerer forskellige aktiviteter for børnene efter skoletid eller i weekenden. Forældrene vælger selv, hvilke aktiviteter, de har lyst til at stå for. Et udvalg bestående af forældrerepræsentanter for skolebestyrelsen arbejder sammen med trivselspersonen med det praktiske i forbindelse med aktivitetsklubben. Særlige indsatser i skoleåret 2012-2013 Teamenes indsatser Medarbejderne i Sebber landsbyordning arbejder i team. I Regnbuen er der et team omkring børnene i vuggestue og børnehave og ét omkring DUS en. På skolen er der et indskolings- og et mellemtrinsteam. Hvert team indarbejder værdigrundlaget og de mange politikker og planer i deres daglige praksis og sætter mål og handlinger op for at sikre børnenes trivsel. Derudover sætter det enkelte team mål for en særlig indsats, som tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe. Ud fra målet formulerer teamet konkrete handlinger, som der arbejdes med i det kommende år. Det er hensigten, at Trivselsplanen derved bliver et dynamisk værktøj, som løbende er i spil. Teamenes særlige indsatser beskrives her: - 9 -
Samling Team: Vuggestuen - Skoleår 2012 2013 Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering At alle børnene deltager i samlinger på deres niveau Det giver et fællesskab Forskellige udtryksformer ved sang, fagter, læsning og fortælling Vi holder samling så ofte som muligt Vi finder alderssvarende sange og bøger Vi ser at børnene bliver glade Genkende fagter og sange Begynder at synge med Rokker med Spørger selv efter en sang eller en bog Evaluere løbende til stuemøder Mobberi Team: Børnehaven - Skoleår 2012 2013 Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering Sætte fokus på drilleri/ mobning i børnehaven Det giver bedre trivsel for det enkelte barn Det er vigtigt at bryde systematiske drillerier inden det bliver mobberi Det er vigtigt, at lære børnene at sige fra, når de oplever at nogen bliver drillet Det giver et bedre tilhørsforhold i fællesskabet Ingen skal føle sig udenfor Det er vigtigt at barnet selv kan komme og sige, hvis det bliver drillet At bruge materialer fra mobbe-kufferten: Bamsen, tavler (samtaler), bøger sange, massage m.m. Lege: blande børnene i grupper som de normalt ikke leger i, opdele i små grupper Forældre gøres opmærksom på FRI FOR MOBBERI ved opstart af kuffert At forældrene går i dialogen med barnet/personalet omkring barnets fortællinger derhjemme At se børnene trøste hinanden ved hjælp af bamsen At børnene siger til de voksne hvis de bliver drillet At børnene forsvarer den/dem der bliver drillet ved at sige, at det ikke er i orden At høre børnene sætte ord på, hvad de tænker, når nogen bliver drillet Hver 14. dag på stuemødet Forældreinfo om opstart til forældremøde - 10 -
Respekt for hinanden Team: DUS - Skoleår 2012 2013 Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering At børnene lærer at forstå og acceptere hinandens forskelligheder Det er vigtigt at blive anerkendt og respekteret for den man er Børnene gennem forståelse og anerkendelse udvikler større selvværd og selvtillid At vi som rollemodeller (pædagoger) gennem vores adfærd og tilgang til børnene er rummelige Er positive overfor deres forskelligheder Børnene behandler hinanden med respekt Børnene får øjnene op for mulighederne i hinandens forskelligheder Børnene viser rummelighed ved at inddrage hinanden i legen Børnene danner venskaber og legerelationer på tværs af gruppen Vi bestræber os på at holde børnemøde hver anden /tredje uge Vi hjælper børnene med at forstå og acceptere hinandens forskelligheder Anerkendelse af positiv adfærd Team: Indskoling - Skoleår 2012-2013 Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering Vi vil give eleverne muligheden for, at blive bevidste om, hvad der er god social adfærd. Mange samtaler om adfærd og sociale spilleregler tager sit udgangspunkt i negative oplevelser fra for eksempel frikvarter. Det vil sige, at man ønsker at fremme noget positivt gennem noget negativt. Det vil vi lave om, så det er det positive, der får plads tid og rum i klassens forum. Den store bog med gode historier. Indskolingen får en fælles bog, hvori lærere tager sig tid til at skrive, når de oplever elever gøre noget godt. Historierne læses op i førstkommende klassesamling (9.20 samlingerne). Den eller de elever, som er blevet taget på fersk gerning i at gøre det gode, får herefter lov at tegne et billede, der illustrerer situationen. Tiltaget har effekt, når eleverne begynder at angive hinanden for gode ting. Vi evaluerer ved gennemgang af bogen i slutningen af januar 2013. - 11 -
Styrke klassen som social og lærende enhed Team: Mellemtrin - Skoleår 2012-2013 Mål Sammenhæng Handling Tegn Evaluering Få klasserne til at fungere som gode social enheder, hvor der er basis for en fælles undervisning, hvor eleverne gør brug af hinandens ressourcer. Eleverne skal tage ansvar for sig selv og hinanden. Eleverne er ofte vant til at få meget hjælp pga. små klasser. Eleverne er vant til at arbejde meget individuelt. Eleverne er ikke så selvhjulpne. Eleverne tager ikke ansvar for egen læring At vi fortæller eleverne om dette udviklingsarbejde. Lave individuelle aftaler med eleverne. Benytte feedforward. Synliggøre Cooperativ- learning principper for eleverne i form af gruppearbejde og rollespil. Den enkelte lærer sætter klare mål op for eleven/eleverne. (klasseledelse) At eleverne hjælper hinanden. At elever spørger hinanden om hjælp. At eleverne er mere selvhjulpne. At eleverne har styr på sine ting og sine forpligtelser. At eleverne spørger læreren mindre. Gennemgå de forskellige tegn med eleverne. Evaluering på et mellemtrinsmøde ultimo forår 2013. Evaluering af planen Trivselsplanen evalueres en gang om året ved skoleårets afslutning af medarbejderne. Der sættes især fokus på de særlige indsatser, og nye indsatser beskrives og sættes ind i trivselsplanen, så den altid er aktuel og brugbar. Næste gang planen evalueres er i foråret 2013. - 12 -