Herning Kommune Børnehuset Himmelblå KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Herning Kommune Børnehuset Himmelblå KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 6 4 RESULTATER 7 4.1 Børnenes kompetencer 7 4.2 Børnenes trivsel 8 4.3 Børnenes sundhed 9 4.4 Børnenes sprog 9 4.5 Overgang fra dagtilbud til skole 11 5 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 13 5.1 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner 13 5.2 Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer 14 5.3 Fokus i den kommende læreplansperiode 14 5.4 Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner 15 5.5 Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner 16 5.6 Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner 16 6 KVALITETSOPLYSNINGER 18 6.1 Lege- og læringsmiljø 18 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger 18 7 UDVIKLINGS- OG HANDLEPLANER 20 7.1 årsmål 20 7.2 årsmål 2 21 8 OPFØLGNING PÅ EVT. HANDLEPLANER 23 9 FORÆLDREBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2

1 FORORD Velkommen til Børnehuset Himmelblå s kvalitetsrapport Kvalitetsrapporten er lavet på baggrund af forskellige ting vi som institution har indtastet, nogle tal kommunen har, samt resultaterne af diverse sprogvurderinger (3 og 5 årig), dialogprofiler og overgangsprofiler. Vi tænker at kvalitetsrapporten over tid, vil kunne blive et rigtig godt redskab, både til at lave institutions undersøgelser, evaluering og til hjælp ved dannelse af nye mål, udviklings og handleplaner for vores institution. I år vil rapporten dog stadig have så mange fejl margener, så den ikke giver de reelle tal. Så for at kunne bruge nogle af tallene som arbejdsredskab, skal man have kendskab til alle fejlmargener og de rette tal. Nogle af de fejlmargener der stadig er, og er med til at give tal der er sværre at bruge aktivt, er at det ikke er de samme børn man måler fra år til år, men en ny gruppe 3 årige eksempelvis, så derfor kan de to grupper være sværre at sammenlign kun ud fra tal. det andet er at vi tidligere kun havde valgt at sprogvurdere de børn der havde nogle sproglige udfordringer, hvilket så gav et resultat at vores børn var meget dårlige sprogligt. vi har efterfølgende besluttet at sprogvurdere alle 3 og 5 årige, så vi på sigt kan bruge disse resultater til noget. men vi kan ikke i år sammenligne resultatet, med et resultat fra et år hvor kun de børn med sproglige udfordringer blev sprogvurderet. Derudover er der kommet nye ting til hvert år, som så giver et nyt billede, da det ikke var en del af kvalitetsrapporten året før. Vi ser frem til, at formen på kvalitetsrapporten bliver fastsat, så det er de samme ting vi bliver målt ud fra hvert år, så vi kan bruge resultaterne konstruktivt i vores arbejde. i 2018 vil der kun være sprogvurderinger fra perioder hvor alle er sprogvurderet og dermed vil dette også kunne bruges som pejlemærker for hvordan vi reelt ligger sprogligt. Så velkommen til vores kvalitetsrapport, der dog skal læses med forbehold. 3

