OPGAVE- OG PROFILBESKRIVELSE ØKONOMIDIREKTØR TIL TECHCOLLEGE Aarhus Aalborg København curia.dk info@curia.dk +45 7020 0511
1.1 KUNDE a. RAMME TECHCOLLEGE Øster Uttrup Vej 1 9000 Aalborg 7250 1000 www.techcollege.dk 1.2 KONTAKTPERSON Michael Johansson Direktør Mobil tlf.: +45 2526 6565 e-mail: mij@techcollege.dk Keld Skovsgård Vicedirektør Mobil: +45 25266161 E-mail: ksk@techcollege.dk 1.3 KONSULENT(ER) Torben Abildgaard Partner Mail: ta@curia.dk Tlf.nr.: +45 4061 7022 1
b. VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE 2.1 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE TECHCOLLEGE er regionens største erhvervsskole. De udbyder 37 forskellige erhvervsuddannelser (EUD) for dem, som ønsker at kvalificere sig til arbejdsmarkedet. Samtidig har de en stribe EUXuddannelser til dem, der både vil have en håndværksfaglig uddannelse og studiekompetencer til en videregående uddannelse. Aalborg Tekniske Gymnasium (HTX) med ca. 900 gymnasieelever er en del af TECHCOLLEGE. Desuden byder skolen et stort efter- og videreuddannelsesprogram for både ledige og ansatte i den private og offentlige sektor. TECHCOLLEGE blev grundlagt i 1805 som teknisk skole af en gruppe af byens fremtrædende håndværksmestre. I dag er skolen en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse og en direktion. Samlet set har TECHCOLLEGE cirka 3600 fuldtidselever og omkring 600 ansatte. Læs mere om TECHCOLLEGE på www.techcollege.dk, bl.a.: Strategi Vision Kompetenceudvikling Centrale funktioner Kvalitet Uddannelsesoversigt Organisationsdiagram Bestyrelse. 2.2 ORGANISATORISK OPBYGNING Økonomi og HR: Afdelingen består af 19 meget engagerede og kompetente medarbejdere. Der alle har de stor viden og indsigt samt en bred palet af fagligheder. Afdelingen har et godt samarbejdsklima, hvor der er fokus på kollegaernes trivsel, rummelighed og et godt arbejdsmiljø, ligesom afdelingen er præget af en fri, positiv omgangstone og åbne døre. 2
c. JOBBESKRIVELSE 3.1 STILLINGSBETEGNELSE Økonomidirektør med ansvar for Økonomi og HR. 3.2 ORGANISATORISK REFERENCE Direktør Michael Johansson 3.3 JOBBESKRIVELSE TECHCOLLEGE søger en moderne visionær og udviklingsorienteret Økonomidirektør med ansvar for HR. Som økonomidirektør får du ansvaret for afdelingens i fem teams; HR, økonomikonsulenter, regnskab, løn og indkøb på TECHCOLLEGE. Med reference til skolens direktør, bliver du en del af den udvidede direktion. Som økonomidirektør er du ansvarlig for udarbejdelse af budget og regnskab for TECHCOLLEGE, samt den overordnede budgetopfølgning. Herudover omfatter afdelingens opgaver bl.a. økonomistyring, regnskab, HR, lønadministration, konsulentfunktioner, økonomiske analyser, beslutningsoplæg, statistik og prognoser, m.v. Desuden vil du deltage i en række udvalg og arbejdsgrupper på TECHCOLLEGE. Du vil som leder på TECHCOLLEGE, have fokus på medarbejdertrivsel, motivation og kompetenceudvikling hos dine medarbejdere. 3.4 JOBBETS FREMTIDSMULIGHEDER Har du den rette indstilling, tilbydes du en selvstændig og udviklende stilling i en af uddannelsessektorens absolut mest spændende organisationer. Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en organisation med flad struktur, uformel omgangstone og korte beslutningsprocesser. Du vil få både faglige og personlige udfordringer, og din personlige udvikling vil være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer. Gennem en engageret indsats får du gode muligheder for at præge både din egen udvikling og de opgaver, du løser. 3
d. PROFILBESKRIVELSE 4.1 FAGLIGE KOMPETENCER Din teoretiske baggrund er ikke afgørende, men du har formodentlig en teoretisk, økonomisk baggrund som cand. Merc., HD(R), revisor eller tilsvarende, kombineret med den rigtige personlighed og relevante erfaringer. Du arbejder med et stort engagement, og du er dygtig på såvel det praktiske som det strategiske niveau. Dette gør dig i stand til at løse både de konkrete opgaver, men også bidrage aktivt til TECHCOLLEGEs fortsatte forretningsmæssige udvikling. Du er den stærke analytiker, der med indsigt, overblik, robusthed og gennemslagskraft skaber unikke resultater. Du er proaktiv og initiativrig. Du er den brede økonom med stor indsigt, der behandler opgaverne med ansvarlighed og omtanke. Som økonomidirektør har du interesse for IT og digitalisering, samt vigtigheden af velfungerende interne servicefunktioner. Du motiveres af komplekse problemstillinger og ser muligheder frem for begrænsninger. 