2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Marievangsskolen
2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Skolens profil... 6 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering... 8 Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole... 8 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser... 9 Elevtal... 9 Elev-lærer ratio...10 Anvendelse af lærernes arbejdstid...10 Elevfravær...11 Andel af elever i 0.-4. klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...13 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...14 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...16 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...16 Afholdelse af læsekonferencer...16 Læsetest...17 De nationale test...19 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...20 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner...22 Samkøring af uddannelsesplan og elevplan...22 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...23 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse...24 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...25 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...25 Undervisningskompetencer / linjefag...26 Kompetencer i specialpædagogik...26 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...27 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...28 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...29 Ressourcecentre og samarbejdspartnere...29 Ressourcer til og tilrettelæggelse af specialpædagogisk bistand, tidlig indsats og inklusion samt Dansk som Andetsprog...30 Lektiehjælp...32 Anvendelse og udbytte af LP-modellen...33 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...34 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...35 Ressourcer til og organisering af skole-hjem-samarbejde...35
3 Anvendelse af elev- og uddannelsesplaner...36 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...36 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...37 Kapitel 7: It og medier i skolen...38 Hardware...38 It-infrastruktur...38 Anvendelse af it og medier...39 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It og medier i skolen...41 Kapitel 8: Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...42 Sundhedsfremmende initiativer...42 Fysisk aktivitet i skole/sfo...43 Elevernes trivsel...43 Anvendelse af naturskolearrangementer...44 Uderummet som læringsmiljø...44 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø...45 Kapitel 9: Høringssvar...46
4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i skoleåret 2012/2013. I 2011 blev indført en ny budgettildelingsmodel i Slagelse Kommune, hvor der bliver tildelt ressourcer pr. elev i stedet for pr. klasse. Denne kvalitetsrapport bygger derfor på resultater, hvor der er blevet tildelt ressourcer pr. elev. Budgettildeling fremgår af bilag A i hovedrapporten. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 26 skolerapporter for: 19 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt Xclass - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 3 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører under Center for Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i 2011-2013, er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats og faglige resultater Overgang til ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It og medier i skolen Sundhed, trivsel og undervisningsmiljø Dansk som andetsprog er indarbejdet i de øvrige temaer Kvalitetsrapportens formål Kommunerne skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunernes redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skoleområde. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.asp?id=25286
5 Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune har dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2011/2012. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og skole- og fritidschefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer og tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2012/2013 er blevet til i et samarbejde mellem en følgegruppe bestående af 4 skoleledere og Center for Skole og Fritid. Rammer og tidsplan blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 29. januar 2013. Tidsplanen fremgår af bilag C i hovedrapporten. Med udgangspunkt i de overordnede rammer er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole og Fritid. Der har været indsamlet data fra skoleledelsen, der efterfølgende har udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolernes udvikling. I de enkelte skolerapporter kan der være overspring af numre i tabellerne, hvilket skyldes, at tabeller er udeladt, da de vedrører områder, der ikke er relevant for skolen. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og Fritid og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i skole- og fritidschefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2010/2011. 3. Kvalitetsrapporten 2012/2013 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for 2012-2013. De indsatsområder der berøres i denne kvalitetsrapport er: Styrket faglighed Almen-specialområdet Sundhed 2 Udviklingsaftale for Center For Skole 2012-2013: http://www.slagelse.dk/filer/oe_udviklingsaftaler/skoler.pdf 3 Kvalitetsrapport (Hovedrapport) 2010/2011: http://www.slagelse.dk/nr/rdonlyres/0000d0bf/owglshzqneahcpkyutrpvbemnwufc/hovedrapportkvalitetsrapport 20102011.pdf De enkelte skolers kvalitetsrapporter fremgår af skolernes hjemmesider
6 Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført eller er i gang med et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole og Fritid, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden 2011-2013 fremgår af bilag D i hovedrapporten. Skolens profil Marievangsskolen er en af kommunens store folkeskoler, der qua sin volumen er i stand til at understøtte elevernes faglige udvikling med et personale, der har de rette fagkompetencer. Vi har fokus på læringsmiljøets betydning for den enkelte elevs og grupper af elevers faglige og sociale udvikling. Marievangsskolens udviklingsområder har været koblet sammen med de vedtagne kommunale visionstemaer og de tilkoblede indsatsområder - styrket faglighed, inklusion, integration og sundhed. På skoleniveau har fusionen med Nørrevangsskolen sat sit præg på indsatserne i specielt skoleåret 12-13. Vi har som skole især haft fokus på: Skole-hjemsamarbejdet. Herunder arbejde med ekstra midler afsat til skolehjemsamarbejde, ledelsesdeltagelse på forældremøder, opgaver omkring transport af nye elever, indkøb af SMS service til forældrekontakt og skolebestyrelsens arbejde med at sikre en endnu bedre dialog mellem skole og hjem samt ikke mindst en god dialog med kontaktforældre. lnklusion - Udvikling af ressourcecenteret og den videre implementering af LP-modellen. Vi har fokus på klasseledelse herunder også observation og sparring med AKT/støttecenter. Forventningsafstemninger til arbejdet i støttecenteret med DSA, AKT og specialundervisning mv. Faglighed /evalueringskultur. Hele lærerpersonalet har været igennem et 15 timers kursusforløb vedr. læringsfeedback. Målet med dette kursusforløb var at iværksætte en læringsfremmende kommunikation gennem tydelige læringsmål for undervisningen og derigennem udarbejde kriterier, der gør læringen og udbyttet endnu mere synligt. Faglighed /Inklusion. I indskolingen har skolen især anvendt ekstra ressourcer til 2-lærer-ordning i dansk og matematik, og genetablering af Grublecafe for elever med særlige interesser. På mellemtrinnet har skolen haft fokus på brug af holddannelser. En ændret skemalægning har gjort det muligt, at udnytte holddannelser blandt elever og sikret et øget teamsamarbejde mellem lærerne.
