INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Skolerapport Medarbejderevalueringer fra Store Heddinge Skole EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af medarbejderevalueringer med lærere og pædagoger på Store Heddinge Skole. Rapporten er et led i evalueringen af skolereformen og Stevns Kommunes skolepolitik. Børn & Læring
Evaluering af skolereformen Stevns Kommune har i oktober og november gennemført en evaluering af Stevnsskolernes implementering af skolereformen. Formålet med evalueringen er, at vurdere status for implementering af skolereformen, pege på kommende fokusområder samt vurdere aktualitet og retning for Stevns Kommunes skolepolitik. Evalueringen har omfattet både elever, lærere og pædagoger, teknisk/administrativt personale samt skolebestyrelserne. Skolereformen evalueres fremadrettet. Der er udvalgt en række områder, som der har været fokus på i den offentlige debat samt blandt forældrene og politikerne. Der medtages i medarbejdernes evaluering spørgsmål om arbejdsorganisering, aktualiseret af den ændrede lovgivning herom. Nærværende rapport omhandler lærernes og pædagogernes syn på, hvordan skolereformen er blevet gennemført på de enkelte skoler i forhold til førnævnte områder, samt på dagligdagen efter ændringer af lærernes arbejdstid. lærere og pædagoger har haft mulighed for at deltage. På Strøbyskolen, Store Heddinge Skole og Dagskolen er spørgeskemaerne udfyldt manuelt. På Hotherskolen er skemaerne udfyldt elektronisk. Der er valgt en evalueringsform, som har været benyttet på Store Heddinge Skole i forbindelse med midtvejsevalueringen af skolereformen i 2014. Tid til besvarelse af skemaerne er forøget i forhold til den tid, Store Heddinge Skolen brugte ved midtvejsevalueringen, da der er tilføjet to ekstra spørgsmål. Store Heddinge Skoles evaluering er en opfølgning på en tidligere gennemført evaluering og er derfor i besvarelserne forskellig fra de øvrige skolers besvarelser. Metoden Evalueringen bygger på åbne spørgsmål i forhold til udsagn om skolereformens forskellige elementer. Der er spurgt til, hvad der fungerer, og hvad der skal udvikles i forhold til de enkelte elementer. Individuelle besvarelser: De enkelte lærere har fået ca. 30 minutter til at svare på de stillede spørgsmål. Intentionen Intentionen med lærer og pædagog elevevalueringerne er at indsamle viden om deres syn på reformens elementer og lærernes dagligdag. Gruppevise besvarelser: Efterfølgende er der arbejdet med samme spørgsmål i mindre grupper og der er udarbejdet en besvarelse pr. gruppe. Om evalueringen Der er gennemført interviews med alle lærere og pædagoger på Stevnsskolerne inkl. Dagskolen. Interviews er gennemført på et personalemøde, og alle tilstedeværende Der er valgt en metode, hvor der først er lagt op til individuelle besvarelser og dernæst til gruppebesvarelser i forhold til samme spørgsmål. Fordelen ved denne metode er at få alle spontane og umiddelbare besvarelser frem i den individuelle evaluering, og dernæst sammenstille dem med resultaterne af den 1
mere refleksive proces, der foregår, når samme spørgsmål drøftes i grupper. Behandling af besvarelserne Da materialet fra de individuelle besvarelser er blevet mere omfattende end forventet og mindre stikordspræget, har vi valgt at bygge analysen på de individuelle besvarelser, og dernæst medtage nye aspekter eller vinkler fra gruppebesvarelserne, hvis det er vurderet hensigtsmæssigt for at få et retvisende billede. Særligt for Store Heddinge Skole Hovedevalueringen på Store Heddinge Skole er gennemført i foråret, hvor evalueringen, på skolens eget initiativ, blev iværksat som et led i skolens eget udviklingsprojekt. Evalueringsresultaterne og forslagene til indsatsområder blev behandlet af MED- udvalget og indarbejdet i arbejdsmiljøredskabet Work Cyclus og ledelsen samt diverse udvalg har arbejdet videre med implementeringen. I forbindelse med den nuværende evaluering af skolereformen er udfyldelsen af evalueringsskemaerne gentaget, men kun med henblik på at få nye vinkler med. Evalueringen på Store Heddinge Skole adskiller sig derfor fra de andre skolers evalueringer. Store Heddinge Skole er populært sagt et skridt foran, og rapporten fra skolen adskiller sig derfor også fra de andre skolers rapporter. Formidling af resultater Resultaterne fra medarbejderevalueringerne er samlet i to rapporter: 1. Rapport til hver skole med sammenskrivning af skolens medarbejderes besvarelser. 