KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1
Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets rammebetingelser 4 2.2 Nøgletal for skolen 6 2.2.1 Klassekvotient 6 2.2.2 Elevfravær 6 2.2.3 IT og undervisningsmidler 6 2.2.4 Gennemførelse af planlagte timer 7 2.2.5 Specialuddannede lærere 7 2.2.6 Økonomi 7 2.3 Skolernes planlagte undervisningstimer 7 3 PÆDAGOGISKE PROCESSER 9 3.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater 9 3.1.1 95% målsætning 10 3.1.2 Antimobning 10 3.1.3 Læsning i alle fag 10 3.1.4 Entreprenørskab 11 3.1.5 Inklusion 11 3.1.6 Mentor 12 3.1.7 Knæk Kurven 12 3.1.8 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 12 3.1.9 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner 13 3.1.10 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse 13 3.1.11 Elevers motivation for uddannelse 14 3.1.12 Dansk som andetsprog 14 4 RESULTATER 16 4.1 Afgangsprøver 16 4.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 16 4.3 Lærernes uddannelsesniveau 17 4.4 Læseresultater 18 5 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN FAGLIGE KVALITET 19
1 {%computation text(668235/3/163809833)%} Telefonnummer 96287850 Hjemmeside E-mail Skoleinspektør Viceskoleinspektør Pædagogisk afdelingsleder herningsholmskolen.dk herningsholmskolen@herning.dk Anna Nees Mogens Andersen Leif Nielsen og Verner Østergaard
2 RAMMEBETINGELSER Tabel 2.1 Personaledata Personaledata Årsværk Lærere 55.5 Børnehaveklasseledere 2.7 Pædagoger 4.4 Teknisk/administrative medarbejdere 2.0 Ledere 4.0 Undervisningsassistenter _ Øvrige 0.5 2.1 Skolevæsnets rammebetingelser Tabel 2.1.1 - Rammebetingelser: Elevtal Skole Elevtal i alt Elever i specialkl. Elever i modtagerkl. Antal klasser Antal spor Klassetrin SFO Herningsholmskolen 532 83 0 31 2,0 0.-10. klasse Nej Antal spor beregnes som antal almenklasser delt med antal klassetrin Vi er en tosporet skole på vej til en tresporet på flere årgange. Elevtallet i centerklasserne er vigende. Tabel 2.1.2 - Rammebetingelser: Elevtal (fortsat) Skole Elever med dansk som andetsprog Herningsholmskolen 39 Antallet af elever med dansk som andetsprog er svagt stigende. Tabel 2.1.3 - SFO-andelen på skolen 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Herningsholmskolen 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% 0 0% Vi har ingen
2.2 Nøgletal for skolen 2.2.1 Klassekvotient Tabel 2.2.1 - Elevoplysninger for folkeskolen Skole Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Samlet fravær i dage pr. elev Herningsholmskolen 22,5 8,1 11,1 Herning Kommune 20,0 11,9 8,9 Klassekvotienten er støt stignde, og det giver store udfordringer, da vi har meget små klasselokaler. Elevtal pr. lærer er forkert. det reelle tal er ca. 16 elever pr. lærer. Vores egen opgørelse af fraværsdage pr. elev er lavere. En del forældre vælger at tage deres børn ud af skolen for a holde ferie på skoledage, hvilket også fremgår af tabel 2.2.2 2.2.2 Elevfravær Figur 2.2.2.1 - Fraværsdage pr. elev Herningsholmskolen 5,4 3,3 0 5 10 15 20 25 Ulovligt Sygdom Lovligt Vi har ganske få elever, som har store ufordringer både menneskeligt og socialt, og de kan være svære at fastholde i skolesystemet, og dermed har de også svært ved at passe deres skolegang. Det er en udfordring, som vi har sat fokus på sammen med BOFog PPR. Vi har søgt om ekstra ressourcer til arbejdet med denne elevgruppe, og det gør vi fortsat. Tabel 2.2.2.2 - Ulovligt fravær i dage pr. elev Skole 2010/2011 2011/2012 2012/2013 Herningsholmskolen 0,2 0,6 0,7 Herning Kommune - 0,53 0,85 2.2.3 IT og undervisningsmidler Tabel 2.2.3 - Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skole Elevtal pr. nyere pc (under 6 år) med internet opkobling Herningsholmskolen 2,6 Herning Kommune 2,1 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Vi har fået tildelt for få computere, og der er fortsat langt til en til en.