7 På udskolingsområdet har skolen udnyttet muligheden for at have en gennemgående 5. faglærer til 4. klasser. Læreren har anvendt sin undervisningstid til holddannelser og støtte til elever med faglige udfordringer. KOMPIS. Faglighed der virker i virkeligheden. Marievangsskolen har været igennem et 3-årigt kursusforløb for udvalgte udskolingslærere. Målet har været at udvikle en kompetenceorienteret undervisning i dansk, matematik og naturfag. På disse fagområder har lærerne taget udgangspunkt i reelle problemstillinger, som eleverne kan identificere sig med og brugt dem som temaer i undervisningen. Eleverne har via denne undervisningsform fået udviklet en mere projektorienteret tilgang til undervisningen. Marievangsskolen arbejder under følgende Målsætning: Marievangsskolen består af en skoleafdeling samt en SFO-afdeling. I fællesskab arbejder skolen på at udvikle Det hele barn. Det sker ud fra følgende fælles formålsformulering: Marievangsskolen tilstræber under hensyntagen til folkeskolens formålsparagraf samt Slagelse Kommunes målsætning i samarbejde med forældrene at hjælpe eleverne til et værdisæt, der er grundlag for at bevare fællesskabet mellem mennesker i samfundet og til at give enhver ret til personlig udfoldelse og udvikling. På Marievangsskolen vil vi: Give elever og voksne trygge rammer, både fysiske, sociale og faglige Styrke læringsmiljøet gennem forældreinddragelse og et gensidigt forpligtende skole/hjem samarbejde Give eleverne mulighed for individuel faglig fordybelse gennem differentieret undervisning og tage hensyn til den enkelte elevs måde at tilegne sig faglig viden og færdigheder på Udvikle eleverne fra barn til elev til ansvarlig ung med lyst og evne til at deltage aktivt i et udannelses-/arbejdsliv Skabe et læringsmiljø, hvor eleverne får mulighed for at gribe nye udfordringer som medskabere i såvel det nære som det omkringliggende miljø Styrke elevernes udvikling med henblik på livskvalitet, livsduelighed og livskompetence Gennem et bevidst arbejde med etik og moral lære at kende egne stærke og svage sider for derigennem at respektere andres forskelligheder og styrke eget selvværd Arbejde med og udvikle forskellige typer af evalueringsformer, som bruges i et gensidigt samarbejde mellem elev, skole og forældre Bevidstgøre eleverne og give dem en konkret viden om de rettigheder og forpligtigelser, som hører med til at være en del af det danske samfund og give dem lyst til at deltage aktivt i de demokratiske processer Gennem traditioner viderebringe den danske kulturarv og samtidig give eleverne forståelse for og indblik i andre kulturer
8 Kapitel 1: Skoleledelsens sammenfattende helhedsvurdering Marievangsskolen har i skoleåret 2012-2013 arbejdet med at fusionere Marievangsskolens gamle elevgruppe og ca. 125 elever fra tidligere Nørrevangsskolen. For at fremme processen har vi i indskolingen haft et øget samarbejde med SFO-pædagoger i undervisningstiden. Grundet vores forøgede volumen har vi fortsat været i stand til at understøtte det faglige læringsmiljø. Børnehaveklasserne har i skoleåret haft 25 ugentlige lektioner med tilknyttet pædagog. Den ekstra indsats betyder, at læringsparatheden til 1. klasse er forbedret yderligere. I indskolingen arbejder vi med læselærer tilknyttet de enkelte klasser. Vi synes at kunne konstatere, at den indsats sammenholdt med læsevejlederens rolle har en god effekt på elevernes læringsresultater. Vi arbejder målrettet med ekstra faglærer i udvalgte klasser, så varieret holddannelse muliggøres hen over året. Det er herigennem muligt at tilgodese elevernes forskellige faglige og sociale behov. I forhold til sidste kvalitetsrapport kan vi se, at karaktergennemsnittet i afgangsprøverne er lidt lavere end de tidligere opnåede karakterer. Med baggrund i en ny profil i elevgruppen, finder vi resultaterne tilfredsstillende. Vi vil i skoleåret 2013-2014 skærpe opmærksomheden på læringsmålene i de forskellige elevgrupper. Lærerne er uddannet til dette gennem et internt kursus afholdt i 2012-2013. Skoleledelsens forslag til fremtidige indsatser på egen skole Med udgangspunkt i den kommunale udviklingsaftale og den nye skolereform vil vi i skoleåret 2013-2014 arbejde med følgende indsatsområder: Læringsmiljøet Udarbejdelse af/ arbejde med differentierede læringsmål i alle fag. Styrket faglighed Optimering af brugen af holddannelser med baggrund i faglige mål. Feedback feedforward implementering af viden fra personalets kursus i 2012-2013 Kompis udbredelse af konceptet til alle klasser primært i udskolingen i fagene dansk, matematik og naturfag Udvikling af koncepter for undervisningsunderstøttende aktiviteter der fremmer elevernes lærelyst og faglige og personlige udvikling - jf. folkeskolereformen Udarbejdelse af beskrivelser for valgfag, der understøtter elevernes læringspotentiale Inklusion oprettelse af funktionstimer eller aktiviteter, der fremmer den enkelte elevs/ grupper af elevers relationer og læring på Marievangsskolen. F.eks. udvidelse af Grublecafe, Lego-hold, Innovative naturfagshold mv.
