Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

Peder Lykke Skolens læsepolitik er en information og en guide til forældre, lærere, og andre med interesse for læsning og læseundervisning. De forskellige krav til læseundervisning og viden om læsning forandrer og udvikler sig hele tiden. På Peder Lykke Skolen forsøger vi at følge med i udviklingen, og vi har læsning som et kontinuerligt fokusområde. Vores læsepolitik er en dynamisk plan, som vi hele tiden forsøger at justere, så tilgange, evaluering og mål, giver vores elever bedst mulige betingelser for at lære så meget som muligt. Peder Lykke Skolens læsepolitik tager hovedsagelig udgangspunkt i Undervisningsministeriets forenklede mål (se skema nedenfor) og Københavns Kommunes fastlagte rammer og mål for læseundervisning. https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/laesepolitik-i-kk-0-18-aar.pdf Herunder ser I hvordan kompetenceområder og færdigheds-og vidensområder ser ud efter forskellige klassetrin. Læsning Efter 2. klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Kompetenceområde / Klassetrin færdigheds- og vidensområde Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Opmærksomhedspunkter Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst Læsning / Afkodning Efter 2. klassetrin Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme) Læsning / Afkodning Efter 4. klassetrin Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet Læsning / Tekstforståelse Efter 6. klassetrin Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold) Fremstilling / Korrektur Efter 9. klassetrin Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout

Lærings- og kompetencemål Når vi arbejder med læringsmål og kompetencemål på Peder Lykke Skolen har vi metoder og synsvinkler, der skal gøre målene hverdagsnære og forståelige for eleverne. Det er vigtigt for os, at målene er mulige at evaluere, både i forhold til den enkelte elev og klassen. Når vi omskriver målene, så de passer til vores undervisning, kaldes det at bryde målene ned. Det betyder f.eks.: At vi skaber kronologisk opbyggede mål (altså skriver målene i den rækkefølge, de skal nås i) At vi skaber en progression i målenes sværhedsgrader, målene kan f.eks. formuleres i alle kan, nogen kan, få kan At vi skaber en forståelse af, hvilket niveau af målopfyldelse eleverne som minimum skal nå At vi sikrer, at læreren i samarbejde med eleverne, kan sætte et højere niveau af mål, hvis der er behov for det, f.eks. at nå de dygtigste elever

For at blive god til at cykle, skal man cykle - For at blive god til at læse, skal man læse Den svenske læseforsker, Ingvar Lundberg og andre læseforskere siger, at det tager 5000 timer at blive en god funktionel læser (Dansk 3. 2011). Det er lang tid meget mere tid end vi har i løbet af skoletiden. Derfor er det vigtigt for os at understrege at læsekompetence ikke alene kan opnås i skolens undervisning. Det kræver i høj grad gå-på-mod, vilje og motivation fra eleverne, men også et godt og konstruktivt samarbejde med familien. Det er vigtigt, at I forældre læser for og med jeres børn. Hvis I er gode læsende forbilleder inspirerer I med sikkerhed jeres børn til selv at læse. Hvad vil det sige at læse På Peder Lykke Skolen ønsker vi at brede gode forudsætninger for gode læsekompetencer ud til forældre og elever. Læsning er nemlig meget mere end bogstaver, lyde og afkodning. Det er selvfølgelig vigtigt at kende bogstavernes navne og lyde, og at sætte dem sammen til ord. Afkodning har dog ingen værdi i sig selv. Først når eleverne har forståelse for det læste, når de kan reflektere og anvende det de læser, kan vi tale om læsning. Vi synes, at Ehris model (https://sites.google.com/site/studieteknisk/laeseprocessen-hvad-sker-i-hovedet) er god til, i stikordsform at fortælle, hvad vi på Peder Lykke Skolen forstår ved et balanceret dynamisk læsesyn.

