Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Relaterede dokumenter
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

KERNEN I KORNOPBEVARING

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017

Mælkeproduktion uden grovfoder

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Strategi for foderforsyning

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

PRODUKTIONSRESPONS FRA KMP-FULDFODER

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Sodahvede og Glycerol til Malkekøer

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Foto: Helle Dahl Schmidt

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Non-GM-fodring med hestebønner

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

Optimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen

Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion

Nettoudbytte og foderværdi

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT


Passer NEL20 for kraftfoder i NorFors fodermiddeltabel og kan EFOS anvendes til bestemmelse af NEL20 i kraftfoder?

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER

Opnået

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Effekt af beskyttet metionin og AAT-niveau til Jersey køer

Optimér den økologiske foderforsyning

FODRING OG FODERPRODUKTION

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Fodermøde - kvæg. 11. november 2014

Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Fodring efter goldkoens fysiologiske behov

BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Sodahvede og glycerol til malkekøer Niels Bastian Kristensen, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg og Christian Børsting

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Syv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

Foderets fordøjelse og omsætning

Transkript:

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018

Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia. kroner

Disposition Hvor meget stivelse er der i Jeres foderrationer Nye stivelseskilder Afskallet havre Ureabehandlet korn Ludbehandlet majs Mere korn Økonomi i scenarier med korn

Dagligt forbrug af korn, kg tørstof 2,5 3,5 Stor race, konv. Stor race, økologi

Stivelsesniveau i foderkontroller 2017 Stor race 10% fraktil 25% fraktil Median 75% fraktil 90% fraktil Stivelse, g/kg TS 162 180 199 216 231 Stivelse, g i alt 3710 4190 4680 5440 5580

Stivelsesniveau afhængig af ydelsesniveau Stor race 9.000 10.000 11.000 12.000 Stivelse, g/kg TS 201 199 203 203 Stivelse, g i alt 4480 4560 4820 5001

Stivelsesniveau i foderkontroller Stor race Jersey Konventionel Økologisk Konventionel Økologisk Stivelse, g/kg TS 200 179 203 178 Stivelse, g i alt 4720 4150 3960 3460

Byg er den mest populære kornart Andel af besætninger 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Vårbyg Rug Rug, NaOH Hvede, NaOH Hvede Crimpet korn

Afskallet havre Havre, hel Havre, afskallet Havreskaller Skallen udgør 20-25% og er tungt fordøjelig lav energi værdi Højt fedtindhold Nem og billig afgrøde med god forfrugtsværdi

Mobil afskaller

Gård afskaller

Billeder Valset afskallede kerner Skaller

Foderværdi Havre Fordøjelighed % af org. stof 73,0 Råprotein g/kg tørstof 108 Råfedt g/kg tørstof 55 NDF g/kg tørstof 340 Stivelse g/kg tørstof 471 NEL MJ/kg tørstof 6,14

Foderværdi Havre Afskallet havre Fordøjelighed % af org. stof 73,0 90,1 Råprotein g/kg tørstof 108 135 Råfedt g/kg tørstof 55 73 NDF g/kg tørstof 340 160 Stivelse g/kg tørstof 471 610 NEL MJ/kg tørstof 6,14 7,81

Foderværdi Havre Afskallet havre Hvede Fordøjelighed % af org. stof 73,0 90,1 90,0 Råprotein g/kg tørstof 108 135 109 Råfedt g/kg tørstof 55 73 25 NDF g/kg tørstof 340 160 117 Stivelse g/kg tørstof 471 610 670 NEL MJ/kg tørstof 6,14 7,81 7,85

Foderværdi, Havreskaller Havreskaller Byghalm Fordøjelighed % af org. stof 59,6 44,1 NEL MJ/kg tørstof 1,71 2,67 Fyldeværdi FV/kg tørstof 0,22 0,68 I goldkorationen Som strøelse lidt bedre sugeevne end halm Presset i piller samme brændværdi som halm

