Inspirationskatalog. Introduktion

Relaterede dokumenter
Drejebog til temadag med Tegn på læring

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Et KOMBI forløb Kombination af valgfag og bachelorprojekt i samarbejde med Studentervæksthuset Modul 13. Valgfag

Veteran Innovation Camp. 31. marts Test af sidefod 1

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Talentforløb inden for Forskning og Udvikling

Ekstra Nyhedsbrev fra MidtLab Januar 2014

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Få en praktikant. fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College

Netværksmøde/Kolding D

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Vejledning om praktik på psykolog-uddannelsen Aalborg Universitet.

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Vejledning til studieaktivitetsmodel til undervisere og uddannelsesledere

Samarbejde på tværs af aktører

Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen.

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Referat fra møde i Kvalitetskoordinationsgruppen

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget.

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Kollegabaseret observation og feedback

Læservejledning til resultater og materiale fra

Etiske retningslinjer

3. Forventningsafstemning, rolle- og ansvarsfordeling

Familie- & Fødselsforberedelse i Sundhedsklinik Metropol Aktivitetsbeskrivelse

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Kompetenceudviklingsplan

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Fremtidens. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Deltagerinformation. Målgruppe: Beboere på plejehjem. Du skal være over 65 år og skal have boet på plejehjem i minimum 6 måneder.

VIA ADMINISTRATIONSBACHELOR. Inspirationskatalog. Arbejdsopgaver til en praktikant fra administrationsbacheloruddannelsen VIA University College

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Introduktion til 4. praktik

Ergonomitjek i sundhedsklinikken

Hvad får du ud af workshoppen

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Ansøgning om projekttimer i 2011 Sundhedsfaglig Højskole

Anja Toft Ingwersen Nej

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Projekt Sund i Naturen lige nu

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

Klubudviklingsprojekter

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

9 ANBEFALINGER TIL LIGEVÆRDIGE SAMARBEJDER. Praksisnære innovationsprojekter

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

Ledelse i praksis - MBK A/S

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

Absalons koncept for uddannelsesaudits

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017

Vejledning til registrering af afsluttende bachelor- eller diplomopgave i UC Viden Studenterportal

Aftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Co-creation giver relevans Co-creation med studerende ved Aalborg Universitetsbibliotek

Kostvejledning Sundhedsklinik Metropol

Formål med uddannelsen:

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Kunsten at arbejde med praksisudfordringer i undervisningen

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Mål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Praktikhæfte 4. praktik

Praktik-politik for pædagogstuderende i CenterCampo

PROJEKTLEDELSE OG KOORDINERING

1.0. Indledning Rammer for modulbeskrivelsen

Facilitering af innovative læreprocesser. FSUS den 4. november 2014

Handleplan for fastholdelse og trivsel Ernæring og sundhedsuddannelsen

Eksamenskatalog for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration

Redskaber der kan kvalificere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Projekt Forebyggelse på Tekniske Skoler

Mannaz HR-uddannelsen

Modul 15: Udvikling af praksis og profession

Transkript:

Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring, et samarbejde mellem en offentlig eller privat virksomhed, undervisere og studerende og fokusere på at løse en konkret udfordring i praksis. Inddragelsen af disse tre parametre skal være med til at sikre, praksisnærhed og relevans, styrke de studerendes kompetencer i at tænke nyt og bidrage til videnscirkulation og udvikling i uddannelserne. Indholdet i dette katalog er inspiration til, hvilke elementer en samarbejdskonkrakt kan have og hvordan du kan inddrage studerende og undervisere i dit innovationsprojekt. Hjælp på Intrapol Hjælp til projektstyring: På intrapol finder du værktøjer og huskelister til alle faser af dit projekt. Fx finder du hjælp til ProjectFlow, interessentanalyse, datahåndtering, værktøjer og meget mere. Hjælp til innovation: På intrapol finder du ligeledes hjælp til innovation. Her finder du alt fra definitioner på innovation, værktøjer og en liste over Metropols innovations konsulenter.

Hvorfor lave en samarbejdskontrakt? - det kan du tænke over En samarbejdskontrakt kan betragtes som en gensidig forventningsafstemning. Forventningsafstemningen kan fx indeholde punkter om deltagelse i testarbejde, mulighed for at indsamle data via fx observationer eller interviews, hvor og hvornår disse skal finde sted. Samarbejdskontrakten er en måde, at komme eventuelle problemstillinger i forkøbet, undgå konflikter og sikre sig at der er enighed mellem parterne, i forhold til projektets formål, metoder og ressourcer. Ud over forventningsafstemningen kan en samarbejdskontrakt med fordel indeholde, hvilke ressourcer parterne byder ind med. Fx timer, penge eller brug af teknologi. Samarbejdskontrakten kan ses som en mulighed for, at få talt med den eksterne partner om tidligere erfaringer og faldgrupper.

