Tilstandsbedømmelse og vedligeholdelse af asfaltbelægninger i Viborg Kommune - 2010 strategi for vedligeholdelsesplanlægningen Februar 2010
Resumé. Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut har for 2007 / 2009 gennemført indmåling og hovedeftersyn for Viborg Kommune. Alle data er indført i vejman.dk/belægningsoptimering, som kommunen har valgt som sit fremtidige forvaltningssystem. Veje fra det tidligere Viborg amt er overført til vejman.dk fra BELMAN, som var det program amterne tidligere brugte i deres vejforvaltning. Data fra andre databaser er efterfølgende importeret, således Viborg kommunes vejnet i databasen fremtræder opdateret og ajourført. Viborg Kommunes vejnet har en standard, hvor størstedelen falder i den tekniske kategori god, mens en mindre del falder i kategorien acceptabel. Der findes tillige vejstrækninger i kategorierne kritisk eller uacceptabel. Udtrykt ved skadespoint ligger tilstanden på kommunens samlede vejnet på et gennemsnit på 1,6 i skadespoint. Når der bruges 21,7 mio. kr. i 2010 og i de følgende 10 år til belægningsvedligeholdelsen, kan det forventes, at den tekniske standard på belægningerne falder, ligesom den kapitalværdi, som er bundet i vejnettet, forventes at falde. Hvis man ønsker at fastholde tilstanden på de nuværende 1,6 i skadespoints på vejnettet skal det årlige budget være på 38,4 mio. kr. Med det nuværende budget på 21,7 mio. kr. er slidlagsturnus omkring 26,8 år. Side 2 af 21
Indhold 1 Baggrund... 4 2 Viborg Kommunes Vejnet... 4 2.1 Vejnettet...5 2.2 Hovedeftersyn 2007 / 2009... 6 3 Systematisk vejvedligeholdelse... 7 3.1 Vejman.dk/belægningsoptimering... 7 3.2 Tilstand/skadespoint... 7 3.3 Efterslæb... 11 3.4 Belægningsoptimering... 12 3.5 Optimeringsresultater... 14 4 Generelt om veje og deres vedligeholdelse... 19 4.1 En vejs opbygning/funktioner... 19 4.2 Nedbrydning... 19 4.2.1 Trafik... 19 4.2.2 Vand... 20 4.2.3 Opgravninger... 21 4.3 En vejbelægnings tilstand... 21 Side 3 af 21
1 Baggrund Denne rapport er udarbejdet for Viborg Kommune af Vejdirektoratet. Aftalegrundlaget for rapporten findes i mail korrespondance af den 28. april 2009, hvor Vejdirektoratet tilbyder at lave planberegninger og optimeringer for Viborg kommune med efterfølgende mail godkendelse. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport udført indmåling og hovedeftersyn i løbet af 2007 / 2009 på vejnettet. Ifølge Vejdirektoratets opgørelse er der i 2007 / 2008 lavet i alt 1061 km hovedeftersyn på kommunens veje. Hertil kommer der en række hovedeftersyn udført i 2009, hvoraf opsamlinger stadigt pågår. I forbindelse med hovedeftersynene er der lavet indmåling til tværsnitsregister, indmåling til VEJOPS, samt indlæsning og opretning af administrative data. Viborg kommune har i databasen selv indført de nye belægninger, som er udlagt i 2007 / 2009, og disse slidlag har i forbindelse med inddateringen medført en nulstilling med hensyn til skader. Den gennemførte optimering er foretaget på baggrund af de vejklasser opstillet af Viborg Kommune. Arbejdet med vejklassificeringen pågår, men de pr. 27. april 2009 forventede vejklasser er anvendt ved optimeringer i denne rapport. I listen sendt fra Viborg kommune er der dog et mindre antal veje, som ikke er medtaget. Dette drejer sig især om underordnede vejdele. Veje, som endnu ikke er tildelt vejklasse, er i denne optimering givet betegnelsen Anden vejklasse. 