1
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Et løft til mellemtrinnet... 3 Faglig læsning og skrivning... 5 Anbefaling til overordnede mål for skolernes anvendelse af den ekstra lektion på 4., 5. og 6. klassetrin... 6 Anbefaling til specifikke mål... 7 Anbefalinger til skolerne: Hvordan kan den ekstra lektion anvendes mhp. at opnå de overordnede mål... 8 Anbefalinger vedr. tiltag til styrkelse af læsefærdighederne hos eleverne på mellemtrinnet... 9 Anbefalinger til skolerne vedr. relevante kompetenceudviklingsaktiviteter på PUC i relation til ovenstående anbefalinger... 10 Anbefalinger til skolernes evaluering af egen indsats i forhold til Læsning i fagene... 11 Bilag1... 12 Bilag 2... 13 Bilag 2a... 14 Bilag 3... 15 Bilag 4... 156 2
Et løft til mellemtrinnet Anbefalinger fra arbejdsgruppen til forberedelse af anbefalinger til skolernes egen handleplan vedr. Servicestrategiens beslutning om Et løft til dansk på mellemtrinnet. Februar 2012 Arbejdsgruppens nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat i begyndelsen af januar 2012 og arbejdet forventes afsluttet i begyndelsen af februar 2012. Center for Skole og Daginstitutioner ønskede på baggrund vedr. Servicestrategiens beslutning om Et løft til dansk på mellemtrinnet, at en arbejdsgruppe bestående af to skoleledere, to læsevejledere og to skolekonsulenter skulle komme med anbefalinger til styrkelse af læsefærdigheder på mellemtrinnet til brug for skolernes videre arbejde med egen handleplan for læsning. Oversigt over arbejdsgruppens medlemmer findes i bilag 1. Arbejdsgruppen har fra 10. januar til 31. januar 2012 haft i alt 4 møder. Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 1. I kommissoriet får arbejdsgruppen i opdrag at vurdere og anbefale forslag til, hvordan tildelingen af en yderligere ugentlig lektion i 4., 5. og 6. klasse kan nyttiggøres, specielt i relation til styrkelse af læsefærdighederne i faglig læsning hos eleverne på disse klassetrin. En fælles udfordring i Ballerup Kommune. Et løft til læsning i fagene på mellemtrinnet Især i indskolingen ses en flot udvikling af elevernes læsefærdigheder både nationalt og i Ballerup Kommune. Langt de fleste elever kommer godt i gang med deres læseudvikling, men der ligger stadig en læsepædagogisk udfordring i at tilrettelægge undervisningen således, at samtlige elever kan komme godt med fra starten. Den gode udvikling er et bevis på, at kommunens lærere er lykkedes med at styrke elevernes forudsætninger for at lære at læse samt elevernes læsefærdigheder i 0.-2. klasse. Alligevel er det en kendsgerning, at der stadig er færre hurtige og sikre læsere på mellemtrinnet end i 1. og 2. klasse. Derfor skal den gode undervisning i indskolingen fortsættes og indsatserne på mellemtrinnet udbygges. Der må fortsat holdes fokus på den systematiske læseundervisning i indskolingen, så endnu flere elever kan udvikle sig til hurtige og sikre læsere. Desuden er det vigtigt at iværksætte tidlig foregribende undervisning over for de elever, der viser tegn på usikre afkodningsfærdigheder. Også efter at eleverne har knækket koden, skal der fortsættes med at undervises i forskellige afkodningsstrategier og flere forskellige forståelsesstrategier. Det er vigtigt at stimulere til og skabe mulighed for, at alle elever udvikler lyst til at læse, så de via megen læsning i skole og i fritid bliver sikre og hurtige læsere. For at sikre en positiv læseudvikling for alle elever er det vigtigt, at de guides til at