9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1 viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen for skoleåret 2012/2013. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i de gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabule og er fra den 5. september 2012. Tabel 1.1: Elevtal og klassekvotienter Normalklasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen 0 4 95 23,8 22,9 1 4 80 20,0 19,9 2 4 95 23,8 22,8 3 4 96 24,0 21,4 4 3 80 26,7 23,8 5 4 99 24,8 23,3 6 4 97 24,3 23,0 7 4 99 24,8 23,5 8 4 103 25,8 22,8 9 4 96 24,0 20,9 I alt 39 940 24,1 22,4 Special 1 7 7,0 6,4 Kommunens gennemsnitlige klassekvotient i 2010/2011 var på 20,0. Landsgennemsnittet var i 2010/2011 på 20,7 og i 2011/2012 på 21,1 Tabel 1.2 viser antallet af tosprogede elever på skolen, og hvilke af disse der henholdsvis er blevet indstillet til supplerende undervisning i DSA og til modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skole og Fritids indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2011, 2012 og 2013 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2 Marts 2013 Marts 2012 Marts 2011 Antal tosprogede elever 190 113 108 Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser 146 89 86 24 14 15
10 Elev-lærer ratio Elev-lærer ratio er et udtryk for, hvor mange elever, hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk med antallet af elever (pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Elev-lærer ratio Skolen 2012/2013 Gns. Kommunen 2012/2013 Skolen 2011/2012 Gns. Kommunen 2011/2012 Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 12,8 12,3 13,0 13,3 13,2 11,9 Til sammenligning var landsgennemsnittet for folkeskoler 11,6 i skoleåret 2010/2011 og 12,2 i skoleåret 2011/2012. Landsgennemsnittet for skoleåret 2012/2013 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Skoleledelsens kommentar: Ændringen i elev/lærer-ratio er dels begrundet i et større elevtal som har udløst mulighed for flere ansatte. Anvendelse af lærernes arbejdstid Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i tre kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. undervisning) og afgangsprøver. Bemærk, at fra skoleåret 2011/2012 indgår tid til skole-hjem samarbejde i kategorien andre opgaver, hvor det før 2011/2012 indgik i opgaver i tilknytning til undervisningen Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de tre kategorier i skoleårene 2010/2011 og 2012/2013 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2010 og 2012.
11 Tabel 3 Gns. Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler/ Xclass 2012/2013 Gns. Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler/ Xclass 2010/2011 Undervisning 38,9 % 39,2 % 36,4 % 38,4 % Opgaver i tilknytning til undervisning 45,9 % 46,7 % 44,7 % 48,2 % Andre opgaver 15,1 % 14,1 % 18,9 % 13,4 % I 2011/2012 deltog Slagelse Kommune i KL s partnerskab om lærernes arbejdstid. Her viste en analyse på nettoarbejdstiden, at tiden til undervisning var 39,4 %, altså lidt under de 39,6 % som var gennemsnittet for de 20 deltagende kommuner i partnerskabet. Elevfravær Med afsæt i handleguiden i Slagelse Kommune og ud fra et princip om tidlig indsats blev Dropout-projektet igangsat i 2012 med det formål, at have større opmærksomhed på begyndende og bekymrende elevfravær. For at styrke indsatsen omkring elever med bekymrende fravær er der udarbejdet en strategi og særlig vejledning til skolerne for indsats på dette område. Desuden er der nedsat et tværfagligt Dropout-team, der tager sig af særlig komplekse og vanskelige fraværssager 4. I perioden 2. februar til 22. marts 2013 var der 73 elever på dropout-listen for særlige komplekse og vanskelige fraværssager, hvor der er blevet fulgt op med handleplaner og særlige tiltag. Tabel 4.1 viser elevfravær på skolen og i kommunen(alle skoler), fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær på grund af sygdom. Ulovligt fravær: Når eleven har fravær uden at der foreligger en meddelelse fra hjemmet. Lovligt fravær: Når der foreligger en meddelelse fra hjemmet om, at eleven har fravær af andre årsager end sygdom og altså en tilladelse fra hjemmet. Fravær i alt Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. april i årene 2010/2011 og 2012/2013. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Tabel 4.2 viser, i hvilken grad skolen anvender Vejledning til håndtering af bekymrende fravær. 4 Om Dropout-indsatsen samt Vejledning til håndtering af bekymrende fravær : http://inslag/kommunen/centre%20og%20stabe/skoler/indsatsområder/fraværsindsats%20og%20drop%20out/side r/default.asp