2 Viborg Kommunes Vejnet Data stammer fra vejforvaltningssystemet VEJMAN. Viborg Kommune har valgt at benytte forvaltningssystemet vejman.dk, og der pågår arbejde med at flytte alle data til dette system. Det nye vejman.dk system forventes fuldt implementeret i løbet af 2009, og kommunens planlægning omkring belægningsvedligeholdelsen skal fremover ske i dette system. Kørebanernes tilstand er registreret henholdsvis konverteret til en tilstandsrapport, som danner grundlag for den videre bearbejdning i vejvedligeholdelsesprogrammet vejman.dk/ belægningsoptimering. Vejman.dk er et web-baseret edb-program udviklet af Vejdirektoratet. Ved optimeringen inddeles det samlede vejnet i parceller eller såkaldte strækninger, og programmet beregner for hver strækning den mest optimale løsning med hensyn til reparation, nyt slidlag eller forstærkning af vejen. Side 4 af 21
2.1 Vejnettet Kommunens vejnet består af vejlængder og arealer i henhold til nedenstående Tabel 1. Forkortelse Registrerede vejklasser i Viborg Kommune Antal m Areal, m 2 TGL Trafikvej, gennemfart, land 171.023 1.131.320 TFL Trafikvej, fordeling, land 158.765 879.649 LPL Lokalvej, primær, land 285.188 1.219.121 LSL Lokalvej, sekundær, land 170.040 665.891 LTL Lokalvej, tertiær, land 0 0 TPB Trafikvej, primær, by 491.631 2.677.572 TSB Trafikvej, sekundær, by 94.136 494.825 LPB Lokalvej, primær, by 118.174 731.550 LSB Lokalvej, sekundær, by 76.618 467.841 LTB Lokalvej, tertiær, by 0 0 Andet 1.534 25.585 I alt Viborg Kommune 1.567.109 8.293.354 Tabel 1: Oversigt over sammensætningen af Viborg Kommunes vejnet. Vejstrækninger i ovenstående tabel omfatter alle veje, som er medtaget i forvaltningssystemet vejman.dk/belægningsoptimering. Viborg kommunes egen opgørelse baseret på basis registret omfatter mængder i henhold til nedenstående tabel 2. Side 5 af 21
Forkortelse Registrerede vejklasser i Viborg Kommune Antal meter registreret af Viborg Kommune i basisregister VEJMAN Meter registreret i /belægningsoptimering TGL Trafikvej, gennemfart, land 168.762 171.023 TFL Trafikvej, fordeling, land 167.256 158.765 LPL Lokalvej, primær, land 298.544 285.188 LSL Lokalvej, sekundær, land 198.831 170.040 LTL Lokalvej, tertiær, land 0 0 TPB Trafikvej, primær, by 511.867 491.631 TSB Trafikvej, sekundær, by 99.466 94.136 LPB Lokalvej, primær, by 132.475 118.174 LSB Lokalvej, sekundær, by 85.073 76.618 LTB Lokalvej, tertiær, by 0 0 Andet 605 1.534 I alt Viborg Kommune 1.662.879 1.567.109 Tabel 2: Sammenligning mellem vejlængder i /belægningsoptimering og vejlængder registreret af Viborg kommune. Som der fremgår af ovenstående tabel, finder der for de enkelte vejklasser et mindre antal kilometer veje i /belægningsoptimeringen i forhold til det kommunen har registreret. Der er dog tale om mindre afvigelser. Undtagelsen er dog for de overordnede veje TGL, hvor de sidste registreringer er kommet med i /belægningsoptimering. For de andre vejklasser gælder det, at forskellen overvejende skyldes, at disse veje er veje med anden belægning and asfalt. Under anden belægning falder grusveje, betonveje, flisebelægninger etc. En anden grund kan være at visse veje findes i basisregistret, men at der endnu ikke er defineret strækninger på disse veje i henholdsvis VEJOPS / belægningsoptimering. 