Kl Uge Kirke 2, 308; 592, 731 Kl Burkal Kirke 12, 516, 308; 592, 731. Tema: En sidste chance. Evangelium: Luk. 13,1-9

Relaterede dokumenter
21. søndag efter trinitatis 9. november 2014

21. søndag efter trinitatis 16. oktober 2016

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

Bøn: Vor Gud og Far Giv os ikke løn som fortjent, men giv os nåde til hver levet dag. Amen

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Prædiken til 21. søndag efter trinitatis, Luk 13, tekstrække

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

2. påskedag 28. marts 2016

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

21. søndag efter trinitatis

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Pinsedag 4. juni 2017

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk

Prædiken til 21. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: // v v. 6

21. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Helligsø Lukas 13, 1-9. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Gudstjeneste Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tidebønner påskelørdag. Morgensang

3. søndag i advent 11. december 2016

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Palmesøndag 20. marts 2016

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

21 s e Trin. 9.nov Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

3. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 3. marts 2013 kl Salmer: 49/639/172/481//166/439/192/266 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen

14. s.e.trin. B Johs 5,1-15 Salmer: Det er meget inspirerende at høre et godt og velforberedt foredrag.

Johannes første brev

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

#2 Hvorfor du behøver en frelser

Pinsedag 24. maj 2015

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kolossenserbrevet del -1

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til bededag, Matt 7, tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

3. søndag efter påske

2. søndag efter trinitatis 25. juni 2017

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Luk. 13,1-9.

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3, tekstrække

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

21. søndag efter trinitatis II

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra

ÅR A, B og C LANGFREDAG

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til julesøndag side 1. Prædiken til julesøndag Tekst. Matt. 2,13-23.

i deres spil. tabte kampe.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Helligtrekongers søndag II. Sct. Pauls kirke 5. januar 2014 kl Salmer: 749/101/138/136//362/439/106/112 Uddelingssalme: se ovenfor: 106

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Omvendelse. »Og tror ikke på jer selv og sagde: Vi have Abraham til Fader (Mt 3: 9)

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

12. søndag efter Trinitatis

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Salmer: , (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

21. s. e. trin tekstrække 10:30 Græsted kirke traditionel Skriftemål kl. 10:00

Transkript:

Kl. 9.00 Uge Kirke 2, 308; 592, 731 Kl. 10.30 Burkal Kirke 12, 516, 308; 592, 731 Tema: En sidste chance Evangelium: Luk. 13,1-9 Alle mennesker er syndere og fortjener kun Guds dom og straf. Vi er og bliver syndere og har alle brug for Guds tilgivelse. Vi skal lade Guds lys skinne ind i vores liv og vise os hvad vi har brug for at få renset ud. Vi skal kort sagt omvende os og tage imod Guds tilgivelse. Vi skal leve efter Guds vilje. Det er det Jesus vil lære os i dag ved at fortælle os den lille lignelse om figentræet, der ikke havde båret frugt. Anledningen til at Jesus fortæller sin lignelse er to alvorlige ting der er sket: Pilatus' drab på de galilæere, der havde ofret i templet. Og det nedstyrtede tårn ved Siloa-dammen.

Ifølge den jødiske historiker Josefus var Pilatus en hensynsløs diktator, der ikke havde nogen respekt for jødernes religion. Pilatus var ved at opbygge Judæa og havde planer om at lave en vandledning (akvadukt) til at føre vand ind til Jerusalem. Og han ville bruge jødernes tempelskat til at finansiere det byggeri. Josefus skriver at jøderne var rasende, og at nogle jøder var kommet fra Galilæa til Jerusalem for at demonstrere imod Pilatus. Da disse galilæere havde ofret i templet, var de selv blevet ofret af Pilatus, og Pilatus havde vist sin foragt for dem og deres religion ved at blande deres blod med offerdyrenes blod. Den anden begivenhed vi hører om er tårnets fald i Siloa. Det var kong Hizkija der havde bygget en vandledning fra Gihon-kilden øst for Jerusalem gennem Kedron-dalen og ind til en dam i byen. Ved siden af denne dam blev der opført et stort tårn. Af en eller anden grund var det styrtet sammen og havde forårsaget at 18 mennesker døde. Men hvorfor? Sådan spørger vi altid. Vi er vant til at der er en forklaring på alting. Vi vil vide hvad årsagen er til ulykker og sygdom. Vi kan ikke bare affinde os med at sådan er det. Er det Guds vilje, når vi rammes af det onde? Vi får svaret i Fadervor: "Ske din vilje som i himlen således også på jorden." Her beder vi udtrykkeligt om, at Guds vilje må ske - altså er det ikke altid Guds vilje, men en andens vilje, der sker. Så skal vi med andre ord ikke bare tage imod alt, hvad der tilstøder os, og erklære, at "det må være Guds vilje", eller "der må jo være en mening med det." De ord siges jo tit i forbindelse med ulykke, sygdom og død, og som udtryk for kristen tro, men har meget lidt med kristen tro at gøre. I H.C. Andersens berømte eventyr "Historien om en moder" sidder en mor hos sit lille barn, da en gammel mand (Døden) banker på døren og kommer ind i stuen. Da moderen falder i søvn et øjeblik, stjæler Døden hendes barn og går med det. Moderen følger fortvivlet efter for at få sit barn tilbage og oplever meget ondt på vejen. Men til sidst får hun lov at se ned i en dyb brønd. Dybt dernede ser hun to menneskeskæbner, to børns skæbne, det ene i lykke og glæde, det andet i sorg og nød, rædsel og elendighed: hendes eget barns skæbne og en andens, men hun får ikke at vide, hvem der er hvem. "Begge dele er Guds vilje", siger Døden.