læse forskellige tekster og genre af passende sværhedsgrad. På baggrund af gode erfaringer fra skolerne og læsevejlederne anbefales læsebogssystemet Den sikre læsning 1 i 3. og 4. klasse, da den fortsætter arbejdet både med afkodning, som der er fare for bliver glemt/tilsidesat på mellemtrinnet samt læseforståelse. Samtidigt indeholder materialet mange genrer, som styrker læsningen også i andre fag. Det kan i særdeleshed anbefales at have stort fokus på alle elevers sproglige udvikling sprogforståelse og sprogbrug som en forudsætning for læseforståelse. Derfor anbefales det at 1 Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen, Alinea 3
arbejde systematisk på at udvide alle elevers ordforråd i alle fag, dvs. både de fagspecifikke ord, de før-faglige ord, fremmedord og hverdagsord. Det tilstræbes, at eleverne kan forstå og anvende præcise og relevante ord og begreber. Det er væsentligt at være særlig opmærksom på, at elever med dansk som andetsprog i alle skolens fag kan få rig mulighed for at udvikle både deres forståelse og brug af det danske sprog. Men også elever med dansk som modersmål kan have stærkt brug for at udvikle både deres sprogforståelse og sprogbrug for at kunne forstå de tekster, de præsenteres for i de forskellige fag. Det anbefales specielt for denne elevgruppe at inddrage australsk genrepædagogik 2 se The Teaching-Learning Cycle 3. 2 Se eksempelvis Knutbyskolan: http://www.ur.se/pedagog/metod-och-inspiration/genrepedagogik-- exemplet-knutbyskolan/ og Sølystskolen i Silkeborg: http://genrepaedagogik.blogspot.com/ og Bodil Hedeboe: http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/bodil-hedeboe.pdf 3 Mette Kirk Mailand: Genreskrivning i skolen. Gyldendal 207. 4
Faglig læsning og skrivning Alle læreres ansvar Det er dansklærerens opgave at undervise i faglig læsning i danskfagets forskellige genrer og læseforståelsesstrategier. Det er faglærernes ansvar at undervise eleverne i, hvordan de læser deres fags tekster. Som hjælp til lærere i alle fag har Undervisningsministeriet produceret et elektronisk materiale, der formidler forskningsbaseret viden om undervisning i læseforståelsesstrategier. Såvel dansklærer som faglærer og læsevejleder kan få viden og inspiration her: http://pub.uvm.dk/2011/fagliglaesning/index.html Skolerne kan med stort udbytte arbejde systematisk med indføring af læseforståelsesstrategier ud fra Gerd Fredheims progressionsplan 4. Læsning er ikke et fag, men en kompetence på tværs af fag! 5 Læsning er ikke bare en færdighed, som eleverne lærer sig én gang for alle de første skoleår God læsekompetence er noget, der kræver kontinuerlig udvikling i mødet med stadig mere avancerede tekster Det drejer sig om at videreudvikle elevernes læseforståelse, at få dem engageret i at læse og at lære dem gode læseforståelsesstrategier. God forståelse af fagtekster forudsætter at læseren har et tilstrækkeligt kendskab til det faglige område og det faglige ordforråd at læseren kan aktivere relevant baggrundsviden om tekstens emne at læseren kan drage følgeslutninger (inferenser) på basis af det læste og kombinere informationer på tværs af tekster at læseren kan udnytte viden om fagtekstens særlige struktur (fx valg af læsestrategi) at læseren kan opstille relevante læseformål og styre og regulere udbyttet af sine læseaktiviteter at læseren kan anvende relevante læseforståelsesstrategier. 4 Gerd Fredheims progressionsplan (plakat fra Gyldendal): http://sc.gyldendal-uddannelse.dk/~/media/files/dansk%202/plakat_laesning%20i%20fagene.ashx 5 Vi læser for livet.2 af Merete Brudholm. Link: http://www.dlf.org/files/dlf/undervisning/vi%20l%c3%a6ser%20for%20livet/artikler/merete %20Brudholm.pdf 5