Ureabehandlet korn Konservering af korn med 18-25% vand Enzymet urease spalter urea til ammoniak Urease findes naturligt Alkalisk konservering af kornet ph i området 8-9 i slutproduktet Klar efter ca. 2 uger

Øger urea proteinindholdet i korn? Ja Men kun fordi vi analyser protein ved at analyser N- indholdet i fodermidler Så NEJ Urea er ikke protein det er PBV Ammonium N i vomvæsken

Norsk forsøg med Maxammon behandlet korn 40 køer i midt- og senlaktation Maxammon behandlet byg Samme byg tilsat urea før udfodring To grupper af 20 køer med ombytning efter 4 uger Registrering af daglig foderoptagelse og mælkeproduktion

Foderoptagelse Maxammon byg Valset byg PMR (grovfoder og byg), kg tørstof 18,3 18,9 Kraftfoder, kg tørstof 3,4 3,3 Total, kg tørstof 21,7 22,2 Byg, kg tørstof 6,5 6,7

Mælkeproduktion Maxammon byg Valset byg PMR (grovfoder og byg), kg tørstof 18,3 18,9 Kraftfoder, kg tørstof 3,4 3,3 Total, kg tørstof 21,7 22,2 Byg, kg tørstof 6,5 6,7 Mælkeproduktion Signifikant forskel Mælk, kg 29,1 28,6 Tendens Fedt, % 4,76 4,77 Nej Protein, % 3,70 3,71 Nej EKM, kg 32,6 32,2 Nej Urea, mmol/l 3,85 3,33 Ja

Ludbehandlet kernemajs Ludbehandling er ikke en konserveringsmetode Men i de år med en god majshøst er det en mulighed at konservere kernemajs til 1-2 måneders forbrug Men hvordan er fordøjeligheden?

Afprøvning i 2 besætninger Kernemajs høstet med ca. 30% vand Ludbehandlet straks efter høst med 4-5 % NaOH og tilsat ca. 10% vand (65% tørstof) Jævnt ud i et lag på 30-50 cm (afkøling) Derefter opbevaret under tag

Høj fordøjelighed af stivelse Parameter Besætning 1 Besætning 2 Stivelsesindhold i fæces NIR-analyse, 15 køer/ behandling, gns.±sd, g/kg TS Uden majs Med ludmajs Uden majs Med ludmajs 10,6±1,1 17,7±2,7 17,2±3,1 13,8±2,3

Høj fordøjelighed af stivelse Parameter Besætning 1 Besætning 2 Stivelsesindhold i fæces NIR-analyse, 15 køer/ behandling, gns.±sd, g/kg TS Stivelse i alt Uden majs Med ludmajs Uden majs Med ludmajs 10,6±1,1 17,7±2,7 17,2±3,1 13,8±2,3 Optaget, g/dag 6.510 6.097 7.076 5.270 Udskilt i fæces (NIR), g/dag 76 113 116 85 Fordøjelighed, pct. 98,8 98,1 98,4 98,4

Kornprisen de sidste 5 år 250 Byg Hvede Havre Rug 200 Kr. pr. 100 kg 150 100 50 0

Opsummering af 20 år med vomfysiologi Niels B. Kristensen Højt stivelsesniveau Varierende stivelsesniveau Kan give uheldig næringsstofsammensætning for mælkeproduktion Mindre farligt end rygtet fortæller

Foderplaner Standard Havre, afskallet Ureabeh. byg Ludbeh. majs Mere korn Ludbeh. Hvede Vårbyg Kg tørstof 2,5 4,1 2,0 Havre, afskallet Kg tørstof 2,6 Byg, 1,5% urea Kg tørstof 2,5 Ludbehandlet Majs Kg tørstof 2,2 Hvede, NaOH ludet Kg tørstof 2,0 Kraftfoder Kg tørstof 6,6 6,8 6,5 6,8 4,9 5,2 Kløvergræsensilage Kg tørstof 4,8 4,7 4,8 4,8 4,7 4,7 Majsensilage Kg tørstof 8,9 8,8 8,9 8,9 8,8 8,7 Stivelse g/kg tørstof 200 200 200 200 243 243