2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET Børnehuset himmelblå ligger i skønne omgivelser i Vildbjerg. Vi har plads til 150 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Vi mener at arbejdet med det enkelte barn skal tage udgangspunkt i et helhedssyn på barnet, hvor respekten for barnet, barnets rettigheder og det at se barnets rigdom af ressourcer, samt styrkelse af fællesskabet, er grundlæggende værdier. Hvert barn besidder forskellige kompetencer, og der er altid, ud fra et barnesyn, en mening med barnets handling. Vi arbejder med inklusion, som mere end at børn og familier blot rummes. Vi arbejder bevidst med at forebygge negativ social arv. Begge dele gøres ved at have fokus på, og støtte familien som heldhed. Der er forskellige faktorer i barnets omgivelser, der har indflydelse på barnets udvikling. Det er de voksnes ansvar gennem en annerkendende tilgang, at sikre at barnet har de bedste muligheder for at udvikle sin alsidige personlighed, og sin tro på eget og andres værd. Et heldhedssyn på barnet betyder at de vokse sikre, at barnet får følelsesmæssige, kropslige, sociale og intellektuelle udfordringer der svarer til der, hvor det enkelte barn er. Vi tager udgangspunkt i kommunikation, anerkendelse, ressourcetænkning og samarbejde, hvor personale, børn og forældre gensiddigt påvirker hinanden. Vi arbejder målrettet frem mod at gøre overgange, så positive som muligt, ved at have et tæt samarbejde med dagplejer, skoler og forældre. Vi arbejder med de 6 lærerplanstemaer. Ud over dette, har vi også ekstra fokus på udelivet, sprog og læreparathed. Vi er bevidste om at det er igennem legen at børnene lære. Vi er en institution der arbejder meget med udelivet (har det grønne flag for 7. år). Derudover arbejder vi meget med sprog, og har bevidst valgt at have en sprogkoordinator på alle grupperne, samt at vi sprogvurder alle børn. Det vil altid være børnenes leg der er fællesnævneren i deres udvikling. Det er igennem legen at børnene bruger/styrker deres fantasi. Det er her de afprøver de erfaringer de har gjort sig, her de reflekterer over ny læring og tilføjer nye tilgange til kendt stof. Læring sker gennem legen, men det er vores ansvar at give børnene muligheden for at, tilegne sig viden og erfaringer på så mange forskellige måder som muligt, så vi fanger så bredt, at alle børn kan være med. Det er vores tilgang til pædagogikken og hvordan vi præsentere læring/udvikling for børnene der er afgørende. Vi er en institution der altid er i udvikling. Personalet har i 2015 været på uddannelse i Herning model, som er baseret på DUÅ og har nogle elementer fra LP modellen. Derudover skal vi i 2016 være en institution med sang profil, hvor vi vil blive uddannet af musikskolen. Sidst men ikke mindst er vi så heldige at vi skal bygge ny institution til næste år, og er allerde nu godt i gang med den indledende proces, med pædagogik nye muligheder. Vi har ikke traditionelle stuer, men har aldersopdelt børnene i årgange, samt en vuggestue og vores huse er indrettet efter funktioner. Vi har klasselærerfunktion, så vi har to pædagoger der følger børnene fra den dag de begynder i børnehave og til de sendes i skole. Vores institution bruger lokalsamfundet aktivt. vi har et tæt samarbejde med en nærliggende gård, hvor vores børn må komme og følge med i dyrenes liv, vi bruger den lokale hal flere gange om ugen, bruger biblioteket, naturen og handler selvfølgelig lokalt. Vi er en åben og udadvendt institution som altid møder børn, forældre, bestyrelsen, lokal samfundet og kommunen med et åbent sind. Vi forsøger altid at se muligheder frem for begrænsninger. Vi har et højt fagligt miljø, med mange pædagoger ansatte. Vi ser en stor vigtighed i dette da vores udgangspunkt altid er, at skabe så gode muligheder og rammer for de børn, som hver dag tager ophold i vores institution. Vi mener at et godt samarbejde med bestyrelsen og forældrene er altafgørende for at skabe et godt udviklings- og lærende miljø for vores børn hver dag. Vi forsøger at skabe nogle rammer, hvor alle familier kan passe ind i fællesskabet, med de behov som de nu har. Livsglæde og et positivt livssyn blandt ledelse og personale er også en del af vores institution. Vi har en høj æstetik, og formår altid at have en institution der virker imødekommende og hyggelig. Vi har et godt udbytterigt samarbejde med skolen i vores skoledistrikt, i forhold til at følge tidens krav til kommende skolestart. Vi samarbejder med skolen både på ledelsesplan og medarbejderplan i forventninger til førskolebørn. Vi samarbejder med skolen omkring forældresamarbejde, så vi sikre en så god overgang til skole som muligt, for både børn og forældre. Vi samarbejder også med dagplejen, hvor de besøger os, låner vores lokaler og deltager i eksempelvis motionsdag med vuggestuen. Vores bestyrelse er en aktiv bestyrelse, der arbejder bevidst på at få så god en institution som muligt, bakker op om vores faglighed og gerne vil den opgave der ligger i at være en bestyrelse. Vi har en dejlig institution med stor faglighed hvor børn, forældre, ledelse, bestyrelse og personale vil hinanden. Vi tager udgangspunkt i kommunikation, anerkendelse, ressourcetænkning og samarbejde, hvor personalet, børn og forældre gensiddigt påvirker hinanden. 4

5

3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Som skrevet i forordet, kan vi se kvalitetsrapporten som et rigtig godt redskab, når den om et par år, har de reelle tal at sætte op imod hinanden, så resultaterne er brugbare i forhold til at sammenligne sig selv fra år til år, og ikke mindst samligne vores institution med det samlede resultat i Herning kommune. Årsagerne er de samme som beskrevet i forordet. 6

