NATUR TIL KULTUR NATURSMYKKER OG TILBEHØR

NATUR TIL KULTUR NATURSMYKKER OG TILBEHØR Gruppe C - Cæcille Winkel, Dorte Lynge, Katrine Rosendahl Olsen, Line Langstrup Petersen

Titelblad Årgang 12S - VNT 4. Semester 2014 Pædagoguddannelsen UCSJ, Campus Roskilde Fag: Projekttitel: Værksted, Natur og Teknik Natur til Kultur - Natursmykker og tilbehør Afleveringsdato: Den 28. maj 2014 kl. 10.00 Underviser: Hanne Hauer Antal sider i alt: 6,5 Antal anslag: 15.777 normalsider á 2.400 anslag inkl. mellemrum Antal bilag: 0 Forside: Billeder af egne produkter Udarbejdet af: Cæcille Winkel Dorte Lynge Katrine Rosendahl Olsen Line Langstrup Petersen Side 1 af 10

Indhold Titelblad... 1 1. Emne / Tema / Materiale... 3 2. Mål gruppe: Børn / brugere... 4 3. Målsætning... 4 4. Midler... 5 5. Metoder... 5 6. Dokumentation som det tænkes i forløbet med børn.... 6 7. Pædagogens rolle før, under og efter forløbet... 6 8. Evaluering: Hvorledes gik forløbet?... 7 10. Forventninger til forløbet... 8 11. Refleksioner... 8 Litteraturliste... 9 Side 2 af 10

1. Emne / Tema / Materiale Vi har valgt emnet Natur til kultur - natursmykker og tilbehør, da det vækker stor interesse hos os alle. Smykker er en del af vores personlige udtryk og identitet, alle kan forholde til smykker, endvidere er der mulighed for at, lave smykker med personlig præg. Smykker kan f.eks. være symbolværdi for rigdom, forfængelighed eller religiøse grunde. I vores kultur går mange kvinder med smykker og andet tilbehør, og det kunne være spændende at være kreativ med materialerne og lave nogle smykker efter eget ønske. Smykker er en meget gammel del af vores kultur, man kan/har fundet udsmykkede kroppe og klæder med æstetiske og symbolske markører, der kan spores tilbage til mennesker, der levede for ca. 32.000 år siden. 1 Det kunne være spændende at vise det visuelt for børnene, hvor lang tid siden 32.000 år er f.eks. kropsligt i skolegården, hvor vi laver en målestok for hvor langt man skal løbe, for at være 32.000 år gammel, og derefter løbe så langt som deres egen alder. Vi synes, det kunne være spændende at undersøge, hvilke naturmaterialer der kan bruges til at lave smykker, tilbehør, og derefter afprøve det. Vi har valgt at fokusere på SFO børn, da de er nysgerrige og læringsparate. Vi vurdere, at denne kreative proces er afstemt til en SFO, da det kan hjælpe børnene til selv, at tænke kreativt og finde på egne måder, at lave smykker og tilbehør på. Vi vil lære børnene metoder til, at bearbejde materialerne og udvide deres kompetencer indenfor natursmykker og tilbehør. Indenfor CKF punkt a Håndværk, kunst, natur og teknik, har vi valgt at fokusere på, at lave perler af ler træperler, våd filtning af bolde til armbånd og halskæder, nåle filtning af brocher, blomster til blomsterkranse, prangerpung af læder og lædersnor. Vi har valgt, at vi vil brænde vores ler- og træperler på et bål. Vi vil snitte og brænde en ske af træ. Indenfor CKF punkt b Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv, har vi valgt at benytte værkstedet, til bearbejdning af de materialer, vi finder i naturen. Indenfor CKF punkt c Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billede- og formskabende arbejde. Her har vi valgt at bruge naturen som base, hvor vi skal finde de materialer, der kan benyttes til smykker eller tilbehør. Børnene skaber selv formene på smykkerne, ved at bruge deres egne fantasi, idet der ikke er et fast resultat, for hvordan smykkerne skal se ud. Ifølge Piaget 2 er mennesket født som et nysgerrigt væsen, der har en medfødt evne til, at imitere andre. Dette skaber et godt grundlag for vores aktivitet. Vi vurdere ikke alle i målgruppen har interesse i, at lave smykker. Man kunne derfor udvide projektet til også, at indeholde muligheder for at lave våben. På grund af tidspresset har vi valgt kun, at fokusere på natursmykker og tilbehør. Vi forventer dog, at bålet kan tiltrække rigtig mange til vores aktiviteter. Vores egen proces højdepunkter var bl.a. hvor nemt det var, at lave træperler af hylde grene, hvor stor forskel der var på at brænde lerperler i savsmuld eller i sand, samt hvor nemt det var at arbejde med farvet 1 http://www.denstoredanske.dk/kunst_og_kultur/kunsth%c3%a5ndv%c3%a6rk_og_design/guld- _og_s%c3%b8lvsmedekunst,_smykker_og_stene/smykker 2 schweizisk Psykolog Piaget (1896 1980) Side 3 af 10