2. En samlet rapport til hver skole med sammenfatninger og konklusioner. Opfølgning på skolerne Skolerne får de samlede besvarelser fra skolen stillet til rådighed. Besvarelserne kan bruges i skolens interne fremadrettede arbejde med den videre gennemførelse af skolereformen, samt til skolens arbejde med organisering af dagligdagen. Skolernes rapporter behandles i MEDudvalget og forelægges skolebestyrelsen. Resultater og fremadrettede tiltag I evalueringen er der følgende konklusioner: Åben skole Det er vigtigt, at den åbne skole tager udgangspunkt i, hvad der er muligt i lokalområdet. Her er projektet med Udeskole og Drøn på skolegården væsentlige Åben skole initiativer. Der skal laves en undersøgelse af, hvad der allerede sker på området og de forskellige arrangementer skal systematiseres. De arrangementer, som den enkelte afdeling ønsker, skal være gentagende arrangementer, ligges ind i afdelingens og årgangens årsplan. Det lokale erhvervs- og foreningsliv skal indbydes til et dialogmøde, hvor yderligere samarbejdsmuligheder afdækkes. Der bør udarbejdes et idekatalog, som kan understøtte undervisernes muligheder for initiativer under den åbne skole. Ved evalueringen i efteråret blev der At udeskole med erhvervspraktik bør praktiseres allerede i første udskolings år. Motion og bevægelse Der skal i de kommende år arbejdes målrettet på at forbedre 2
såvel de indendørs som udendørs faciliteter, så de understøtter M/B. Ledelsen og relevante medarbejdere samt de enkelte afdelinger inddrages i konkrete projekter. Organisationen skal understøtte, at der foregår samarbejde og videndeling, hvor det er muligt. Der arrangeres efteruddannelse i det omfang, at det er muligt. Der skal etableres en idébank med relevante materialer. Nogle ønsker et samlet bånd, og andre ønsker det spredt ud over dagen. Emnet skal drøftes i den enkelte afdeling. Den enkelte afdeling og den enkelte underviser melder ind til skemalæggerne, hvordan de ønsker M/B placeret. Skemalæggerne vil, i det omfang det er muligt, efterkomme de enkelte ønsker. At motion og bevægelse ikke fungerer optimalt sent på dagen. At idébanken ikke er blevet til noget samt at materialebasen bør udvikles. Lektiehjælp og faglig fordybelse Det prioriteres i ressourcefordelingen til afdelingerne udskoling og mellemtrin, at læreruddannet personale sættes på opgaven. I fagfordelingen på mellemtrinnet og udskolingen efterstræbes det, at det er de fagfaglige lærere i en klasse, som også har den faglige fordybelse. Indskolingen lægger samarbejdsmøder imellem pædagoger og lærere ind i afdelingen årsplan. Der skal være fokus på indholdet i den faglige fordybelse. Dette koordineres i den enkelte afdeling og evt. i de enkelte fagteams. Det er underviserne i den fagfaglige undervisning, der sørger for, at den enkelte elev har materialer og opgaver, som de kan arbejde med. Lektiehjælp/faglig fordybelse skal stadigvæk efterstræbe, at eleverne kan gå hen til den klasse/lærer, hvor den faglighed de har brug for udbydes. At eleverne er trætte på grund af den lange skoledag og det går ud over det faglige fokus. At lærerne, der har lektiehjælpen, gerne skal have tilknytning til klassen. Understøttende undervisning Nogle ønsker et samlet bånd, andre ønsker det spredt ud over dagen. Emnet skal drøftes i den enkelte afdeling. Den enkelte afdeling og den enkelte underviser melder ind til skemalæggerne, hvordan de ønsker den understøttende undervisning placeret. skemalæggerne vil, i det omfang det er muligt, efterkomme de enkelte ønsker. I ressourcefordelingen prioriteres det, at i afdelingerne udskolingen og mellemtrin, er det læreruddannet personale, der sættes på opgaven. I indskolingen lægges samarbejdsmøder imellem pædagoger og lærere ind i afdelingen årsplan. At det giver god mening at foretage sociale aktiviteter og skoleskak i den understøttende undervisning. 3
Organisering af dagligdagen Der tages kontakt til busselskab, UngStevns og præst mhp. at afsøge mulighederne for en større koordination af aktiviteter. Skemalæggerne vil, i det omfang det er muligt, tilstræbe at de skæve lektioner afskaffes. Den enkelte afdeling melder ind til skemalæggerne, de ønsker de har til struktur. Kontaktpersonrollen fortolkes og diskuteres i PU/FU udvalget, som derefter udstikker retningslinjer for kontaktpersonfunktionen. Den enkelte afdeling og derefter det enkelte klasseteam planlægger mødetidspunkter for team- og forældremøder. Dette skal lægges i afdelingens årsplan. Når skemalægningen, den centrale årsplan og afdelingens årsplan er på plads, aftaler den enkelte medarbejder hvorledes den resterende tilstedeværelsestid skal ligge. Dermed også placering af forberedelsestid. Fra skoleåret 15/16 skal projekt forventningsafstemning gennemgås og revideres, så der holdes fast i den fælles tilgang til eleverne. At der er generel tilfredshed med organiseringen af dagligdagen, men at afdelingens årsplaner kan optimeres i forhold til faglektionstildeling. At forberedelse bedst fungerer i større blokke. At der bør foretages drøftelse af, hvordan man arbejder anerkendende med eleverne. Nye fagområder Fagudvalg og