Projektstyring og koordinering Hvem er i projektgruppen og hvor tit mødes de? Hvilke krav er der til løbende ændringer eller justeringer i forhold til projektet og dets aktiviteter? Økonomi Hvordan er finansieringen af projektet? Hvordan bliver pengene brugt? Er det timer, transport forplejning eller andet? Hvem afholder hvilke udgifter? Projektets leverancer Hvad forventes det at projektet leverer når projektet er i gang og når det er afsluttet? Rapport, løsninger, forundersøgelser, dokumentation, støtte igennem projektet mv. Skal du fx teste eller afprøve noget, er det en god idé at få skrevet det ind i aftalen. Vidensindsamling og fortrolighed Hvem tilhører datamaterialet? Hvem må bruge det? Hvem har tavshedspligt? Fortrolighedserklæring - Hvilke hensyn skal der tages ved eventuel anonymitet? Projektets løbetid I hvilken periode udføres projektet? Hvornår skal det være afsluttet? Anvendelse af tid Det er en god idé at lave en oversigt over tidsestimeringen. Fx fordelt på aktiviteter og projektets forskellige faser. Arbejds- og ansvarsfordeling Hvem laver hvad og eventuelt hvem der afholder udgifter til hvilke ting. Hvis der er krav til at partner deltager, er det en fordel at skrive hvem de deltager med, hvor tit og hvor meget. fx adgang til interview personer, observationer og lign. Gerne i hvilken periode. Så du sikre dig at din partner, har taget dette med i betragtning. Har du brug for mere inspiration? Fx i forhold til projekter der lægger sig tæt op af forskningsprojekter, kan du finde mere på Aarhus universitets hjemmeside. http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/6/60/au3/ http://www.au.dk/om/organisation/regelsamling/6/60/2000-au2/

Inddragelse af studerende Der er to svære ting ved at inddrage studerende: Rekruttering af studerende at få de studerende til at melde sig til et projekt er en udfordring. Projekterne konkurrerer med de studerendes egne dagsordner. Beskæftigelse af de studerende på en relevant måde i projektet Hvad kan man sætte de studerende til? Hvad skal de studerende lave i forbindelse med projektet. Det driver de studerende mulighed for merit, diplom eller skriftlig udtalelse til cv et, at se produktet eller resultaterne blive brugt. Det skal være meningsgivende at deltage, man skal have noget ud af det. Når du skal inddrage studerende i et projekt, skal du tænke dem ind meget tidligt i processen. Tænk over hvilke ressourcer du har til rådighed, som kan give dig adgang til de studerende. Fx kunne dit projekt være relevant for nogle i dit netværk? Har du kendskab til moduler eller fag, hvor dit emne kunne være case? Spiller uddannelseslederne en rolle, hvad kan de hjælpe dig med? Der kan være fordele ved at inddrage studerende der er nye på deres uddannelse. De er fordomsfri og tænker professionen på en anden måde. Der kan ligeledes være fordele i at inddrage studerende, der er langt i deres uddannelsesforløb. De har et grundigere kendskab til professionens faglighed og problemstillinger. Det er okay at stille krav til kvaliteten af arbejdet. Vær ærlig om dine forventninger til arbejdsindsatsen og kravene til kvaliteten af resultaterne.

Når du knytter studerende til projektgruppen Du kan inddrage studerende ved at håndplukke dem. Fx hvis du har kendskab til nogle som du mener, kan løfte opgaven. De studerende kan være en integreret del af projektgruppen med egne faglige relevante opgaver, eller de kan være knyttet til medlemmerne i projektgruppen i en mentor/ mentee-relation. Der er tale om få studerende der følger projektet, bidrager ved workshops, feltarbejde og databehandling. Husk at forventningsafstemme. - Hvordan? Rekruttering af studerende Du kan give de studerende mulighed for selv at henvende sig, om deltagelse i dit projekt. Det kræver at du får gjort opmærksom på og markedsført muligheden for at deltage i projektet. Du kan fx give oplæg og præsentere dit projekt som en case, på relevante fag og nævne muligheden for at deltage i projektet. Du kan bruge dit netværk, til at gøre opmærksom på muligheden eller du kan spørge uddannelseslederne om de vil hjælpe med at formidle muligheden. Det er muligt at inddrage studerende fra forskellige uddannelser. Hvis du ønsker at flere uddannelser skal kunne deltage, kan du henvende dig til uddannelseslederne og høre om projektet kan have interesse for deres studerende.

