Projekt Indsætterstrategi Dansk Kvægkongres 26. februar 2018

Relaterede dokumenter
Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

KALVES BEHOV FOR VAND

Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg

FOKUS PÅ VÆKST - VÆRDISÆTNING AF KRYDSNINGSKALVE

Sikker overgang fra mælk til fast foder. Optimal trivsel af slagtekalve - opgørelser af data fra 4 slagtekalvebesætninger

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Slagtekalve resultater og økonomi

Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft

Afregningssystem - hvad passer dig bedst?

Bangsbo Slagtekalve V. Rasmus Alstrup

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Vækstgrise Optimér på det du har mindst af

Aktuelt fra Den Landsdækkende Rådgivning for Får og Geder

Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?

Business Check SLAGTEKALVE Med driftsgrensanalyser for kalve under og over 10 mdr. samt salgsafgrøder for slagtekalveproducenter

Nyt fra Team Kødkvægrådgivning Benchmarking. v/ Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Høj tilvækstværdi scorer på bundlinjen. RDM-Danmark Aftenmøde KvægKongres Herning d. 27. februar 2012 Peter Stamp Enemark

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

DB Tjek Slagtekalv. Arbejdsgangen

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

Skærpet fokus på foderforbrug i danske slagtesvinebesætninger

- I pct. af ugen før... 99,1 99,8 99,2 99,4 96,2 100,6 - I pct. af samme uge sidste år 101,1 105,6 104,6 104,3 110,3 109,1

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 14/17. Danmark

I dette dokument findes tabeller med statistik for Kødkvæg. Tabellerne kan anvendes frit, når Dansk Kødkvæg angives som kilde.

Avlsarbejdet med kødkvægsracerne

Eksporten til Sydeuropa er stabil og karakteriseres fortsat som rolig.

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

Statistik for kødkvægstyre anvendt på malkekvæg

25. Økologisk kød på handyr KVÆGKONGRES 2019

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER

Øvelser vedrørende nøgletal

Hvad får du ud af at vaccinere?

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Smågriseproducenterne

- I pct. af ugen før... 98,2 98,7 101,4 101,5 99,5 98,8 - I pct. af samme uge sidste år 94,8 94,0 96,7 96,3 95,9 92,5

TEMA: Avl KvægKongres 2015

Slagtesvineproducenterne

Priser og produktionstal for oksekød Nr. 03/17. Danmark

Økonomi for griseproducenter. 6. Februar 2018

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Økologisk kød på handyr

for smågriseproducenterne

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Temadag for kvægleverandører til Friland A/S den

Tema. Brug værktøjerne

FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER

Udfasning af medicinsk zink

SVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

1. hovedforløb Kvier

Invester i / vacciner grisen den betaler dig tilbage. Svinefagdyrlæge Jesper Bisgaard Sanden

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Krydsningskalves tilvækst og form- baggrundsmateriale for udvikling af nyt værktøj til at prissætte kalve og slagtedyr

Slagtesvineproducenterne

Eksporten til Sydeuropa er uændret.

SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING

Succes med slagtesvin Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Kontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Udleveringsstrategi kan give dig 10 kr. mere pr. gris

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

ER FRAVÆNNEDE GRISE DET RIGTIGE AT MÅLE PÅ? Fra enhed til helhed i dit staldanlæg. V. Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Udfasning af medicinsk zink

Landbrug & Fødevarer Kvæg. Strategi 2020

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

Fodringskoncepter som alternativ

:20:23 1 / 5

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Årsmøde Svinevet & Alsia Dyrehospital

Ansvarlig Oprettet 21/ Opgørelse af forsøg med forskellige mælkemængder og forskellige fravænningsstrategier til småkalve.

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

Beretning til årsmøde 30. januar Merete Lehmann Andersen

DLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Transkript:

Projekt Indsætterstrategi 2016-2017 Dansk Kvægkongres 26. februar 2018 Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver Tlf: 2311 8618 Email: tja@sagro.dk

Afprøvning af Alt ind Alt ud Definition af Alt ind Alt ud (AI-AU) Alt ind - Alt ud (AI-AU) Starterstalden tømmes fuldstændig mellem hver indsætning med mulighed for grundig rengøring Færre indsættelser og deraf høj- og lavintensive arbejdsperioder Reduceret smittetryk i stald og højt fokus ved indsættelse Svingende arbejdsindsats over året Kontinuerlig (KON) Slagtekalve indsættes hver 2. 4. uge Nye kalve indsætte i stald med ældre kalve Smittetrykket holdes oppe, pga. kontinuerlig introduktion af bakterier fra nye kalve Arbejdsintensitet holdes konstant igennem året

