VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Relaterede dokumenter
SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG NGO ER

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

A FORBEREDELSESPLAN Fællesskaber, der forandrer Sverigesmodel

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Muligheder og udfordringer ved implementering af folkesundhedsprogrammet

PARATHEDSMÅLING. Spiserobotter

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

Nøglepersoner Overvejelser og anbefalinger

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Der gives IKKE go til egentlig gennemførsel af projektet før dokumentationen er godkendt af den overordnede styregruppe

FORANDRINGS- LEDELSE OG PARATHED KOMMUNERNES SYGEDAGPENGE SYSTEM (KSD)

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Bilag 1. Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer

EVALUERING AF PROJEKTER

Vurdering og Handleplan

UMV Sådan! er et værktøj, som kan bruges til at udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering

Notat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR BOSTØTTE-METODER: CTI CASE MANAGEMENT - ACT

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

LKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet

Trivselsundersøgelse

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Godkendt: 16/

Aktionslæringskonsulent uddannelse

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Ny skole Nye skoledage

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Masterplan for Rødovrevej 382

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Effekt og dokumentation af indsatser

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Afrapportering af. Evaluering af indsats for borgere med erhvervet hjerneskade i Tønder Kommune. Tønder Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

TEORI METODE PRAKSIS. Målgruppe. Mål. Varighed Forberedelse

Ansøgningsskema for. Pulje til opkvalificering af rehabiliteringsteams Finanslovens konto

Faglig ledelse og styring: en huskeliste i omlægningsarbejdet til en tidlig forebyggende indsats!

Digitalisering - hvordan håndterer vi det i SU?

Lønkontrol Implementeringsguide

Vejledning til udfyldelse af selvevalueringsskema for standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Overgangen fra barn til voksen - udfordringer og måder at imødekomme dem på

Center for Holdspil og Sundhed

Kompetenceudviklingsforløb UNG Rusmidler Samarbejdsaftale, undervisnings- og implementeringsplan for Ringkøbing - Skjern Kommune

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Foreningsudvikling. Styrk foreningen. En kursusrække der gør din forening mere attraktiv

GØR-DET-SELV-LEAN. 3-dags praktisk workshop. Få kendskab til Menfor s 7 trin til succesfuld LEAN model og skab resultater på bundlinien

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Effektiv drift. KKR Styringskonference den 6. november 2015

Opsamlingsnotat - Evaluering af, for og som læring

HJEMLØSESTRATEGIEN METODESEMINAR - UDREDNING OG PLAN - KØREPLAN FOR GOD LØSLADELSE 7. DECEMBER 2009 METODESEMINAR UDREDNING OG PLAN /GOD LØSLADELSE

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Handleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014

Sådan oversætter du centrale budskaber

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune

Temamøde om seksuel sundhed

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

ROLLER I PROJEKT OVER- GANG FRA BARN TIL VOKSEN

Håndbog til projektledelse

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Sundhedsaftalen :

TEMADAG: KICK OFF SATSPULJEN FOR FAMILIEORIENTERET ALKOHOLBEHANDLING ODENSE 10. APRIL 2015

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn og unge

Velkommen til Workshop 2

Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Bilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

Guide til en god trivselsundersøgelse

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Generelle oplysninger

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Læringsstrategi for frivillige i Ungdommens Røde Kors

Guide til en god trivselsundersøgelse

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

Implementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Transkript:

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet udsatte børn og unge. Udarbejdelsen af en implementeringsplan er primært tænkt som et redskab for ledelsen i kommunen og NGO en, der kan hjælpe med at have øje for en række faktorer, som er vigtige for at igangsætte og fastholde de forandringer, der ønskes i forbindelse med indsatsen. Implementeringsplanen kan hjælpe til at skabe et fælles overblik over forandringsprocessen og dermed understøtte samarbejdet mellem kommune og NGO. Implementeringsplanen er bygget op om typiske drivkræfter og barrierer for forandringer, som både implementeringsforskning og praksiserfaringer viser er vigtige at tage aktivt stilling til forud for implementeringen af en ny indsats. Implementeringsplanen er struktureret efter to faser i implementeringsprocessen, henholdsvis forberedelsesfasen og driftsfasen. Forberedelse Drift Inden I begynder at udvikle implementeringsplanen, kan I med fordel udarbejde en forandringsteori for indsatsen (værktøj 2). Forandringsteorien giver jer et fælles billede af, hvilke aktiviteter I skal implementere, og hvordan de er koblet til de resultater, I ønsker, at indsatsen skaber for målgruppen. Udarbejdelse af forandringsteorien giver en fælles forståelse for målgruppen. Implementeringsplanen skal ses som et understøttende redskab til at sikre, at indsatsen implementeres sådan, at de tiltænkte resultater med indsatsen opnås. 1/6

