Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/viden baseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 1.1: Vuggestuen Spirene Kildebækken 1.2: Oktober og november 2017 1.3: Susanne, Linda, Dorthe og Sanne 1.4: Venskab og Følelser 1.5: Vuggestue 0-2 år 2.1: De skal udvikle deres evne til at aflæse og italesætte egne og andre børns mimik og følelser. De skal kunne begynde at indgå i relationer med andre børn, så de hen af vejen bliver i stand til at etablere venskaber. 2.2: 2.3: Børnene selv benævner hinandens følelser. Børnene italesætter, når de høre nogen græde. De viser, de er glade ved hinanden. At de selv bringer bøger og vores spøgelser med hhv.et surt og et glad ansigt i spil. 3.1: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling 3.2: Sproget bruges til bl.a. at udtrykke følelser og også til at indgå i relationer med andre. Sociale kompetencer bidrager bl.a. til at børn bliver opmærksomme på hinanden og på hinandens følelser. Og at de af sig selv f.eks. hjælper når de ser nogen falder, eller de f.eks. Side 1 af 5
Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. viser lyst til at hjælpe en ven med f.eks. at lede efter en skovl eller finde lige den dukke vennen mangler. Alsidig personlig udvikling betyder at de begynder at kende deres egne følelser, at de begynder at kunne udtrykke dem.. Begyndende erfaring i at kunne udtrykke sig. 4.1: Vores tærskler er vidt forskellige f.eks. i forhold til gråd, tålmodighed og hvor meget vi kan rumme følelsesmæssigt. Et eksempel på dette kunne være Vi er i skoven og Gudrun er faldet og ligger på maven og piver Den voksne siger du faldt, du græder, spørg Peter om han vil hjælpe dig. Se Peter, Gudrun ligger på maven, hun er faldet og græder. Hør hun spørger om du vil hjælpe Et andet eksempel kunne også se sådan ud... Gudrun er faldet og den voksne går hen og tager barnet op og trøster ved at sige, nåå du faldt, nu skal jeg trøste dig. Kontekstperspektivet: Vi taler om at ord og kropssprog har stor betydning, når vi taler med hinanden om episoder. Episoder hvor et barn f.eks. græder og vi hver især har en tærskel for, hvornår man skal bryde ind. Når vi efterfølgende skal reflekter sammen, skal vi hver især være bevidste om vores personlige andel (vores egne følelser). Så det bliver med udgangspunkt i barnets behov og ikke vores behov. Hvad har barnet brug for af læring? Individperspektivet: Når vi taler om venskaber og følelser er det individuelt hvordan det enkelte barn skal guides og støttes i forskellige situationer. Hvis det er et barn der ikke trives, skal der måske drages mere fysisk omsorg ift. ovenstående eksempler. Er det et barn i trivsel, udfordres barnet mere til at hjælpe de andre børn og gøres mere selvhjulpen og bevidst på at hjælpe de andre børn. Aktørperspektivet: Her guider og støtter de voksne børnene i nye strategier når børnene f.eks. falder, taber sutten eller skal have hjemmeskoene på. De bliver mere selvhjulpne og har øje for hinanden. Side 2 af 5
5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 5.1: Spøgelserne med det hhv. det glade og det triste ansigt er tilgængelige, ligeledes biblioteksbøgerne vi har lånt til emnet. Vi voksne skal endvidere have fokus på at understøtte og henlede børnenes øjne på hinanden og på episoder hvor de har mulighed for at opøve deres hjælpsomhed, udvise omsorg eller på anden måde indgå i relation med de andre børn på stuen. 5.2: Vi skal på ture ud i naturen hvor vi har fokus på hjælpsomhed. Vi skal i legeværksteder hvor vi leger med følelser, bl.a. vha. spøgelseslagen til bamse, et lagen til børn og et lagen i voksenstørrelse. Vi skal lege med vand på badeværelset hvor fokus også er på at skærpe børnenes øje for hinanden og for hvad hinanden gør og føler. Vi leger sanglege f.eks. der kom en trold og 3 småællinger. 6.1: Vi skriver på Børneintra opslagstavle hvad vi arbejder med og hvordan de kan støtte op om det. Via de daglige billeder får forældrene mulighed for sammen med deres barn at tale om hvad vi har lavet i dag. Vi vil ligge billeder op, hvor man kan se, et barn hjælpe et andet barn.. Så kan forældrene hjemme se billederne sammen med deres barn og sige jeg kan se du hjælper din ven op som er faldet dejligt du hjælper dine venner. 6.2: Vi vil se billederne sammen med børnene og italesætte deres hjælpsomhed, deres venskaber, og de initiativer de tager som udspringer af ovenstående tiltag. 7.1: Utrygge børn vil få støtte under aktiviteterne. Gentagelser af aktiviteterne vil skabe genkendelighed og over tid vil børnene opleve at der intet farligt er ved aktiviteten. Det vil være helt acceptabelt at være legitim perifer deltager. Vi vil også mikse grupperne på tværs af alder, så f.eks. mindre børn kan se og lade sig inspirerer af hvad ældre børn gør og oplever. Vi vil også lade os inspirerer af det børnene gør samt det som de bliver mest optaget af. Side 3 af 5
8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Vygotsky zonen for nærmeste udvikling og Lave og Wenger legitim perifer deltagelse 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 9.1: At de genkender bestemte følelser, sætter navn på følelser græder/griner/sur/gal/glad mm. Tager initiativer til at hjælpe andre børn, eller kalder på en voksen. At de begynder at mestre sangene vi har introduceret. At de begynder at kunne lege spøgelseslegen, uden at rive lagnet af spøgelset men venter på spøgelset selv giver sig til kende. 9.2: Vi har et fælles ansvar for at tage fotodokumentation hvor vi i den grad det er muligt skriver en kort tekst til billedet. Samtidig har vi ansvar for at fortælle historier fra praksis til hinanden. 9.3: Dagligt lige omkring middag, lægger vi billeder ind og skriver tekst i den udstrækning vi har tid til. 9.4: Ved at vi italesætter Jeg kan se du hjalp du øver dig i at hjælpe. jeg kan se du var god til at vente da Kaj legede spøgelse..du hev ikke lagnet af. Du øver dig.. det er godt 10.1: Børnene er blevet mere opmærksomme på hinanden og hjælper hinanden i hverdagen. 10.2:Der har løbende været billeder på intra der viser og fortæller hvad der var på spil for børnene og hvilken læring der var ift vores emne. 10.3:Vi valgte at have fokus på 3 tiltag som skulle gentage sig i forløbet. Dette har vi haft gode erfaringer med, da gentagelser for vores målgruppe er godt. Side 4 af 5
10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 5 af 5