2.2.4 Gennemførelse af planlagte timer Tabel 2.2.4 - Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i kommunen Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Aflyste timer Timer Timer % Timer % Herningsholmskolen 33.900 33.786 99,7% 115 0,3% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret. Omlagte timer betragtes som gennemført som planlagt. Vi gennemfører stort set alle timer. 2.2.5 Specialuddannede lærere Tabel 2.2.5 - Oversigt over AKT og andre specialuddannede lærere Skole Antal lærere AKT Special pædagoger Anden Læsevejledere Skolebibliotekarer Medievejledere vejlederuddannelse Herningsholmskolen 61 2 6 2 3 1 0 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Ud over de i tabellen nævnte funktioner har vi mange lærere med specialpædagogiske moduler. 2.2.6 Økonomi Tabel 2.2.6 - Budgetoplysninger for skolen Skole Almenområdet Almenomr. pr. elev Specialkl. Modtagerkl. I alt Herningsholmskolen 15.521.581 34.569 0 0 15.521.581 2.3 Skolernes planlagte undervisningstimer Tabel 2.3.1 - Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik Dansk Matematik Historie Klassens tid 1.-3. kl. 4.-6. kl. 1.-3. kl. 4.-6. kl. 7.-9. kl. Minimumstimetal 900 450 180 70 70 85 Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Herningsholmskolen 930 450 180 90 90 90
Tabel 2.3.2 - Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag 1.-3. 4.-6. 7.-9. 1.-3. 4.-6. 7.-9. 1.-3. 4.-6. 7.-9. Minimumstimetal 1.090 1.015 1.320 560 515 790 430 690 325 Skolernes planlagte undervisningstid i kommunen Herningsholmskolen 1.110 1.080 1.500 570 540 900 450 720 360 Vi ligger over minimumstimetallet og følger UVMs vejledende timetal.
3 PÆDAGOGISKE PROCESSER 3.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater 95% målsætning Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Antimobning Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Læsning i alle fag Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen samt inddragelse i tilrettelæggelse n heraf Entreprenørska b Dansk som andetsprog Elevers motivation for uddannelse Knæk Kurven Inklusion Mentor Herningsholmskolen Herning Kommune
3.1.1 95% målsætning Figur 3.1.1 Målsætning 1: 95%-målsætning 95% målsætning 4,3 Er der elever, som bliver mobbet? Er eleverne glade for at gå i skole? Er der gode lærer-elev relationer? Har eleverne generelt et godt indtryk af skolen? 3.1.2 Antimobning Figur 3.1.2 Målsætning 2: Antimobning Antimobning Har skolen udarbejdet en antimobbe strategi Har skolen en handleplan for håndtering af mobning? 3.1.3 Læsning i alle fag Figur 3.1.3 Målsætning 3: Læsning i alle fag
Læsning i alle fag 3,0 I hvor høj grad arbejdes der med læsning i alle fag? 3,0 Har skolen udarbejdet en handleplan for arbejdet med sprog og læsning? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgang fra børnehaveklasse til indskoling? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgangen mellem indskoling og mellemtrin? Har skolen udarbejdet en handleplan for overgangen fra mellemtrin til udskoling? 1,0 1,0 3.1.4 Entreprenørskab Figur 3.1.4 Målsætning 4: Entreprenørskab Entreprenørskab Har skolen en beskrivelse af arbejdet med entreprenørskab? Har skolen et samarbejde med virksomheder m.m. i lokalområdet? 3.1.5 Inklusion Figur 3.1.5 Målsætning 5: Inklusion Inklusion I hvor høj grad arbejdes der med undervisningsdifferentiering?
3.1.6 Mentor Figur 3.1.6 Målsætning 6: Mentor Mentor 1,0 Skolen har en beskrivelse af mentorordning 1,0 Mentorordningen opleves som velfungerende 3.1.7 Knæk Kurven Figur 3.1.7 Målsætning 7: Knæk Kurven Knæk kurven 4,5 Skolen har en AKT-medarbejder AKT-medarbejderens arbejdsområder er velkendte for alle medarbejdere Områdets forebyggelsesorganisationer arbejder målrettet med inklusion I hvor høj grad opfyldes skolens målsætning om inklusion? 3.1.8 Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Figur 3.1.8 Målsætning 8: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse
Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen samt inddragelse i tilrettelæggelsen heraf 2,5 I hvor høj grad bruges nationale tests i forhold til tilrettelæggelse af kommende undervisning? 3,0 I hvor høj grad anvendes elevplaner som en integreret del af undervisningen? 2,0 3.1.9 Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Figur 3.1.9 Målsætning 9: Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner I hvor høj grad er forældrene tilfredse med skolen? 3.1.10 Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse Figur 3.1.10 Målsætning 10: Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse
Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse 3,6 I hvor høj grad arbejdes der med holddannelse på skolen? 3,0 Er undervisningsdifferentiering en parameter ift. arbejdet med holddannelse? 3,0 Er evalueringen af elevernes og årgangens udbytte af holddannelse, via elevplaner mm., tilfredsstillende? I hvor høj grad prioriteres skolens specialundervisningsressourcer til holddannelse? Fungerer holddannelse i forhold til inkluderede elever tilfredsstillende? I hvor høj grad inddrages forældrene i skolens arbejde med holddannelse? 2,0 Er holddannelse knyttet sammen med skolens specialpædagogiske bistand til udvalgte elever? 3.1.11 Elevers motivation for uddannelse Figur 3.1.11 Målsætning 11: Elevers motivation for uddannelse Elevers motivation for uddannelse 2,7 Har skolen en beskrivelse af arbejdet med tidlig indsats for elever der er umotiverede? 1,0 Har skolen fastlagt rammer for UEAundervisningen? % andel af de 15-19- årige elever, der har taget 9. klasse på skolen, der er i gang med eller har afsluttet... 2,0 3.1.12 Dansk som andetsprog
Figur 3.1.12 Målsætning 12: Dansk som andetsprog Dansk som andetsprog 2,6 Er organiseringen af den supplerende støtte i dansk som andetsprog (DSA) velfungerende? 3,0 Har skolen opstillet udviklingsmål for den supplerende støtte i dansk som andetsprog? 1,0 Gavner den supplerende støtte i Dansk som andet sprog elevernes sproglige og faglige udvikling? Evalueres den supplerende støtte i Dansk som andetsprog i elevplanen? 1,0 Skolehjem samarbejdet ift. kommunikation, forventninger og inddragelse af forældre
4 RESULTATER 4.1 Afgangsprøver Tabel 4.1.1 - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skole Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk mundtlig Matematik mundtlig Matematik færdighed Matematik problem Engelsk mundtlig Herningsholmskolen 6,34 7,11 7,11 7,84 6,91 8,32 6,86 8,23 Herning Kommune 6,54 6,92 6,40 7,72 7,42 7,58 6,45 7,52 Tabel 4.1.2 - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse (fortsat) Skole Tysk skriftlig Tysk mundtlig Historie Samfundsfag Fysik/kemi Biologi skriftlig Geografi skriftlig Kristendom Obligatorisk projekt Herningsholmskolen 8,05 5,91 6,39 6,28 Herning Kommune 7,44 6,41 6,81 6,92 6,33 6,84 6,71 7,28 7,60 4.2 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Figur 4.2.1 - Overgangsfrekvenser for årets 9. og 10. klasseelever Herningsholmskolen 11,9 88,1 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 15-19 årige i gang med anden aktivitet 15-19 årige i gang med eller har fuldført uddannelse Vi undrer os over at figur 4.2.1. og 4.2.2. er ens. Desuden mener vi også, at vi har en højere procentdel, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Figur 4.2.2 - Overgangsfrekvenser efter 5 år - Almen 9. klasse Herningsholmskolen 11,9 88,1 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 15-19 årige i gang med anden aktivitet 15-19 årige i gang med eller har fuldført uddannelse Vi undrer os over at figur 4.2.1. og 4.2.2. er ens. Desuden mener vi også, at vi har en højere procentdel, der er i gang med en ungdomsuddannelse.
Figur 4.2.3 - Overgangsfrekvenser efter 5 år - Specialklasser Herningsholmskolen 100,0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 15-19 årige i gang med anden aktivitet 15-19 årige i gang med eller har fuldført uddannelse Tabel 4.2.4 - Overgangsfrekvenser fordelt på uddannelsestype Skole 10. klasse tilbud Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse STU EGU Andet Herningsholmskolen 48% 2% 24% 15% 0% 12% Herning Kommune 55 % 11 % 29 % 1 % 0 % 4 % Tabel 4.2.5 - Overgangsfrekvenser fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse Skole 2010/2011 2012/2013 Herningsholmskolen 35% 25% Herning Kommune 25% 39% 4.3 Lærernes uddannelsesniveau
Tabel 4.3.1 - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning på skolen Antal klasser på skolen Liniefagsuddannede i faget Andre kompetencer Dansk 18 100,0% 0,0% Matematik 18 100,0% 0,0% Engelsk 14 100,0% 0,0% Natur/teknik 12 83,3% 16,7% Geografi 6 0,0% 100,0% Biologi 6 100,0% 0,0% Fysik/kemi 6 100,0% 0,0% Kristendom 16 81,3% 18,8% Historie 13 46,2% 53,8% Samfundsfag 4 100,0% 0,0% Idræt 18 88,9% 11,1% Musik 16 100,0% 0,0% Sløjd 6 100,0% 0,0% Hjemkundskab 6 100,0% 0,0% Tysk 6 100,0% 0,0% Fransk 0 0,0% 0,0% Specialpædagogik 11 100,0% 0,0% Dansk som andetsprog 6 33,3% 66,7% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i kommunen i skoleåret Generelt ligger vi rigtig højt, og der hvor vi ikke ligger højt skyldes det primært prioritering i forbindelse med fålærerprincippet i de yngste klasser. 4.4 Læseresultater Tabel 4.4.1 - Læseresultater for 1. klasse Antal i % Sikre og hurtige læsere 100.0 Sikre, men langsomme læsere 0.0 Usikre og langsomme læsere 0.0
5 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE TIL DEN FAGLIGE KVALITET