2. Præsentation af værktøjet Skabelonen indeholder en række, der er knyttet til centrale faktorer (drivkræfter og barrierer) for implementeringen. Hvis I har vanskeligt ved at besvare nogle af ene i planen, kan det være et udtryk for, at I mangler fælles klarhed og skal sætte nogle initiativer i værks. Hvis der er forhold, som er særlige for jeres samarbejde og rammer, eller som I oplever, der mangler i skabelonen, kan disse tilføjes. Planen lægger op til, at I kan bruge den som et løbende, dynamisk styringsredskab ved at skrive deadlines, ansvarlige og vigtige milepæle på, samt løbende notere i planen, hvor langt I er med arbejdet. Når I skal udfylde implementeringsplanen, skal I starte med at besvare de forskellige, der fremgår i skabelonen til planen. Derefter skal I, ift. hvert af svarene, tage stilling til, om der er behov for at iværksætte. Hvis der er behov for at iværksætte initiativer, skal I angive, hvad disse omfatter, samt hvem der er ansvarlig, hvornår der er deadline, og om der kan identificeres milepæle undervejs. I takt med at initiativerne gennemføres, skal I løbende opdatere implementeringsplanen med en angivelse af, om initiativerne er gennemført Begge faser i implementeringsplanen kan ikke nødvendigvis udarbejdes og gennemføres på én gang, men ske i flere trin, i takt med at indsatsen indkredses og udvikles. I kan endvidere opleve, at faserne overlapper hinanden, fordi I allerede i driftsfasen har taget stilling til, som der spørges til i driftsfasen. Det må ligeledes pointeres, at udarbejdelse af en implementeringsplan langt fra altid er en lineær proces. Ofte må man tilbage og genoverveje planlægningen af tiltag, selvom man er i gang med arbejdet med at gennemføre indsatsen. Over tid skal implementeringen naturligvis nå til en egentlig forankring af indsatsen. 2/6

3. Skabelon til implementeringsplan DEL 1: FOREBEREDELSESFASEN Spørgsmål (Fx i høj grad, i nogen grad eller for at opnå klarhed? (Fx møder, forandringsteoriworkshop, samarbejdsaftale m.v.) (Fx leder, projektleder, koordinator, frivillig mv.) Hvornår er der deadline for af af (Fx møde er gennemført, forandringsteori udarbejdet og implementeret mv.) (Fx i høj grad, i nogen grad eller I hvilken grad er det klart for jer, hvilken merværdi I ønsker at opnå med jeres samarbejde, og hvordan kommer det til I hvilken grad har I et klart og fælles billede af målgruppen for jeres indsats, og hvordan kommer det til I hvilken grad har I et klart og fælles billede af de mål, I vil opnå for jeres målgruppe, I hvilken grad har I et klart og fælles billede af, hvilke aktiviteter jeres indsats skal bestå af, og hvordan kommer det til I hvilken grad er jeres interne og tværgående organiseringer i stand til at understøtte aktiviteter og mål, og hvordan kommer det til I hvilken grad er der defineret en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem NGO og kommune i indsatsen, og hvordan kommer det til 3/6

Spørgsmål (Fx i høj grad, i nogen grad eller for at opnå klarhed? (Fx møder, forandringsteoriworkshop, samarbejdsaftale m.v.) (Fx leder, projektleder, koordinator, frivillig mv.) Hvornår er der deadline for af af (Fx møde er gennemført, forandringsteori udarbejdet og implementeret mv.) (Fx i høj grad, i nogen grad eller Er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem parterne eller behov herfor? I hvilken grad har I en fælles tilgang til og plan for dokumentation af jeres indsats, I hvilken grad er der skabt en fast struktur for, hvordan I deler viden og kommunikerer, Herunder en fælles forståelse for, hvem der har brug for viden? Hvornår? I hvilket omfang? Og hvem der har ansvaret for dette? I hvilken grad sikres det, at medarbejdere, frivillige, målgruppen og andre centrale aktører får kendskab til indsatsen, og hvordan kommer dette til I hvilken grad er der ejerskab for indsatsen blandt centrale aktører, og hvordan kommer det til I hvilken grad har I en fælles forståelse af, hvilke kompetencer der skal i spil i arbejdet med indsatsen, og hvordan kommer det til 4/6

DEL 2: DRIFTSFASEN Spørgsmål for at opnå klarhed? Hvornår er der deadline for af af I hvilken grad er det klart beskrevet, hvordan aktiviteter i indsatsen konkret tilrettelægges, og hvordan kommer det til Herunder antal, intensitet og varighed, fysiske rammer, etc. I hvilken grad er det tydeligt, hvilke aktiviteter udførende medarbejdere og frivillige samt ledelsen skal indgå i, og hvordan kommer det til I hvilken grad er det tydeligt, hvad medarbejdere/frivillige (herunder nye) har behov for oplæring i, og hvordan kommer det til I hvilken grad sikres det løbende, at der er gode og tillidsfulde relationer i samarbejdet mellem frivillige og medarbejdere, I hvilken grad er der tilrettelagt aktiviteter, der understøtter ledelsesmæssig opbakning i både NGO og kommune, og hvordan kommer det til I hvilken grad er der iværksat aktiviteter, der skal sikre løbende kommunikation og vidensdeling internt og på tværs af kommune og NGO, og hvordan kommer det til 5/6

Spørgsmål for at opnå klarhed? Hvornår er der deadline for af af I hvilken grad sikres der løbende vidensdeling og opfølgning på det enkelte barn, I hvilken grad er der udarbejdet procedurer og arbejdsgange som sikrer, at der sker en faglig vurdering af barnets behov ved henvisning/visitation til indsatsen, herunder en vurdering af hvilken indsats der er den rette for barnet? Og hvordan kommer dette til I hvilken grad sikres det, at der er løbende følges op på, om barnet modtager den rette indsats på det rette tidspunkt, og hvordan kommer det til I hvilken grad er der iværksat aktiviteter, der understøtter kontinuerlig datadrevet kvalitetsudvikling, og hvordan kommer det til I hvilken grad er der iværksat aktiviteter, der sikrer jeres indsats mod udskiftning blandt ledere, medarbejdere og frivillige, 6/6