Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?

Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig assistent Rikke Brown Langt flere unge kvinder får en videregående uddannelse end unge mænd. Denne skævhed skyldes især, at færre mænd tager en gymnasial ungdomsuddannelse og dermed får adgang til en videregående uddannelse, men også i forhold til studenternes videre veje er der kønsmæssig skævhed. Ifølge Undervisningsministeriets fremskrivninger vil 17 % af de mænd, der blev studenter i 00 erne, hverken få en videregående eller en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gælder kun 11 % af de kvindelige studenter 1. For at afdække årsagerne til ovennævnte forskelle, i gangsatte Ligestillingsministeriet og Forum 100 % i 2010 en undersøgelse af, hvor drengene bliver af efter endt studentereksamen. Undersøgelsen gennemføres af Center for Ungdomsforskning ved Århus Universitet, og den vil i løbet af 2011 komme med ny viden om, hvorfor færre unge mænd end kvinder fravælger en videregående uddannelse. I dette statusnotat præsenteres de første resultater fra undersøgelsens indledende registeranalyse. Kort om undersøgelsen Undersøgelsen består af to delanalyser. Dels en kvantitativ registeranalyse, der kortlægger de unges færden efter gymnasiet og tre år frem. Registeranalysen er baseret på udtræk fra registre hos Danmarks Statistik og omfatter alle, der i sommeren 2006 bestod en gymnasial uddannelse (STX, HTX, HHX eller HF). Dels en kvalitativ analyse, der gennem fokusgruppeinterviews afdækker de unges overvejelser og erfaringer i forbindelse med valget af videregående uddannelse og på den baggrund indkredser forklaringer på, hvorfor de unge vælger som de gør. Sammensætningen af fokusgrupperne vil tage afsæt i registeranalysens resultater. Særligt unge mænd, der ikke er i gang med en videregående uddannelse efter tre år samt unge mænd med indvandrerbaggrund vil være repræsenteret i interviewene. De første resultater Dette notat præsenterer de første resultater af registeranalysen. Ved hjælp af registerdata om de 31.224 personer, som blev studenter i 2006, sættes der fokus på forskelle mellem de mandlige og de kvindelige studenter i forhold til deres valg og fravalg af videregående uddannelse. Følgende aspekter og tendenser belyses: Hvad laver de studenter, som ikke er i videregående uddannelse? Mænd og kvinder, som ikke er i gang de første tre år efter studentereksamen fordeler sig overordnet set ens i forhold til, om de fx er i beskæftigelse eller går i gang med en erhvervsuddannelse. Kønsforskelle på de fire gymnasieretninger. Videreuddannelsesfrekvensen er meget forskellig for de fire gymnasieretninger, men det gælder for alle fire gymnasieretninger, at det især er pigerne, som er i gang med en videregående uddannelse efter tre år. Især på hf er mændene bagud. Karakterer og uddannelsesfrekvens. Især de mandlige studenter er ikke i gang, hvis deres studentereksamensresultat er dårligt. Karakterer og valg af uddannelsesniveau. Mange kvindelige studenter med relativt lave karaktergennemsnit vælger mellemlange uddannelser det er ikke i samme grad tilfældet for drengene. Køn og indvandrerbaggrund. Studenter med indvandrerbaggrund (af begge køn) går tidligere i gang en videregående uddannelse end studenter med dansk baggrund. Efter tre ligner de to gruppers uddannelsesfrekvens imidlertid hinanden. 1 Kilde: Undervisningsministeriets Profilmodel 2009, Ungdomsårgange 1990-2009 fordelt på forventet opnået uddannelseskompetence 25 år efter 9. kl. og Andel af ungdomsårgange 1990-2009 som forventes at opnå mindst en ungdomsudd. 25 år efter 9. kl. 1