Læsning i alle fag alle læreres ansvar! Alle faglærere har sammen med dansklæreren et stort ansvar for undervisningen i læsning af fagenes tekster herunder anvendelse af relevante læseforståelsesstrategier. Faglig læsning er med de nye Fælles Mål 2009 et nødvendigt element i alle skolens fag De faglige tekster i skolens fag kræver fagspecifik kompetence faglæreren er derfor den, der bedst kan vurdere hvad/hvilke, hvorfor og hvordan de forskellige læseforståelsesstrategier kan implementeres, herunder hvordan der bedst kan undervises i dem Lærerne arbejder ud fra fælles læsefaglige mål gennem arbejdet med en handleplan for læsning. Faglærerens opgave! Kun faglæreren har den nødvendige indsigt i at udpege centrale fagord og begreber i faget kan sikre, at eleverne er i stand til at bruge disse konstruktivt i fagets læse- og skriveopgaver kan bevidstgøre eleverne om formålet med og strukturen i opgaven kan udvikle elevernes bevidsthed om de faglige teksttyper kan udarbejde en læsbarhedsanalyse af den anvendte fagbog og efterfølgende udvælge og undervise i relevante læseforståelsesstrategier 6 Anbefaling til overordnede mål for skolernes anvendelse af den ekstra lektion på 4., 5. og 6. klassetrin Det anbefales: At styrke forudsætningerne hos alle elever for at kunne læse, for at lære, dvs. at styrke de basale ordlæsefærdigheder (præcision og hastighed i læsningen af enkeltord) 7 at styrke elevernes ordkendskab at styrke elevernes læringsstrategier, dvs. strategier til at lære eller evne til at lære fagstof og løse en opgave at styrke elevernes refleksion over egen læring 6 Vedr. de fire afsnit ovenfor, se note 4 7 Se Bilag 2: Øvrige specifikke mål og Bilag 2a: Sammendrag fra præsentation af første resultater fra Projekt Læseforståelse 6
Anbefaling til specifikke mål Udover de gældende trinmål for læsning i Fælles Mål 2009, Faghæfte 1. Dansk, anbefales specifikke mål: Specifikke mål for læseforståelsesstrategier 3.-4. klasse 8 at aktivere sin baggrundsviden at stille spørgsmål til teksten at anvende sin viden om teksten for bedre at forstå den sproglige opbygning og sammenhængen i teksten at hukommelsesstrategier at organiseringsstrategier Specifikke mål for læseforståelsesstrategier 5.- 6. klasse 9 at aktivere sin baggrundsviden at stille spørgsmål til teksten at anvende sin viden om teksten for bedre at forstå den sproglige opbygning og sammenhængen i teksten hukommelsesstrategier organiseringsstrategier elaboreringsstrategier overvågningsstrategier Specifikke mål for faglige strategier 3.-4. klasse Hvad skal jeg lære? Er der nogle fagord, jeg skal have forklaret? Hvordan skal jeg holde rede på det, jeg læser? Har jeg fået det forventede udbytte af at læse teksten? Specifikke mål for faglige strategier 5.- 6. klasse Hvad er læseformålet? Hvad ved jeg i forvejen? Hvilke læsestrategier skal jeg vælge? Hvordan er teksten opbygget? Specifikke mål for læseteknikker 3. -4. klasse Begynde at nærlæse, skimme, punktlæse og læse med notater Specifikke mål for læseteknikker 5.-6. klasse Er sikker i at nærlæse, skimme, punktlæse, overblikslæse og læse med formålsbestemte notater 8 Ivar Bråten: Leseforståelse om betydningen av forkunnskaper, forståelsesstrategier og lesemotivasjon. Link: http://www.videnomlaesning.dk/tidsskrifter/viden-om-laesning-nr-2/ 9 Se note 7 7