4.2 PERSONLIGE KOMPETENCER, LEDELSESPROFIL OG LEDELSESGRUND Som person er du åben og robust og kan håndtere mange forskellige ansvarsområder samtidig. Du er serviceminded og i besiddelse af en sund kritisk sans. Du har forståelse for virksomhedskulturen. Du er tillidsvækkende og har evnen til at sikre god sparring med ledergrupper, direktører og bestyrelse. Som person har du en høj grad af integritet og ordentlighed. Vi forventer, at økonomidirektøren kan sætte sig ind i afdelingens opgaver på tværs af fagområderne og evner at indgå i en dagligdag præget af tæt samarbejde med den øvrige ledelse. Den kommende økonomidirektør skal have mod til at afprøve nye løsninger og være udviklingsorienteret i sin tankegang - og skal kunne sætte tydelige og meningsfulde mål. Som leder er økonomidirektøren synlig og anerkendende og god til at uddelegere opgaver og ansvar samt at bringe medarbejdere og deres faglighed i spil. Ledelsesstilen skal være troværdig, inspirerende og udviklingsorienteret. Du skal kunne udfordre plejer, samt styrke kompetenceudviklingen af medarbejderne. Økonomidirektøren skal have en inddragende og kommunikerende ledelsesstil og derigennem formå at skabe engagement og begejstring i den daglige opgaveløsning i afdelingen. Du skal have stærke relationelle kompetencer for dels at kunne matche de forskellige fagprofiler i egen afdeling, samt etablere et konstruktivt samarbejde med direktionen og ledergrupperne. Dit humør er i top, og du er altid en god sparringspartner, både for dine medarbejdere og organisationen. Ledelsesgrundlag Grundlaget for at tiltrække, fastholde og udvikle dygtige medarbejdere er en ledelse, der er afklaret om sin opgave, og som formår at binde organisationen sammen fra top til bund. Derfor er et fælles ledelsesgrundlag væsentligt som referenceramme i arbejdet med at synliggøre roller, opgaver og ansvarsfordeling og ligeledes en afgørende forudsætning for, at TECHCOLLEGE er i stand til at gribe og omsætte de visioner og ambitioner, de har som uddannelsesinstitution. Alene kan vi i ledelsen gøre uendelig lidt sammen kan vi gøre en kæmpe forskel. Derfor er det vigtigt, at ledelsesgrundlaget bliver en referenceramme, der konstant gøres levende i organisationen. 4
For kun gennem dialogen kan vi gøre ordene levende og få ledelsesgrundlaget til at udgøre den base, som vi bygger fremtidens TECHCOLLEGE på. Med dette ledelsesgrundlag sættes der et særligt fokus på ledelse. Ledelsesgrundlaget præciserer og formidler det ansvar, der ligger til grund for ledelsesopgaven på TECHCOLLEGE. Det skal ligeledes tydeliggøre og sætte retning for den ledelsesadfærd, som tilskyndes og ønskes på skolen. Grundlaget afspejler hvilke værdier og holdninger, der skal være retningsgivende for ledelse på TECHCOLLEGE, og gør forventningerne til ledelse tydelige. Ledelsesgrundlaget tager afsæt i TECHCOLLEGEs overordnede vision, skolens værdigrundlag og personalepolitik samt skolens kommunikationsstrategi, og er det fundament, der skal fremme, at den samlede ledergruppe på TECHCOLLEGE arbejder i samme retning. Med ledelsesgrundlaget skabes et fælles sprog til dialogen om god ledelse på TECCHCOLLEGE, og det er vigtigt, at grundlaget drøftes livligt og løbende med tanke på, at efterlevelsen både er et individuelt og fælles ansvar. Ledelsesprincipper på TECHCOLLEGE Ledelsen på TECHCOLLEGE er tydelig, og ledelse praktiseres med fokus på nærhed til medarbejderne. God ledelse kan i praksis se meget forskellig ud, men på tværs af organisation og lederjob er der en række principper, der bør præge alle ledelseslag på TECHCOLLEGE. Principperne indikerer skolens ideal om god ledelsespraksis, og skal ses som en konkretisering af TECHCOLLEGEs fire værdier tillid, initiativ, involvering og commitment. Alle ledelseslag har et forpligtende ansvar for at skabe én fælles skole og én fælles uddannelseskultur. Fællestræk ved god ledelsespraksis på TECHCOLLEGE: Vi udviser tillid. Vi udviser forståelse og nysgerrighed for hinandens verdener og arbejdsopgaver. Vi har positive forventninger til hinanden og accepterer risikoen for, at der ikke leves op til forventningerne. Vi gør plads til forskellighed for herved at skabe nye muligheder. Vi er loyale over for organisation og hinanden Vi handler inden for rammerne af fælles strategier og beslutninger og i respekt for den helhed, som vi indgår i. Vi kommunikerer klart og uden omsvøb Vi gør os umage med vores kommunikation uanset hvem vi taler med fordi vi ved, at det er forudsætningen for en anerkendende dialog. Vi dækker os ikke bag ord, og vi tør tale åbent også om det, der er problemfyldt. Vi kommunikerer klart og tydeligt om fælles mål og beslutninger. Vi skaber arbejdsglæde og trivsel. Vi udviser oprigtig interesse og respekt for andre. Vi er tilgængelige, nærværende, anerkendende og udviser tillid og empati i stedet for at kritisere og fokusere på fejl. Vi påtager os vores ansvar mellem drift og udvikling, således medarbejderne kan følge med, og ressourcerne slår til. Vi er rollemodeller. Vi er bevidste om vores roller og bekendte med vores ansvar, og tager vores autoritet på os. 5
Vi er tro mod beslutninger, og bevidste om at vores forskelligheder rummer potentialet til innovation. e. JOBFAKTA 5.1 LØNTILBUD Økonomidirektøren refererer til direktøren for TECHCOLLEGE. Stillingen ønskes besat senest 1. august 2018. Ansættelse vil ske på tjenestemandslignende vilkår og indplacering vil ske i lønramme 36 + tillæg i henhold til kvalifikationer. Pensionen udgør pt. 18 %. 6