Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats
2
Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar 2005 trådte arbejdsmiljøreformen i kraft, og det betyder store ændringer i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. FOA mener, at disse ændringer ligner afvikling snarere end udvikling. Der sker forringelser i den forebyggende arbejdsmiljøindsats, fordi virksomhederne ikke længere behøver være medlem af en Bedriftssundhedstjeneste (BST). I stedet får vi et bureaukratisk straffe- og belønningssystem i form af påbud om rådgivning og smileys, som det kan være svært at gennemskue, hvad man kan bruge til. Der har vist sig et behov for mere information om reformens indhold og hvad den betyder for det daglige arbejde som sikkerheds- og tillidsrepræsentant. Derfor denne pjece. Med pjecen ønsker FOA at give En oversigt over de vigtigste nyskabelser i arbejdsmiljøindsatsen Nogle bud på, hvad rollen som sikkerheds- og tillidsrepræsentant bliver med den nye reform Nogle gode råd til, hvordan du som tillidsvalgt kan forholde dig til de nye regler i det daglige arbejde. Her kan du få yderligere hjælp og vejledning om arbejdsmiljøreformen: Din lokale FOA-afdeling www.foa.dk www.tillidszonen.dk www.at.dk www.bar-web.dk www.personaleweb.dk www.godarbejdslyst.dk 3
R e f o rmen i korte træk Arbejdsmiljøreformen er et forlig mellem VK-regeringen, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Reformen betyder, at: Arbejdstilsynet skal foretage uanmeldte screeninger af alle virksomheder i løbet af syv år BST-pligten forsvinder, så snart en virksomhed er blevet screenet Arbejdstilsynet kan give såkaldte problempåbud eller periodepåbud i forbindelse med screening Der indføres en smiley-ordning Sygefraværet skal indgå i arbejdspladsvurderingen (APV) Arbejdstilsynet kan give forhåndsbesked om investeringer af betydning for arbejdsmiljøet Arbejdsmarkedets parter kan indgå landsdækkende aftaler om arbejdsmiljø Arbejdsmiljøuddannelsen bliver ændret på kontor- og administrationsområdet. 4
Tag arbejdsmiljøet MED synlighed i det daglige Ind med screeninger og smileys, ud med BST og pligten til at forebygge. Der er ændret drastisk i arbejdsmiljøindsatsen, efter reformen trådte i kraft 1. januar 2005. Samtidig bliver der tegnet et nyt kommunalt og regionalt landkort, der får stor betydning for de rammer, som FOA-medlemmernes vigtige arbejdsopgaver skal udføres under. Arbejdsmiljøreformen og kommunalreformen er altså ubønhørligt på vej. Man kan sige, at toget kommer buldrende, mens vi stadig er ved at lægge skinnerne. Derfor er der måske mere end nogensinde før behov for at få sat arbejdsmiljøet på dagsordenen. Og det kan også godt lade sig gøre. MED- eller hovedsikkerhedsudvalget er et oplagt forum for sikkerheds- eller tillidsrepræsentanten til at få spørgsmål, overvejelser eller problemer i forhold til arbejdsmiljøet taget op til dialog med ledergruppen. 5
S c re e n i n g e r, smileys, påbud, sygefravær i arbejdsp l a d s v u rderingen; forbered dig på alt det nye! Tag det op i MED- eller hovedsikkerhedsudvalget, få diskuteret problemstillingerne og aftalt procedurer for det videre arbejde. Det handler om at skabe bevidsthed om arbejdsmiljøet, synlighed i arbejdsmiljøindsatsen og klarhed over konkrete løsningsmuligheder. På de følgende sider er der nogle råd og forslag til, hvordan du kan gøre det. Samtidig er der anbefalinger til, hvordan sikkerhedsog tillidsrepræsentanter kan forholde sig til de ændringer, der sker. De centrale punkter af arbejdsmiljøreformen er beskrevet på nær tre punkter, der indtil videre ikke medfører drastiske ændringer på FOA s områder. Det drejer sig for det første om forhåndsbeskeder fra Arbejdstilsynet i forbindelse med investeringer af betydning for arbejdsmiljøet, som primært gælder f.eks. byggepladser. For det andet ændringerne i arbejdsmiljøuddannelsen, der kun gælder på kontor- og administrationsområdet. Og endelig for det tredje muligheden for, at arbejdsmarkedets parter kan indgå landsdækkende aftaler om arbejdsmiljø. Det har FOA på nuværende tidspunkt ikke konkrete planer om. 6