Mænd (N=11057) Kvinder (N=15281) Mænd (N=7356) Kvinder (N=9752) Mænd (N=5739) Kvinder (N=6761) København, 15. marts 2011 Hvor er de studenter som ikke er i videregående uddannelse? Overordnet set viser registeranalysen, at den kønsmæssige skævhed i forhold til uddannelsesfrekvens også gælder for årgang 2006. Andelen af mandlige studenter, der ikke er i gang med en videregående uddannelse efter tre år (1. okt. 2009), er således på 37,2 %, mens andelen af kvinder blot er på 29,5 % 2. Forholdsmæssigt set er der derfor flere mænd, der ikke starter på en videregående uddannelse. Til gengæld er der ikke kønsmæssig forskel på, hvad gruppen, der fravælger en videregående uddannelse, foretager sig i årene efter gymnasiet. Blandt de studenter, som ikke er i gang med en videregående uddannelse, ligner kvinderne og mændene hinanden i forhold til om de er i beskæftigelse, i gang med en erhvervsuddannelse eller en anden gymnasial uddannelse, eller befinder sig i gruppen, der hverken er beskæftiget eller i uddannelse. Figur 1. Hvad laver de studenter fra sommeren 2006, som ikke er i gang med en videregående udannelse i 2006, 2007 og 2008? Kilde: Danmarks Statistik. 10 9 8 7 6 5 2% 3% 3% 3% 4% 5% 9% 9% 12% 12% 8 79% 7% 7% 69% 69% 62% 6 18% 18% 21% 23% Ikke i befolkningen Ikke studerende og ikke beskæftiget Beskæftiget Uoplyst udd Andre gymnasiale Erhvervsfaglig 2006 2007 2008 Langt de fleste som ikke er i gang med videregående uddannelse et, to eller tre år efter deres studentereksamen, er beskæftiget. Denne andel er dog klart størst lige efter studentereksamen, hvor det er meget udbredt ikke at være begyndt på en videregående uddannelse endnu hvilket afspejler, at mange arbejder i et første sabbatår mellem gymnasium og videregående uddannelse. Dette gælder såvel kvinder som mænd. To år efter studentereksamen (i 2008) er det to tredjedele, som er beskæftiget. Næsten hver fjerde er begyndt på en erhvervsuddannelse - og er dermed på vej til at få en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens hver ottende hverken er i beskæftiget eller i uddannelse. Især den sidste gruppe udgør en risikogruppe, som er i fare for at blive marginaliseret uden for såvel uddannelsessystem og arbejdsmarked. Denne gruppe udgør samlet set ca. 5% af hele studenterårgangen, hvilket svarer til 1500 personer. 2 De af studenterne, som har været i gang med den samme KVU i mindst 2 år, er ikke talt med, da de kan have fuldført den. Det drejer sig om 2,6 % af mændene og 2,9 % af kvinderne. 2

Kønsforskelle på de fire gymnasieretninger Det gælder for alle fire gymnasieretninger, at det især er pigerne, som er i gang med en videregående uddannelse efter tre år. Navnlig på hf er mændene bagud i forhold til deres kvindelige tidligere medstuderende. Figur 2. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med en videregående uddannelse 1. okt. i hhv. 2006 og 2009. Fordelt på gymnasieretninger og køn. Kilde: Danmarks Statistik 9 8 7 6 5 78% 72% 57% 43% 44% 39% 31% 24% 15% 13% 16% 18% 19% 15% 73% 66% 2006 2009 2006 2009 2006 2009 2006 2009 STX HF HHX HTX Mænd Kvinder Det er især htx ere, som skynder sig i gang med en videregående uddannelse lige efter studentereksamen 3. Størst er andelen blandt pigerne, men også mange htx-drenge er hurtigt i gang faktisk er næsten dobbelt så mange af htxdrengene i gang lige efter studentereksamen som blandt pigerne fra stx. Stx-pigerne udgør sammen med drengene på stx, hhx og hf den gruppe, hvoraf flest venter mindst et år med at læse videre. Efter tre år er billedet imidlertid vendt, og flest er i videregående uddannelse blandt stx-pigerne dog stadig skarpt efterfulgt af htx-pigerne. Drengene fra stx og htx ligger også relativt højt, men er dog forsat bagefter pigerne fra deres respektive gymnasieretninger. På hhx ligger begge køn lavt med hensyn til videregående uddannelse, men også her ligger drengene lavere end pigerne. Størst er forskellen som nævnt for HF-studenterne, hvor kun 43% af mændene er i gang med en videregående uddannelse efter tre år mod 57% af kvinderne. Der er på den måde en tydelig sammenhæng mellem gymnasieretning, køn og uddannelsesfrekvens. Hvad årsagen til forskellene er, og om de også fører til forskellige begrundelser hos de forskellige studentergrupper, vil blive afdækket i undersøgelsens kvalitative del. Karakterer og