Anbefalinger til skolerne: Hvordan kan den ekstra lektion anvendes mhp. at opnå de overordnede mål? Model 1 En model, hvor ressourcen anvendes som en ekstra dansktime A. Dansklæreren kan i samarbejde med periodevist skiftende faglærere i klassen forberede eleverne på læsning af udvalgte fagtekster, som skal anvendes umiddelbart efterfølgende i de konkrete fag. Der kan både fokuseres på tekstens forstyrrende ikkefagord, fagbegreber, udvalgte læsestrategier m.m. Det vil således være hensigtsmæssigt, at skoleåret bliver inddelt i perioder, så man i de forskellige perioder har fokus på en læsestrategi i forbindelse med et emne, som klassen/årgangen alligevel arbejder med. B. Arbejdet med læsning i fagene tilrettelægges i klassen som et tværfagligt periodekursus fx i fagene dansk, matematik, natur/teknik, historie, musik. 10 Dansklæreren er tovholder. Teamet omkring klassen planlægger og evaluerer sammen forløbet samt elevernes udbytte af kurset. Model 2 En model, hvor ressourcen anvendes skiftevis på flere fag i løbet af skoleåret: Forudsætter mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af skemaer. A. Den ekstra lektion tillægges periodevis de forskellige fag, fx natur/teknik, matematik og historie: klassens/årgangens forskellige fag bliver tillagt en ekstra lektion i en periode af 4-6 uger, hvor faglæreren i et antal lektioner støttes af læsevejlederen til at fokusere på de anvendte teksters særlige udfordringer (læseruter, ord, fagbegreber, figurer m.m.) og der arbejdes med relevante læsestrategier. Det er af afgørende betydning, at læsning bliver en integreret del af undervisningen i alle fag og ikke kun bliver givet som kursus i kortere perioder. Eleverne skal opleve en sammenhæng mellem læsning og læsestrategier i de forskellige fag. B. Timerne læses af flere lærere i løbet af året fx 4.årgang: Natur/teknik og historie 5. årgang: Sløjd og matematik 6. årgang: Hjemkundskab og kristendomskundskab Måske kan timerne varetages af både tre og fire lærere, så det sikres, at man i løbet af de tre år kan komme alle fag igennem. C. Timerne placeres i læsebånd, fx 15 minutter tre dage ugentlig, hvor læsebåndet varetages i perioder på 4-6 uger af klassens skiftende faglærere. Årgangs- eller klasseteam koordinerer arbejdet omkring læsning i fagene for at opnå en sammenhængende udvikling i læsning i alle fag. Generelt: Faglærerne skal være bevidste om det særlige sprog, der knytter sig til netop deres fag. Faglærerne skal være i stand til at udvælge centrale ord for deres fag, der skal arbejdes fokuseret og systematisk med. Det skal være de samme ord, der senere i forløbet evalueres på i forhold til forståelse. Arbejdet i de enkelte fagteam bør have høj prioritet. Læsevejlederen bør inddrages som mulig inspirator for at sikre at læsning, skrivning og udvikling af ordforråd udvikles på tværs af fagene. 10 Se eksempelvis Læsning i fagene af Gerd Fredheim og Marianne Trettenes. Gyldendal 2011. 8