2.2 Hovedeftersyn 2007 / 2009 Der er i 2009 af Vejdirektoratet udført hovedeftersyn på i alt 1.160 km vej. Under hovedeftersynet er alle skader registreret i henhold til vejreglerne. Udover registrering af tilstand og skader på vejbelægningerne er der i hovedeftersynet tillige registreret tilstand og skader på sidearealerne, herunder kantsten og fortov. Side 6 af 21
3 Systematisk vejvedligeholdelse 3.1 Vejman.dk/belægningsoptimering Vedligeholdelsessystemet vejman.dk/belægningsoptimering er et internet baseret edb-program udviklet af Vejdirektoratet til brug for de tekniske forvaltninger i kommunerne. Det er et værktøj, der gør det muligt at beregne, hvordan belægningsvedligeholdelsen skal prioriteres for optimal udnyttelse af vejbudgettet. Mange kommuner er for tiden i færd med at omlægge fra VEJOPS eller andre forvaltningssystemer til vejman.dk. Viborg Kommune er i slutfasen af denne proces, idet alle data fra det tidligere VEJMAN er konverteret til vejman.dk. Resultater af hovedeftersyn 2007 / 2009 er ligeledes skrevet ind i vejman.dk databasen, således at denne nu er opdateret og indeholder de seneste data vedrørende vejnettets tilstand. Vejman.dk/belægningsoptimering kan beregne udviklingen af vejnettets tilstand ved forskellige budgetstørrelser. Dette gøres blandt andet på baggrund af nedbrydningsmodeller for de forskellige slidlagstyper. Disse beregninger foretages på grundlag af vejnettets aktuelle tilstand. Når optimeringsperioden passerer fem år skal resultaterne betragtes som mere usikre. De anvendte modeller har bedst tilpasning til virkeligheden indenfor de første fem år. Med henblik på at vurdere at budgetbehov, der har til hensigt at opretholde kapitalværdien, vil en optimering over en ti-årig periode dog være aktuel, idet der i denne beregning tages hensyn til udviklingen på længere sigt. 3.2 Tilstand/skadespoint Skadespoint er en form for karakter som vejstrækninger tildeles efter udførelsen af et visuelt eftersyn. Det dannes på baggrund af de registrerede belægningsskader og deres alvorlighed og omfang. Jo mere skadet en vejstrækning er jo højere bliver skadespointet. Fra Vejdirektoratets side har vi lavet en tommelfingerregel for denne karakterskala: Skadespoint Teknisk tilstand 0-2 God 2-4 Acceptabel 4-9 Kritisk 9 -> Uacceptabel Tabel 2: Tommelfingerregel for sammenhæng mellem skadespoint og teknisk tilstand Der er en direkte relation mellem skadespointantallet og reparationsudgifterne til en given parcel. Når vi har valgt at udtrykke vejenes nuværende tilstand i skadespoint hænger det sammen med, at skadepoint er en sammenlignelig størrelse. Side 7 af 21
Med udgangspunkt i skadespointmodellen er der på nedenstående billeder vist eksempler på, hvorledes vejenes tilstand fremtræder ved forskellige skadespoint. Billede 1: Nytoftegaardsvej - Skadespoint 0 Teknisk Tilstand God Billede 2: Solvej - Skadespoints 3 - Teknisk Tilstand Acceptabel Billede 3: Dannebrogsvej - Skadespoints 6 - Teknisk Tilstand Kritisk Side 8 af 21
