IKT og nye læringsformer samt introduktion til workshops



Relaterede dokumenter
FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

Steen Grønbæk Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september

Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret.

DIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?

Digital dannelse - et mål blandt flere

Ledelse af fleksible læringsmiljøer

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Undersøgelsen: viden i dialog

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

Kulturkursus. VUC Nordjylland er et resultat af en fusion af 7 selvstændige VUC er i Antal årsværk undervisere: 262 (2011)

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

DesignBildung: Eleven som digital fabrikant og kreativ tænker i den danske folkeskole

Inklusion i Den Digitale Skole

Informationskompetence hvorfor og hvordan?

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Nyt perspektiv på arbejdspladslæring

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Livslang læring fleksibel, praksisnær, bæredygtig. v. Marianne Georgsen, specialkonsulent VIA EVU, og centerleder, VIA Læring & IT

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Plan for Workshop Introduktion til workshop Præsentation af projekt Fælles diskussion

EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV

E-læring lidt om form og materialer

Jacob Davidsen {underviser forsker} Adjunkt, AAU Oplæg ved UCN energi og miljø

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen

Velkommen til faget Læring og IT

Pædagogisk diplomuddannelse

Introduktion til undervisningsdesign

Læring med IT Ledelse af IT

DIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Digital didaktik & kultur -en mangelvare (?)

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Undervisningsbeskrivelse

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Mobile medier og e-læring: status, potentialer og udfordringer. Lisa Gjedde DPU, Aarhus Universitet

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Problembaseret læring - PBL på Aalborg Universitet. Ole Ravn Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Kursusperiode: 21. januar juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

FREMTIDENS LÆRINGSMILJØ TENDENSER & INNOVATIVE EKSEMPLER Lene Jensby Lange, Autens

Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Undervisningsbeskrivelse

Konference om byggeri af fremtidens skole oktober It, nye læringsformer, rum og rummelighed i fremtidens skole

Kvalitet i m2 kort fortalt

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU)

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

FLEKSIBEL LÆRING OG UNDERVISNING

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Forord. og fritidstilbud.

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?

Elevdesign af software som læringsredskab.

Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

Ledernetværksmøde. d.2/ fredag den 20. december 13

Fjernundervisningens bidrag til læring

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Indledning HELLE MATHIASEN

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

Spilbaseret innovation

Grænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

Digitaliseringsstrategi

Jeg har lovet at sige noget om

I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning

Læring i teori og praksis

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Transkript:

IKT og nye læringsformer samt introduktion til workshops E-learning og kortuddannede? d. 8.april 2003 E-learning Lab : www.ell.auc.dk, Institut for Kommunikation Aalborg Universitet lone@hum.auc.dk www.hum.auc.dk/ansatte/ldh Master i IKT og Læring: www.hum.auc.dk/mil Doctoral School on Human Centered Informatics: www.hci.hum.auc.dk

Program Det lærende samfund udfordringer til kompetenceudviklingen Læringsteori Generationer inden for E-learning IKT og virtuelle læremiljøer Intro til workshops

Hvorfor IKT og læring? Den Lærende Økonomi (Lundvall) Fra industrisamfund til lærende samfund Acceleration af teknisk, social, kulturel og økonomisk omstilling IKT en særlig rolle Udvikling af nye kompetencer IKT en særlig kulturteknik Udvikling af nye læringsformer

IKT som kulturteknik It is not unimportant who had earlier access, and to what (at the Internet), because, unlike Television, Internet consumers are also its producers, by providing content, and shaping the web. Thus the vastly unequal arrival time of societies into the Internet constellation will have lasting consequences on the future pattern of the world s communication and culture (Manual Castells 2000, 2. edition p. 382)

Instruktion Vs. læring Instruktion Transmission - dekontekstualiseret Individualiseret Curriculum styret Extern motivation (test) Programmeret Problemformulering Gøre erfaring - kontekstualiseret Kollaborativ Deltagerstyret Indre motivering (self directed) Konstruktivisme

Læringsteori

Læring som instruktion Dekontekstualisering Subjekt-objekt forhold Påfyldningspædagogik

Social konstruktivisme Konstruktion Samarbejde Dialog Refleksion Forhandling Stilladsbygning

Læring i praksisfællesskaber Deltagelse Fælles projekt Gensidigt engagement Fælles repertoire Meningsskabelse Tavs viden eksplicit viden Ikke-intenderede læreprocesser

Teknologiforståelse

Teknologiforståelse Praxis is continously undergoing change of various proportions (...) our instruments of work play a dialectical role in this, on the one hand, how change of instruments changes praxis; on the other, how changes in praxis reshape the instruments (Engeström, in Bødker, 1994 p. 2) Dialektik teknologi ændrer og udvikler praksis, men praksis svarer tilbage, tager teknologien i brug, tilpasser den og genskaber den i brug. Tendens til paradigmatisk design og anvendelsesformer

Dialektisk udviklingsproces Sociale praksisformer IT- system Udviklingsmetode Undervisningssituation

IKT som katalysator for udvikling Teknologi Kompetence udvikling Integration Målgruppen Pædagogik Fag Organisation