Afprøvning af Alt ind Alt ud Del 1 Intensiv afprøvning Del 2 Dataanalyse Del 3 Management, logistik & økonomi Formål: At undersøge effekten af AI-AU på sundhed, tilvækst og slagteresultater Formål: At undersøge effekten af AI-AU på sygdomsbehandlinger, ADD-værdi, slagteresultater og økonomi Formål: At beregne den økonomisk optimale indsætterstrategi ift. stipladsudnyttelse, logistik og management 4 AI-AU besætninger 4 KON besætninger Data: Sundhedsscreening Huldvurdering Tilvækst ADD-værdi Slagteresultater (malkerace) Management & rutiner Logistik & tidsforbrug Sygdomsregistreringer på 3.145 kalve ADD værdi på 12 bedrifter Benchmarking på 44 bedrifter og 56.108 kalve (alle racekombinationer) Data: Sygdomsregistreringer ADD værdier Benchmarking 4 AI-AU besætninger Data: Management Bemanding Logistik Stipladsudnyttelse Tidsforbrug

AI-AU: Sygdomsbehandlinger og ADD-værdi Sygdomsregistreringer (3.145 kalve) Kalve fra AI-AU besætninger modtager færrest behandlinger for luftvejslidelser Kalve fra AI-AU modtager flest behandlinger for klovbrandbylder og tarmlidelser Antibiotikaforbrug i 12 besætninger Højest ADD-værdi i AI-AU besætningerne Intensiv afprøvning viser, at ADD under 1,2 er mulig ved AI-AU. Høj standart af rengøring og hygiejne Højt fokus omkring indsættelse Godt management

AI-AU: Kalvedødelighed Data fra Benchmarking 2016 Beskrivelse Enhed Indsætterstrategi AI-AU KON SAMLET Antal bedrifter Stk 9 35 44 Indsatte Antal indsatte Stk 8.383 39.750 56.108 Ind Alder Mdr 1,15 1,10 1,12 Ind vægt Kg 64 63 63 Døde Antal døde Stk 440 2.497 3.724 Døde af indsatte % 4,3 6,3 6,0 Død alder Mdr 5,9 5,1 5,2 Død vægt Kg 214 173 179 Intensiv afprøvning Lavest kalvedødelighed i AI-AU besætningerne Højest alder ved afgang i AI-AU besætningerne

AI-AU: Tilvækst i opfedningsperioden Statistisk set ingen forskel i tilvækst Tendens til højest beregnet tilvækst fra fødsel til indgang ved AI-AU Tendens til lavest tilvækst fra indgang til 3 måneder ved AI-AU Tendens til højest tilvækst fra indgang til slagtning ved AI-AU

AI-AU: Slagteresultater Slagteresultater for 897 kalve af malkerace (intensiv afprøvning) Indsætter strategi Antal slg Slg. alder Foder dage Beregnet lev. Vægt Slg vægt Brutto tilvækst, indgang Netto tilvækst, fødsel Form Stk Mdr Mdr Kg Kg g/dag g/dag EUROP AI-AU 362 9,6 8,5 407 204 1354 633 3,64 KON 535 9,9 8,9 410 205 1320 622 3,45 Total 897-0,3-0,4-3 -1 +34 +11 +0,19 Ingen statistisk sikre forskelle mellem AI-AU og KON besætningerne AI-AU besætningerne opnår: Tendens til lavere slagtealder og færre foderdage Tendens til højere brutto- og nettotilvækst Tendens til højere form (klassificering) Samme tendenser ses, ved benchmarking mellem 9 AI-AU besætninger og 35 KON besætninger MEN, i Benchmarkingen ses der højest form ved KON. Data fra Benchmarking inkludere alle racerkombinationer

