1 Baggrund for notatet. 2 Metode til kortlægning af ungdomsboliger VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Relaterede dokumenter
Befolkning og boliger i Frederiksberg Kommune

TILFLYTTERANALYSE NOVEMBER 2012 LEJRE KOMMUNE STATISTISK ANALYSE AF FLYTTEMØNSTRE INTERVIEWUNDERSØGELSE. Parallelvej Kongens Lyngby

Ledige boliger i den almene boligsektor januar 2018 januar 2019

Boligudviklingen de seneste 10 år

Indledning Befolkningssammensætning fordelt på alder Befolkningstilvækst Flyttemønstre... 7

Flytteanalyser og bosætning

Præsentation af bosætningsanalysen

Bolig- og befolkningsudvikling. Historisk og planlagt boligbyggeri

De ældres boligforhold 2016

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

NY DAGLIGVAREBUTIK I KOLDING

De ældres boligforhold 2015

4. Forudsætninger Forudsætninger for prognosen

Til ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked

Når flyttebilen kører

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

De ældres boligforhold 2018

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Befolkningsprognose Haderslev Kommune

Et historisk tilbageblik på de særligt udsatte boligområder udpeget i Udviklingen i tilflyttere, fraflyttere og fastboende

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

JANUAR 2017 FAXE KOMMUNE HASLEV P-ANALYSE

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

BEFOLKNINGSPROGNOSE KOLDING KOMMUNE

BoligBarometret. 4. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

Folk flytter fra København, men kun få kilometer væk

Befolkningsprognose Lolland Kommune

BoligBarometret. 1. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 8 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BEFOLKNINGSPROGNOSE Horsens Kommune

De ældres boligforhold 2017

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Flyttetendenser. Bilag til Bosætningsstrategien for Næstved Kommune 2015

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi

De ældres boligforhold 2014

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Ledige boliger i den almene boligsektor januar 2017 januar 2018

Vækst og beskæftigelse

Befolkningsprognose for Egedal Kommune for perioden 2015 til 2027

Det bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019

SAVE-REGISTRERINGER I SYDDJURS KOMMUNE TILBUD

Befolkningsprognose 2014

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT marts 2018 TNHA, JBAK VIFO VIFO

CYKLING OG DETAILHANDEL

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Befolkningsprognose Indledning

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Indhold Indledning... 2

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE EXCL.FLYGTNINGE

Emne: Befolkningsprognose bilag 1

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Notat. Befolkningsudvikling første halvår af 2015 Økonomistaben Resumé

Udlejningssituationen i den almene boligsektor

Notat 19. juli 2018 J-nr.: / Flere københavnske fraflyttere bosætter sig i omegnskommunerne

BoligBarometret. Februar Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

MILJØVURDERING LANDSPLANDIREKTIV FOR DETAILHANDEL I HOVEDSTADSOMRÅDET

BoligBarometret. 2. udgave Almene boliger i Vejle Kommune. 7 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Ledige boliger i den almene boligsektor januar 2016 januar 2017

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

Befolkningsprognose for Holstebro Kommune

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

BoligBarometret. November Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Befolkningsprognose

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

Befolkningsprognose

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune

Befolkningsudviklingen i Randers Kommune

Regionens byer påvirker vækst i lokale virksomheder

Advokatvirksomhederne i tal

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Befolkningsprognose Svendborg Kommune, april 2014

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018

BRUGERUNDERSØGELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Metode 2. 3 Spørgeskemaets indhold 2

BEFOLKNINGSPROGNOSE AALBORG KOMMUNE

1.0 Opsummering I perioden 2008 til 2017 har Sønderborg Kommune haft en befolkningstilbagegang på borgere eller hvad der svarer til knap 3 %.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

almene familieboliger og ungdomsboliger, så vil 229 nye familieboliger vil øge den almene boligmasse med ca. 4%.

INDHOLD. 1 Prognosens hovedresultater 1. 2 Indledning 3. 3 Overordnede forudsætninger 4. 4 Beregningsmetode 9

BEFOLKNINGSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

BEFOLKNINGSPROGNOSE FAXE KOMMUNE

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2015

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Elever i grundskolen, 2015/16

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

KOLLEKTIV TILGÆNGELIGHED TIL SUNDHEDSHUSET HELSINGØR INDHOLD. 1 Sammenfatning 2. 2 Indledning Baggrund Løsning af opgaven 4

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

Godt erhvervsklima giver arbejdspladser

Transkript:

HJØRRING KOMMUNE UNGDOMSBOLIGANALYSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund for notatet 1 2 Metode til kortlægning af ungdomsboliger 1 3 De undersøgte ungdomsboliger 2 4 Brugen af de nuværende ungdomsboliger 4 5 Generel tilflytning af 18-25 årige til Hjørring by 7 6 Generelle betragtninger i fht. betydning af nye ungdomsboliger i Hjørring by 12 1 Baggrund for notatet Det overvejes at opføre 28 ungdomsboliger i Hjørring by. Hjørring Kommune ønsker i den forbindelse, at COWI udfører en uvildig vurdering af behovet for ungdomsboliger og perspektiverne i at tiltrække og fastholde unge i Hjørring ved etablering af flere ungdomsboliger. 2 Metode til kortlægning af ungdomsboliger Analysen er baseret på en samkøring af bolig- og befolkningsdata fra BBR og CPR. Derved er der skabt overblik over boligernes alder (opførelses- eller ombygningsår), boligtype og størrelse, beboernes alder samt oplysninger om, hvor vidt til- og fraflyttere til fra de respektive boliger kommer fra egen kommune, anden kommune eller udlandet. Samkøringen gør det endvidere muligt at kortlægge udskiftningsgraden i boligerne samt ledighedsprocenten. PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A092189 1 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT 3 30.10.2017 TOJE KRBR TOJE

2 UNGDOMSBOLIGANALYSE 3 De undersøgte ungdomsboliger De undersøgte ungdomsboliger omfatter følgende boliger beliggende i Hjørring by. 1-værelses 2 værelses Total Navn Opført/ombygget Antal m² Antal m² Antal m² Bispegaarden 2014 24 50 24 50 Børsgården 1987 8 33 8 33 Eriksminde 1984 5 29 1 41 6 31 H.F. Bjørnsvej 1988 38 29 38 29 Jernbanegade 1964 16 49 16 49 Lonesvej 1987 4 28 4 28 Lundergårdsparken 1989 6 28 6 28 Mettesvej 1990 5 28 5 28 Nordbovej 2009 8 39 27 45 35 44 Plantagevej 2001 12 41 12 41 Skelbækvej 1989 16 33 51 52 67 47 Toftegade 1994-2002 5 26 5 37 10 31 Vestergade 1993-2005 5 39 8 42 13 41 Åstrupvej 2003 4 49 4 49 Total/snit 116 34 132 48 248 41 Figur 1: Oversigt over ungdomsboliger i Hjørring by. Bemærk at Nordbovej kun omfatter 35 enheder, da enheden Nordbovej 4M er ubeboet. Ligeledes omfatter Skelbækvej kun 67 enheder, da Skelbækvej 166D er ubeboet. Figur 2: Placering af ungdomsboliger i Hjørring by

UNGDOMSBOLIGANALYSE 3 Analysen omfatter i alt 248 boligenheder fordelt på 14 lokaliteter. Knap halvdelen af lokaliteterne har færre end 10 boligenheder, mens de tre største har mere end 25 enheder. De tre største lokaliteter udgør 56% af det samlede antal ungdomsboligenheder. Størrelser Antal lokaliteter Antal enheder Andel enheder Under 10 enheder 6 33 13% 10-25 enheder 5 75 30% over 25 enheder 3 140 56% Total 14 248 100% Figur 3: Antal lokaliteter og enheder opdelt efter størrelser. Figur 4: Antal ungdomsboliger i Hjørring by opgjort pr. lokalitet.

4 UNGDOMSBOLIGANALYSE 4 Brugen af de nuværende ungdomsboliger De nuværende ungdomsboliger er analyseret i fht. Hvor stor en andel af tilflytterne er i gruppen 18-25 år Hvor stor en andel tilflyttere kommer fra andre kommuner eller udlandet Hvor stor er udskiftningsgraden i ungdomsboligerne Hvor stor er udnyttelsesprocenten i ungdomsboligerne Enheder Beboere Ungdomsbolig Bispegaarden 24 28 1,15 92% 25% 38% 100% Børsgården 8 9 1,13 86% 18% 44% 100% Eriksminde 6 6 1,03 93% 14% 42% 99% H.F. Bjørnsvej 38 39 1,03 83% 22% 52% 99% Jernbanegade 16 16 1,00 79% 27% 65% 96% Lonesvej 4 5 1,20 88% 18% 67% 100% Lundergårdsparken 6 6 1,03 92% 8% 39% 100% Mettesvej 5 5 1,08 89% 0% 37% 95% Nordbovej 35 36 1,02 87% 28% 63% 93% Plantagevej 12 13 1,08 100% 9% 52% 100% Skelbækvej 67 76 1,13 74% 41% 56% 95% Toftegade 10 11 1,10 92% 26% 75% 98% Vestergade 13 13 1,00 78% 38% 48% 88% Åstrupvej 4 5 1,25 89% 11% 36% 100% Alle ungdomsboliger 248 268 1,08 83% 29% 54% 96% Beboere pr. enhed 18-25 årige tilflyttere Eksterne tiflyttere Udskiftnings-grad Udnyttelses-procent Figur 5: Nøgletal for ungdomsboliger i Hjørring by (2012-2016).