Billede 4: Skolevej - Skadespoint 9 - Teknisk Tilstand Uacceptabel Billede 5: Hove Lund - Skadespoints 19 - Teknisk Tilstand Uacceptabel Ved brug af skadepointberegningen kan man danne sig et generelt overblik over tilstanden af vejene i Viborg Kommune. Nedenstående ses antallet af kvadratmeter af vejnettet indenfor de forskellige skadespointniveauer. Det skal fremhæves, at figur 1 repræsenterer vejarealet opdelt i tidligere amtsveje og tidligere kommuneveje, og at de tidligere amtsveje indgår med et relativt stort areal, som er med et lavt skadespoint. Den overvejende del af vejene i Viborg Kommune har en god tilstand, men der er dog veje som falder i den kritiske og uacceptable del af kurven. Side 9 af 21
Figur 1: Fordelingen af skadespoint på vejarealet i Viborg Kommune, fordelt på henholdsvis tidligere amtsveje og kommuneveje I nedenstående tabel er vist en nærmere analyse af skadespoints niveauet på de forskellige vejklasser. Vejklasse Kode Samlet skadespoint Gennemsnitligt skadespoint Trafikvej, gennemfart, land TGL 456.008 0,40 Trafikvej, fordeling, land Lokalvej, primær, land Lokalvej, sekundær, land Lokalvej, tertiær, land Trafikvej, primær, by Trafikvej, sekundær, by Lokalvej, primær, by Lokalvej, sekundær, by Lokalvej, tertiær, by Andet TFL LPL LSL LTL TPB TSB LPB LSB LTB A 910.198 1,03 1.179.486 0,97 854.426 1,28 0 0 2.452.054 0,92 714.535 1,44 1.167.569 1,60 855.359 1,83 0 0 80.521 3,15 Tabel 3: Oversigt der viser det gennemsnitlige skadespointniveau på de forskellige vejklasser Side 10 af 21
Som det fremgår af ovenstående er det især på lokalvejene i by, at skadespoint er højest. Men det skal bemærkes at også på de gennemfartsvejen på land er skadespoint i gennemsnit også højere end 1. Ses der nærmere på fordelingen af de forskellige kvadratmeter på vejene indenfor de forskellige skadespoint kategorier, kan der opstilles en oversigt, som angivet i tabel 4. Vejklasse Trafikvej, gennemfart, land Skadespoint fordeling 0 til 2 2 til 4 4 til 9 > 9 m 2 % m 2 % m 2 % m 2 % 1.123.233 99,3 8.087 0,7 - - - - Trafikvej, fordeling, land 742.048 84,4 109.391 12,4 28.210 3,2 - - Lokalvej, primær, land 1.030.511 84,5 159.656 13,1 28.954 2,4 - - Lokalvej, sekundær, land 514.507 77,3 119.352 17,9 27.031 4,1 5.001 0.8 Lokalvej, tertiær, land 0-0 - 0-0 - Trafikvej, primær, by 2.299.191 85,9 301.909 11,3 76.472 2,9 - - Trafikvej, sekundær, by 369.823 74,7 107.805 21,8 13.729 2,8 3.468 0,7 Lokalvej, primær, by 490.180 67,0 211.833 29,0 26.625 3,6 2.912 0,4 Lokalvej, sekundær, by 297.829 63,7 129.493 27,7 34.515 7,4 6.004 1,3 Lokalvej, tertiær, by 0-0 - 0-0 - Andet 13.584 53,1 6.125 23,9 2.275 8,9 3.601 14,1 I alt 6.880.906 1.153.651 237.811 15.985 Tabel 4: Analyse af hvorledes arealerne på de forskellige vejklasser fordeler sig indenfor de forskellige skadespoint kategorier. 3.3 Efterslæb Ved en brug af optimeringsprogrammet /belægningsoptimering kan man få en oversigt over alle de skader der findes på vejnettet. Skaderne, og det beløb, som der kræves for at reparere disse skader kan betegnes som der efterslæb der er i vejvedligeholdelsen. Nogle af disse skader har mindre alvorlig karakter. Dette gælder blandt andet, hvis kantstenslysningen ikke er over 2 cm. Små kantstenslysninger, for høje rabatter, dårligt fortov, dårlig cykelsti og dårlige grøfter indgår ikke i skadespointberegningen, og er derfor ikke medtaget i den generelle vurdering af vejnettets tilstand. Men i forbindelse med reparationer og efterslæb indgår disse. I Viborg Kommune ligger relativt store beløb netop på disse sidearealer. Side 11 af 21