Når Arbejdstilsynet kommer vær med til at sikre en fyldestgørende screening Arbejdstilsynets almindelige tilsynspraksis med f.eks. at komme ud ved ulykker og andre konkrete problemer vil være den samme. Men der vil ikke længere ske særlige indsatser rettet mod bestemte brancher. Og det helt afgørende nye er screeningerne. Arbejdstilsynet skal ved uanmeldte besøg screene alle virksomheder indenfor syv år. Herefter bliver de virksomheder, der ikke har et arbejdsmiljøcertifikat, screenet hvert tredje år. En screening er et øjebliksbillede af arbejdsmiljøet på din arbejdsplads, og er kun et internt middel hos Arbejdstilsynet til at prioritere indsatsen. Det betyder, at der ikke er mulighed for at klage over screeningen til Arbejdsmiljøklagenævnet. For at sikre en så fyldestgørende screening som muligt anbefaler FOA, at der på forhånd er udarbejdet procedurer på arbejdspladsen for, hvad der skal ske, når Arbejdstilsynet kommer, herunder: Aftaler om, at SR skal være til stede ved screeningen og er med til at sikre, at den bliver gennemført optimalt Aftaler om, hvem Arbejdstilsynet skal kontakte, hvis SR er fraværende på dagen, så det sikres, at medarbejderne er repræsenteret Når screeningen er gennemført, bør du som tillidsvalgt tage resultaterne op i MED-udvalget eller SU og få sat fokus på eventuelle problemer. Du kan også tage kontakt til Arbejdstilsynet, hvis problemer med det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø er blevet overset. 7
Når BST-pligten ophøre r definér problemerne og den nødvendige rådgivning Når din arbejdsplads bliver screenet, forsvinder dens pligt til at være medlem af BST, der hidtil har været hjørnestenen i den forebyggende arbejdsmiljøindsats. BST-ordningen bliver afløst af påbud om rådgivning, som Arbejdstilsynet kan give ved screeningen. For kommuners og amters vedkommende ophører BST senest 1. juli 2005. Det vil stadig være muligt at indgå frivillige aftaler om brug af BST. Det er vigtigt, at I på arbejdspladsen finder ud af, hvor meget og hvilken slags rådgivning I har brug for, når BST-pligten ophører. Hér får sikkerhedsrepræsentanten en vigtig rolle. FOA anbefaler, at SR aktivt er med til at kortlægge de centrale arbejdsmiljøproblemer. SR bør også være med til at vurdere, om problemerne kan løses af jer selv eller giver anledning til rådgivning udefra, og i så fald hvem der skal stå for rådgivningen. Det er vigtigt, at I på arbejdspladsen finder svar på følgende spørgsmål: Hvilke krav vil vi stille til rådgivningen? Hvem kan bedst opfylde disse krav? FOA mener, at den rådgivning I vælger, overordnet set bør være helhedsorienteret og forebyggende. 8
9
Når arbejdstilsynet giver påbud SR en vigtig brik i problemløsningen Hvis Arbejdstilsynet i forbindelse med en screening finder problemer med arbejdsmiljøet, vil de foretage et tilpasset tilsyn. Dette tilsyn kan resultere i et problempåbud eller et periodepåbud. Et problempåbud er et påbud om at løse specifikke arbejdsmiljøproblemer fysiske eller psykiske. Et periodepåbud er et påbud om både at løse konkrete arbejdsmiljøproblemer og problemer med virksomhedens egen arbejdsmiljøindsats, f.eks. at reglerne om sikkerhedsorganisation eller APV ikke er overholdt. Ved et problem- eller periodepåbud er det vigtigt, at sikkerhedsrepræsentanten bliver inddraget i beslutningen om, hvilken rådgivning der skal anvendes, og at sikkerhedsorganisationen er med når der indgås aftaler om gennemførelsen af rådgivningen. Det er arbejdsgiveren faktisk forpligtet til at sikre. 10
Arbejdsgiverens pligter: Skal indgå skriftlig aftale med autoriseret rådgiver, der er godkendt af Arbejdstilsynet Skal give en tilbagetilmelding til Arbejdstilsynet om den rådgivningsaftale der bliver indgået Skal indhente en redegørelse fra rådgiveren efter endt rådgivning Skal melde til bage til Arbejdstilsynet om, hvordan påbudet er efterkommet Skal sørge for, at sikkerhedsorganisationen er inddraget i hele denne proces. Sikkerhedsorganisationens indflydelse kan man f.eks. sikre ved at lave en MED- eller SU-aftale om, at sikkerheds- eller tillidsrepræsentanten bliver inddragest i arbejdsgiverens skriftlige tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet. Sørg for, at tilbagemeldingerne er underskrevet af en repræsentant for medarbejderne. 11