UNGDOMSBOLIGANALYSE 5 Andelen af unge tilflyttere varierer mellem de forskellige ungdomsboliger. På Plantagevej er alle tilflyttere i alderen 18-25 år, mens det kun er tre ud af fire tilflyttere på Skelbækvej, der er i alderen 18-25 år. Samlet set er 83% af tilflytterne til ungdomsboliger i alderen 18-25 år. Figur 6: Andel af 18-25 årige og 26-29 årige tilflyttere til ungdomsboliger i Hjørring by. Den største del af tilflytterne til ungdomsboligerne kommer fra Hjørring Kommune selv. Syv ud af ti tilflyttere er således interne tilflyttere, mens tre ud af ti tilflyttere er eksterne tilflyttere, dvs. de kommer fra andre kommuner eller fra udlandet. Skelbækvej og Vestergade har de største andele af eksterne tilflyttere. Figur 7: Tilflyttere til ungdomsboliger fordelt på hhv. interne og eksterne tilflyttere.

6 UNGDOMSBOLIGANALYSE Udskiftningen i ungdomsboligerne (beregnet som antal fraflyttere set i forhold til antal beboere) er samlet set 54%, hvilket vil sige, at der hvert år sker en fraflytning af mere end halvdelen af beboerne. Den største udskiftning sker i Toftegade, Lonesvej, Jernbanegade og Nordbovej, mens Åstrupvej, Mettesvej, Bispegården og Lundergårdsparken har den laveste udskiftning af beboere. Figur 8: Udskiftningsprocent for ungdomsboligerne 2012-2016. Ledighedsprocenten (beregnet som andelen af måneder hvor en enhed ikke har været beboet) ligger samlet set på knap 4%. Flere af afdelingerne har dog fuld udnyttelse og dermed en ledighedsprocent på 0. Den højeste ledighedsprocent findes i Vestergade og på Nordbovej. Figur 9: Ledighedsprocenten for ungdomsboligerne hhv. 2012-2016 og 2016 alene.

UNGDOMSBOLIGANALYSE 7 5 Generel tilflytning af 18-25 årige til Hjørring by For alle tilflyttede 18-25 årige til Hjørring by er det undersøgt, hvilke forskelle og ligheder der er mellem de, der tilflytter en ungdomsbolig, og de der tilflytter en anden bolig. Udtrækket er afgrænset til tilflyttere i årene 2012-2016. Datasættet omfatter knap 8.000 tilflytninger dvs. ca. 1.600 tilflytninger pr. år. Langt størstedelen af de 18-25 årige tilflyttere bosætter sig i en anden bolig end en ungdomsbolig. Det er således kun 7% af de 18-25 årige, der flytter i ungdomsbolig. Det har naturligvis sammenhæng med, at antallet af ungdomsboliger er beskedent sammenlignet med det samlede boligtal. Figur 10: Fordeling af tilflyttere til hhv. ungdomsboliger og andre boliger 2012-2016. De 18-25 årige, der flytter i ungdomsboliger, og dem der flytter i andre boliger, har stort set samme fordeling i fht., hvor de kommer fra. Tre ud af fire tilflyttere kommer i begge tilfælde fra egen kommune.

8 UNGDOMSBOLIGANALYSE Figur 11: Tilflyttere til ungdomsboliger og andre boliger fordelt efter tilflyttertype. Alle ungdomsboliger er af typen række- eller etageboliger, hvorfor alle tilflyttere til ungdomsboligerne flytter i denne boligtype. Blandt de, der ikke flytter i ungdomsbolig, er det også den overvejende andel, der flytter i række- eller etagebolig, men hver fjerde flytter dog i villa. Figur 12: Tilflyttere til ungdomsboliger og andre boliger fordelt efter boligtype. Blandt de, der flytter i ungdomsbolig, flytter knap halvdelen til en etværelsesbolig, mens resten flytter i en to-værelsesbolig. For de, der ikke flytter i ungdomsbolig, er det relativt få, der flytter i et-værelsesboliger. Omkring hver tredje tilflytter en to-værelsesbolig, mens over halvdelen flytter i boliger med tre eller flere værelser. Figur 13: Tilflyttere til ungdomsboliger og andre boliger fordelt efter boligstørrelse.

