Fuglefoderstationer. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Relaterede dokumenter
Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fænomenale apparater. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Det er lysten, der driver værket

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

SØEN LÆRINGSARENA SØEN ESRUM SØ MINES LYST. 6. klasse. kommer med forslag til, hvad man kan arbejde klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Natur/Teknologi Kompetencemål

Lav ure med sand og sol

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

Lav en opdagelsesrejse på Harteværket Opgaveformulering Elev-bog

Årsplan N/T 2. klasse 16/17

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Aktionslæring som metode

Mål for forløb På tur i vildmarken

En ordentlig mundfuld

Læseplan for faget natur/teknik klassetrin

2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Vonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi

METODESAMLING TIL ELEVER

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

At fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter

Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold

Natur/teknologi Fælles Mål

HAVET. LÆRINGSARENA HAVET Øresundsakvariet. 7. klasse. Øresund og saltvand LÆRINGSFORLØB OM DET KYSTNÆRE HAV

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme

Evaluering af fællesfaglig undervisning

Målpilen. 4. klasse Nærmiljøet i natur og teknologi. Arbejdsgang

Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse

Natur/teknologi 3. kl

UCC - Matematikdag

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Modellering med Lego education kran (9686)

Færdigheds- og vidensområder

Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Biologi Fælles Mål 2019

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Avnø udeskole og science

Faglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring

Højt at flyve Design og konstruktion af en svæveflyver Aerodynamisk ingeniørarbejde Ingeniørens udfordring

NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER

Mundtlighed i matematikundervisningen

Reventlow Lille Skole

Årsplan for 4. klasse Natur og Teknologi 2018/2019

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

Undervisningsplan for natur/teknik

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Fra saltvand til ferskvand

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Natur/teknik delmål 2. klasse.

I dette materiale fokuserer vi på forløb, der relaterer til de Fælles Mål inden for kompetenceområderne: Undersøgelse, Modellering og Kommunikation.

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Intro til SO forløbet: Arbejdsmiljø

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Modellering med Målskytten

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Årsplan for natur og teknik

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Natur/teknologi for 6. klasse

Årsplan for 6.klasse i natek

SUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Historien om Leonardo da Vinci Renæssance, kulturens billeder, flyvning, eksperimenter Billedkunst, natur og teknologi

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

GRØN BY Lærervejledning

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

Transkript:

Fuglefoderstationer et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om fugle Sæt scenen Udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese Udvælgelse af metode til fastholdelse af elevernes ideer og hypoteser. Send modeller til EUD. Udvælgelse af metode til fastholdelse af Processen. Stiller åbne spørgsmål til processen Stilladserer elevernes dataindsamling Stilladserer at eleverne finder mønstre og sammenhænge Udfylder begrebskort Stiller spørgsmål om og undersøger fuglenes fødevalg og fødesøgningsadfærd Laver en arbejdstegning og/eller model med afsæt i viden om fuglene. Dette formidles på klassen. Konstruerer foderstationer på EUD Eleverne tester de byggede foderstationer og opsamler data Eleverne systematiserer data og laver evt. modeller Begrebskort Brev fra lokalt plejehjem Kilder om fugle (bøger, netkilder, ressourcepersoner) Tegnematerialer, papir, pap, sakse, hobbyknive, malertape mm. Materialeforslag sendes til EUD inden besøg. Kameraer, logbøger mm. Kikkerter, logbøger, (vildt)kamera, fuglebøger mm. Elevproducerede registreringsskemaer, fotos mm. Støtte eleverne i udvælgelse af kilder til fortolkning af data, facilitere valideringen af data Faciliterer at eleverne bliver obs. på sammenhænge med og/eller forskelle ift. deres hypoteser. Udvælgelse af formidlingsform og evt. målgruppe Eleverne fortolker de systematiserede data Eleverne drager konklusioner og sammenholder disse med hypoteserne Eleverne formidler deres færdige produkter (foderstationen, datamateriale mm.) Elevproduceret registreringsskema, fotos mm. Kilder om fugle (bøger, netkilder, ressourcepersoner) Elevernes hypoteser, logbøger mm. Plancher, foderstation, fotos, modeller, video mm.

OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af fugles fødevalg og fødesøgningsadfærd. Med afsæt i deres undersøgelse designer de en fuglefoderstation, som de forventer tilgodeser så mange fuglearter som muligt. Herefter undersøger eleverne systematisk, hvilke fugle deres færdigbyggede fuglefoderstadion tiltrækker. Dette formidles sammen med den tilegnede viden om fugle og fødevalg. Inden forløbet igangsættes skal der etableres kontakt til en erhvervsskole(eud) eller et lokalt tømrer- eller smedefirma, hvor eleverne kan bygge foderstationerne samt til en lokal institution (plejehjem, botilbud, børnehave mv.) hvor foderstationerne kan opstilles. Det er vigtigt at tænke hele forløbet i gennem, før man starter, så man er sikker på, at der er bredde nok i emnet til at gøre alle faser interessante og udfordrende. I det nedenstående forløb tages der udgangspunkt i et samarbejde med EUD og et lokalt plejehjem. Undren og spørgsmål Du sætter scenen for at stimulere elevernes nysgerrighed og spørgelyst ved at de modtager et brev fra det lokale plejehjem, som beskriver beboernes behov for et rigere fugleliv udenfor vinduerne samt kravene til fuglefoderstationerne. Se udkast til brev under bilag. Her i starten af forløbet afdækkes elevernes eksisterende viden om fugle ved eleverne udfylder et begrebskort. Overvej om dette skal yderligere afgrænses ved standfugle. Forudsætningen for et vellykket forløb er at niveauet er tilpasset til elevernes eksisterende viden og færdigheder. Hypotesedannelse Eleverne skal nu arbejde med udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese. På den ene side skal spørgsmålene være produktive og lukke problemfeltet op så de kan danne grundlag for udarbejdelse af en hypotese. Omvendt skal processen ikke styres mere end at der er plads til at eleverne kan fejle og dermed lære af deres fejl. Eleverne stiller spørgsmål om og undersøger fuglenes fødevalg og fødesøgningsadfærd ved hjælp af fuglebøger, netkilder (udvælg gerne relevante sider) eller ved at inddrage en lokale ressourceperson, som en naturvejleder, DOF repræsentant eller andre fugleinteresserede. Herefter er eleverne parate til at brainstorme på hypoteserne for hvordan deres fuglefoderstation, skal konstrueres for at tiltrække forskellige fugle. Læreren skal understrege, at de ikke skal finde det korrekte svar - men overveje forskellige sandsynlige muligheder. Eleverne laver en skitse af, hvordan deres foderstation skal se ud. Elevernes brainstorm om fugle danner afsæt for deres indsamling af viden om fuglenes føde samt tegningen af den første skitse.

Diskussion af undersøgelsesdesign Eleverne fremlægger deres skitse og hypotese. Her er det væsentlig at eleverne opfordres til at gentænke deres skitse med inspiration i de andres elevers oplæg, hvis de får øje på forbedringsmuligheder. Den færdige tegning med indarbejdede ændringer. Eleverne skal herefter diskutere, hvordan de vil undersøge om de fugle, de tror vil benytte foderstationen, også kommer. Skal der udarbejdes et skema til fastholdelse af observationer? Hvor ofte skal der observeres? Skal der skelnes mellem forskellige fodertyper osv.? Det kan være en god ide at omsætte skitsen af foderstationen til en 3D model bygget i (papkasse)pap. Skitser, fotos af modeller samt materialelister sendes til EUD. Eleverne har medbragt deres pap modeller til EUD og skal nu i gang med at bygge dem i metal

ARBEJDSFASE Undersøgelse / eksperimenter Du skal udvælge af metoder (kameraer, logbøger mm.) til fastholdelse af elevernes arbejdsproces på EUD. Ved at stille åbne spørgsmål til konstruktionsprocessen, understøtter du elevernes refleksioner undervejs. Spørgsmål som: Kan du fortælle mig om jeres design? Hvilke materialer har I anvendt? Og hvorfor?" Konstruktion af fuglefoderstationer i træ og metal. EUD-eleverne støtter folkeskoleelevernes byggeproces. Herefter opstilles foderstationerne et sted, hvor eleverne kan observere dem hyppigt evt. på skolen, for at eleverne kan teste de byggede foderstationer og opsamle data. Du stilladserer elevernes dataindsamling med åbne spørgsmål, der hjælper dem med at fokusere deres iagttagelser, udvikle registrerings-skemaer og anvende relevante undersøgelsesmetoder og -udstyr såsom kikkerter, logbøger, (vildt)kamera, fuglebøger mm. Systematisering og bearbejdnings af data Du stilladserer, at eleverne finder mønstre og sammenhænge i de data, de har indsamlet ved foderstationerne. Prøv at hjælpe eleverne med at kategorisere deres observationer eller resultater, ved at få de øvrige elever til at fortælle hvad de har fundet ud af er forskelle og ligheder? Kan observationerne omsættes til en model, således at elevernes modelleringskompetencer kommer i spil? OPSAMLINGSFASE Fortolkning af data Du støtter eleverne i at udvælge af kilder til fortolkning af deres data, her kan I også inddrage en lokale ressourceperson, som en naturvejleder, DOF repræsentant eller en anden fugleinteresseret. Du faciliterer valideringen og fremmer et kildekritiske perspektiv ved at inddrage kilder om fugle (bøger, net kilder, ressourcepersoner). Mulige fejlkilder kunne være: For få observationer eller for kort en observationsperiode, observationstidspunktet (falder tidspunktet for observationerne sammen med uro fra skolegården?), årstids- og vejrvariationer, for stort rovdyrstryk (mange katte i området?) mv. Konklusion Du hjælper eleverne med at se sammenhænge og/eller forskelle mellem deres hypoteser og deres data, således at eleverne kan drage konklusioner.