4 RESULTATER Som tidligere skrevet vil der være en del ting/tal der gør at resultaterne i sig selv ikke giver et retvisende billede af institutionen. 4.1 Børnenes kompetencer I forhold til tallene omkring dialogprofilerne, er der lavet rigtig mange i kategorien på vej i børnehave i 2014, da vi begyndte at lave dialog profiler på alle børnene dette år, og lavede på alle. i kategorien på vej til skole, er der kun lavet på nogle få (15) ud af ca 100 børn, da der ikke er lavet på alle men kun nogle få "testpersoner" eller hvor der ønskedes lidt ekstra. Der laves overgangsprofiler på alle børn i denne aldersgruppe, og derfor er dialogprofilen fravalgt pt. der er en forskel på kategorien børn på vej i børnehave fra 2014 til 2015, hvilket ses, da antallet af børn der er lavet dialog profil på, er meget forskelligt. Der er 4 x flere børn der er lavet dialogprofil på i 2014 end i 2015. 4.1.1 Dialogvurderinger 4.1.1.1 Antal dialogvurderinger, Børnehuset Himmelblå Antal dialogvurderinger 2015 2014 2013 9-14 mdr., begynder i dagpleje/vuggestue 7 7 0 Børn på vej mod børnehave 23 94 0 Børn på vej mod skole 10 5 0 Total 40 106 0 Kilde: Rambøll Dialog 4.1.1.2 Resultater for de 6 læreplanstemaer, for børn i alderen 9-14 måneder Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 2,5 2,6 3,3 3,4 3,5 3,7 3,9 3,6 3,8 3,9 3,9 3,9 1 2 3 4 2015 2014 Kilde: Rambøll Dialog 7

4.1.1.3 Resultater for de 6 læreplanstemaer, for børn på vej mod børnehave Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3,6 3,1 3,5 3,2 3,5 3,0 3,5 3,0 3,6 3,3 3,6 2,9 1 2 3 4 2015 2014 Kilde: Rambøll Dialog 4.1.1.4 Resultater for de 6 læreplanstemaer, for børn på vej mod skole Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 2,4 2,4 2,5 2,5 2,5 2,6 3,0 2,9 3,0 2,9 2,9 3,9 1 2 3 4 2015 2014 Kilde: Rambøll Dialog Den nederste graf der viser dialogprofiler på børn på vej til skole, kan ikke sige noget om andre børn end de 15 børn der ialt er testet på de to år. det er 15 børn ud af ca 100 børn. denne aldersgruppe bliver der ikke lavet dialogprofil på, da der laves overgangsprofil i stedet i forbindelse med overgang til skole. det vil sige at denne graf intet siger om institutionen som helhed eller for den sags skyld om de børnegrupper de 15 børn har været en del af, da de kun er lavet på få børn som et ekstra redskab på det enkelte barn. 4.2 Børnenes trivsel Vi har altid fokus på trivsel i vores institution, da det er vigtigt at alle trives og føler at det er dejligt at gå i børnehave og vuggestue, samt at de har voksne de er trygge ved. 8

4.2.1 Samlet resultat for trivsel Generel trivsel Generel trivsel i institutionen Relation til de voksne på stuen 3,6 3,5 3,8 3,7 3,7 3,7 1 2 3 4 2015 2014 Kilde: Rambøll Dialog Selvom tallene er gode, vil vi altid have fokus på trivsel. vi vil gerne fastholde de gode tal, og om muligt gøre dem bedre. Vi kan bruge disse tal som pejlemærker til, om vi skal have endnu mere fokus på trivslen et år, hvis vi pludselig oplever en markant nedgang et år. 4.3 Børnenes sundhed Vi har løbende fokus på sundheden i vores institution. Sundheden bliver der arbejdet med både i forhold til hygiejne, rengøring, frisk luft, bevægelse, sund mad og sygefravær. Vi er løbende i gang med at arbejde bevidst med de forskellige områder, og har bl.a. haft besøg af en hygiejne konsulent, en fysioterapeut, samt udarbejdet kostpolitik. 4.3.1 Samlet resultat for sundhed Barnets generelle sundhed Glæde ved fysisk aktivitet 3,6 3,8 3,6 3,7 1 2 3 4 2015 2014 Kilde: Rambøll Dialog der er en lille nedgang fra 2014 til 2015, hvilket kan forklares med at der i 2014 blev teste knap 100 børn, og at der var en del "gamle" børn der var vandt til at gå i børnehave, hvor det i 2015 kun er de nyere børn der er blevet testet. 4.4 Børnenes sprog Vi har som institution stor fokus på sproget og arbejder bevidst med det, på alle vores grupper. Vi har valgt at sproget skal have en central rolle i vores daglige arbejde, og har valgt at have en sprogkoordinator på alle vores børnegrupper, både for at have fokus på sproget i det daglige arbejde, men også for at få oparbejdet en erfaring med sprogarbejde, arbejdet med udtalevanskeligheder, lave sprogvurderinger samt vejlede forældre og kollegaer. 9