kobbertråd. Vi havde krise med vores planlagte proces da gløden ikke fungerede optimalt til, at lave fordybning i skeen. 2. Mål gruppe: Børn / brugere VI har valgt, at vores målgruppe skal være SFO børn. Det begrunder vi med at vores aktiviteter, eventuelt kan kombineres med læring i skolen. Endvidere kræves fantasi, forståelse for naturmaterialer og lysten til at lære. En analyse af forudsætningerne hos SFO børn der er i den kreative proces benyttes Len Semenovich Vygotskij 3 Zone for Nærmeste Udvikling. Herigennem er børnene aktiv medskaber af egen udvikling i samarbejde med andre 4, således får børnene også ejerskab af processen. De fem elementer (fuld koncentration og opmærksomhed, Høj grad af indre motivation, matchende udfordringer og kompetencer, manglende tidsfornemmelse samt virkelyst og fordybelse) fra Flowteorien beskrevet af Mihaly Csikszentsmihalyi 5 er også gældende for børn, når børnene oplever flow kan det give en positiv identitetsdannelse 6. De forventede læringsbehov vurdere vi bl.a. til at børnene har behov for, at lære at bruge deres skabende fantasi, som Piaget 7 beskriver det: støtter fantasien barnet i problemløsningssituationer 8, hvilket vi gerne ville se tegn på ved vores aktivitet. Endvidere bliver Piaget teori omkring Assimilation 9 samt Akkommodation 10 også en del af vores aktivitet. Kreativiteten har en stor andel i arbejdet med vores aktivitet, da vi vurdere at børnene vil få brug for at eksperimentere med at lave natursmykker, samt arbejde med værkstedsarbejde. Dette vil forbedre børnenes kompetencer, idet al udvikling grundlægges i famlende eksperimentering ifølge Freinets teori 11. 3. Målsætning Vores mål er, at børn i SFO får styrket deres naturfaglige viden, at de får stimuleret deres kreativitet og fantasi. Vi vil lære hvordan det er, at opbygge en projektuge for børn i SFO alderen og reflektere over, hvordan børnenes reaktion er på denne. Vi vil bruge Malcolm Ross modellen, som analysering af dette projekt. Vi vil gerne blive endnu klogere på, hvordan læring kan skabes ved hjælp af udepædagogik, med afsæt i bearbejdelsen af naturmaterialer. Vi vil være opmærksomme på, at skabe et læringsmiljø, der anspore 3 Russisk psykolog (1896 1934) 4 Ringsted, side 75 5 Ungarsk-amerikansk psykolog (1934 - ) 6 Ringsted, side 79 7 schweizisk Psykolog Piaget (1896 1980) 8 Ringsted, side 109 9 Man bygger mere viden, på noget som der er lært 10 Ny viden udvikles 11 Ringsted, side 229 Side 4 af 10