Eksempelvis kantstenslysninger på mindre end 2 cm, vil kun være aktuelt at gøre noget ved i tilfælde, hvor der skal udlægges nyt slidlag. Det er dyrt at hæve kantsten, og omkostningen er derfor meget høj, men en akut løsning er ikke nødvendigt. Omvendt vil for høje rabatter forårsage, at der står vand på vejen. Dette er et trafiksikkerhedsmæssigt problem såvel som et problem for holdbarheden af belægningerne. Disse reparationer er derfor mere nødvendige. Andre skader, som for eksempel slaghuller, udgør en risiko for trafikken og bør repareres når de registreres. På denne måde kan der laves en oversigt over alle de skader som findes på vejnettet, og der kan laves en tilsvarende oversigt over, hvilke skader man nødvendigvis skal lave under hensyntagen til et begrænset budget. I tabel 5 er vist en opgørelse over omkostningerne til reparationer af de skader, som er tilknyttet belægningerne, og som derfor indgår i budgettet for reparation af belægningsskader. Skadestype Enhed Mængde Rep.omk i kr. Revner på langs, 0-1 m fra kant lbm 85 102.000 Samlingsrevner lbm 35.639 570.224 Krakeleringer m² 83.539 6.575.080 Stentab OB m² 30.983 619.660 Afskalninger m² 4.649 625.670 Slaghuller m² 1.628 238.970 Lunker og sætninger m² 39.978 7.666.960 Sporkøring lbm 22.670 1.133.500 Instabilt slidlag m² 277 6.925 Svedning m² 232.908 2.777.460 Skader ved riste, dæksler o.l. stk 926 879.700 Mangelfuldt længde- eller tværfald m² 3.842 89.070 21.285.219 Tabel 5: Opgørelse overbelægningsskader på vejnettet i Viborg kommune 3.4 Belægningsoptimering Ved optimering i vejman.dk/belægningsoptimering regnes der på alle løsninger for alle strækninger med hensyn til reparation, forstærkning eller nyt slidlag. Ved beregning af løsninger bruger programmet nogle forudbestemte parametre. Med hensyn til de valgte parametre har Vejdirektoratet på baggrund af forskning og erfaringer udvalgt og indsat en række standard parametre. Nogle af de mest centrale parametre i optimeringsprogrammet er oplysninger omkring slidlagsog reparationsomkostninger. Viborg kommune og Vejdirektoratet har i samarbejde indført specifikationer på de anvendte slidlagstyper, herunder deres pris og anvendelse. Tabel 6 viser en oversigt over de priser for nye slidlag, som er anvendt i forbindelse med optimeringen på vejnettet i Viborg Kommune. Side 12 af 21
Kode Slidlag Specifikation Tykkelse kr/m2 E-værdi Anvendelse AB t 50 kg Asfalt beton 50 kg/m 2 23 mm 50 2000 LPL, LSL, LTL, LPB, LSB, LTB, P-plads, Andet AB t 60 kg Asfalt beton 60 kg/m 2 26 mm 55 3000 TFL, LPL, LSL, LTL, TPB, TSB, LPB, LSB, LTB, P-plads, Andet AB t 70 kg Asfalt beton 70 kg/m 2 30 mm 60 3000 EMOB Modificeret Overfladebehandling PA t 40 kg Pulverasfalt 40 kg/m 2 17 mm 45 500 PA t 50 kg Pulverasfalt 50 kg/m 2 22 mm 50 500 Remix + Genbrugsløsning med tilsætning af bitumen 5 mm 22 200 TGL, LFL, LPL, LSL, LTL 26 mm 55 1000 TGL, TFL, LPL, LSL, LTL TB k 25 