12 Tabel 4.1 Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2012/2013 4,1 % 1,1 % 1,5 % 6,7 % Gns. alle skoler 2012/2013 4,5 % 1,4 % 1,6 % 7,5 % Skolen 2010/2011 5,0 % 0,5 % 1,3 % 6,8 % Gns. alle skoler 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Tabel 4.2 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledning til håndtering af bekymrende fravær anvendes Skoleledelsens kommentar: På Marievangsskolen har vi en procedure, hvor skolens leder sender brev til forældre, hvis der konstateres stort fravær. Yderligere indkaldes forældre til bekymringssamtale ved stort elevfravær. I udskolingen deltager UU-vejleder som regel. En forholdsmæssig stor del af sygefraværet er udløst på klassetrin med elever, der er tilknyttet Børne- og Unge Psykiatrisk afdeling i Holbæk. Her er der løbende samarbejdsmøder. Da vi finder, at ansøgt frihed på Marievangsskolen udgør en stor andel af fraværet, får skolebestyrelsen halvårlige rapporter på klasseniveau. Dette for at sætte fokus på læringsmiljøets vilkår. Andel af elever i 0.-4. klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i 0.-4. klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen (almenskoler) i årene 2010/2011 og 2012/2013. Data er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning og er fra den 5. september 2010 og 2012. Tabel 5 Pct. af elever 0.-4. kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2012/2013 Gns. almenskoler 2012/2013 Skolen 2010/2011 Gns. almenskoler 2010/2011 91,7 % 92,0 % 92,9 % 89,2 %
13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleåret 2012/2013 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2012/2013. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal. Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). I Slagelse kommune er det besluttet, at skolerne så vidt det er muligt, skal tilbyde vejledende timetal. Forskelle mellem vejledende og planlagte timetal fremgår af højre kolonne i tabel 6. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal 2012/2013 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal 0. 750 600 150 1. 750 2310 2150 690 60 2. 750 712,5 37,5 3. 810 802,5 7,5 4. 810 2490 2290 802,5 7,5 5. 870 832,5 37,5 6. 810 840-30 7. 870 2790 2520 870 0 8 990 990 0 9. 930 930 0 Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser en normativ opgørelse over, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleårene 2012/2013 på skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/xclass). Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner i perioden 1.august 2012 til 1.april 2013. Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2012/2013: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget) Gennemført med planlagt lærer eller vikar: Timer, hvor eleverne modtager undervisning. Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri.
14 Denne opgørelse er ikke sammenlignelig med tidligere opgørelser, da kategorierne Undervisning gennemført med planlagt lærer og Undervisning gennemført med vikar er slået sammen til én kategori. De fleste skoler arbejder i teams, hvor skemaet organiseres, så det ikke går nævneværdig ud over undervisningen, hvis en lærer er fraværende. Tabel 7 Skolen 0.-10. kl. Gns almenskoler/ Xclass 0.-10 kl. Skolen. Modtagehold/ klasser Skolen Specialklasser Lektioner gennemført med planlagt lærer eller vikar 99,8 % 99,2 % 100 % 100 % Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt 0,08 % 0,2 % 0 % 0 % Lektioner, der aflyses 0,14 % 0,6 % 0 % 0 % Skoleledelsens kommentar: 1) Som udgangspunkt vikardækkes alt fravær. Det tilstræbes, at undervisningen ligger så tæt op ad den almindelige undervisning som muligt. 2) Vikararbejde udføres i forbindelse med sygdom efter lærerens skriftlige anvisning til vikaren via Lærerintra. Ved planlagt fravær træffes aftale mellem lærer og vikar. 3) Ledelsestilsyn ved elevernes selvstændige arbejde, men efter lærerens anvisninger. Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Marievangsskolen har et elevtal på 957 elever (5.9.tal) fordelt på 39 normalklasser, to modtageklasser og en sprogbørnehaveklasse. For almenklasserne har vi et elevgennemsnit på 24.1. I mange klasser har vi et elevtal på over 26 elever. Skolens elever og lærergruppe udfordres i forbindelse med holddannelser, da bygningskapaciteten er meget begrænset. Der mangler tilstrækkelige faglokaler og grupperum. I skoleåret 2012-2013 har det givet en elev-lærerratio på 14.5 Hovedparten af eleverne i indskolingen (0. -3. klasse) frekventerer SFO efter skoletid. Fra 4. klasse overgår eleverne til Fritidsklubben Marievang, med hvem vi har et godt samarbejde.
15 Planlægning af lærernes arbejdstid med udgangspunkt i Læreroverenskomst 08- aftalen har betydet at en høj grad af arbejdstiden udnyttes til undervisning eller undervisningsrelaterede opgaver. Elevfraværet på Marievangsskolen ligger generelt på et fornuftigt niveau. Kun få elever har bekymrende fravær. Der har i skoleåret været 11 elever der har haft behov for særlig fokus i forhold til fravær. Et fokuspunkt for skole og skolebestyrelse er det store antal af elever, der søger fri i skoletiden. Vores forældregruppe planlægger ofte fravær/ ferie uden for skoleferierne. En udfordring for arbejdet med såvel det sociale som det faglige aspekt i undervisningen. På skolen har der været planlagt med vejledende timetal. Dog har vi tilført ekstra timer til idræt i 1. klasse, samt til natur og teknik i indskolingen. Skolebestyrelsen og skolens ledelse vurderer, at det er af stor betydning at den planlagte undervisning gennemføres. Vi har været i stand til dette, da vi dels har haft et antal ekstra faglærere på årgangene samt et fast vikarkorps tilknyttet skolen. Kun i yderste nødstilfælde aflyses undervisning.