Men det er ikke kristendom. Det lyder fromt og gudhengivent, men det er i virkeligheden bare en skæbnetro af samme slags, som man kan finde i flere andre religioner, fx i Islam. Det er derfor vi taler om en "tyrkertro", det vil sige en muslimsk fatalisme: den tro, at alting er bestemt af Allah, og at alt, hvad der kommer til os, både godt og ondt, både lys og mørke, er sendt fra ham og skal accepteres uden videre. Mens kristen tro modsat regner med, at "alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader" (Jak.1,17). Vi skal derfor ikke påstå, at "begge dele er Guds vilje"; men vi skal derimod bede bønnen: "Ske din vilje, som i himlen således også på jorden." Men hvor kommer så det onde fra? Vi vil jo have en forklaring. Men Gud er altså ikke nogen streng Gud, der vil straffe os og hævne sig på os, selv om vi egentlig fortjener det. Hvor kommer det onde så fra, når det ikke kommer fra Gud? Der er i Bibelen ikke nogen egentlig lære om det onde og hvor det kommer fra. Men der er nogle spredte udsagn. Om Djævelen, Guds modstander Satan, om denne verdens fyrste (Johs.12,31), som er en morder og fader til løgnen (Johs. 8,44). Apostlen Johannes skriver at Guds Søn er kommet "for at tilintetgøre Djævelens gerninger." (1.Johs. 3,8) Der er en ond magt, en anden end Gud, vor Fader, der bestandig forsøger at sætte sin vilje, sin onde vilje, igennem. Der kæmpes om os og vores liv, om verden og verdens liv, og at Jesus Kristus i den kamp står ved vores side og er på vores side. Det er ikke ret meget at vide, men alligevel nok - både til at leve og dø på: at Gud er kærlighed, at han ikke vil os andet end godt, og at hans Søn er kommet for at tilintetgøre Djævelens gerninger. Vi kan ikke forstå at Gud ikke bare udrydder det onde. Det ville da være rigtig godt. Men, men, men, så skulle han jo også udrydde os, for det onde bor dybt i os. Vi er født med det. Vi har arvet det (arvesynden). Så i stedet for at undre os over at mennesker rammes af sygdom og død, så skulle vi snarere undre os over at Gud bærer over med os og lader os leve! At vi overhovedet er i live i dag, i dette øjeblik, skyldes kun Guds store nåde og barmhjertighed. Hvis Gud skulle straffe nogen for deres skyld, så er der ikke noget menneske der ikke ville blive straffet. Gud har jo allerede én gang, i tidernes morgen, udslettet næsten hele menneskeheden for deres synders skyld, fordi han blev så bedrøvet over at se hvor onde de var. Men det hjalp ikke. Da Noa kom ud af ar-