4.4.1 Antal sprogvurderinger 4.4.1.1 Antal sprogvurderinger, Børnehuset Himmelblå Antal sprogvurderinger 2015 2014 2013 3-årige 37 17 6 5-årige 50 18 25 Total 87 35 31 Kilde: Rambøll Sprog 4.4.2 Fordeling på indsatsgrupper 4.4.2.1 Normfordeling Norm 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Kilde: Rambøll Sprog 4.4.2.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 3-årige, institutionsniveau Daginstitutionen, 2015 11 3 86 - Drenge 15 85 - Piger 8 4 88 Daginstitutionen, 2014 24 35 41 - Drenge 22 33 44 - Piger 25 38 38 Daginstitutionen, 2013 17 33 50 - Drenge 25 50 25 - Piger 100 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog Ovenstående graf viser tydeligt at vi i 2013 og 2014 kun sprogvurderede de børn med sproglige vanskeligheder, hvor grafen er markant anderledes for 2015 hvor vi begyndte at sprogvurdere alle vores børn. grafen for 2015 giver et mere reelt billede af vores institution, og vil de kommende år kunne være medvirkende til at kunne sige noget om vores arbejde med sproget. 10

4.4.2.3 Fordeling på indsatsgrupper i procent for de 5-årige, institutionsniveau Daginstitutionen, 2015 10 8 82 - Drenge 4 8 88 - Piger 15 8 77 Daginstitutionen, 2014 17 83 - Drenge 27 73 - Piger 100 Daginstitutionen, 2013 8 20 72 - Drenge 23 77 - Piger 17 17 67 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Kilde: Rambøll Sprog her er det samme gældende som i den tidligere graf omkring sproget for de 3 årige. Det er også svært at sammenligne tallene fra 1 år til et andet, da det er forskellige børnegrupper, så det siger ikke noget om udviklingen hos de enkelte børn eller en samlet børnegruppe, men viser blot et billede af hvordan de 5 årige ligger sprogligt det gældende år. Det er først når vi har resultatet af alle 3 åriges sprogvurderinger og efterfølgende to år senere har resultatet af alle de samme børns 5 års vurderinger, at vi kan sige noget om hvordan en gruppe med børn så er rykket sprogligt. 4.5 Overgang fra dagtilbud til skole Overgangsprofilerne er et af de nye værktøjer der er kommet til siden kvalitetsrapportens opstart, derfor vil der ikke være nogen målinger fra 2013. 4.5.1 Overgangsvurderinger 4.5.1.1 Antal overgangsvurderinger, Børnehuset Himmelblå Antal overgangsvurderinger 2015 2014 2013 Børnehuset Himmelblå 57 39 0 Kilde: Rambøll Overgang 11

4.5.1.2 Gennemsnitlig score for robusthed samt de fire underordnede temaer Robusthed, samlet 3,9 4,2 - Selvværd 3,8 4,1 - Energi og lyst til at deltage 3,9 4,2 - Sociale kompetencer 3,8 4,1 - Kognitive kompetencer 4,0 4,3 2015 2014 1 2 3 4 5 Kilde: Rambøll Overgang 4.5.1.3 Gennemsnitlig score for forandringsparathed samt de tre underordnede temaer Forandringsparathed, samlet - Nysgerrighed 3,6 3,5 4,0 3,9 - Kommunikativ og forhandlingsmæssig - Følelsesmæssig modenhed 3,7 3,7 3,9 4,3 2015 2014 1 2 3 4 5 Kilde: Rambøll Overgang ovenstående viser et reelt billede af vores institution, og hvordan reelle tal/grafer kan bruges aktivt i vores arbejde. alle førskolebørn i 2014 og 2015 er blevet testet. efter resultatet i 2014, har vi haft mulighed for at blive lidt klogere på, hvad der kunne være godt at arbejde med i forhold til overgange og omstillingsparrathed, som er en stor del af det at blive klar til at komme i skole. der er arbejdet meget bevidst med dette, med den årgang der kom efter første test gruppe, og det viser testen også, at der er en tydelig fremgang gennerelt på hele gruppen og på alle områder. Vores arbejde fremadrettet er selvfølgelig at fastholde den gode fremgang, ved fortsat også at have særlig øje for overgange og omstillingsparathed på de kommende førskole grupper. 12