uddannelsesfrekvens Karaktergennemsnittet for den afsluttende studentereksamen har afgørende betydning for den enkeltes muligheder for videregående uddannelse. Dette fordi størstedelen af optaget til de videregående uddannelser sker på baggrund af ansøgernes karaktergennemsnit. Figur 3 viser, hvordan gruppen, som ikke er i gang med en videregående uddannelse fordeler sig i forhold til det karaktergennemsnit hhv. de mandlige og de kvindelige studenter har opnået ved deres studentereksamen. Blandt studenterne med højt snit er der ingen forskel på, hvor mange af kvinderne og mændene, der ikke er i gang. Men jo lavere snit studenterne har opnået, jo større er kønsforskellen. Især de mandlige studenter er ikke i gang, hvis deres studentereksamensresultat er dårligt. Blandt mændene med et snit på 6,0-6,8 er 49,2 % ikke i gang mens det blandt kvinderne med samme snit gælder 38,0 %. Et vigtigt tema for fokusgruppeinterviewene bliver derfor at afdække, hvad denne kønsforskel bunder i. Oplever de unge mænd med lavt snit færre muligheder i uddannelsessystemet eller har de andre perspektiver på uddannelse og arbejde end de kvindelige studenter har? 3 Samme tendens til at htx erne og i særdeleshed htx-pigerne er hurtigt i gang er også fundet i Universitets- og Bygningsstyrelsen 2010. 3

Figur 3. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som ikke er i gang med videregående uddannelse tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen. 6 5 Mandlige studenter Kvindelige studenter Karakterer og valg af uddannelsesniveau De mandlige studenter er endvidere en mere polariseret gruppe, når man ser på deres valg af videregående uddannelse end de kvindelige studenter. For ud over at en større andel af mændene, som vi så i forrige afsnit, ikke er i videregående uddannelse tre år efter studentereksamen, er der omvendt også en større andel af mændene som er i gang med en lang videregående uddannelse (38,0 % mod 33,6 % af de kvindelige studenter). Figur 4viser, at mændenes større tilbøjelighed til de lange videregående uddannelser også gælder, når man ser på mænd og kvinder med samme studentereksamensresultat (karaktergennemsnit). Figur 4. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med hhv. KVU, MVU og LVU tre år efter studentereksamen (1. okt. 2009). Fordelt på køn og karaktergennemsnit ved studentereksamen. 8 7 6 5 Mænd på LVU Kvinder på LVU Mænd på MVU Kvinder på MVU Mænd på KVU Kvinder på KVU 4

Figur 4 viser desuden, at mange kvindelige studenter med karaktergennemsnit som ikke er i den høje ende vælger mellemlange uddannelser mens det tilsvarende er ikke tilfældet for drengene. Unge mænd med lavt karaktergennemsnit synes på den måde at have sværere ved at omsætte deres snit i en konkret videregående uddannelse end de unge kvinder har. De unges oplevelse af muligheder i uddannelsessystemet vil derfor blive et vigtigt fokuspunkt i forbindelse med den kvalitative analyse. Det er i den sammenhæng interessant at sammenholde registeranalysen med ansøgertallene fra den Koordinerede Tilmelding 4, hvilket gør det muligt at undersøge kønnets betydning i forhold til søgemønstre og optag. Tallene fra 2010 viser her en kønsmæssig skævhed i forhold til, hvem der afvises fra de videregående uddannelser, de søger ind på. På mange uddannelser afvises nemlig en højere andel af de mandlige end af de kvindelige ansøgere. Det gælder ikke mindst på kvindetunge uddannelser som sygeplejerske, erhvervssprog, folkeskolelærer, socialrådgiver og humaniora på universiteterne, men også i forhold til de mest populære naturvidenskabelige uddannelser. Den modsatte tendens gør sig gældende i forhold til de korte IT-uddannelser samt i forhold til de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser, hvor der afvises flest kvinder. Køn og indvandrerbaggrund Et vigtigt aspekt i registeranalysen har været at undersøge, om der er forskel på uddannelsesfrekvensen hos unge med dansk oprindelse og unge med indvandrer baggrund, og om køn spiller