16 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læseindlæring i skoleårene 2011/2012 og 2012/2013? Læseindsats i børnehaveklasserne Brug af læselærere i 1., 2., og 3. klasse Fortsat uddannelse og brug af faglig læsning Læsevejleder med undervisningstimer Spilleværksted for 1. klasseelever - et samspil mellem læsning og matematikformålet med dette er bl.a. at skærpe elevernes sans for helheder, delelementer og strukturer CD-ord kurser for alle elever i 7. klasserne Interne DVO- kurser for hold på 3. og 4. klassetrin Læsecafe for elever i 2. klasser Læse/lektiecafe for tosprogede elever i indskolingen Afholdelse af læsekonferencer På læsekonferencer vurderes, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprog- og læseudvikling. Der tages bl.a. udgangspunkt i lærernes løbende evaluering og eventuelle testresultater. Tabel 8 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogog læseudvikling. Tabel 8 0. Kl. 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer
17 Skoleledelsens kommentar: Læsekonferencen foregår i et samarbejde mellem Læsevejleder, skolens leder og dansklærerne på de pågældende klassetrin. Konferencen bruges foruden til at gennemgå læseresultater til individuel vejledning i forhold til læseproblematikker i elevgruppen, vurdering af tiltag i forhold til sprog 2 undervisning, læsekurser og almene holddannelsesindsatser. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test der anvendes kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse. Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at læseprøveresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 4 % i 2013 målt i forhold til 2011. Tabel 9.1, 9.2 og 9.3 viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2010, 2011, 2012 og 2013. Tabellerne viser også landsnormen. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole og Fritid. Tabel 9.1 OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige, at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleverne kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen - 2013 79 % 13 % 8 % Gns Kommunen - 2013 77 % 8 % 14 % Skolen - 2012 85 % 7 % 9 % Gns Kommunen - 2012 81 % 8 % 11 % Skolen - 2011 87 % 5 % 8 % Gns. Kommunen - 2011 77 % 13 % 10 % Skolen - 2010 85 % 5 % 10 % Gns. Kommunen - 2010 76 % 12 % 12 % Landsnorm 2010 77 % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende
18 Tabel 9.2 SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleverne kan læse sætninger. Også her måles eleverne på rigtighed og tid. Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen - 2013 93 % 4 % 0 % 3 % Gns. Kommunen - 2013 82 % 12 % 1 % 6 % Skolen - 2012 87 % 9 % 0 % 4 % Gns. Kommunen - 2012 75 % 18 % 1 % 6 % Skolen - 2011 84 % 13 % 1 % 2 % Gns. Kommunen - 2011 78 % 16 % 1 % 5 % Skolen - 2010 81 % 16 % 1 % 1 % Gns. Kommunen 2010 76 % 17 % 2 % 5 % Landsnorm 2010 83 % 11 % 6 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 9.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevernes læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevernes motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker Læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen - 2013 62 % 27 % 7 % 4 % Gns. Kommunen - 2013 53 % 28 % 13 % 6 % Skolen - 2012 68 % 19 % 8 % 5 % Gns. Kommunen - 2012 51 % 26 % 17 % 6 % Skolen - 2011 56 % 33 % 8 % 2 % Gns. Kommunen - 2011 51 % 27 % 16 % 5 % Skolen - 2010 60 % 22 % 15 % 4 % Gns. Kommunen 2010 50 % 27 % 18 % 5 % Landsnorm 2003 60 % 26 % 11 % 3 % OP=opmærksomhedskrævende
19 Malmbanen God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen - 2013 41 % 25 % 28 % 6 % Gns. Kommunen - 2013 35 % 26 % 25 % 14 % Skolen - 2012 32 % 39 % 18 % 12 % Gns. Kommunen - 2012 32 % 27 % 27 % 14 % Skolen - 2011 39 % 31 % 22 % 8 % Gns. Kommunen - 2011 31 % 26 % 29 % 14 % Skolen - 2010 39 % 26 % 22 % 13 % Gns. Kommunen 2010 31 % 25 % 28 % 16 % Landsnorm 2003 43 % 25 % 19 % 13 % OP=opmærksomhedskrævende De nationale test Resultaterne fra de nationale test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. klassetrin Dansk, læsning Matematik Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi Tabel 10 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad de nationale test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 10 Anvendelse af de nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
20 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 11.1 viser de gennemsnitlige karakterer fordelt på fag og fagdisciplin fra folkeskolens afgangsprøve i 2011, 2012 og 2013 for skolen og for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel 11.2. Kommunens specialklasser og specialskoler er medregnet. Ét totalgennemsnit for skolen og for kommunen er ikke beregnet, da nødvendige oplysninger for korrekt beregning, ikke har været tilgængelige. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabule. Tabel 11.1 Alle elever FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 7,16 7,00 7,21 7,15 7,40 7,13 Dansk - Retskrivning 6,72 5,81 6,53 5,68 6,29 5,45 Dansk - Læsning 6,35 5,88 6,59 5,88 6,49 5,31 Dansk - Orden - - 5,33 5,33 5,45 5,15 Dansk Skr. fremstilling 5,75 5,91 7,05 5,64 6,49 5,80 Engelsk Mundtlig 7,21 7,24 7,38 7,03 6,66 6,46 Engelsk - Skriftlig 6,56 6,81 4,33 6,59-5,06 Tysk - Mundtlig 5,80 5,63-5,21 7,14 6,00 Tysk Skriftlig - 7,20 6,10 6,34-5,51 Fransk - Mundtlig - - - 5,33 - - Fransk - Skriftlig - 4,60-7,60-8,56 Kristendomskundskab - Mundtlig 7,83 6,88 7,48 7,35 7,84 7,34 Historie - Mundtlig 7,84 6,74 6,10 6,31 5,89 6,80 Samfundsfag - Mundtlig - 6,49 7,05 6,39 7,00 6,56 Sløjd - Mundtlig - - - - 8,40 8,40 Hjemkundskab - Mundtlig - 9,89 9,00 9,92 9,75 8,32 Matematik - Mundtlig 7,13 6,67 - - - - Matematik - Problem 5,47 5,27 6,20 5,36 6,59 5,26 Matematik - Færdighed 6,94 6,35 7,11 6,17 7,49 6,12 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 5,27 6,05 6,29 5,56 5,06 5,50 Geografi - Skriftlig 5,17 6,37 7,05 5,96 6,72 6,59 Biologi - Skriftlig 5,40 6,23 4,95 6,03 6,73 6,95 Obligatorisk projektopgave 7,47 7,09 7,40 7,01 8,57 7,03
21 Tabel 11.2 Tosprogede elever FSA 9. kl. Tosprogede elever Gns. Skolen 2013 Gns. kommunen 2013 Gns. Skolen 2012 Gns kommunen 2012 Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Dansk - Mundtlig 7,57 6,53 5,13 6,36 5,43 5,95 Dansk - Retskrivning 6,63 4,96 3,88 5,45 6,57 4,01 Dansk - Læsning 5,38 4,83 3,75 4,68 5,00 3,01 Dansk - Orden - - 4,88 4,53 6,14 4,22 Dansk Skr. fremstilling 4,72 4,25 4,88 4,55 6,71 4,32 Engelsk Mundtlig 7,08 6,46 5,43 6,12 5,14 5,47 Engelsk - Skriftlig 5,86 5,25-6,79-6,33 Tysk - Mundtlig 7,00 7,00-3,73-6,60 Tysk Skriftlig - - - 7,00-7,75 Fransk - Skriftlig - 4,67 - - - - Kristendomskundskab - Mundtlig 9,17 7,92-6,94-5,20 Historie - Mundtlig 6,33 5,23-4,33 3,20 4,42 Samfundsfag - Mundtlig - 5,71 5,00 5,00-4,52 Hjemkundskab - Mundtlig - - - - - 4,80 Matematik - Mundtlig 4,71 5,34 - - - - Matematik - Problem 4,44 4,19 5,13 4,94 5,86 3,76 Matematik - Færdighed 6,20 5,62 6,63 5,59 6,71 4,47 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 4,33 5,10 4,38 4,64 2,43 4,32 Geografi - Skriftlig 5,20 5,28 3,50 4,48-4,96 Biologi - Skriftlig 5,17 4,45-4,26 5,40 5,13 Obligatorisk projektopgave 6,63 6,58 6,33 6,49 8,29 6,31
22 Anvendelse af vejledende UEA-handleplaner Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) er et af folkeskolens obligatoriske emner på 1.-9. klassetrin. Der er ikke afsat et selvstændigt timetal til emnet, men det skal indgå i undervisningen i de obligatoriske fag. Formålet med UEA-orientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse, samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. UEA-orientering på 1.-10. klassetrin er skolernes ansvar. Ungdommens uddannelsesvejledning kan bistå ved tilrettelæggelsen af undervisningen. I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid vejledende handleplaner for UEAorienteringen for henholdsvis 0.-3. kl., 4.-6. kl. og 7.-10. kl. for at understøtte denne undervisning 5. I tabel 12 har skoleledelsen angivet, i hvilken grad de vejledende UEA-handleplaner anvendes, samt i hvilken grad UU bistår med undervisningen. Tabel 12 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Vejledende handleplan for UEA 0.-3. klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i 0.-3. klasse Vejledende handleplan for UEA 4.-6. klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen i 4.-6. klasse Vejledende handleplan for UEA 7.-10. klasse anvendes UU bistår med tilrettelæggelsen af UEAundervisningen 7.-10. klasse Samkøring af uddannelsesplan og elevplan I 2009 blev det vedtaget ved lov, at elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan skulle samles i ét redskab på 8. og 9. klassetrin. Formålet var dels at forenkle det administrative arbejde for lærer og UU-vejleder og dels at tydeliggøre samspillet med redskaberne, så det blev muligt at tilrettelægge elevers undervisning under hensynstagen til elevernes uddannelsesvalg og sikre, at indholdet i elevplanen blev nyttiggjort i forbindelse med uddannelsesvejledningen. I Slagelse Kommune anvender vi it-systemet MinUddannelse som knytter de to planer sammen. Formelt set er det stadig skolen der har ansvaret for elevplanen, og UU der har ansvaret for uddannelsesplanen. 5 Vejledende UEA-handleplaner: http://inslag/kommunen/centre%20og%20stabe/skoler/generelinformation/brobygning/uea%20- %20Handleplaner/Sider/default.asp
23 Af tabel 13 fremgår skoleledelsens vurdering af samkøring af uddannelsesplan og elevplan. Tabel 13 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Det vurderes, at samkøringen af elev- og uddannelsesplan har forenklet/lettet det administrative arbejde for lærerne Det vurderes, at samspillet mellem elevog uddannelsesplan er blevet nyttiggjort Skoleledelsens kommentar: Skolen og UU-vejleder arbejder på at formalisere samarbejdet yderligere mellem klasselærere og UU-vejleder. Skolen arbejder hen imod at elevplanerne bruges som et dynamisk redskab i hverdagen i samarbejde mellem skole og hjem. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2012 og 2013. De første kolonner vedrører elever fra skolen og de sidste kolonner vedrører alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU) 6. Opgørelsen er fra 15. marts. Af hovedrapporten fremgår en samlet oversigt over vurdering af uddannelsesparathed, samt status på unge, der har afsluttet grundskolen eller 10. klasse. Tabel 14 Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune 2013 2012 2011 2013 2012 2011 10. klasse 43,3 % 49,4 % 56,0 % 47,4 % 51 % 53,0 % Erhvervsuddannelse 5,2 % 7,6 % 8,3 % 10,9 % 9,5 % 9,6 % Gymnasial uddannelse 47,4 % 40,5 % 29,8 % 36,2 % 34,6 % 30,1 % Individuel tilrettelagt 0 % 0 % 0,0 % 0,4 % 0,2 % 0,2 % Uddannelse (EGU/STU) Andet 4,1 % 2,5 % 6,0 % 5,1 % 4,6 % 7,0 % 6 UU-Vestsjællands FTU-rapporter: http://www.uuvestsjaelland.dk/om-2u/statistik-og-tal/ftu-rapporter/