En glad eller sur smiley? gør smiley en synlig I forbindelse med screeningen tildeler Arbejdstilsynet virksomheden en grøn, gul eller rød smiley som et symbol på, hvor godt eller dårligt arbejdsmiljøet er. Grøn smiley: Gives til virksomheder med et arbejdsmiljøcertifikat Gul smiley: Gives til virksomheder med problempåbud Rød smiley: Gives til virksomheder med periodepåbud FOA mener som udgangspunkt, at smileyerne ikke i sig selv vil få den store effekt. Men I kan på arbejdspladsen hjælpe dem på vej ved at gøre dem synlige, så de kan sende et signal til ledelsen om eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Sikkerheds- og tillidsrepræsentanten kan være med til at finde på kreative måder at synliggøre dem på, f.eks. på opslagstavler, på badges eller i et personaleblad. Man kan se, hvilke smiley s virksomhederne får på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk. 12
På den måde kan du følge med i arbejdsmiljøet hos de virksomheder, din arbejdsplads har en relation til, f.eks. en leverandør. Diskutér evt. i MED eller SU, om en gul eller rød smiley skal have nogle konsekvenser for samhandlen. Når sygefravær skal med i APV skab klarhed over APV-metoderne Sikkerhedsgruppen og sikkerhedsudvalget skal også med den nye reform være med i planlægningen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet. Ikke noget nyt dér. Det nye er, at sygefraværet eller mere præcist den del af sygefraværet, der skyldes et dårligt arbejdsmiljø skal indgå som en del af arbejdspladsvurderingen. Formålet er at synliggøre, i hvor stort omfang forhold i arbejdsmiljøet medvirker til sygefraværet, og sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne bør være med til at finde ud af, hvordan det bedst kan gøres. FOA anbefaler, at arbejdspladserne Registrerer sygefraværet Udformer en sygefraværspolitik, som samarbejdsudvalget eller sikkerhedsorganisationen er inddraget i Vurderer, hvor meget sygefravær, der skyldes et dårligt arbejdsmiljø. Her er det vigtigt at vurdere, hvordan spørgsmålene kan udformes, så de giver et reelt billede af situationen Iværksætter en konkret APV-procedure, der tager højde for det sygefravær, der kan henføres til forhold i arbejdsmiljøet. 13
Forslag til inddragelse af sygefravær i APV: 1) Formuler en klar sygefraværspolitik En sådan kan f.eks. indeholde: Målsætninger for sygefraværspolitikken Beskrivelse af bestemte områder, der kræver en særlig indsats Beskrivelse af metoder til registrering af fravær 2) Vu rder sammenhængen ml. sygefravær og arbejdsmiljø Analysér først alt det registrerede sygefravær er der meget kort og/eller langvarigt sygefravær, sker der ændringer i sygefraværet, er der særligt meget sygefravær i bestemte afdelinger eller jobfunktioner? Vurder dernæst om forhold i arbejdsmiljøet kan medvirke til sygefravær, f.eks. fysiske arbejdsmiljøproblemer som ulykker, tungt og hårdt fysisk arbejde, ensidigt og gentaget arbejde og psykiske arbejdsmiljøproblemer som manglende indflydelse på eget arbejde, tidspres, dårligt samarbejde, konflikter og mobning. 3) Udform konkrete APV- p ro c e d u rer for de f o rhold i arbejdsmiljøet, der medvirker til s y g e f r a v æ r. 14
Politisk ansvarlig: Inger Bolwinkel Tekst: Lars Liebst Pedersen Redaktion: Charlotte Bredal, Erik Nygaard Grafisk tilrettelæggelse/layout: Maja Honoré GraFOA Illustrationer: Rasmus Bregnhøi Tryk: FOAs trykkeri Oplag: 5.000 eksp. ISBN: 87-90418-41-7 15
Arbejdsmiljøet i nye rammer Arbejdsmiljøet fortjener en plads højt på dagsordenen. Derfor er det vigtigt at være forberedt på de forandringer der er på vej med den nye arbejdsmiljøreform, der trådte i kraft 1. januar 2005. Reformen ændrer rammerne om den daglige indsats for arbejdsmiljøet. Pligten til at være medlem af en bedriftssundhedstjeneste forsvinder, arbejdsmiljøet får en smiley og sygefraværet skal indgå i arbejdspladsvurderingen. Hvad betyder det for arbejdet som sikkerheds- og tillidsrepræsentant? Hvordan kan du forholde dig til ændringerne i det daglige og hvilke krav kan du stille? Det kan du få nogle idéer til i denne pjece. Forbundet af O ffentligt Ansatte Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 w w w. f o a. d k