AI-AU: Slagteresultater og -fund Slagteresultater for 897 kalve af malkerace (intensiv afprøvning) Indsætter Antal slg. DK-kalv Lungear Kr. Bughindebet. Leverbylder strategi Stk. % % % % AI-AU 362 85 11,0 8,5 13,0 KON 535 78 17,6 16,3 11,0 Total 897 81 14,9 13,1 11,8 Ingen statistisk sikre forskelle mellem AI-AU og KON besætningerne AI-AU besætningerne opnår: Tendens til højere Dansk Kalv godkendelse Tendens til færre fund af lungear og bughindear i intensiv afprøvning, MEN Benchmarking på 44 bedrifter viser ingen forskel. Beskrivelse Enhed Indsætterstrategi AI-AU KON SAMLET Antal bedrifter Stk 9 35 44 Slagteresultater Antal slagtede Stk 6.266 35.811 49.117 Lungear % 10,4 11,5 11,3 Kronisk bughindebet. % 5,0 7,1 6,8 Leverbylder % 13,5 13,1 13,2

AI-AU: Økonomisk værdi af kalvene Data fra Benchmarking 2016 Beskrivelse Enhed Indsætterstrategi AI-AU KON SAMLET Antal bedrifter Stk 9 35 44 Beregnet ind pris* Kr./kalv 1.267 1.240 1.245 Beregn slg pris** Kr./kalv 5.047 5.077 5.072 Kalvens værdi på stald Kr./kalv/dag 14,32 14,21 14,22 *Sammark notering uge 1 2018; ** DC notering uge 1 2018

Tidsforbrug pr. kalv i de 4 AI-AU Variation mellem bedrifter Der bruges 3,21 til 6,37 timer pr. produceret kalv Tidsforbrug afhænger af, hvor rationelt staldanlægget af stillet an samt grad af automatisering Udnyttelsen af stipladser ved AI-AU AI-AU kan skabe flaskehalse i systemet, der begrænser antallet af indsatte kalve samt forringer udnyttelsen af stipladser Reducerer udnyttelsen af stipladser med mellem 5-10 %

AI-AU: Nulpunktsberegning ved -10 % stipladsudnyttelse Indsættelse af 1.100 ved KON og 1.000 ved AI-AU Beskrivelse Enhed KON AI-AU Difference Standard Standard Antal indsatte kalve Stk 1.100 1.000-100 Døde af indsatte % 5 5 0 Nettotilvækst g/dag 610 610 0 Slagtet vægt Kg 202 202 0 DB Kr./kalv 1.550 1.550 0 DB Kr. i alt 1.619.102 1.502.899-116.203 Timeforbrug Timer 4.078 3.752-326 Lønomk. I alt Kr. 815.531 750.388-65.143 DB-Lønomk. Kr. 803.572 752.511-51.061 Difference kan udlignes ved at: Reducere kalvedødeligheden med 5 % via AI-AU Øge nettotilvæksten med 12 g/dag via AI-AU Reducere kalvedødeligheden med 2 % og øge nettotilvæksten med 7 g/dag

AI-AU: Opsamling på resultater Kalvesundhed AI-AU forbedrer ikke kalvesundheden AI-AU reducerer, som udgangspunkt, ikke medicinforbruget Tendens til flere behandlinger for tarmlidelser ved AI-AU AI-AU reducerer, som udgangspunkt, ikke antibiotikaforbruget (ADD-værdi) AI-AU kan i nogle tilfælde praktiseres med en ADD værdi under 1,2 Kræver højt fokus på rengøring, hygiejne, rettidig behandling og på at reduceres stressfaktorer omkring indsættelse Kalvedødelighed AI-AU reducerer kalvedødeligheden pga. højere fokus ved indsættelse? Slagteresultater og værdi af kalv Tendens til at AI-AU øger brutto- & nettotilvækst samt klassificering Ingen forskel ift. slagtefund Ingen forskel i værdien pr. kalv pr. dag Økonomi 5-10 % reduceret udnyttelse af stipladser Ringeste indtjening pr. stiplads ved AI-AU AI-AU kan kompensere for den ringere stipladsudnyttelse, hvis kalvedødeligheden reduceres og/eller produktionsresultaterne forbedres

Afprøvning af SEN-TIDLIG indsættelse

Afprøvning Sen versus tidlig indsættelse af kalve Formål: At demonstrere effekten af, at indsætte kalve ældre end 2,5 mdr. ift. sundhed, medicinforbrug, tilvækst og økonomi 3 Slagtekalvebesætninger Kalve indsættes fra 31 faste kalveleverandører TIDL: Kalve < 2,5 mdr SEN: Kalve > 2,5 mdr Data: Sundhedsscreening Huldvurdering Tilvækst ADD-værdi Slagteresultater Management