børnene til benytter de udviklingsmuligheder, der er i naturen samt bidrage til børnene får en øget motivation 12. 4. Midler Vi vil igangsætte en projektuge der handler om smykker og generelt tilbehør som naturen kan give os. Kan vi lave træperler ud af hylde grene? Hvordan brænder man ler perler på bål etc. Vi mener det er vigtigt, at benytte naturen/udepædagogik som læringsrum. Vi har læst om, hvordan naturoplevelser kan påvirke børnene til, at blive nysgerrige, undersøgende og læringsparate. 13 Vi vil udvide vores kreativitet ved, at tænke ud af boksen for hvad man "normalt" ville lave smykker af, men vi vil også lave almindelige smykker. Vi vil også gerne benytte metoder som, knytte, hækle, strikke og flette. Yder mere vil vi tage udgangspunkt i forskellige teoretikere som beskrevet under punkt 2, samt Berit Baes anerkendelsesteori, herunder skabe rummelig mønstre. 14 Vi mener, at alle disse teoretiker hænger sammen, hvis man vil udvikle et didaktisk forløb med de rigtige forudsætninger. Når vi skal arbejde med den kreative proces, vil vi benytte de praktisk-kreative værksteder og være opmærksomme på værkstedsarbejdet ikke bliver undertrykkende. Børnene skal ikke fratages deres selvbestemmelse og deres egne selvopfunden produkter. 15 Vi vil forholde os til den didaktiske litteratur i form af læreplaner og tilrettelægge aktiviteten herefter. 5. Metoder Vi vil igennem vores proces omkring bearbejdelse af ler perler, beskrive vores struktur forløb igennem Malcolm Ross didaktiskmodel. Leg: Legen spiller en central rolle i denne proces, fordi barnet igennem dets leg for skabt en æstetisk kunnen. Ifølge Ross er det vigtigt at inddrage legen, da man igennem legen for skabt kreativitet og bliver meningsfuldt for barnet. 16 Impuls: Vi vil igennem vores bearbejdelse af ler perler prøve, at påvirke barnets følelsesmæssige system og derigennem få skabt en impuls hos det enkle barn. Det er vigtigt, at vi som pædagoger er med til at få skabt en nysgerrighed hos barnet. Derudover er det vigtigt, at vi imødekommer barnets ønsker, nysgerrighed og anerkender barnets impulser for hvordan perlen skal se ud. Skal perlen laves i forskellige farver ler, hvordan skal den brændes over bål eller i ovn, hvilken facon skal perlen have m.m. 17 Sansning: Under vores aktivitet styrker vi både barnets sekundærsanser(syn, høre, smags, lugte sanser) og 12 Edlev, side 53-54 13 Edlev, side 48 14 Ringsted, side 74 15 Ringsted, side 40 16 Ringsted, side 30 17 Ringsted, side 30 Side 5 af 10