E-learning generationer

E-learning generationer Årti 60 erne 70 erne 80 erne 90 erne 00 erne Type Computer-based training Intelligente træningssystemer Mikroverdner/ værktøj Computer supported collaborative learning Virtuelle læremiljøer Teknologiforståelse automat automat Legetøj, konstruktion, medie Kommunikations- og samarbejdsredskab Multimodal infrastruktur fleksibel deltagelse

Computer Based Training (60 erne 70 erne (AI)) Instruktion, f.eks. arbejdsinstruktion, recertificering eller PC - kørekort Tilegnelsesformen fragmenteret og individuel. Fokus på procedural og sekventiel viden - standardiseret Behavioristiske teorier om læring Computeren som tålmodig automat Hver deltager sin lærer Eget tempo, repetition, Just-in-time, on-the job. Evaluering multiple choice kontrol af standard

Mikroverdener 80 erne Discovery learning og eksperimenterende (simulering). Institutionel læring Fokus på eksperimenter og konstruktion af forståelse, sammenhænge. Konstruktivistiske teorier om læring (Bruner, Piaget, Pappert) Computeren som værktøj og legetøj (lego) Evaluering gennem produktion

Computer Supported Collaborative Learning (90 ties) i klasserummet peer-learning : computeren som organiserende artefakt (simuleringer) (eksperimentel settings). Institutionel læring Socio constructivist/socio-cultural/shared cognition teorier om læring (Neo Piaget, Vygotsky) Zonen for nærmeste udvikling Computeren som medium og værktøj Evaluering: tilegnelse af fagtermer, forståelse for sammenhænge og gensidige konstruktioner

Computer Supported Collaborative Learning (Fjernundervisning) 90 erne Tekstbaserede kommunikationsværktøjer (computer konferencer): gruppekommunikation Fleksible tilrettelæggelsesformer og projektarbejde Institutionel læring (arbejdspladslæring) Erfaringspædagogik Evaluering: Fælles projektrapport Vanskelighed: Genuint kollaborativt samarbejde fordrer koordinationsarbejde og værktøjer til at støtte samarbejde

CSCL - Virtuelle læremiljøer (00 erne) Praksisfællesskaber (projektarbejde og netværkslæring) uafhængigt af tid og sted. Læringsmiljøet som åbent og dynamisk samspil mellem det fysiske og det virtuelle. Kvaliteten afhænger af deltagernes engagement og et befordrende design.) Arbejdspladsrelateret, fleksibel læring (teori praksis) Regionale, nationale og internationale virtuelle læringsmiljøer Teorier om uformelle læreprocesser, samt sociale og erfaringsbaserede teorier om læring (erfaringspædagogik, neo Piaget, Vygotsky, Engestrøm, Wenger)

CSCL - Virtuelle læremiljøer (00 erne) (2 ud af 2) Principper for læring: Fælles projekt, delt repertoire, gensidigt engagement Deltagelse: meningsforhandling og fastholdelse (reifikation) teori, empiri, analyse og eksperimenter transparente læringsmiljøer (perifer fuldgyldig deltagelse) Gensidigt ansvar for personlige læreprocesser (etisk ) IKT som multimedial infrastruktur: Informations-, produktions-, kommunikations og samarbejdsværktøjer synkrone såvel som asynkrone Evaluering: metarefleksion, deltagelse, fælles projekt, design

Didaktisk design Problemorientering Deltagerstyring Tværfaglighed Aktions læring Gensidigt engagement Fælles meningskonstruktion Transparens Virtuelt og fysisk læremiljø

Workshop I: Anvendelse af multimedieteknikker i dokumentationsog læreprocesser for voksne med læseproblemer Læring med forståelse http://www.ellf.dk/ At opkvalificere voksne med læseproblemer i brug af ny teknologi. At etablere et fleksibelt fjernundervisningstilbud til voksne med læseproblemer i Nordjylland. At udvikle og afprøve pædagogiske metoder med det formål at motivere og fastholde deltagerne i livslang læring (DDN projektdatabase). Livslang Læring http://www.projekt-3l.dk/ Projektet tager udgangspunkt i en relevant erhvervssituation, Hvor et glidende generationsskifte skal sikre, at den erfaring og viden om procesforløb som er opbygget hos ældre medarbejdere, dokumenteres ved de ældres egenindsats, blandt andet ved udbygning af multi-medie teknik.

Workshop II: E-læring og fleksible undervisningsformer i efter- og videreuddannelse Nye læringsformer og IT-baseret undervisning (Erhvervsskolerne i Års) Udvikling af undervisning, som muliggør deltagelse for kursister i tidsperioder, der passer ind i deres firmas rytme. Denne undervisning bygger på: 1) En visitering, dvs. afdækning af allerede tilegnet viden. 2) Fjernundervisning indenfor emner, der kan tilegnes hjemme / på eget værksted. 3) Tilstedeværelses-undervisning på skolen, hvor praktisk brug af værksteder og konsulent bistand kræves (DDN s projektkatalog) Nye læringsformer og IT-baseret undervisning (EUC Nord) http://www.fjernuv.net/default.asp (kræver password)