Inddragelse af studerende - Hvordan? Inddragelse via bachelorprojekter Du kan inddrage studerende ved at lade dem skrive bachelorprojekt, enten som et led i projektet fx dataindsamling eller over et tema i projektet. På denne måde kan bachelorprojektet ses som en integreret eller supplerende del af dit projekt. Vær opmærksom på at nogle af de problemstillinger der er ved bachelorprojekterne. De studerende har begrænset tid til at skrive deres bachelorprojekt. Der kan opstå forsinkelser fx i forhold til datarettigheder og fortrolighed. Bachelor projektet skal leve op til rammerne beskrevet i de studerendes studieordninger. Du kan med fordel tale med tage kontakt til bachelorvejlederen, hvis du har brug for afklaring, koordinering eller andet. Moduler du kan drage nytte af Brug dit projekt som case så kan hele hold til at arbejde med din problemstilling. Holdet kan arbejde med hele eller dele af problemstillingen. Valgfagsmoduler er oplagte henvende sig til. Fx modul 13 og det tværfaglige modul 5. Metodemoduler der beskæftiger sig med videnskabelige metoder og videnskabsteori, kan du bruge i forbindelse med din dataindsamling. Innovationsmoduler der sætter fokus på at udvikle og få nye idéer. Hvis du ser særlige fordele i studerende fra bestemte uddannelser og ønsker at inddrage dem, kan du se hvilke moduler de har på hjemmesiden, kontakte uddannelseslederen eller en underviser. Det kunne være studerende der har jura, didaktik eller anatomi og fysiologi.

Inddragelse via særmodul. Du kan oprette tema- eller særmoduler for at inddrage studerende i dit projekt fx omkring innovation. Modullet giver mulighed for at de studerende kan beskæftige sig med din problemstilling, uden at skulle tage stilling til studieordninger. Forløbet kan fx sammensættes af workshops, undervisning i metoder, solution camp, virksomhedsbesøg og feltarbejde. Særmoduler kører sideløbende med de studerendes egen undervisning og giver ikke i sig selv ECTS point. I stedet kan der udstedes diplomer, du kan tydeliggøre meningen i det arbejde som de studerende lægger i projektet og fx lade de studerende fremlægge for den eksterne partner. Du kan også undersøge mulighederne for merit ( bør selvfølgelig kun gives hvis de studerende gennemfører forløbet). Husk at planlægge særmoduler tidligt i dit projekt, da de også kræver at du rekrutterer studerende. Workshops og camps Du kan med fordel invitere studerende til at deltage i workshops og innovation camps på lige fod med andre deltagere. Du kan håndplukke de studerende eller bruge hele hold. De korte processer er overskuelige, men fungere bedst sammen med andre tiltag eller undervisning, fordi det øger meningen for den frivillige deltagelse.

Inddragelse af undervisere - Hvordan? Projekter der inddrager undervisere har mulighed for at trække på en stor vidensressource og faglighed. Undervisere med forskellige fagligheder kan komme med forskellige input. Projekterne giver underviserne mulighed for at komme ud i praksis, undersøge den og udarbejde cases til brug i undervisningen. Det bidrager til den fælles læring og styrker de enkelte deltageres netværk i og udenfor Metropol. Mange undervisere deltager i projekter sideløbende med deres egen undervisning og det er tit et spørgsmål om ressourcer og timer der er afgørende for hvorvidt en underviser kan deltage. Det betyder at du skal være god til at planlægge. Fx ved at være ude i god tid og have talt med uddannelseslederen.

Periodevis Inddragelse Dine kolleger kan inddrages periodevis. Fx en kollega 60 timer i starten af projektet, en anden 40 timer i en anden del af projektet, en tredje 37 timer i projektet osv. Du kan bruge kolleger fra dit eget institut/uddannelse eller du kan få andre kompetencer ind fra andre institutter/uddannelser på Metropol. Det er også muligt på tværs af fakulteter. Undervisere I projekt- eller arbejdsgrupper Du kan inddrage dine kolleger ved at invitere dem ind i projektgruppen. På den måde bliver de en integreret del af projektet, og du har nogle at spare med undervejs. Rummer din problemstilling flere vinkler kan du organisere dine kolleger i arbejdsgrupper. De kunne fx være sammensat af medarbejdere fra din samarbejdspartner og dine kolleger (eventuelt studerende) Hvis dit projekt har et tværfagligt fokus, kan du søge at få kolleger fra andre uddannelser ind i projekt- eller arbejdsgruppen. Inddragelse via følgeforskningsprojekt Du kan inddrage dine kolleger via større eller mindre følgeforskningsprojekter. Dine kolleger kigger på din problemstilling med en anden vinkel og skriver en case ud fra det. Casen kan derefter bruges i undervisningen. Fx kigger du selv på en problemstilling med et pædagogisk vinkel, kan det være at du har en kollega der kan kigge på det med en juridisk, administrativ, muskulær eller sundhedsfremmende vinkel.

Tak til... Tak til projektlederne for de praksisnære innovations projekter, Ann Rasmussen (projektet om offentlige private alliancer OPALL) og Helle Johnsen (min e-graviditet) Strategisk kompetenceenhed Kataloget er udarbejdet på baggrund af praksisnærer innovationsprojekter udarbejdet på Professionshøjskolen Metropol i perioden 1. juli 2013 til 1. oktober 2014. Kataloget er udarbejdet af: Kristel Rytter Westerberg