primærsanserne(føle, muskel og led sansen), da barnet bliver stimuleret af de udtryk der kommer ude fra. Barnets primær og sekundære sanser bliver udfordret igennem aktivitet. Barnets muskler og led vil blive stimuleret når de skal være med til, at ælte leret og forme perlerne. Derudover bliver især lugtesansen stimuleret både fra bålets røg, men også igennem de materialer barnets arbejder med. 18 Fantasi: Vi mener det er vigtigt, at vi giver børnene mulighed for, at udfolde deres fantasi i forbindelse med formningen af perlerne og hvordan de skal behandles. Det er vigtigt, at børnene finder aktiviteten interessant, og dette mener vi sker, når barnet selv improviseres og derigennem giver deres eget personlig præg på perlen. Leontjew mener, at fantasien hos barnet er tæt forbundet til leg og tidligere erfaringer. Derudover opstår fantasien når noget ikke kan lade sig gøre. 19 Media: Vi har valgt, at bruge rødler og hvidt stentøjsler som materiale til perlerne, da vi ønskede at se om der vil komme nogle farve forskelle. Derudover har vi brugt forskellige instrumenter f.eks. slynge slebent og slynge uslebent til, at lave mønstre i perlerne, skæretråd, køkkenknive, træ, bålfad, tændstikker. Håndværksmæssig kunne: Baggrundsviden for processen f.eks. hvordan skal leret æltes, hvilke teknikker er der anvendt i processen. Vi har f.eks. valgt at bruge pølseteknik og tommelfinger teknik. 6. Dokumentation som det tænkes i forløbet med børn. Forløbet afsluttes med en udstilling af børnenes smykker, og en lille note med deres tanker bag deres valg af smykke og farver. I udstillingen ville der være en projektor hvor der vises foto fra børnenes proces som forældrene kan se. Man kunne eventuelt lave en stopmotion film af børnene og deres arbejde med materialerne. For at få den bedst mulige oplevelse af vores projekt mener vi det er vigtigt, at evaluere vores projekt efterfølgende. I vores evaluering vil vi lave et spørgeskema til børnene om hvordan de synes emnet/projektet er gået og hvad der kunne være blevet gjort bedre. Man kunne også følge Reggio Emilia 20 pædagogikken for brug af dokumentationen, hvor det er børnene selv der dokumentere processen, ved at tage billeder, lave plancher. På den måde kan pædagogerne se, hvad der optager børnene. 7. Pædagogens rolle før, under og efter forløbet Før: Pædagogens rolle før forløbet er, at skulle planlægge hvilke slags smykker og tilbehør der kan laves, og samtidig være åben for børnenes impulser. Pædagogen skal arrangere tidsrummet så, der er tid til at kunne fordybe sig. Endvidere er det relevant for pædagogen, at have noget baggrundsviden omkring f. eks lerperler og hvordan/ hvor længe de skal være i bålet. Vi tænker, at pædagogen skal benytte 18 Ringsted, side 84 19 Ringsted, side 106 20 Pædagogik der stammer fra Norditalien, anses for at være et menneskesyn, hvor der tages udgangspunkt i børnene og deres interesser Side 6 af 10

naturfagsdidaktikken, der hedder sejlads med kursen sat. 21 Da vi har et overordnet tema der indebærer natur til kultur fænomenet og nogle bestemte materialer. Der lægges op til, at barnet tager medansvar for egen læring, selv formulerer problemer og aktivt søger løsninger derpå. 22 Under: Pædagogens rolle under forløbet er, at være anerkendende og vejledende børnene til, at få det bedst mulige resultat. Pædagogen skal holde et overblik og holde ro og orden så børnene får mulighed for at fordybe sig i deres kreativitet og deres idéer. Pædagogen skal vedligeholde et flow i den kreative proces som ifølge Drothners model består af fantasi, kreativitet og æstetisk produktion. 23 Forløbet bliver derfor voksenstyret. Efter: Pædagogens rolle efter forløbet er, at kunne dokumentere, analysere og reflektere over forløbet. Både i samspil med kollegaer, forældre og børnene. 8. Evaluering: Hvorledes gik forløbet? Da vi havde flere forløb gennem vores aktivitet, gennemgår vi evalueringerne af nogle af vores delaktiviter: Lerperler: Vi havde læst i om arbejdet med ler på diverse artikler på nettet i grundbogen samt fået gode erfaring fra medstuderende. Vi formede lerperlerne, ved at rulle, trykke eller forme leret i den form vi ønskede. Det var svært at få leret jævnt på overfladen og meget svært at arbejde med rødleret, som var meget levende at arbejde med. Efter henvisning fra Hanne fik vi udvidet hullerne, da Hanne oplyste perlerne ville svinde med 10 % i tørre og brænde processen. Træske: Vi forsøgte os med tørt træ, men det var slet ikke til at snitte i, så vi ændrede trætypen til frisk træ, hvilket medførte et bedre flow i processen. Vi havde planlagt, at lave fordybningen med en glød i skeen, men der opstod problemer med dette, da træet var for vådt til, at ville brænde. Vi ændrede løsningen på at skabe en fordybning ved, at benytte et huljern. Ved alle processerne startede vi med, at benytte de planlagte midler og teknikker, men måtte ændre lidt i processen, da vi ikke fik det optimale resultat ud af dette. De pædagogiske kreative processer ved bålet gjorde, at bålet blev det fælles tredje 24, helt som vi forventede. Narrative kompetencer blev benyttet, da bålet skaber rum til fortællinger. Det var tydeligt, at læringsrummet vi benyttede var ved siden af barnet 25 Vi så også vigtigheden af at skabe rummelige mønstre, som Berit Bae beskriver i hendes teori om anerkendelse 26 21 Edlev, side 166-167 22 Edlev side 167 23 Ringsted, side 118 24 Edlev, side 193 25 Edlev, side 48 26 Ringsted, side 73 Side 7 af 10

