SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Relaterede dokumenter
SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

ROAL Kolding 23. januar 2019

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem

Dialogkort om skolens forældresamarbejde

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Tema Beskrivelse Tegn

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Tosprogede børn og unge

Teamkoordinator-uddannelsen

Vejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?

Sprog- og læsepolitik

Hvordan kan skolerne implementere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

DATA I SKOLELEDELSE DEL 2. Seminar v/henrik Stockfleth og Hanne Marcher 1. marts 2017 Roskilde Kongrescenter

Evalueringer Der gennemføres 3 evalueringer i løbet af det samlede uddannelsesforløb for alle skolens elever.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Dette bilag til EVA s undersøgelse af det gode skole-hjem-samarbejde tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

Sprog- og Læsestrategi

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Sortedamskolens ressourcecenter

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Efteruddannelsestilbud

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev

Tema Beskrivelse Tegn

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Holdningsnotat - Folkeskolen

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Hvad er... Det gode skolelederliv. Introduktion til selvevaluering

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Læringsplatform og elevens plan - En del af skole/hjem samarbejdet

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole.

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

Bevægelse i udskolingen i et didaktisk perspektiv. Titel 1

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Temaaften om status og udvikling

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde

løfte fagligheden for tosprogede børn i dagtilbud En guide til at STYRK

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Vejledning til sprogvurderinger

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

Sprogprøven i børnehaveklassen

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

SKOLEUDVIKLING PÅ BASIS AF LSP -ERFARINGER MED EVIDENSBASERET LÆRINGSLEDELSE. Første måling, december 2013

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Kommunale strategier for tidlig sprogindsats - Aarhus Kommune

Transkript:

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER Udviklingsredskab til lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pædagoger der arbejder med at styrke sprog- og læsekompetencer hos tosprogede elever. Udviklingsredskabet er bygget op omkring tre trin og har til formål sammen med vidensnotatet at give en ramme for at reflektere over egen. De tre trin er som følgende: TRIN 1 Afdækning af TRIN 2 Vurdering af TRIN 3 Udvikling af Hvert område består af en række arbejdsspørgsmål. I jeres team (fx klasseteam, årgangsteam eller professionelle læringsfællesskaber) kan I reflektere over og diskutere disse spørgsmål i fællesskab med hinanden og bruge udviklingsredskabet som en ramme for refleksion og diskussion på et enkelt teammøde, eller I kan anvende det som grundlag for en udviklingsproces over en (længere) periode, hvis I finder behov for det. Refleksionen fungerer bedst i grupper, men I kan dog også bruge redskabet individuelt til refleksion over jeres egen. Ligesom at dette udviklingsredskab henvender sig til skolens lærere og pædagoger, er der tilsvarende et udviklingsredskab der henvender sig til skolens ledelse. Udviklingsredskaberne er tilrettelagt sådan at man kan gøre brug af dem i en fælles proces eller hver for sig. Hvis redskaberne anvendes i en fælles proces, er hensigten at ledelsen og skolens lærere og pædagoger gør stop undervejs i processen og ved hvert trin udveksler de erfaringer og beskrivelser Forslag til samlet arbejdsproces på skolen: Skolens ledelse orienterer om processen og udpeger eventuelt en koordinator der koordinerer og tilrettelægger processen. Processen kan med fordel tænkes sammen med andre udviklingsprocesser på skolen der fokuserer på alle elevers sproglige udvikling eller læsetilegnelse. De tre trin kan gennemføres samlet på en pædagogisk dag eller separat på 2-3 møder. Skolens ledelse mødes for sig, og de enkelte teams (fx klasseteam, årgangsteam eller professionelle læringsfællesskaber) mødes for sig. Efter hvert trin deles refleksioner, perspektiver og aftaler på tværs af ledelse og de forskellige teams. Lav en skriftlig aftale om hvem der er ansvarlig for at gøre hvad, samt hvordan og hvornår I vil følge op på aftalerne. om som er kommet frem på baggrund af det møde/ de møder som hhv. ledelsen og skolens lærere og pædagoger har deltaget i hver for sig.