budgetudvalg skal prioritere nye fagområder i indkøbsprioriteringen. Der skal i de kommende år arbejdes målrettet på at forbedre såvel de indendørs som udendørs faciliteter, så de understøtter de nye fagområder. Ledelsen og relevante medarbejdere samt de enkelte afdelinger inddrages i konkrete projekter. At der mangler undervisningsmaterialer og interaktive tavler/projektorer i nogle klasser. Samarbejde mellem SFO 1 & 2 I indskolingen lægges samarbejdsmøder for pædagoger og lærere ind i afdelingen årsplan. Undervisningstid og tid til andre opgaver Ledelse gør forvaltning og det politiske niveau opmærksom på, at der efterspørges flere ressourcer, så der er ordentlig tid til forberedelse og øvrige opgaver. MED-udvalg og ledelse vil efterstræbe en proces, som understøtter en kollektiv og gennemsigtig fordeling af fag- og opgavefordeling. At puljen af timer til forberedelse virker. At teamsamarbejdsmøder kan udvikles. At der stadig mangler tid til forberedelse og øvrige opgaver. Tilstedeværelse I aftaler med den enkelte medarbejder efterstræbes det at imødekomme den enkeltes behov for fleksibilitet samtidig med, at organisationens og arbejdets udførsel 4
tilgodeses. Det er vigtigt, at også de medarbejdere, der efterspørger fællesskab og samarbejde, får tilgodeset deres behov og at fleksibilitet ikke kommer til at stå i vejen for opgaveløsningen. Underviserne er i en vis udstrækning delt i dette spørgsmål, hvorfor det er vigtigt at tilstræbe en løsningsmodel, som tilgodeser alles behov. Grupperne/tilbagemeldingerne er delt i dette spørgsmål. På den ene side bliver der fra en del medarbejdere peget på, at man ønsker mere fleksibilitet i forhold til disponering over egen tilstedeværelsestid og samtidig er der en lige så stor del af medarbejderne, der peger på, at de ønsker 100 % tilstedeværelse på skolen for alle medarbejdere i samme tidsrum, så samarbejdet med kollegaerne bliver nemmere. MED-udvalget har besluttet at forsøge at tilgodese såvel et stort ønske om at imødekomme såvel fleksibilitet som samarbejdet med kollegaer. Der ligges en central årsplan for møder og samarbejde. Derefter aftaler den enkelte medarbejder med afdelingslederen, hvorledes tilstedeværelsen skal ligge, så det også tilgodeser behovet for fleksibilitet. Arbejdsmiljøgruppen samt MED vil arbejde med kulturen omkring arbejdspladserne, og understøtte at der er plads til fordybelse. At udluftningen bør forbedres At der mangler opbevaringsplads i indskolingen. De kommunale resultatmål udtrykt: At motion og bevægelse er meget diffust og svært at måle på en brugbar måde. Der bør tages højde for, hvilket niveau der startes på i fx sprogscreening, så der kommer mere fokus på udviklingen. Der bør være fokus på, hvordan vi når målene, og hvad vi gør, hvis målene ikke opnås De kommunale mål for inklusion At det fungerer rigtigt godt. udtrykt: Medarbejder arbejdspladser Der anskaffes flere reoler til opbevaring. Såfremt det er muligt, forbedres logistikken imellem arbejdspladsen og opbevaring. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at etablere flere mindre arbejdslokaler. Det noteres som et evt. fremtidigt projekt. At Forventningsbaseret klasseledelse i indskolingen er godt for mange. At der bør tilføres flere ressourcer for at kunne løfte inklusionsopgaven helt, og der skal fokus på det enkelte barns tarv. Ønske om mere samarbejde med PPR i forhold til observationer og 5
supervision og fokus på overleveringer. At der er elever i normal-klasser, der ikke har gavn og glæde af at være der, og det går også ud over de andre elevers trivsel og faglige indlæring forbindelse med anvendelse af de individuelle arbejdspladser. Samlet konklusion Store Heddinge Skole har allerede gennemført mange fremadrettede tiltag som fremgår af ovenstående. Som hovedpunkter kan fremhæves følgende: 1. Der udarbejdes en undersøgelse af hvad der er igangsat i forbindelse med Åben Skole, og gentagne arrangementer lægges i årsplanerne. 2. Erhvervsliv og foreninger inviteres til dialogmøde om Åben Skole. 3. Der arbejdes på at forbedre de indendørs og udendørs faciliteter til motion og bevægelse og understøttelse af de nye fagområder. Der sættes fokus på videndeling og efteruddannelse, hvor det er muligt. 4. Der udvikles idékatalog for Åben skole og motion og bevægelse. 5. I lektiehjælpen for mellemtrin og udskoling prioriteres læreruddannet personale. 6. I årsplanen medtages samarbejdsmøder mellem lærere og pædagoger. 7. Dagligdage organiseres så skæve lektioner afskaffes og strukturen for organiseringen drøftes. Placering af tilstedeværelsestid aftales mellem den enkelte medarbejder og leder. 8. Ledelsen videreformidler efterspørgslen om flere resurser til forberedelse og andre opgaver. 9. Arbejdsmiljøgruppen og MED arbejder med arbejdspladskulturen i 6