Anbefalinger vedr. tiltag til styrkelse af læsefærdighederne hos eleverne på mellemtrinnet Skoleledelse Det anbefales at skoleledelsen har fokus på faglig læsning og skrivning i alle fag og giver skolens læsevejledere og dansklærere tid og mulighed for at støtte faglærerne i at udvikle deres kompetencer til at arbejde med faglig læsning og skrivning at skoleledelsen deltager i klasselæsekonferencer på alle klassetrin Teamsamarbejde Det anbefales at sætte faglig læsning og skrivning på dagsordenen i teamet, så metoderne bliver anvendt i alle fag. Dansklærerne er tovholdere for teamets arbejde med faglig læsning og skrivning at teamet udarbejder en årsplan for faglig læsning og skrivning, hvori alle klassens faglærere gøres ansvarlige at teamet samarbejder om at planlægge arbejdet med læseforståelsesstrategier samt ordforrådsudvikling i alle fag at teamet udvikler metoder til differentiering af undervisningen med udgangspunkt i elevernes afkodningsfærdigheder, ordforråd og baggrundsviden at teamet samarbejder om at anvende de fire trin i læringsprocessen: introduktion, modellering, lærerstyret vejledning og selvstændigt arbejde Ressourcepersoner Det anbefales at læsevejlederen indgår i det enkelte fagteam og vejleder i forhold til læsestrategier i de enkelte fag at skolerne udvikler samarbejdet mellem læsevejleder og skolebibliotekar mhp. at støtte faglærernes arbejde med læsning i fagene at skolerne beskriver ressourcecenter-vejledernes rolle i forhold til læseindsats på mellemtrinnet at skolerne beskriver skolebibliotekets rolle i forhold til læseindsats på mellemtrinnet Aktiviteter Det anbefales at synliggøre det enkelte fags særlige fagsprog og læsestrategier i klassen, faglokalet og på relevante steder på skolen (fx på lærerværelset, i kopirummet og på skolebiblioteket) at faglig læsning og skrivning sker i funktionelle sammenhænge, hvor eleverne alligevel skal læse tekster i fagene at lave læsekontrakter med eleverne for at styrke deres flydende læsning og for at udvikle og fastholde hensigtsmæssige læserutiner at der læses hver dag i skolen gerne i læsebånd at skolernes læsebånd udvikles, så der læses både skøn- og faglitteratur at skolerne arbejder med forskellige projekter, fx at elever på mellemtrinnet læser for børn i daginstitutioner at CD-ord er et tilgængeligt og brugbart værktøj for alle elever at elever i læsevanskeligheder får adgang til indscannede tekster og lydbøger både til frilæsning og klasseundervisning, se eksempelvis: www.superbog.dk og www.frilaesning.dk 9
Evaluering Det anbefales at indføre logbog til bl.a. at styrke elevernes opmærksomhed på egen læreproces at læseprøveresultaterne på mellemtrinnet mærkbart forbedres, så det undgås, at resultaterne på mellemtrinnet fremover dykker i forhold til indskolingen at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster Forældresamarbejde Det anbefales at forældregruppen introduceres til de forskellige læsestrategier, som anvendes på de enkelte årgange, evt. forestået af læsevejlederen at forældrene løbende informeres om arbejdet med læsning (herunder læsning i fagene), så samarbejdet medfører et fælles ansvar for elevernes fortsatte læseudvikling og tilegnelse af fagene Anbefalinger til skolerne vedr. relevante kompetence-udviklingsaktiviteter på PUC i relation til ovenstående anbefalinger Det anbefales at 1. netværk for de relevante vejledere oprettes: DSA-, Matematik-, Naturfagligt netværk 2. netværk for læsevejledere fortsættes Det anbefales, at følgende kurser oprettes i prioriteret rækkefølge: 1. Læsning og skrivning i fagene på skolens mellemtrin 6 (2x3) timer Målgruppe: Lærere på mellemtrinnet, samt læsevejledere, DSA-lærere, specialundervisningslærere. Det anbefales, at hele årgangsteam deltager 2. Den sikre læsning læsning, stavning og skrivning på mellemtrinnet 6 (2x3) timer. Målgruppe: Dansklærere 3.-4. klasse, læsevejledere, specialundervisnings-lærere 3. Australsk genrepædagogik Målgruppe: Skoler med mange tosprogede elever. Det kan anbefales at flere skoler slår sig sammen i en fælles strategi 4. Jævnlige spotkurser af faglig karakter med indbygget fokus på Læsning i fagene. 10