Forklaring på Ehris model Viden om verden: Vores viden om verden har betydning for, hvad vi får ud af en læst tekst. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede har i forvejen, vil det være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Viden om Sprog: Vores viden om sprog, sætningsopbygning og indholdsmæssig betydning har også betydning for hvor godt vi forstår det vi læser. Viden om tekster: Vores viden om tekster har også betydning for vores samlede læseforståelse. Det er vigtigt at vi har en ide om den ramme, teksten skal forstås i. Vi har typisk en forventning om, at hvis en tekst begynder med, Der var engang, så vil resten af teksten holde sig inden for eventyrgenren. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den giver os forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en vigtig og bedre forhåndsviden. Vores evne til at kunne gennemskue teksttyper/genrer har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier, det er hensigtsmæssigt benytte og dermed stor betydning for den samlede forståelse. Bogstav-lyd og ordkendskab: Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Det er vigtigt at kende bogstavernes navne, lyde og at kunne sætte dem sammen til ord. Hvis vi, som læsere skal bruge for meget energi på afkodningen, går det ud over den mening og forståelse vi få ud af teksten. Læserens ordkendskab har stor betydning for udbyttet af læsningen. Hukommelse og metabevisthed: Vores hukommelse for en tekst kan deles op i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. Hvis vi som synes en tekst er uinteressant, skal vi bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne sammenligninger til andre tekster af samme type, eller med samme indhold, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læsning i alle fag

Dansklæreren er koordinator og ansvarlig for at undervise i de nødvendige læsefærdigheder og læsestrategier. Alle faglærere i en klasse kender til relevante læsefærdigheder og strategier, så de kan benytte disse til læsning af fagets tekster. For at nå målene skal der arbejdes systematisk med læsning i alle fag. Det er et fælles for alle klassens lærere at tage del i elevens læseudvikling. I faglig læsning skal undervisningen især fokusere på: Fagets forskellig træk Fagets særlige ord Grundig vurdering af de informationer, som teksten indeholder Kildekritisk bevidsthed Sortering og valg af de læste informationer ud fra opgaver og mål Regler for brug af kilder og kildehenvisninger Læseudvikling For at støtte eleverne i deres læseudvikling er det vigtigt at kende til de forskellige trin i læseudviklingen.

Stort set alle elever kommer gennem de forskellige trin i læseudviklingen, men det kan variere, hvor hurtigt og hvor længe eleverne er på de forskellige trin. Vi forsøger løbende at have en dialog med jer forældre og jeres børn om progressionen i læseudvikling hvor er eleven nu og hvor er han/hun på vej hen. Et eksempel på en sådan forenklet udviklingsmodel kunne være nedenstående: Test og evaluering

På Peder Lykke Skolen er vi fokuserede på elevernes læring og udvikling. Til at følge de enkelte elever og klasser benytter vi bl.a. flere forskellige slags læsetest, både i grupper og individuelt. Test udgør sammen med tværfaglige iagttagelser et vigtigt pædagogisk redskab for lærerene på skolen, såfremt resultaterne omsættes til motiverende og relevant undervisning for klasser og enkelte elever. En test kan aldrig stå alene, men skal bruges som supplement til lærerenes daglige observationer og videre arbejde med eleven. Vi arbejder formativt med test, det betyder, at vi har fokus på elevernes progression og udvikling, vores egen lærerpraksis og den vigtige dialog med forældre om elevernes progression. Vi har erfaret, at test er et godt og håndgribeligt udgangspunkt for samtale og refleksion. Herunder ses figur med de forskellige test/prøver vi benytter på Peder Lykke Skolen, både klassetest og individuelle test/prøver. Figuren viser også hvordan vi typisk inddrager testmaterialet i vores dialog om læsning, undervisning og elevernes udvikling. Vi har i mange år benyttet gruppeprøver OS, SL og TL. Fra dette skoleår er vi ved at overgå til nyt testsystem: Skriftsproglig Udvikling fra Forlaget Hogrefe. I overgangsfasen mellem de forskellige testsystemer arbejder vi i perioder med både gamle og nye test for at sikre den bedste forståelse af resultaterne og elevernes faglige udvikling.