Formidling Eleverne fremstiller plakater om fuglene ved foderstationerne og fremlægger disse ved en overdragelse af foderstationerne til plejehjemmet. Eleverne overdrager foderstationerne til plejehjemmene og fortæller om de fugle stationerne kan tiltrække her bogfinken. Perspektivering Mulige perspektiver og ideer til videre arbejde: Sammenhænge mellem fuglelivet og biodiversiteten i beplantningen (fødegrundlag og redeskjul); fødekæder og net på lokaliteten; hvordan sætte foderstationen i produktion (fra teknik til teknologi det enkelte produkt i produktionskæden). Elevernes plakater hænger nu på plejehjemmet så de ældre kan følge med i, hvilke fugle foderstationerne tiltrækker.

Bilag Fagligt fokus I forløbet arbejdes med udvikling af følgende kompetencer her beskrevet i et bearbejdet fælles fokus, se også teksten fra fælles mål. Undersøgelseskompetence - Eleven kan beskrive fugle, deres fødevalg og fødesøgningsadfærd på baggrund af egne undersøgelser - Eleven har viden om faktorer til at beskrive standfugle - Eleven kan udvikle fuglefoderstationer, indsamle data om fugle - Eleven har viden om udvikling og vurdering af fuglefoderstationer Modelleringskompetence - Eleven kan med modeller forklare om fugles samspil i naturen - Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet - Eleven kan designe foderstationer, samt materiale til datafastholdelse - Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kommunikationskompetence - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige fagord og begreber om fugle - Eleven har viden om naturfaglige fagord og begreber om fugle - Eleven kan læse og skrive naturfaglige tekster om fugle - Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning Tekst fra fælles mål: https://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/ffm/naturteknologi Undersøgelseskompetence - Eleven kan beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser - Eleven har viden om faktorer til at beskrive naturområder - Eleven kan udvikle enkle produkter - Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Modelleringskompetence - Eleven kan med modeller forklare om organismers samspil i naturen - Eleven har viden om enkle fødekæder og fødenet - Eleven kan designe modeller af et produkt eller en produktion - Eleven har viden om modeller til at beskrive teknologi Kommunikationskompetence - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven kan læse og skrive naturfaglige tekster - Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning

Kære elever! Vi, her på plejehjemmet, har brug for hjælp, og så tænkte vi straks på jer. Vores ældre beboere kommer ikke så meget ud, og derfor bruger de meget tid foran vinduet for at kigge ud i haven. Vi, personalet, har overvejet, hvordan kan vi gøre haven mere spændende og fuld af liv, altså fugleliv. Vi har oplevet, at på vores gamle fuglebræt tiltrak vi kun havens mindste fugle, og der kom kun få i denne vinter. Vi lagde også gerne æbler og andet godt ud på jorden til de større fugle. Men men så kom rotterne. Nu er de gamle foderbrætter heldigvis væltet i stormen, så endelig kan vi få nogle nye. Vores tanke er så: Hvilke foderstationer skal det være, og hvordan kan vi så få flere fugle i vores have? Og det er her I kommer ind i billedet. De foderstationer, vi kan købe, er vi ikke helt vilde med, og da vi ikke har særlig mange ideer og viden om området, har vi brug for hjælp fra jer til at designe nogle til os. Vi har dog nogle krav: De skal tilgodese de fleste typer fugle, så de kan spise på samme tid. Der skal være mulighed for at lægge foder, uden at rotterne kan nå det. Foderet skal kunne holde sig tørt. De skal være stabile, og kunne monteres efter vores ønsker. Vi har samtidig brug for at vide noget om de forskellige fugle, både så vi kan fodre uden spild, men også så vores beboere kan se og læse noget om dem, så det er vigtigt, at I ved noget om dette, og at I får lavet nogle plakater, der kan hænges op i beboernes fællesrum. Det er derfor vigtigt, at I sætter jer ind i dette, samtidig med at I går i gang med at designe nogle foderstationer for os. I er selvfølgelig velkomne til at kigge på nogle af de foderbrætter og foderstationer, der allerede findes, men vi vil gerne have helt nye typer stadioner. Derfor bliver det nu jeres opgave at byde ind med idéer og designs, der opfylder vores krav bedst mulig. Vi venter gerne, så I har god tid til projektet, hvor vi regner med, at I byder ind med idéer og nytænkning, så vi igen kan få liv i vores have, og vores beboere igen har noget at kigge på. Vi glæder os til at se jer xdag den xx. xx, hvor vi officielt fejre at vores nye foderstationer er sat op, og vi byder på kage og sodavand. Med venlige hilsner X. X. Kristensen Centerleder på x-plejecentret