5 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Vi har i Børnehuset himmelblå valgt at arbejde med alle læreplanstemaerne på lige fod. vores fokus i forhold til arbejdet med læreplanstemaerne er at der er en rød tråd fra vuggestue til førskolegruppen. Dette sikres ved at vi i hele institution arbejder månedsvis med det samme læreplanstema, men ud fra den børnegruppe man er på. vi har øje på at der arbejdes ud fra "det hundede ved hund", som kendetegner at der skal ske en stigning i kendskab, læring, ordforråd og lign i forhold til det samme emne, fra en gruppe til den næste. 5.1 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Dette afsnit omhandler dagtilbuddets arbejde med de seks læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Det siger Dagtilbudsloven om pædagogiske læreplaner: 8 Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan dagtilbuddet giver børnene rum for leg, læring og udvikling. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til de seks læreplanstemaer. Læreplanen skal desuden beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der værksættes for at nå målene, samt hvordan læreplanen evalueres. Det skal fremgå, hvilke metoder, aktiviteter og eventuelt særlige mål, der opstilles i forhold til børn med særlige behov. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje. 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan bliver udarbejdet, at den er offentligt tilgængelig og at den evalueres mindst hvert andet år. Evalueringen af den pædagogiske læreplan skal dokumentere om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter indfrier de opstillede mål, og inden for de seks temaer angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne af evalueringen. Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10 Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner og skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Kommunen anvender SMTTE-modellen til evaluering af læreplanerne, og dagtilbuddet har beskrevet sammenhæng (S), mål (M), tiltag (T), tegn (T) og evaluering (E) i forhold til hvert af de seks læreplanstemaer. 13

5.2 Prioritering af arbejdet med læreplanstemaer Dagtilbuddet har prioriteret arbejdet med de enkelte læreplanstemaer med udgangspunkt i en procentangivelse, som i alt for de seks læreplanstemaer skal kunne summeres til 100 %. Procentangivelsen vises i grafen som "Prioritering i perioden". Dernæst har dagtilbuddet besvaret spørgsmål "Uanset den tidligere prioritering på hvilke læreplanstemaer vurderer du, at I har flyttet børnene mest i deres udvikling i den forløbne periode?". Procentangivelsen for dette svar vises i grafen som "Værdi for børnene". 5.2.1 Dagtilbuddets prioritering og vurdering 5.2.1.1 Dagtilbuddets prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 0-2-årige Prioritering i perioden 17% 17% 17% 17% 17% 17% 0% 25% 50% 75% 100% Alsidig personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer 5.2.1.2 Dagtilbuddets prioritering af læreplanstemaer og vurdering af børnenes udvikling for 3-6-årige Prioritering i perioden 17% 17% 17% 17% 17% 17% 0% 25% 50% 75% 100% Alsidig personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2015 viser arbejdet med læreplanstemaerne i procent. årsagen til den samme procent er beskrevet tidligere. 5.3 Fokus i den kommende læreplansperiode Dagtilbuddet er blevet bedt om at vurdere, indenfor hvilke læreplanstemaer dagtilbuddet vil lægge fokus i den kommende læreplansperiode. Nedenstående graf viser dagtilbuddet angivelser. 5.3.1 Dagtilbuddets fokus 5.3.1.1 Dagtilbuddets fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 0-2-årige 14

5.3.1.2 Dagtilbuddets fokus på udvalgte læreplanstemaer i den kommende periode for 3-6-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2015 viser igen arbejdet med lærerplanstemaerne i procent. i det nederste skema, vises der ingen grafer, men de samme tal som i den øverste graf er meldt ind i systemet, men vises af mystiske årsager ikke her. der skal også stå 16,7 % ved alle læreplanstemaerne i dette skema. 5.4 Værktøjer anvendt til dokumentation af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddet har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke værktøjer dagtilbuddet anvender til dokumentation af arbejdet med læreplanerne i forhold til hele børnegruppen. Dernæst har dagtilbuddet i forbindelse med evalueringen af de pædagogiske læreplaner angivet i hvor høj grad, værktøjerne benyttes. 5.4.1 Anvendte værktøjer 5.4.1.1 Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 0-2-årige Praksisfortællinger 100% Foto 100% Iagttagelser/observationer 100% Andet 100% 0% 25% 50% 75% 100% 5.4.1.2 Værktøjer anvendt til dokumentation af læreplaner for 3-6-årige Praksisfortællinger 100% Foto 100% Iagttaggelser/observationer 100% Andet 100% 0% 25% 50% 75% 100% 5.4.1.3 Anvendelse af værktøjerne Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2015 graferne viser at vi arbejder i høj grad med alle de nævnte værktøjer. Selvom vi arbejder med alle værktøjer og gør det i høj grad, så har vi altid fokus på om vi kan løfte kvaliteten af indholdet, samt gøre dokumentationen bedre, mere effektiv og varieret. Vi synes det er vigtigt at bruge forskellige dokumentations værktøjer, da vi på den måde sikre os, at vi får et så nuanceret billede af vores arbejde som muligt. 15