Anette Sall, læsevejleder på Peder Lykke Skolen, april 2018 1. 10-klasse Læseevaluering OS 120 OS 64 SL 60 SL 40 Skriftsproglig udvikling ST -prøver Børnehaveklasse Skriftsproglig udvikling: Bogstavprøve 1-2 KTI udg. 1972/2008 DLB udg. 2008 IL-basis udg. 1996/2015 GRUPPELÆSEPRØVER 1. 6. klasse Skriftsproglig udvikling: Bogstavprøve 1-2 Ordlæseprøve 1-2 Sætningslæseprøve 1-2 Tekstlæseprøve 1-8 Udg. 2009-2015 Fra 12 år Ordgenkendelse Sætningslæsehastighed Tekstforståelse A, B, Cloze Staveprøve 4 Udg. 2017 1. 10. klasse Nationale test - Dansk Udg. 2010 Udg. 2009-2013 Det gode læseforløb FONOLOGISK OPMÆRKSOMHED ORDAFKODNING FLYDENDE LÆSNING LÆSEFORSTÅELSE LÆSEINTERESSE Udg, 2005 Læseevaluering på begyndertrinnet Udg, 2004 0. 1.klasse Ordblinderisikotest Udg. 2016 Københavnerundersøgelsen LÆSERAKETTEN ORDAFKODNING LÆSEFORSTÅELSE LÆSELYST Udg. 2005 LUS Læseudviklingsskema Udg. 2003 IL-mellemtrin 8 læseprøver lix 9 30 Ny national ordblindetest Dynamisk iagttagelse Coaching i skriftsprog Lis og Torben Pøhler 2009 Udg. 1991 Testbatteriet Spørgeskema Find stavemåden (40) Find det der lyder som et ord (44) DVO Dansk Videncenter For Ordblindhed Udg. 2007 0. 1.klasse Ordblinderisikotes t Udg. 2016 Kirsten Dalgaard m.fl. Basal ordforrådsprøve (15) Udg. 2015 Chips Elbros lister Udg. INDIVIDUELLE LÆSEPRØVER

Skole/ hjemsamarbejde i forbindelse med læsning Forældre har, som tidligere beskrevet, et stort medansvar for deres barns læseudvikling. Dansklærerne informerer forældrene om læseudvikling generelt, og vi bestræber os på at give alle forældre en konstruktiv tilbagemelding om deres barns læsestandpunkt og udvikling samt vejledning i, hvordan man som forældre kan støtte sit barn i læsning. Denne tilbagemelding/vejledning foretages primært af teamets dansklærere og i nogle tilfælde af læsevejlederen eller ressourcelærer (DSA eller faglig- støttelærer). For at skabe et målbart billede af elevernes læseudvikling foretager dansklæreren løbende læsetest og evalueringer. På Peder Lykke Skolen benytter vi gruppe- test og evalueringssystemer Nogle test er obligatoriske på de forskellige årgange, andre test udfører vi fordi læreren kan drage nytte af de informationer, som testen giver. Efter læsetest afholdes læsekonference med skolens læsevejleder, der sammen med lærerene holder testresultaterne op imod lærerenes hverdagsbetragtninger, På læsekonferencen opdeles eleverne i følgende kategorier, og der planlægges indsatser for de enkelte kategorier.