SEN-TIDL: Sygdomsregistreringer Registreringer på i alt 1.640 kalve, heraf 1.009 TIDL og 631 SEN Færrest behandlinger for luftvejslidelser hos SEN kalve Færrest behandlinger for tarmlidelser hos SEN kalve

SEN-TIDL: Kalvedødelighed Tendens til, at der mistes færre SEN kalve

SEN-TIDL: Indsatte kalve Indsatte kalve (353 stk) Ind strategi Antal ind Ind alder Ind vægt Beregnet ind tilvækst Stk Mdr Kg g/dag TIDL 297 1,1 64 536 SEN 56 3,5 112 675 I alt +2,4 +48 +139 16 % af kalvene på SEN og 84 % af kalvene på TIDL SEN kalve er i gennemsnit 2,4 mdr. ældre end TIDL Højere indgangsalder og vægt ved SEN, resulterer i en højere beregnet tilvækst fra fødsel til indgang.

SEN-TIDL: Slagtede kalve af malkerace Slagteresultater Ind strategi Antal Slg. Slg alder Foder -dage Beregn. Lev vægt Slg. vægt Brutto tilvækst, fødsel Netto tilvækst, fødsel Form Stk Mdr Mdr Kg Kg g/dag g/dag EUROP TIDL 297 10,7 8,9 418 210 1158 585 3,69 SEN 56 10,7 7,3 421 211 1182 592 3,46 Diff. 0-1,6 +3 +1 +24 +7-0,23 Samme slagtealder men færre foderdage ved SEN Ingen signifikant forskel i tilvækst Tendens til lavere form ved SEN Slagtefund Ind strategi Antal Slg Lungear Kr. Bughindebetændelse Leverbylder Stk % % % TIDL 297 4,4 6,7 5,4 SEN 56 3,6 8,9 12,5 I alt -0,8 +2,2 +7,1 Ingen forskel i fund af lungear og bughindear ved slagtning Tendens til højere forekomst af leverbylder ved SEN Samme tendenser ved større datatræk på samme besætninger

SEN-TIDL: Økonomisk værdi af kalvene Indsætter strategi Ind pris Slg. pris Foderdage Værdi (kr/dag) TIDL 1.030 5.123 286 14,33 SEN 1.920 5.078 232 13,62 Difference 890-45 -54-0,71 Indkøbspriser og slagtepriser er beregnet ud fra notering i uge 1, 2018 Indkøbspris og slagtepriser Høj indkøbspris på SEN kalve pga. høj vægt ved indgang TIDL afregnes ved slagtning højere end SEN, pga. den højere form Lavere værdi af kalve ved SEN ift. TIDL De færre foderdage på stald og tendensen til en lidt højere tilvækst, kan ikke opveje den høje indkøbspris

SEN-TIDL: Opsamling på resultater Kalvesundhed Tendens til færre sygdomstilfælde ved SEN Færre behandlinger for luftvejslidelser og tarmlidelser Kalvedødelighed Tendens til en lavere kalvedødelighed ved SEN Slagteresultater Tendens til øget brutto- & nettotilvækst ved SEN Tendens til lavere klassificering ved SEN Tendens til flere fund af leverbylder ved SEN Økonomisk konsekvens af SEN-TIDL indsættelse Højere indkøbspris ved SEN Tendens til lavere slagtepris ved SEN (pga. lavere klassificering) Færre foderdage ved SEN Tendens til lavere økonomisk værdi af kalvene ved SEN

Projekt indsætterstrategi giver os ikke alle svar Projektet her, opklarer ikke alle spørgsmål vedr. de afprøvede indsætterstrategier Der er fortsat kun få besætninger der praktiserer AI-AU samt SEN indsættelse, hvorfor datasæt begrænses af antal dyr og bedrifter. Mange forudsætninger gør sig gældende ift. de resultater vi ser her. Resultaterne kan se anderledes ud, under andre forudsætninger. Samlet set vurderes det, at: Alt ind alt ind princippet er et udemærket alternativ til kontinuerlig indsættelse Indsættelse af fravænnede kalve ældre end 2,5 måned er for dyre i indkøb, set i forhold til deres præstationer i bedrifterne og ved slagtning.

Tak for opmærksomheden Spørgsmål? Projektet er støttet af Kvægafgiftsfonden