Tyndlagsbelægning 12 mm 37 500 Lokale by-veje TB k 35 Tyndlagsbelægning 17 mm 40 500 Lokale by-veje TB k 40 Tyndlagsbelægning 19 mm 45 500 Lokale by-veje TB k 45 Tyndlagsbelægning 23 mm 60 500 Lokale by-veje SMA 50 kg Skærvemastiks 50 kg/m 2 21 mm 50 3000 TGL, TFL, TPB, TSB SMA 70 kg Skærvemastiks 70 kg/m 2 25 mm 70 3500 TGL, TFL, TPB, TSB TGL, TFL, LPL, LSL, LTL, TPB, TSB, LPB, LSB, LTB, P-plads, Andet LPB, LSB, LTB, P-plads, Hovedsti, Cykelsti, Lokalsti, Fortov Andet TPB, TSB LPB, LSB, LTB, P-plads, Hovedsti, Cykelsti, Lokalsti, Fortov Andet Tabel 6: Anvendte belægningstyper i optimeringen med deres priser og specifikationer. Udover belægningstyperne indgår der i optimeringen en række parametre omkring de enkelte strækninger, herunder trafiktallene. I Viborg Kommune er der udført en række målinger af trafikken på udvalgte veje, men for størstedelen af strækningerne findes der ikke data omkring trafikmængden. I tilfælde hvor data ikke findes tildeler systemet selv trafiktal til de aktuelle strækninger. I optimeringen for Viborg Kommune er følgende trafikmængder valgt. Side 13 af 21
Vejklasse ÅDT Æ10 Trafikvej, gennemfart, land 1000 100 Trafikvej, gennemfart, land, industri 1000 150 Trafikvej, fordeling, land 1000 100 Trafikvej, fordeling, industri 1000 150 Lokalvej, primær, land 100 1 Lokalvej, primær, land, industri 100 100 Lokalvej, sekundær, land 1 1 Lokalvej, tertiær, land 1 1 Trafikvej, primær, by 1000 100 Trafikvej, primær, by, industri 1000 150 Trafikvej, sekundær, by 1000 100 Trafikvej, sekundær by, industri 1000 150 Lokalvej, primær, by 350 5 Lokalvej, primær, by, industri 1000 40 Lokalvej, sekundær, by 1 1 Lokalvej, tertiær, by 1 1 Andet 100 1 Tabel 7: Anvendte trafiktal for strækninger, hvor der ikke findes oplysninger omkring trafikmængden 3.5 Optimeringsresultater Formålet med optimeringen er at skønne udviklingen i vejenes tilstand over de næste ti år forudsat at budgettet, som er bestemt for 2010 og de efterfølgende år, anvendes. Det er oplyst, at budgettet i indeværende år er 21,7 mio. kr., hvoraf 3,6 mio. kr. er allokeret til asfaltreparationer. Det forudsættes at dette budget er fastholdt for de kommende ti år. Når optimeringsprogrammet beregner den optimale brug af det aktuelle budget på 21,7 mio. i indeværende år og 21,7 mio. kr. de efterfølgende, som er oplyst af Viborg Kommune, fordeler den forstærknings-, slidlags- og reparationsarbejderne, som vist på figur 2. Side 14 af 21
Figur 2: Optimeringsgraf for det aktuelle budget Som det fremgår af figur 2 vurderer programmet, at der årligt bør bruges omkring 3,5 mio. kr. på reparationer, mens resten af budgettet op til 21,7 mio. kr. bør bruges til nye slidlag. Beløbet til reparationer er forventeligt stigende gennem den ti-årige periode. Der regnes ikke med at der skal udføres forstærkningsarbejder. Ses der på udviklingen i det gennemsnitlige skadespoints ved brug af et årligt budget på 21,7 mio. kr. fås en udvikling, som fremgår af den nedenstående figur 3. Figur 3: Skadepoint udviklingen ved det aktuelle budget. Side 15 af 21