5.5 Metoder anvendt til evaluering af arbejdet med læreplaner Dagtilbuddet har i de pædagogiske læreplaner angivet, hvilke metoder de anvender til evaluering af arbejdet med læreplanerne i forhold til hele børnegruppen. Dernæst har de i evalueringen af læreplanerne angivet, i hvor høj grad metoderne anvendes. De følgende figurer viser, hvilke pædagogiske metoder dagtilbuddet har anvendt til evaluering af arbejdet med læreplanerne. 5.5.1 Anvendte metoder 5.5.1.1 Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 0-2-årige SMTTE 100% 0% 25% 50% 75% 100% 5.5.1.2 Primært anvendte metoder til evaluering af læreplaner for 3-6-årige SMTTE 100% 0% 25% 50% 75% 100% 5.5.1.3 Anvendelse af metoderne Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2015 Vi bruger SMTTE modellen som den primære model til evaluering af læreplanerne. vi har brugt dem i høj grad. Vores SMTTE-modeller på lærerplanerne er med til at sikre os den røde tråd igennem hele institutionen. vi kan altid blive bedre, og har allerede nu taget initiativ til at forbedre dem, så der fremadrettet både vil være de overordnede, samt på de enkelte grupper. Vi har også besluttet for et halvt år siden, at alle grupper i hele huset arbejder med det samme lærerplanstema i samme måned, så vores arbejde bliver endnu mere målrettet. 5.6 Dagtilbuddets vurdering af arbejdet med de enkelte læreplaner Dette afsnit viser institutionernes evaluering af, i hvor høj grad målene for arbejdet med læreplanstemaerne er nået og i hvilken grad resultaterne af arbejdet med læreplanstemaet har stået mål med indsatsen. 5.6.1 Mål for børnenes alsidige personlige udvikling 5.6.1.1 Resultater for alsidig personlig udvikling, 0-2-årige 5.6.1.2 Resultater for alsidig personlig udvikling, 3-6-årige 16

5.6.2 Mål for børnenes sociale kompetencer 5.6.2.1 Resultater for sociale kompetencer, 0-2-årige 5.6.2.2 Resultater for sociale kompetencer, 3-6-årige 5.6.3 Mål for børnenes sproglige udvikling 5.6.3.1 Resultater for sproglig udvikling, 0-2-årige 5.6.3.2 Resultater for sproglig udvikling, 3-6-årige 5.6.4 Mål for læreplanstemaet krop og bevægelse 5.6.4.1 Resultater for krop og bevægelse, 0-2-årige 5.6.4.2 Resultater for krop og bevægelse, 3-6-årige 5.6.5 Mål for læreplanstemaet natur og naturfænomener 5.6.5.1 Resultater for natur og naturfænomener, 0-2-årige 5.6.5.2 Resultater for natur og naturfænomener, 3-6-årige 5.6.6 Mål for læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier 5.6.6.1 Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 0-2-årige 5.6.6.2 Resultater for kulturelle udtryksformer og værdier, 3-6-årige Kilde: Evaluering af pædagogiske læreplaner, 2015 17

6 KVALITETSOPLYSNINGER 6.1 Lege- og læringsmiljø 6.1.1 Samlet resultat fordelt på temaer 6.1.1.1 Resultater for Børnehuset Himmelblå Arbejdet med de pædagogiske læreplaner 4,0 4,0 1 7 Fysisk indretning og anvendelse 3,6 3,8 1 7 Omsorg og trivsel Udvikling af inkluderende lege- og læringsmiljøer 4,2 4,3 4,4 4,3 1 2 3 4 5 1 7 1 7 Dagtilbudsleder Medarbejdere Kilde: Lege- og læringsmiljøvurdering, 2015. Det at der ikke er den store forskel i hvordan ledelsen og pædagogerne ser institutionen, vores pædagogiske arbejde og vores arbejde med børnene, viser at vi har et fælles blik for og forståelse af vores institution, samt at personalet har en viden om ledelsens forventninger, hvilket er med til at give et godt arbejdsklima for både børn og voksne. vi har ikke set eller drøftet vores besvarelser med hinanden. 6.2 Øvrige kvalitetsoplysninger 6.2.1 Kapacitet 6.2.1.1 Antal indmeldte børn og antal pladser opgjort som fuldtidsbørn Antal børn Antal pladser 0-2 år 3-6 år 0-2 år 3-6 år Børnehuset Himmelblå 15,9 123,6 12,0 150,0 Kilde: Kommunens egen indberetning 6.2.2 Pædagogisk personale 18