24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse Børnehaveklasserne arbejder med I-pads i undervisningen. Skolen bruger fortsat læselærer i 1. 3. klasse. Der afholdes læsekonferencer med deltagelse af læsevejleder, skolens leder og dansklærere på alle klassetrin. Her drøftes læseresultater samt hvilke udfordringer den enkelte lærer, elev eller gruppe af elever har i den kommende periode. De nationale tests og de diagnostiserende læseprøver gennemgås og vurderes på læsekonferencer. Det faglige støttecenter arbejder målrettet i forhold til læse-udfordrede elever. Eleverne i 3. og 4. klasse tilbydes dvo-kurser og understøttende it-rygsæk i form af en I-pad med kursus i relevante hjælpeprogrammer. På 7. klassetrin gives der kursus i brugen af CD ord. Indsamlingen af de samlede informationer bruges i den målrettede indsats i forhold til fordeling af ressourcecentrets fordeling af faglige støtte timer. Vores læseindsats synes at bære frugt. Den faglige læsning skal stadig være i fokus, og en analyse af resultaterne viser os, at vi skal have en fortsat og forøget opmærksomhed på at sikre, at elevernes læseevne bliver rodfæstet i en indholdsforståelse. Karakterresultaterne i skoleåret 2012-2013: Sammenlignet med tidligere års karakterer, kan vi se, at vores niveau er faldet. Vi er opmærksomme på dette, men med baggrund i årgangens ændringer som følge at skolelukning/fusion er det vanskeligt at sammenligne med tidligere års resultater. Efter endt skolegang på Marievangsskolen har vore elever besluttet sig for følgende skole/uddannelsesforløb: 10. klasse (42 elever - 43,3 %), Erhvervsuddannelse (5 elever - 5,2 %), Gymnasial uddannelse (46 elever - 47,4 %), Individuelt tilrettelagt udd.(4 elever - 4,1 %).
25 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole og Fritid tilbudt skolerne deltagelse i en række centrale netværk og kurser som understøtter Center for Skole og Fritids indsatsområder. En oversigt over centrale netværk og kurser fremgår af hovedrapporten. Tabel 15 viser det gennemsnitlige anvendte timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling på skolen og i kommunen (almenskoler/xclass) i skoleårene 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013, uanset om det har været finansieret af skolen selv eller af Center for Skole og Fritid. Tallene angiver den kompetenceudvikling, som ledelsen har godkendt. Udover det opgjorte, er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Lærere Medarbejdere i SFO 2012/2013 2011/2012 2010/2011 2012/2013 2011/2012 2010/2011 Skolen Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler/xclass Gennemsnitligt timeforbrug på kompetenceudvikling pr. fuldtidsstilling 27 19 33 5 5 60 33 22 42 14 15 24 Skoleledelsens kommentar: Både i 2011-12 og i 2012-2013 har der har for lærergruppen været arbejdet med interne kurser. I 2012-2013 har Marievangsskolen i samarbejde med Nymarkskolen afholdt kursus omkring "Læringsfremmende kommunikation - Feed-back og Feedforward" og "Klasserumsledelse". For lærergruppen har der desuden været brugt timer til kommunal uddannelse i faglig læsning.
26 Undervisningskompetencer / linjefag I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende hertil. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturfaglige fag. I tabel 16 vises, i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011 og 2012/2013. Tallene angives i procent af antal af lærere, der underviser i faget. Tabel 16 2012/ 2013 2010/ 2011 Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Har linjefag 76 % 33 % 65 % 100 % 80 % 83 % 53 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 24 % 0 % 26 % 0 % 20 % 0 % 21 % 0 % 67 % 9 % 0 % 0 % 17 % 26 % Har linjefag 100 % 100 % 70 % 100 % 50 % 92 % 82 % Har tilsvarende kompetence Har ingen af delene 0 % 0 % 15 % 0 % 0 % 8 % 0 % 0 % 0 % 15 % 0 % 50 % 0 % 18 % Kompetencer i specialpædagogik I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende hertil. I takt med at flere elever, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte inkluderes i almenklasserne, får skolerne et stigende behov for, at flere medarbejdere har specialpædagogiske kompetencer, bl.a. så de kan støtte og rådgive kollegerne. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der varetog særlig specialundervisning og ikke på alle pædagogiske medarbejdere. Tabel 17 viser den procentvise andel af alle pædagogiske medarbejdere, der har/ikke har kompetencer i specialpædagogik. Desuden fremgår kommunegennemsnittet (almenskoler/xclass).