en rolle i denne sammenhæng. Som det fremgår af figur 5, så har den unges kulturelle baggrund først og fremmest betydning for, hvor hurtigt den unge går gang med en videregående uddannelse. Dobbelt så mange i gruppen af indvandrere/ efterkommere som blandt studenterne med dansk oprindelse er således i gang med en videregående uddannelse lige efter studentereksamen. Blandt studenterne med indvandrerbaggrund er kvindernes uddannelsesfrekvens i hele perioden en smule højere end mændenes. Figur 5. Andele af studenterne fra sommeren 2006, som er i gang med en videregående uddannelse 1. okt. i hhv. 2006 og 2008. Fordelt på kulturel baggrund og køn. N=31.224. Kilde: Danmarks Statistik 8 7 6 5 Mænd dansk oprindelse Kvinder dansk oprindelse Mænd indvandrere/efterkommere Kvinder indvandrere/efterkommere 2006 2007 2008 2009 Både blandt både de mandlige og kvindelige indvandrere/efterkommere flader grafen imidlertid ud i forhold til studenter med dansk oprindelse. Tre år efter studentereksamen er flest kvinder med dansk oprindelse således i gang med en videregående uddannelse, efterfulgt af kvinder med indvandrerbaggrund, mens mændene med dansk oprindelse kun lige har halet indvandrer/efterkommermændenes forspring ind. I den kvalitative undersøgelse vil vi derfor se nærmere på hvad disse forskelle bunder i. Oplever indvandrere og efterkommere andre forventninger til at komme hurtigt i gang med en videregående uddannelser end danske unge, og hvad betyder det i så fald for deres uddannelsesfrekvens? 4 Andele af ansøgere (1. prioritet) som blev totalafvist på de hovedtyper af uddannelser, der havde minimum 1.000 ansøgere. Kilde: KOT HOVEDTAL2010, Tabel 4 Ansøgere, optagne og afviste fordelt efter hovedtyper af uddannelser og køn, 2010. 5

Fokus for den videre undersøgelse I forbindelse med den videre undersøgelse vil der blive arbejdet videre med registerdata fra Danmarks Statistik. Blandt andet med henblik på at afdække, om geografi og social baggrund har sammenhæng med henholdsvis mændenes og kvindernes valg eller fravalg af videregående uddannelse. Samtidig vil registeranalysen danne baggrund for gennemførelse af 8 10 fokusgruppeinterviews, der belyser de unges erfaringer og overvejelser efter studentereksamen. Særligt unge som ikke er registreret i gang med en uddannelse 3 år efter endt gymnasium vil være overrepræsenterede i interviewene. Herunder vil både den store andel, som er beskæftiget være repræsenteret, men også unge, som har valgt at gå i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og unge, som befinder sig udenfor både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Registeranalysen viser desuden, at det er relevant at tale med mænd fra alle fire gymnasieretninger samt mænd med indvandrerbaggrund, der ikke gang med en videregående uddannelse. For at sikre et tilstrækkeligt sammenligningsgrundlag vil der desuden blive interviewet en rimelig andel af unge kvinder samt unge mænd, der er forsat i en videregående uddannelse, for dermed også at kunne lave en tentativ analyse af den samlede gruppe af unges adfærd efter end gymnasial uddannelse. Væsentlige spørgsmål, der skal belyses i fokusgruppeinterviewene: Hvorfor fravælger eller venter henholdsvis mænd og kvinder at tage en videregående uddannelse? Hvad tilvælger de (efter deres egen opfattelse)? Hvilken betydning tillægger de fx et evt. arbejde? Vil de unge, der ikke påbegynder en videregående uddannelse, gerne i gang med én (holder de bare mange sabbatår)? Hvilken betydning har de unges gymnasieretning og den uddannelseskultur, de har oplevet her, for deres overvejelser om videregående uddannelse? Hvorfor er der forskel på hvor hurtigt og hvor ofte de forskellige studentergrupper kommer i gang? I hvilket omfang oplever de unge begrænsninger i forhold til at tage en videregående uddannelse? Hvad betyder opbakning fra forældre og venner for de unges overvejelser og valg, og er der forskel på den opbakning som hhv. mænd og kvinder oplever? 6