6.2.2.1 Antal pædagoger og andet pædagogisk personale opgjort som fuldtidsstillinger Kortere Total Pædagoguddannelse pædagogisk uddannelse Uden pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Børnehuset Himmelblå 20,9 14,3 0,0 6,6 Kilde: Kommunens egen indberetning to af vores medarbejdere er PGU uddannet, men må figurere under pædagoger, da vi ikke har 14,3 pædagoger ansat. 6.2.3 Sygefravær 6.2.3.1 Antal sygefraværsdage Fraværsdagsværk Arbejdsdagsværk Børnehuset Himmelblå 63,0 54,0 Note: Fraværsdagsværk = fravær ved sygdom inklusiv helligdage + weekender Arbejdsdagsværk = fravær ved sygdom eksklusiv helligdage + weekender Kilde: Kommunens egen indberetning ovenstående siger ikke så meget om hvordan vores sygefravær er i forhold til eksempelvis kommunens som helhed, eller i forhold til kommunens målsætning. Vi ligger under gennemsnittet af sygefravær i Herning kommune, og lige under hvad Herning kommune har opsat som målsætning for nedbringelse af sygefravær. Vi har et sundt sygefravær i vores institution. 6.2.4 Børn med særlige behov 6.2.4.1 Antal børn med støtte i almene dagtilbud og børn i specialgrupper fordelt efter institutionstype Børn med støtte i alment dagtilbud Børn i specialgruppe Børnehuset Himmelblå 0,0 0,0 Kilde: Kommunens egen indberetning 19

7 UDVIKLINGS- OG HANDLEPLANER 7.1 årsmål Status: Aktiv Ansvarlig: jette tommerup Opfølgning: 12. december 2017 Sammenhæng/status Tilføjet af institutionslederen: Vi skal arbejde ud fra Herning kommunes politiske årsmål. Vi vil arbejde med dem via nogle af de redskaber som kommunen har givet os, samt bruge det vi i forvejen arbejder med. Mål Tilføjet af institutionslederen: Alle børn skal blive så dygtige som de kan Tiltag -Bruge redskaberne fra Herning modellen -Have fokus på det udvidet forældresamarbejde -Bruge vores vejledning i forbindelse med Herning modellen til at fastholde vores fokus -Opbygge et udvidet samarbejde med skolen -At vi arbejder bevidst med de enkelte børns selvværd -At vi arbejder bevidst på at give børnene lysten til at tilegne sig ny viden, samt støtte op om deres nysgerrighed/undren. Tegn -At vi oplever at Herning modellen er implementeret i institutionen -At vi får nogle nye vinkler på via vejledningen -At vi oplever forældrene som en aktiv medspiller -At børnene tør prøve igen og er læringsparate. -At vi ser børn der undre sig og er nysgerrige på livet. Evaluering Vi vil evaluerer denne udviklingsplan, på personale møde et par gange om året, samt arbejde bevidst med kommunens mål i vores bestyrelse. Evaluering 10. november 2016 : Vi har arbejdet rigtig godt med alle tiltagene, og har også set en del af vores tegn. Herning modellen bliver en mere og mere implementeret del af vores hverdag, og vi er på vej til at få involveret vores forældre og bestyrelsen på en mere aktiv måde. Vi er dog ikke i mål endnu (var heller ikke forventet), men skal arbejde bevidst med dette i hele 2017 også. Vi vil her arbejde med både inklusionsstrategien og implementeringen af denne, samarbejdet med skolen og vores snarlige nye byggeri ved siden af skolen og ikke mindst skal vi have alle pædagoger på fri for mobberi kursus og have dette opstartet. Vi vil løbende arbejde med dette det kommende år, og der vil evalueres herinde igen i december 2017 20

7.2 årsmål 2 Status: Aktiv Ansvarlig: jette tommerup Opfølgning: 12. december 2017 Sammenhæng/status Tilføjet af institutionslederen: Vi skal arbejde ud fra Herning kommunes politiske årsmål. Vi vil arbejde med dem via nogle af de redskaber som kommunen har givet os, samt hvad vi i forvejen arbejder med. Mål Tilføjet af institutionslederen: Alle børn skal være en del af fællesskabet Tiltag -Bruge redskaberne fra Herning modellen -Inddrage forældre og bestyrelsen i inklusionsarbejdet -Bruge vores vejledning i forbindelse med Herning modellen til at fastholde vores fokus -Bruge Herning kommunes inklusions strategi som et arbejdsredskab -Lave noget forældremateriale i vores institution Tegn -At vi oplever at Herning modellen er implementeret i institutionen -At vi får nogle nye vinkler på via vejledningen -At vi oplever forældrene blive en mere aktiv medspiller -At inklusionsstrategien bliver allemands eje (forældre, personale og bestyrelse) -At vi oplever forældre og personale der snakker børn ind i gruppen Evaluering Vi vil evaluerer denne udviklingsplan, på personale møde et par gange om året, samt arbejde bevidst med kommunens mål i vores bestyrelse. Evaluering 10. november 2016 : Vi har arbejdet rigtig godt med alle tiltagene, og har også set en del af vores tegn. Herning modellen bliver en mere og mere implementeret del af vores hverdag, og vi er på vej til at få involveret vores forældre og bestyrelsen på en mere aktiv måde. Vi er dog ikke i mål endnu (var heller ikke forventet), men skal arbejde bevidst med dette i hele 2017 også. Vi vil her arbejde med både inklusionsstrategien og implementeringen af denne, samarbejdet med skolen og vores snarlige nye byggeri ved siden af skolen og ikke mindst skal vi have alle pædagoger på fri for mobberi kursus og have dette opstartet. Vi vil løbende arbejde med dette det kommende år, og der vil evalueres herinde igen i december 2017 21