Som det fremgår af ovenstående figur 3, må skadespoint antallet på kommunens vejnet forventes at stige til over 2,8 henover den 10 års periode, hvis der anvendes et budget på 21,7 mio. kr. Med henblik på at vurdere hvor stort et budget som skal bruges for at fastholde den nuværende tilstand (gennemsnitligt skadespoint på 1,6) er der kørt en optimering, som har fastholdelse af nuværende tilstand som kriterium. Fastholdes det generelle skadespoint over en 5-årig periode, fordeler den forstærknings-, slidlags- og reparationsarbejderne, som vist på figur 4. Figur 4: Optimeringsgraf for en fastholdelse af skadespoint på det nuværende niveau Som det ses af ovenstående figur 4, ønsker optimeringen, at der i 2010 bruges et begrænset beløb, mens behovet herefter stiger markant. Fordeles udgifterne over den 5-årige periode kræves der ca. 38,4 mio. kroner om året for at fastholde skadespoints på det nuværende niveau. Nedenstående er der på figur 5 vist udviklingen i skadespoint på baggrund af den optimering som er vist på figur 4. Side 16 af 21
Figur 5: Udviklingen i skadespoint ved et belægningsbudget, som angivet på optimeringen figur 4. Som det fremgår af ovenstående, må der efter en 5-års periode forventes status quo i det gennemsnitlige skadespoint på 1,6 i givet fald et årligt gennemsnitligt budget på 38,4 mio. kroner anvendes på belægningerne. Hvis man ønsker at se udviklingen over ti år ved et budget på 38,4 mio. er der nedenstående på figur 6 vist fordelingen af reparationer, nye slidlag og forstærkninger. Figur 6: Fordelingen af et budget på 38,4 mio. kr. om året på henholdsvis reparationer, nye asfalt og forstærkninger. Side 17 af 21
Hvis der bruges årligt 38,4 mio. kr. på asfaltarbejder forudser programmet, at skadespoints udvikler sig, som angivet på nedenstående figur 7. Figur 7: Skadespointudviklingen på Viborg kommunes vejnet hvis der årligt anvendes 38,4 mio. kr. til asfaltarbejder. Med det nuværende budget må der over ti år forventes en forringelse af tilstanden på vejnettet, mens der ved et årligt budget på 38,4 kan forventes en fastholdelse af tilstanden. Det forventes tillige at den kapitalværdi, som er bundet i vejnettet kan fastholdes ved dette beløb. Den beregnede slidlagsturnus for det aktuelle budget på 21,7 mio. kr. fremgår af nedenstående tabel 7. Optimering Slidlagsturnus Aktuelt budget 21,7 mio. kr. 26,8 år Tabel 7: Beregnet slidlagsturnus ( Hvor lang tid ligger et slidlag før der kommer et nyt på ) for det aktuelle budget på 21,7 mio. kr. Side 18 af 21
4 Generelt om veje og deres vedligeholdelse 4.1 En vejs opbygning/funktioner En normal vejbefæstelse består af 3 lag: slidlag, bærelag og bundsikringslag. Figur 6: Vejens opbygning Slidlaget er et tyndt asfaltlag, som skal sikre en komfortabel kørsel samt beskytte de underliggende lag mod vandnedtrængning. Desuden kan slidlaget indgå i opfyldelse af de lystekniske krav. Slidlaget kan bestå af asfaltbeton (AB), pulverasfalt (PA), overfladebehandling (OB) eller tyndlagsbelægning (TB). Bærelaget skal overføre trafikbelastningerne til underbunden. Bærelaget består normalt af grusasfaltbeton (GAB) og stabilt grus. Bundsikringslaget skal hindre frosthævninger og dræne vejbelægningen. Det sidste kræver også, at afvandingsforholdene er i orden. Mange ældre veje er dog bygget op som en Macadam befæstelse bestående af sten og skærver og derpå et tyndt lag asfalt. 