Tidlig indsats - Nogle børn har større eller mindre problemer med at lære at læse. Peder Lykke Skolen har gode erfaringer med at tilbyde en tidlig læseindsats i løbet af de første skoleår. På Peder Lykke Skolen har vi differentierede læsekurser a ca. 12 uger i 1. Og 2. Klasse. Vi har et korps af fleksible lærere, som rykker ud fra skolens ressourcecenter som deltager i planlægning og udførsel af læsekurset. Herudover er det en bred vifte af årgangens lærere, der varetager kurset og ved faglig differentiering sikres at alle elever opnår et læseløft. Det betyder at vores indsats er målrettet både de elever der allerede har gode læsekompetencer, så de bliver udfordret, der hvor de er, ligesom at elever i læsevanskeligheder får den nødvendige støtte til at fremme deres læseudvikling. På nedenstående figur kan I se hvordan arbejdsgangen med bl.a. elevernes faglige udvikling forløber. Ud over evalueringer blandt de enkelte klassers lærere drøftes elevernes faglighed på flere niveauer. På denne måde forsøger vi bl.a. at sikre, vi får øje på at elever, der har brug for en særlig indsats. PÅ Peder Lykke Skolen præsenteres alle elever for kompenserende lærermidler, f.eks. CD-ord. Alle elever får med CD-ord præsenteret en masse ord, som de ikke kender i forvejen og således udvikler deres skriftsproglige kompetencer og ordforråd. Nogle elever benytter CD-ord til at understøtte læseudvikling og arbejder på et tidspunkt videre uden at benytte. CD-ord. For andre elever er CD-ord et redskab, som de skal benytte i længere tid. Den overordnede strategi for tidlig læseindsats er at identificere elever med læsevanskeligheder så tidligt som muligt. Det drejer sig typisk om børn, der har vanskeligheder med at tilegne sig læsestrategier i klasseundervisningen. Vi har et særligt fokus på tidlig læsehjælp, som bl.a. er en tidlig opsporing af børn, der har brug for særlig indsats. Nogle børn har brug for en intensiv gentagende og struktureret læseindlæring- altså ekstra hjælp til at få automatiseret deres læsning. Den overordnede strategi for tidlig læsehjælp er at finde tidligt som muligt af børn, der har brug for særlig indsats.

Tegn på ordblindhed i de første skoleår kan f.eks. være: Ordblindhed i familien Mangler lyst til at få historier læst højt Vanskeligheder med at rime Vanskeligheder med at huske rim, remser og sangtekster Vanskeligheder med at huske bogstaver og tal Vanskeligheder med at opdele ord i mindre dele og arbejde med lydene i ord Vanskeligheder med at huske ord Forsinket sprogudvikling eller udtalevanskeligheder Kender i begyndelsen af 0. Klasse færre end 8 bogstaver På figuren på næste side, kan I se hvordan arbejdsgangen med bl.a. elevernes faglige udvikling forløber. Ud over evalueringer blandt de enkelte klassers lærere drøftes elevernes faglighed på flere niveauer. På denne måde forsøger vi bl.a. at sikre, vi får øje på at elever, der har brug for en særlig indsats. På Peder Lykke Skolen foretager vi Risikotest for ordblindhed allerede i 0. og 1. klasse. Den diagnosticerende Ordblindetest kan tages fra forår 3. Klasse. Hvis en elev har fonologiske besværligheder, har Peder Lykke Skolen en særlig handleplan, som hurtigst muligt iværksættes i samarbejde med læsevejleder, klassens lærere, forældre og naturligvis eleven selv. Det særlige fokus på læseundervisning målrettes alle elever med læseproblemer uanset om de der ordblinde eller ej. Lærere til ordblinde elever modtager sparring og ideer til undervisningen af Kompetencecenteret på Blågård Skole.

Anette Sall, læsevejleder på Peder Lykke Skolen, april 2018 Prøvetagning i klassen/rette: Dansklærer RC-lærer 1. klasse OS64 lydret Ord 1 2. klasse OS 120 Ord 2 NT 2 læse obligatorisk obligatoriskobliga 3. klasse SL 60 NT 2 læse frivillig Analyse og tolkning: K: efterår+forår Læsevejleder 0. klasse Sprogvurdering Læseevaluering Ord 1 4. klasse NT 4 læse obligatorisk SL 40 Læsekonsulen t m.fl. EFTER- BEHANDLIN G EVALUERINGSPLAN For læsning Peder Lykke Skolen 2017/18 LÆSE- og MAT- PRØVER 5. klasse Ord 2 NT 4 læse frivillig ST- prøve ÅRGANGSKONFERENCER: Alle årgangens lærere Læse- og matematikvejleder Koordinator for RC Ledelse Inklusionspædagoger og LKT Eksterne ressourcer: psykolog, talepæd m.fl 9. klasse Læseprøver fra Gyldendal 8. klasse NT 8 obligatorisk Læseprøver fra Gyldendal 7. klasse NT 6 frivillig ST- prøve Læseprøver fra Gyldendal 6. klasse NT 6 læse obligatorisk ST-prøve