ken, var situationen ikke anderledes end før. Og derfor lovede Herren at han aldrig mere ville forbande jorden på grund af menneskene, "som kun vil det onde fra ungdommen af" (1. Mos. 8,21). I stedet valgte Gud at oprette en pagt med menneskeheden om at han aldrig mere ville udslette dem på grund af deres synd; og han satte regnbuen på himlen som et tegn på sin pagt. Siden syndfloden har det været sådan at mennesker ikke får den straf, som de egentlig fortjener, men at Gud bærer over med vores ondskab og uretfærdighed. Vi er jo alle syndere, der dagligt gør meget forkert, som vi fortjener straf for. Vi må blive ved med at omvende os, dvs. vende os bort fra vores egen lyst til det onde og vende os til Gud. Vi har hele tiden brug for at komme til Gud for at blive renset for vores synder ved at få hans tilgivelse. Vi må som barnet finde os i at vi ikke kan få nogen forklaring på hvor det onde kommer fra. Vi må blot glæde os over at der er nogen der holder af os og passer på os. Det er det vigtigste for os. Engang - i evigheden - skal vi få "løst hver jordisk gåde. Og indtil da kan vi leve i den trygge tro, at Gud vor Fader er ved vores side og på vores side, også midt i det onde. Fordi Gud er vores far, der gør godt mod alle og gerne tilgiver os, så er der ikke nogen der fortjener at blive ramt af det onde. Derfor siger Jesus et kraftigt nej til at det skulle være deres egen skyld at de var blevet ramt af død og ulykke: "Mener I at de var større syndere eller mere skyldige end alle andre, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de." I stedet for at tale om dem der blev ramt af ulykke og død, kalder Jesus os alle til at omvende os. De to alvorlige begivenheder fører Jesus til at fortælle en lignelse om et ufrugtbart figentræ. Den lignelse understreger endnu mere hans pointe om at det er nødvendigt at omvende sig, inden det er for sent! Hvordan ser Gud så på os? Leder han forgæves efter frugt i vores liv? Bærer vi Åndens frugter? Er vi fyldt af kærlighed, glæde og fred? Gartneren er et billede på Jesus. Han går i forbøn for sit folk, lige som gartneren bad for træet at det måtte få et år mere. Jesus havde i tre år virket blandt sine landsmænd. Han havde talt sit ord til dem, for at de skulle omvende sig og komme til tro på ham som den der var sendt til dem fra Gud. Han ønskede at samle dem, lige som hønen samler kyllingerne under sine vinger, men de ville ikke! Derfor gik det så galt for dem. I år 70 blev Jerusalems totalt ødelagt af romerne.

Jesu advarsel må vi også høre som en alvorlig advarsel til os: "Hvis I ikke omvender jeg, skal I alle omkomme." Spørgsmålet for os må være, om vi erfterhånden er nået dertil at tiden er ved at rinde ud på Guds store ur? Er vi danskere også åndeligt talt faldet i søvn, så vi bilder os ind at vi har en særlig aftale med Gud? At han passser sig selv, og vi psser os selv, ogat han bare skal være den kærlige Gud, der tåler alt og som aldrig kunne drømme om at straffe nogen for noget som helst? Er vi nået dertil hvor vingårdsejeren må konstatere at der ikke er nogen frugt og derfor nu siger til gartneren: "Hug det om!"? Jesus beder for os og han arbejder med os. Han arbejder på at vinde vores hjerter for ham. Han søger at smelte vores hjerte med sin kærlighed. Dagens tekst begyndt med at nogle kom og fortalte Jesus om en ugerning, men den slutter med at Jesus fortæller om sin velgerning mod os: at han beder til Gud for os. Jesus vil at vi ikke skal have så travlt med andres synd, men i stedet for tænke på vores egen omvendelse. Omvendelse er at kalde på Jesus og overgive sit liv til ham og lytte til ham. Jesus lærer os en helt anden måde at tænke på end den der kommer fra os selv. Synd og skyld låser os fast og giver intet håb, men Jesus befrier os og giver os håb. Der er kun ét at gøre for os: at vende os til Gud og bede om hans tilgivelse. Lad os gøre det i dag! Lad os takke ham for at vi må være hans børn, og at han giver os sin Helligånd i vores hjerte. Vi får lov at leve med ham. Han værner os med alt ondt og fører os til sidst hjem til sig i Faderhuset i Himlens herlighed! Det er vores eneste trøst og håb, uanset hvad der møder os af godt eller ondt i vores liv her på jorden. "Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn." Sådan siger Jesus til den lille menighed i Filadelfia, sådan som vi hørte for lidt siden. Se, det er den vej vi også må følge. Gud har åbnet en dør for os i Bjolderup-Uge / Burkal. Og når han én gang har åbnet den dør for os, så kan ingen lukke den igen! Vi er ikke mange, og vi er ikke stærke, men vi tror på ham, som kan gøre store ting også i vores sammenhæng! Amen.