27 Tabel 17 Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har særlige kompetencer inden for specialpædagogik (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle pædagogiske medarbejdere der har anden efteruddannelse inden for specialpædagogik af mindst 30 timers varighed Andel af alle pædagogiske medarbejdere der ikke har nogen af delene Skolen Gns. almenskoler/ Xclass 12,1 % 10,9 % 0 % 9,9 % 87,9 % 79,2 % Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog I kvalitetsrapporten skal fremgå, i hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) varetages af lærere med linjefagsuddannelse inden for området eller kompetencer svarende hertil. For at så mange tosprogede som muligt bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der behov for, at DSA i højere grad indgår som en dimension i den almindelige undervisning i klasser med tosprogede elever. Nedenstående data er ikke direkte sammenlignelige med data fra forrige kvalitetsrapport, da der tidligere kun blev opgjort kompetencer på de lærere, der underviste i supplerende DSA og ikke på alle lærere. Tabel 18 viser i procent andelen af alle lærere på skolen der har/ikke har kompetencer inden for DSA, samt det kommunale gennemsnit for skoler med mere end 10 % tosprogede elever. Tabel 18 Skolen Gns. skoler med mere end 10 % tosprogede Andel af alle lærere der har særlige kompetencer 4,1 % 7,5 % inden for DSA (linjefag, PD eller lign.) Andel af alle lærere der har anden 0 % 14,1 % efteruddannelse inden for DSA af mindst 30 timers varighed Andel af alle lærere der ikke har nogen af delene 95,9 % 78,4 % Skoleledelsens kommentar: Ca. 15 lærere har i skoleåret 12/13 deltaget i kurser vedr. dansk2 i forskellige fag (4 3 timer) "To sprog én udfordring"
28 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Marievangsskolen har deltaget med personale i de kommunale netværksgrupper. AKT- gruppen har deltaget i et centralt tilrettelagt aktionslæringskursus. Alle lærere har i skoleåret deltaget i to kurser som vi har planlagt i samarbejde med Nymarkskolen. A klasserumsledelse B- Læringsmål i praksisfeltet. Her ud over har lærere efter eget valg deltaget i mindre kurser. Beregning af tid til disse er ikke registreret, da vi arbejder med baggrund i arbejdstidsaftale 08. Til kurser planlagt på skolen har der været afsat 1350 timer. Marievangsskolen har pt. lærere med linjefag i alle fag. Vi bliver på sigt udfordret i forhold til Natur og Teknik, musik samt Design og Håndværk. På grund af en lærers skift til nyt arbejde mangler Marievangsskolen pt. en læsevejleder. Marievangsskolen har pt. 5 lærere med kompetencer inden for området Dansk som andetsprog. I forhold til at være en skole med ca. 25 % tosprogede samt skole med 3 modtageklasser er vi udfordret i forhold til sammenhængskraften på dette område.
29 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcecentre og samarbejdspartnere I 2011 udarbejdede Center for Skole og Fritid en hensigtserklæring, der beskriver den fremtidige og ønskede udvikling af ressourcecentre på folkeskolerne i Slagelse Kommune. Formålet med ressourcecenteret er, at skolen kan igangsætte en hurtig og koordineret indsats i forhold til elever/klasser i vanskeligheder samt understøtte udviklingen af almenområdet i forhold til at kunne inkludere flest mulige. Rammevilkårene for skolerne er meget forskellige. Nogle skoler har været i stand til at etablere et bæredygtigt ressourcecenter som beskrevet i hensigtserklæringen, mens andre har tilpasset ressourcecenteret til de lokale vilkår og muligheder eller indgået samarbejde med andre skoler. Beskrivelse af ressourcecentrets organisering og opgaver, samt om skolen evt. har indgået partnerskab med andre skoler: Ressourcecenter: For at understøtte alle elevers faglige og sociale udvikling sætter vi fokus på, hvordan inklusion kan være en naturlig del af skolehverdagen. Vi understøtter almenområdet ved at alle medarbejdere, der arbejder med og for elever med udfordringer i et tæt samarbejde sætter fokus på inklusion via en målrettet indsats. Vi understøtter almenområder ved at lærere og pædagoger, der i undervisningen og i SFO-tiden oplever udfordringer, får opbakning og vejledning til at håndtere problemstillingerne. For personaler tilknyttet ressourcecentret er der opstillet følgende mål i forhold til opgaveløsningen: Være proaktiv Være tværgående i indsatser Understøtte almenundervisningen Være fleksibel og erfaringsopsamlende Fremme evidensbaserede indsatser Understøtte enkelt elever, grupper eller klasser Flytte fokus fra enkelte elever i problemer til indsatser i forhold til grupper og strukturer. Være med til at fastholde og udbygge arbejdet med progressionskæden Holde fokus på LP-arbejdet i de teams man er tilknyttet. Struktur: Ressourcecentret holder jævnlige møder hvor indsatser vurderes og tilrettelægges i forhold til opstillede mål og handleplansbeskrivelser. Ressourcecenteret består af: Skoleleder og viceskoleleder Medarbejderrepræsentanter fra: AKT, Faglig støttecenter, DA2, danskvejleder og matematikvejleder samt SFO og PPR Til brug for centres vurdering af behovet for støtte skal klasseteams og LP grupper have arbejdet med: LP-analyse Fokusskema Faglige test og målbeskrivelser Andre relevante beskrivelser af tiltag