UNGDOMSBOLIGANALYSE 9 Ungdomsboligerne er alle almene eller foreningsejede. Blandt de 18-25 årige, der tilflyttere andre boliger end ungdomsboliger, er det kun hver femte, der flytter i en almen eller foreningsejet bolig, mens 55% flytter i privatejet bolig og 22% i en selskabsejet bolig. Figur 14: Tilflyttere til ungdomsboliger og andre boliger fordelt efter boligens ejerforhold.

10 UNGDOMSBOLIGANALYSE Ser man på den geografiske fordeling af de 18-25 årige tilflyttere er det tydeligt, at tilflytningen er stærkt koncentreret omkring den central del af Hjørring by. Figur 15: Koncentration af tilflyttede 18-25 årige til Hjørring by (tilflyttere 2012-2016).

UNGDOMSBOLIGANALYSE 11 Ser man alene på de eksterne tilflyttere (fra andre kommuner samt udlandet), er der i endnu højere grad en tendens til bosætning i den centrale del af Hjørring by. Figur 16: Koncentration af tilflyttede 18-25 årige til Hjørring by (blå er alle tilflyttere og orange er eksterne tilflyttere 2012-2016).

12 UNGDOMSBOLIGANALYSE 6 Generelle betragtninger i fht. betydning af nye ungdomsboliger i Hjørring by Analysen viser, at der generelt er en god udnyttelsesgrad af de nuværende ungdomsboliger. Mange har en ledighedsprocent på kun 0-2%, hvilket må betegnes som fuldt udnyttet, når det tages i betragtning, at udskiftningen i boligerne er relativt høj. Nogle få ungdomsboliger har en høj ledighedsprocent og uden at det er kortlagt, hvad der ligger til grund for de høje ledighedsprocenter, vurderes det, at forhold som boligstandard, boligstørrelse, beliggenhed og pris har betydning. At nogle ungdomsboliger har en relativt høj ledighedsprocent kan således indikere, at der er behov for en modernisering og evt. ny lokalisering af ungdomsboligerne. Analysen viser, at tre af de nyeste ungdomsboligbyggerier (Bispegården, Åstrupvej og Plantagevej), der er opført efter år 2000 og har centrale beliggenheder i byen, alle er fuldt udlejede. Nordbovej, der også er opført efter år 2000, har omvendt en relativt lav udnyttelsesgrad, hvilket kan skyldes, at boligerne ikke er centralt placeret ligesom en del af boligerne tidligere er taget ud af brug grundet lav udlejning og dårlig bygningsstand. Hvert år flytter cirka 1.600 unge mellem 18 og 25 år til eller inden for Hjørring by og 7% af disse bosætter sig i ungdomsboligerne, der som tidligere beskrevet ligger med en ganske høj udnyttelsesgrad. Dette indikerer, at markedet for ungdomsboliger ikke er mættet og at udbuddet af ungdomsboliger således kan øges. Ungdomsboliger i centrum af Hjørring by vil understøtte det flyttemønster, der gælder for de 18-25 årige, som i høj grad flytter til de centrale dele af byen. Blandt eksterne tilflyttere (fra andre kommuner eller udlandet) er tendensen til søgning mod den centrale bydel endnu mere udtalt, hvorfor det må formodes, at nye, centralt beliggende ungdomsboliger i særlig grad vil appellere til eksterne tilflyttere. Unge har generelt en stor flytteaktivitet, men flytteaktiviteten aftager hurtigt med alderen. Det er således vigtigt at kunne tiltrække unge til byen og her spiller en god startbolig som eksempelvis en godt placeret og tidssvarende ungdomsbolig - en rolle. Attraktive ungdomsboliger gør det naturligvis ikke alene, idet de unges beslutning om fortsat at blive i Hjørring også afhænger af, om der er lokale muligheder for job, om den unge har etableret et socialt netværk i byen og om byen i øvrigt tilbyder de services og faciliteter, som de unge efterspørger. Men grundlæggende vil nye ungdomsboliger understøtte unge menneskers bosætning og etablering i Hjørring by, hvilket vil øge chancen for, at de siden vil blive boende. Alt i alt virker et projekt med 28 nye ungdomsboliger i det centrale Hjørring som et meget relevant initiativ, der vil matche de unges bolig- og bosætningspræferencer samt understøtte en ny standard for ungdomsboliger og dermed øge chancerne for at tiltrække og/eller fastholde unge i Hjørring Kommune.