22

8 OPFØLGNING PÅ EVT. HANDLEPLANER De to udviklings og handleplaner for Herning kommunes overordnede mål, er blevet udarbejdet for kort tid siden, så de vil først blive evalueret i forbindelse af udarbejdelse af den næste kvalitetsrapport. Vi glæder os til at bruge de redskaber/metoder vi har med fra Herning modellen (er i implementerings fasen med vejledning) samt Herning kommunes inklusions strategi. Vi er på nuværende tidspunkt godt i gang med at udvide vores samarbejde med Vildbjerg skole (vores skoledistrikt) Vi har inklusionsstrategien på vores bestyrelsesmøder i den kommende tid, da det er vigtigt at forældrene bliver inddraget fra begyndelsen, og vores bestyrelse er en aktiv del af vores arbejde. 23

9 FORÆLDREBESTYRELSENS UDTALELSE Bestyrelsen i Børnehuset himmelblå er repræsenteret ved fem forældrerepræsentanter, samt to suppleanter. Man er valgt for en 2-årig periode ad gangen. Bestyrelsens arbejde bygger først og fremmest på et godt og velfungerende samarbejde mellem børnehavens ledelse og personalet samt forældrene. Bestyrelsen er af den opfattelse, at vi kun gennem et godt samarbejde kan skabe de bedste rammer for vores børn, hvor de trives og udvikles gennem leg. Det er vigtig for bestyrelsen at have en tæt dialog med forældrene, hvor de løbende informeres om bestyrelsens arbejde samt inddrages i processer, som har stor betydning for dem og børnenes hverdag. Bestyrelsen bakker fuldt ud op om børnehavens ledelse og personale og deres faglighed. Det er vigtigt for bestyrelsen, at børnehaven er et rart sted for vores børn at være, at der er højt til loftet, men samtidig forudsigelige og trygge rammer, så vores børn får de bedste forudsætninger for at udvikles og trives hver dag. Bestyrelsen sætter stor pris på børnehavens/vuggestuens arbejde med børnene og deres potentialer. Helt i tråd med Herning kommunes inklusionsstrategi arbejder børnehaven/vuggestuen på, at alle børn skal være en del af fællesskabet. For at lykkes med dette kræver det et bredt samarbejde mellem personale, ledelse, forældre og bestyrelse. Desuden er arbejdet med læreplanstemaerne et vigtigt redskab i børnenes hverdag og nogle af de mest grundlæggende ting, som er så vigtige for vores børn. Bestyrelsen har det seneste år arbejdet en del med det kommende byggeri af den nye institution. Der har i den forbindelse været møder med Herning kommune, hvor de første overordnede planer blev lagt og derefter har vi været med i en proces med at arbejde os mere ned i opgaven. Det er en spændende proces at være med i, og vi er i bestyrelsen glade for, at vi får lov at være en del af de beslutninger, som skal træffes og som vil have stor betydning for vores børns fremtidige institutionsliv. Derudover har bestyrelsen arbejdet med overflytningsdato til SFOén, efter det blev politisk bestemt, at overflytningsdatoen skulle rykkes fra 1. april til 1. juni. Vi har været i dialog med forældrene, for hvem det vedrørte, og den endelige afklaring blev landet i februar 2016 efter afstemning blandt de berørte forældre. Endvidere består bestyrelsens arbejde i at godkende budgettet og sikre institutionens fortsatte gode og sunde økonomi, at læse kvalitetsrapporten igennem og komme med input, samt hele tiden have en god dialog med forældre og personale, så vi står sammen om at skabe de bedste muligheder for vores børn. Bestyrelsen ser frem til de kommende år, hvor arbejdet med kvalitetsrapporten bliver endnu mere brugbart, idet tallene bliver mere sammenlignelige og valide. På den måde kan de give os et detaljeret og retvisende billede af forskellige ting, som kvalitetsrapporten sætter fokus på. 24