Anbefalinger til skolernes evaluering af egen indsats i forhold til Læsning i fagene Det anbefales at ud over de i Ballerup Kommune anbefalede læsetest 11 på de respektive klassetrin samt de nationale test anbefales det, at den enkelte faglærer selv evaluerer elevernes tilegnelse og forståelse af de aktuelle fagbegreber, der har været fokus på i de udvalgte undervisningsforløb. der planlægges evalueringsformer på de enkelte skoler i forhold til sammenhængen mellem læsning i fagene og de konkrete undervisningsforløb, herunder skal der også udvikles evaluering af fagenes sprog, fx spoletekst 12, betydningskort 13, begrebskortlægning 14. Inspiration fra Fredensborg Kommune: Handlingsplan for sproglig og skriftsproglig udvikling på 0 16 års området, revideret 2011. Kursus med Lene Møller: Fokus på læsning i 1.klasse, 2010. 11 Se bilag 4 12 Se note 3 13 Se note 4 14 Se note 4 11
Bilag1 Kommissorium og medlemmer/ udvalg til forberedelse af anbefalinger til skolernes egen handleplan vedr. Servicestrategiens beslutning om Et løft til dansk på mellemtrinnet. Baggrund Det fremgår af Servicestrategien Et løft til Folkeskolen, at Ballerup Kommune i årene fremover vil sætte yderligere fokus på folkeskolen og understøtte en udvikling, hvor kvaliteten øges, og børnenes tid til undervisning prioriteres højt. Det fremgår af punktet Et løft til mellemtrinnet, at eleverne læser over middel i indskolingen, men på mellemtrinnet dykker deres standpunkt. Der igangsættes en særlig indsats for faglig læsning ved at tilføje en ugentlig lektion på 4., 5., og 6. klassetrin. Timerne skal målrettet anvendes til faglig læsning. Udvalgets opgaver Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af to skoleledere, to læsevejledere og to skolekonsulenter. Arbejdsgruppens opgave er følgende: Udforme anbefalinger til overordnede mål for skolernes anvendelse af den ekstra lektion. Udforme anbefalinger til skolerne om, hvordan skolerne konkrete kan anvende den ekstra lektion mhp. at opnå de overordnede mål a. en model, hvor ressourcen anvendes som en ekstra dansktime b. en model, hvor ressourcen anvendes skiftevis på flere fag i løbet af skoleåret c. evt. øvrige modeller Vurdere og udforme anbefalinger vedr. a. tiltag til styrkelse af læsefærdighederne hos eleverne på mellemtrinnet b. relevante kompetenceudviklingsaktiviteter på PUC i relation til ovenstående anbefalinger c. evalueringsformer til skolernes evaluering af egen læseindsats Anbefalingerne vil indgå som input i skolernes videre overvejelser og beslutning om iværksættelse og evaluering af læseindsatsen på mellemtrinnet. Arbejdsgruppens medlemmer Skoleleder Jytte Frostholm, Højagerskolen Læsevejleder Anne Rævehøj Jensen, Hedegaardsskolen Læsevejleder Tine Lerche, Lundebjergskolen Skolekonsulent Keld Nørgaard, PUC Læsekonsulent Marianne Thougaard, PUC, tovholder for udvalget. Tidsplan Udvalgsarbejdet påbegyndes primo januar 2012 og afsluttes medio februar 2012 Estimering af ressourcer Skoleleder Jytte Frostholm, 20 timer Læsevejleder Anne Rævehøj Jensen, 20 timer Læsevejleder Tine Lerche, 20 timer Skolekonsulent Keld Nørgaard, 30 timer Læsekonsulent Marianne Thougaard, 40 timer 12