TRIN 1: AFDÆKNING AF PRAKSIS Under dette trin skal I starte med at reflektere over og beskrive hvordan I til dagligt arbejder med at styrke jeres tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer i klassen. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan arbejder I med at tilrettelægge undervisningen så der er fokus på at styrke de tosprogede elevers sprogkompetencer? Hvordan arbejder I med at tilrettelægge undervisningen så der er fokus på at styrke de tosprogede elevers læsekompetencer? Hvordan arbejder I med at inddrage forældrene som støtte for elevernes læring? Reflektér herefter over hvordan klassens tosprogede elever klarer sig sammenlignet med klassens etsprogede elever. I kan anvende de datakilder som er nævnt i boksen, samt eventuelle andre lokale datakilder. Mulige datakilder Den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen Materialet Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer til afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer De nationale test, herunder de frivillige nationale test i dansk som andetsprog Data fra læringsplatform og digitale læremidler Hvis skolens ledelse anvender udviklingsværktøjet, kan I med fordel sammenligne jeres og ledelsens vurdering af, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til de etsprogede elever. 2

TRIN 2: VURDERING AF PRAKSIS Under dette trin skal I på baggrund af jeres beskrivelser fra trin 1 reflektere over jeres konkrete. Hvorfor er jeres som den er? Hvilke styrker og svagheder oplever I? I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad lægger I særligt mærke til i jeres beskrivelse af hvordan I arbejder med at styrke de tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer? Hvilke dele af jeres arbejde fungerer efter jeres opfattelse bedst? Er der områder hvor jeres arbejde for at styrke tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer ikke ser ud til at være tilstrækkelig? Hvilke vilkår og rammer har betydning for den måde/de måder I arbejder på i forhold til jeres tosprogede elever? Arbejder I allerede ud fra nogle af de forskningsmæssige anbefalinger der gives i de to vidensnotater om tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer i forhold til at understøtte tosprogede elever (se boksen til højre)? Forskningsbaserede anbefalinger til, hvordan lærere og pædagoger kan understøtte sprog- og læseudviklingen hos tosprogede elever: Have høje forventninger til eleverne. Give udfordrende sproglige input. Introducere nye begreber gradvist. Gentage nye begreber i forskellige kontekster. Være systematisk og eksplicit. Sikre aktiv brug af nye begreber hos eleverne. Arbejde ud fra tankegangen om kollaborativ læring. Løbende foretage vurderinger og tilpasninger. Gøre brug af forældresamarbejde. Hvis skolens ledelse anvender udviklingsværktøjet, kan I med fordel inddrage deres overvejelser om hvorvidt skolen som helhed lever op til de forskningsbaserede anbefalinger i forhold til at styrke tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer. 3

TRIN 3: UDVIKLING AF PRAKSIS Til sidst skal I aftale hvilke konkrete handlinger I vil sætte i værk for jeres fremtidige arbejde med de tosprogede elevers sprogog læsekompetencer, samt hvordan I vil følge op på aftalerne. Disse aftaler/handlinger kan både være kort- og langsigtede, ligesom de både kan laves i jeres team og individuelt. Tag udgangspunkt i de områder hvor I ikke vurderer at jeres arbejde med at styrke tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer er tilstrækkelig eller lever (helt) op til de forskningsbaserede anbefalinger. I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke dele af jeres i forhold til tosprogede elevers sprog- og læsekompetencer ønsker I at udvikle? Hvilke konkrete handlinger kan medvirke til at skabe den ønskede udvikling og forandring? Hvilke hindringer er der for at gå i den ønskede retning, og kan de overkommes? Hvem har ansvaret for de konkrete handlinger og hvem skal inddrages for at det kan lade sig gøre? Hvordan og hvornår vil I følge op på om I kommer i mål med den ønskede udvikling? 4

Find hele materialet på: www.childresearch.au.dk www.emu.dk Dette udviklingsredskab er en del af Viden Om sprogog læsekompetencer hos tosprogede elever, der har til formål at understøtte praktikere med evidensbaseret viden omkring de bedste overordnede metoder til undervisning i læsetilegnelse og dansksproglig udvikling for tosprogede elever. Udviklingsredskabet henvender sig til lærere og pædagoger, der har tosprogede elever i klassen. Det giver en ramme for at reflektere over og udvikle egen. Der findes et andet udviklingsredskab henvendt til skolens ledelse. Udviklingsredskabet er udarbejdet af TrygFondens Børneforskningscenter for Undervisningsministeriet. Redskabet er et af flere elementer i Viden Om sprogog læsekompetencer hos tosprogede elever og kan downloades på: www.childresearch.au.dk www.emu.dk