Økonomi i mere kornstivelse Fodrings- og dyrkningsøkonomi ved brug af nye stivelseskilder eller mere kornstivelse Sammenlignes med et standard scenarie Beregninger lavet i FMS

Foderplaner Kg TS 2,5 2,6 2,5 2,0 2,2 4,1 1,4 1,4 1,4 2,0 1,4 5,2 5,4 5,1 5,2 4,9 5,4 Vårbyg Roepiller 13,6 13,5 13,6 13,3 13,5 13,7 Protein og fedt Grovfoder Standard Afskallet havre Urea byg Lud. hvede Mere korn Lud. majs

Afskallet havre 75 pct. kerne og 25 pct. skaller Afskalling (maskinstation): 30 øre pr. kg færdigvare Værdi af skaller: 25 øre pr. kg

Resultat afskallet havre - Forskel til standard i kr. pr. årsko 322 kr. 250 kr. Mindre areal til salgsafgrøde Lavere omkostninger til kraftfoder -103 kr. -85 kr. Højere maskinomkostninger Positiv værdi af skallerne -130 kr. -283 kr. Afskallet havre Urea. Byg Urea og max. byg Lud. hvede Mere korn Lud. majs

Ureabehandlet byg 1,5 pct. urea tilsættes Urea: 6,67 kr. pr. kg urea 10 øre pr. kg korn Inkl. arbejdsløn: 15 øre pr. kg korn Urea og Maxammon: 30 øre pr. kg korn Inkl. arbejdsløn: 35 øre pr. kg korn

Resultat ureabehandlet byg - Forskel til standard i kr. pr. årsko 322 kr. 250 kr. -103 kr. -85 kr. Højere omkostninger til kraftfoder Højere stykomkostninger Lavere maskinomkostninger -130 kr. -283 kr. Afskallet havre Urea. Byg Urea og max. byg Lud. hvede Mere korn Lud. majs

Ludbehandlet hvede - Mere korn 3 pct. NaOH lud tilsættes Et kg lud koster 8,73 kr. pr kg Ludbehandling 26 øre/kg korn inkl. arbejdsløn 31 øre/kg korn Ikke konservering - gøres til to måneder af gangen

Resultat ludbehandlet hvede - Forskel til standard i kr. pr. årsko 322 kr. 250 kr. Mindre areal til salgsafgrøde Markant lavere omkostninger til kraftfoder -103 kr. -85 kr. Højere stykomkostninger -130 kr. -283 kr. Afskallet havre Urea. Byg Urea og max. byg Lud. hvede Mere korn Lud. majs

Resultat mere korn - Forskel til standard i kr. pr. årsko 322 kr. 250 kr. Mindre areal til salgsafgrøde Markant lavere omkostninger til kraftfoder -103 kr. -85 kr. -130 kr. -283 kr. Afskallet havre Urea. Byg Urea og max. byg Lud. hvede Mere korn Lud. majs

Ludbehandlet majs 4,5 pct. NaOH lud tilsættes Ludbehandling 39,3 øre pr. kg inkl. arbejdsløn 45 øre pr. kg Anvendes 60 dage da det IKKE er konservering Standard foderplan resten af året

Resultat ludbehandlet majs - Forskel til standard i kr. pr. årsko 322 kr. 250 kr. Større areal til salgsafgrøde Højere foderomkostninger Højere stykomkostninger -103 kr. -85 kr. -130 kr. -283 kr. Afskallet havre Urea. Byg Urea og max. byg Lud. hvede Mere korn Lud. majs

Opsummering Forskel til standard i kr. pr. årsko 322 kr. 250 kr. -103 kr. -85 kr. -130 kr. -283 kr. Afskallet havre Urea. Byg Urea og max. byg Lud. hvede Mere korn Lud. majs

Konklusion Det kan være en god ide at fodre med en øget mængde kornstivelse Bedst økonomi i at fodre med mere korn - enten som ren vårbyg eller i kombination med ludbehandlet hvede Urea kan overvejes, hvis du ikke mulighed for at opbevare modent korn