Bilag 2 Øvrige specifikke mål Specifikke mål for afkodning 3.-4.klasse sikker og automatiseret læsning af lydligt mere komplicerede ord med konsonantkombinationer, sammensatte ord og fremmedord op til 11 bogstaver fx struds, fængsel, fiskekrog, spøgelse, cirkusklovn, chimpanse sikker orddeling efter betydningsprincippet Specifikke mål for afkodning 5.-6.klasse sikker og automatiseret læsning også af sammensatte ord og fremmedord på op til 14 bogstaver: garage, vindrueklase, ambulance, gummistøvler, camping-vogn, ishockey sikker og automatiseret orddeling efter forskellige principper Specifikke mål for fagligt læseniveau 3.-4. klasse læse sagprosa på ca. lix 20-25 med godt udbytte Specifikke mål for fagligt læseniveau 5.-6. klasse læse sagprosa på ca. lix 25-35 med godt udbytte Specifikke mål for læsehastighed 3.- 4. klasse selvstændigt niveau:140 ord pr. minut udviklende niveau: 100 ord pr. minut Specifikke mål for læsehastighed 5.- 6. klasse selvstændigt niveau:200 ord pr. minut udviklende niveau:140 ord pr. minut 13
Bilag 2a Sammendrag fra præsentation af første resultater fra Projekt Læseforståelse 2009/2010. Læsevejledermøde, Ballerup kommune, 21. september 2010 Audiologopæd og ph.d.-stipendiat Louise Rønberg, DPU. Overordnet formål med undersøgelsen Formålet med projekt læseforståelse er overordnet: at undersøge, hvilke sproglige færdigheder der har størst betydning for læseforståelse i 3. og 4. klasse. dertil har projektet til formål at udvikle nye evalueringsmaterialer af ordforråd og genrekendskab at undersøge, hvad der kendetegner elever med svag læseforståelse. Hvad viser mine foreløbige analyser? Danske etsprogede børn, der har deltaget i samtlige test i 3. og begyndelsen af 4. kl.: Resultaterne fra slutningen af 3. klasse blandt 179 etsprogede danske børn viser, at alle de delfærdigheder, der undersøges (se herunder) hænger sammen med læseforståelse på en eller anden måde. Det interessante er at finde ud af, hvilke delområder der er stærkest forbundet med læseforståelse på et tidspunkt (mellemtrinnet), hvor eleverne for alvor skal til at bruge deres læsning til noget. Lidt overraskende viser det sig, at helt basale ordlæsefærdigheder (præcision og hastighed i læsningen af enkeltord) stadig er den delfærdighed, der er stærkest forbundet med læseforståelse i slutningen af 3. klasse. Forskellige aspekter af ordforråd og genrekendskab har også indflydelse, men slet ikke lige så meget endnu. Konklusioner Denne undersøgelse kan ikke bekræfte, at der i begyndelsen af mellemtrinnet er etsprogede danske elever, der læser ord sikkert og hurtigt og samtidig har besvær med at forstå tekster til alderstrinnet. Men den viser klart, at de elever der har besvær med at forstå tekster har en usikker ordlæsning og for mange af dem også et mangelfuldt genrekendskab. Resultaterne her understreger vigtigheden af, at der fortsat på mellemtrinnet gøres en ihærdig indsats for at automatisere og sikre udviklingen af børnenes ordlæsning som et sikkert fundament for læseforståelse. Vurderingsmaterialer benyttet i Projekt Læseforståelse 3. til 4. klasse 2009/2010 Læseforståelse (IEA prøven fra 91+ PIRLS 2006) Nonverbal problemløsning (CHIPS) Ordlæsefærdigheder (Find det, der lyder som et ord + Find det ord, der er rigtigt stavet) Basale stavefærdigheder (ny vrøvlediktat) Genrekendskab Læseerfaring (Ny prøve) Aspekter af ordforråd Receptivt ordkendskab (ny prøve) Semantisk kategorisering/find synonymer (Nye) Skriftlig ordmobilisering (Nye) Kommentarer og spørgsmål til undersøgelsen? I er meget velkomne til at ringe eller maile til mig. Louise Rønberg roenberg@dpu.dk tlf: 8888 9889 tlf: 2835 1718 14