10. Forventninger til forløbet Vores forventninger til forløbet er, at vi med vores aktivitet udvider børnenes kompetencer indenfor natur, bearbejdning af natur produkter, samt udvidelse af deres lyst til at eksperimentere, bruge deres fantasi og være kreative. Når vi laver aktiviteter i værkstedet forventer vi, at børnene er deltagende, nysgerrige og medskabende, ud fra de rammer vi har sat. Vi forventer vi får skabt en æstetisk pædagogisk praksis, som beskrevet i Malcom Ross model for samme praksis 27. Ved aktiviteter ved bålet forventer vi, at bålet bliver Det fælles tredje 28, hvor børnenes opmærksomhed bliver fanget. Når vi er ude i naturen og finde materialer forventer vi, at kunne benytte uderummets sociale muligheder: Forløse og bearbejde, styrke personlig integritet og autonomi, skabe indhold i fællesskab samt give plads til jævnbyrdige relationer. 29 Endvidere forventer vi, at skabe læring omkring de naturmaterialer vi finder. Læringsrummet vi forventer at benytte er ved siden af barnet 30 samt forsøge, at skabe assimilation og akkommodation fra Piagets teori, hvordan vi møder verden 31. Vi forventer børnene kommer i flow 32, når de arbejde med den kreative proces. Forhåbentlig får vi en positiv reaktion på vores aktiviteter, gerne med refleksioner om hvorledes opgaven måske kunne løses, endnu bedre med andre former for smykker. Vi forventer, at børnene er kulturskabende og kan skabe en positiv dialog omkring vores aktivitet. 11. Refleksioner Vores refleksioner for vores kreative proces er, at det var positivt hvor nemt det var, at arbejde med, at lave træperler ud af hyldegrene, samt hvor nemt det var at arbejde med farvet kobbertråd. Vi var overrasket over hvor stor forskel der var på, at brænde perler i savsmuld i forhold til sand. Perlerne i savsmuld var helt sorte, hvorimod perlerne i sand var stadig flotte i farverne. For endnu bedre succes med vores aktiviteter, ville det være en god idé, at få lært bedre baggrundsviden omkring teknikken med at udarbejde med træske, samt vi skulle have ordentligt værktøj såsom skarpe knive at arbejde med. 27 Ringsted, side 30 28 Edlev, side 193 29 Edlev, side 77 78 30 Edlev, side 48 31 Edlev, side 50 32 Begreb fra Csikszentmihalyi Side 8 af 10

Litteraturliste Fagbøger: Edlev, Lasse Thomas: Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2. udgave, Munksgaard 2012 Ringsted Suzanne m.fl.: Plant et værksted, 3 udgave, Hans Reitzels forlag 2008 Web side: http://www.denstoredanske.dk/kunst_og_kultur/kunsth%c3%a5ndv%c3%a6rk_og_design/guld- _og_s%c3%b8lvsmedekunst,_smykker_og_stene/smykker besøgt den 20.05.2014 Side 9 af 10