4.2 Nedbrydning En vejs nedbrydning starter så snart vejen er bygget. Selv om vejen ikke udsættes for trafikbelastninger nedbrydes den ved påvirkninger fra klimaet og af tiden. 4.2.1 Trafik Når vejen udsættes for trafikbelastning, sker der en bevægelse i materialerne, hvorved sand- og gruskorn gnides mere runde. Er belastningen større end det vejen er dimensioneret til, vil der opstå en blivende deformation i materialerne. Dette kan medføre sporkøring, revnedannelser eller begge dele. Revner åbner for fri adgang for nedsivning af vand, belægningen blødes op og bæreevnen reduceres. Side 19 af 21
Bliver der kørt med overlæs eller super singledæk øges risikoen for sporkøring. Sporkørte veje giver stor risiko for aqua-planning og nedsætter trafiksikkerheden. Efter regn er der risiko for vand i sporene på en sporkørt vej. Vandet har en svækkende virkning på asfaltbelægninger og accelererer nedbrydningen. Er vejen ujævn, er der stor risiko for stødpåvirkninger fra trafikken når tunge køretøjer "bumper" over ujævnhederne. Dette øger nedbrydningen kraftigt. 4.2.2 Vand Afvandingen i by og på land kræver opmærksomhed i forbindelse med vejvedligeholdelse. I byerne sker afvandingen vha. et kloaksystem, og manglende vedligeholdelse her er mere synlig. Etablering af gode afvandingsforhold bør være højt prioriteret i vejvedligeholdelsen. Foto 1: Vand på kørebanen Vandet har en svækkende virkning på asfaltbelægninger og accelererer nedbrydningen. Vand, der trykkes ned i asfaltbelægningen af hjul, ødelægger klæbningen mellem sten og bitumen, hvorved asfaltstrukturen ændres og bæreevnen svækkes. Høje rabatter eller manglende afvanding ved riste fører til, at vand siver ned langs kanten og/eller ned via revner i belægningen. Belægningen opblødes, og bæreevnen nedsættes. Trafikbelastningen og opfrysning forværrer tilstanden. Side 20 af 21
Foto 2: Langsgående revner og rendestensriste. 4.2.3 Opgravninger I byerne bliver vejene ofte yderligere svækket på grund af opgravninger til de forskellige forsyningsledninger, der typisk er placeret i kørebanerne. Vejkonstruktionens pladevirkning er brudt, bundsikringen og bærelaget er blevet uensartet og samlingerne kan give anledning til vandnedsivning og dermed opblødning og frosthævninger. 4.3 En vejbelægnings tilstand På en vejstrækning kan der forekomme mange forskellige typer skader samtidig, og ikke alle skadestyper bidrager lige meget til kørebanens nedbrydning. Vejstrækningen vil, afhængig af dens trafikmængde og belægningstilstand, på et eller andet tidspunkt trænge til enten reparation eller nyt slidlag og eventuelt et forstærkningslag. Formålet med reparation er at reducere vejens nedbrydning (bevare investeringen) og forbedre trafikkens sikkerhed, komfort og økonomi. Slidlagenes levetid afgøres af dels slidlagstypen og dels trafikbelastningen. Vejdirektoratet har i samarbejde med flere kommuner lavet en nedbrydningsmodel for asfaltslidlag i Danmark. Nedbrydningsmodellen er baseret på danske erfaringer, og den indgår som en del af beregningerne i optimeringssystemet. For de bedste slidlag med lav trafikbelastning regnes der med en levetid på 20 år, mens der for de samme slidlagstyper regnes med en levetid på ned til 8 år på de mest trafikerede veje. Side 21 af 21