Bilag 3 Litteraturliste til faglig læsning: Mest til dansk og spec. uv. lærere 2. 5. kl Kirsten Jakobsen: Læsenøglen 1 A, Gyldendal Kirsten Jakobsen: Læsenøglen 2 A, Gyldendal Kirsten Jakobsen: Læsenøglen 3, Gyldendal Læsestrategier 3 4. klasse Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen: Læs og skriv, Fagtekster 1, Øjne på dansk Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen, Camilla Gellert Nielsen: Læs!. Læsetræning i 3. klasse, Alinea + tekstbog + lærervejledning Læsestrategier mellemtrinnet: Hanne Fabrin, Lissie Munk- Jensen, Camilla Gellert Nielsen: Læs til! Læsetræning i 4. og 5. klasse. Grundbog. Alinea. + tekstbog + lærervejledning Tina Sejling, Anne Carlsen: Læsepaletten 1. Læsestrategier og fiktion. Tekstbog. Alinea + arbejdsbog + lærervejledning Anne Carlsen, Tina Sejling: Læsepaletten 2. Læsestrategier og fiktion. Tekstbog. Alinea + arbejdsbog + lærervejledning Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 1. Faglig læsning. Gyldendal + lærervejledning Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 2. Faglig læsning. Gyldendal + lærervejledning Kirsten Jakobsen, Katja Tang: Læsningens landskab. Læseforståelse og læringsstrategier. Alinea + lærervejledning Læsestrategier 6. 7. klasse Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen, Birthe Post: Læs med!. Grundborg. Dansklærerforeningen. + tekstbog + logbog + lærerhæfte Læsestrategier 7. 9. klasse Hanne Fabrin, Lissie Munk-Jensen, Birthe Post: Læs på!. Logbog. Dansklærerforeningen Birte Hasner, Merete Faurschou: Løsningshæfte til læsestrategier. Avisen i undervisningen Birte Hasner, Merete Faurschau: Læsestrategier. Grundbog med løsningshæfte. Avisen i undervisningen. 15
Lærerhenvendt litteratur om faglig læsning Gerd Fredheim: At læse for at lære. En praksisbog i læsestrategier. Gyldendal Gerd Fredheim, Mariann Trettenes: Læsning i fagene. Gyldendal. www.gyldendaluddannelse.dk findes en lærervejledning Materialet er beregnet til at faglærere kan arbejde med læsestrategierne sammen med deres elever. Indholdet er ikke det væsentligste, det er metoderne! Ivar Bråten (red.) Læseforståelse læsning i videnssamfundet teori og praksis. Klim Merete Brudholm: Læseforståelse hvorfor og hvordan? Læsningsarenaen. Alinea. Michael Wahl Andersen: Matematiske billeder, sprog og læsning: Dafolo Ingvar Lundberg, Görel Stern: Regne og læse vanskeligheder. Alinea Prosjekt CRISS. Creating Independence through Student-owned Strategies. Lære å lære. Rummelighed i matematik om elevers vanskeligheder i matematik. Malling Beck Mette Charlotte Jensen: Utrolige regnehistorier. Gyldendal Bent Dyrsen: Matematrix. Børnehaveklassen 1. Klasse. Regnehistorier. Alinea Bodil Hedeboe: Kan en eksplicit genrepædagogisk undervisning udvikle elevers læse- og skrivefærdigheder? Link: http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/bodil- Hedeboe.pdf Ord- og begrebs forklaringsbøger henvendt til elever: Ord i dansk v. Jette Eiberg. Gyldendal Gyldendals små opslagsbøger til Historie Gyldendals små opslagsbøger til Biologi Gyldendals små opslagsbøger til ord i Natur/teknik Gyldendals små opslagsbøger til Fysik/kemi Gyldendals små opslagsbøger til Matematik Gyldendals små opslagsbøger til Geografi Gyldendals små opslagsbøger til Sagprosaens mønstre Mogens Lerbeck Jensen: Håndbog til geografi. Begreb fakta - værktøjer analyser. Alinea. Anette Hansen og Poul Bøje Pedersen: Ordbog til problemregning på let dansk. Pædagogisk Center Albertslund. 16