Udviklingsplan for skoler og unge 2019 Side 1 af 15
Udviklingsplan 2019 Skoler og unge Indhold Indledning...3 Kapacitet...4 Måltal og gældende politiske prioriteringer...6 Fokus i planperioden...11 Prioriteringerne i den kommende tid:...11 Skolereformens fortsatte implementering...11 Digitalisering...12 Inkluderende praksis...13 Unge i trivsel og uddannelse...13 Matematik samt læsning, skrivning og sprog...14 De pædagogiske læringscentre...14 SSP og antiradikalisering...14 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Skoleafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg J.nr. 00.30.04-A26-2-18 Forside : Skolen ved Søerne (Jesper Kongsted) Side 2 af 15
Indledning Udviklingsplanen for folkeskoleområdet giver dels en status for de centrale udviklingsområder, dels input til de kommende politiske og økonomiske prioriteringer. Skolereformen, der trådte i kraft den 1. august 2014, er stadig omdrejningspunktet for udviklingen af folkeskolen i de kommende år. Reformen er således den aktuelle overordnede ramme for stort set alle aspekter af arbejdet med udvikling og understøtning af folkeskolen. Reformen indeholder i sig selv en række udviklingsområder, ligesom den er styrende for de øvrige udviklingstiltag, der arbejdes med på skoleområdet i Frederiksberg Kommune. Alle skolereformens elementer skal være fuldt implementeret i 2020. Hertil kommer en række konkrete politiske initiativer samt udefra kommende forhold af betydning for skoleområdet som fx undervisning af flygtninge. Desuden spiller øvrige udviklingsindsatser som fx på matematikområdet og prioritering af it-udvikling ind på sektorens opgaver over de kommende år. Udviklingsplanen for skole og unge afspejler de strategiske udviklingsområder på skole- og ungeområdet. Der har i de forgange ca. 4 år været stor opmærksomhed på kvalitetsudvikling via fokus på evidens, dokumentation, dataanvendelse og forskningsviden. Dette fokus er bevaret indenfor rammerne af arbejdet med realiseringen af folkeskolereformen kombineret med øvrige strategiske indsatsområder såsom matematik, læsning/skrivning/sprog, it og digitale platforme samt inklusion. Konkret afspejler udviklingsplanen fokus på fortsat kvalitetsudvikling af de didaktiske og pædagogiske aktiviteter. Prioriteringer i den kommende tid: Kompleksitetsreduktion idet der iværksættes færrest mulige nye tiltag, således at kræfterne kan koncentreres om de allerede mange store forandringer i sektoren. Denne indsats målrettes skoleledelserne som understøttende for deres arbejde. Realisering af og videndeling om skolereformen. Særlig fokus på indsatser vedr. mål, feedback og progressionsvurdering samt udviklingen frem mod en mere varieret og motiverende skoledag. Særligt behov for igen at italesætte visionen for folkeskolen. Digitalisering. Særligt vedr. implementeringen af den nye nationale samarbejds- og kommunikationsplatform AULA (erstatter Skole-intra) samt den digitale læringsplatform MinUddannelse. Udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Særlig fokus på udviklingen af mellemtilbud, hvor undervisning ligger mellem det almene skoletilbud og segregerede specialundervisningstilbud. Herunder fokus på udvikling af dagbehandlingstilbud tilknyttet almenområdet. Indsatser for børn og unge med stress, angst og lav trivsel. Der sættes fokus på at kvalitetsudvikle, nyudvikle og systematisere indsatserne målrettet børn og unge med potentielle eller aktuelle angst- og stress-reaktioner. Dette sker i samarbejde mellem forvaltning, Børne- og Ungerådgivningen og skolerne. Fokus er såvel eksisterende indsatser som nye indsatser. Side 3 af 15
Unge i trivsel og uddannelse. Særlig fokus på indsatser vedr. unges overgang til ungdomsuddannelse mhp. at sikre at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse samt fortsat systematisk kriminalpræventive indsatser. Herunder indsatser vedr. digital adfærd. Realisering af den vedtagne matematikstrategi samt indsatser som følge af ny læse, skrive- og sprogstrategi. Udvikling af de pædagogiske læringscentre (PLC) på skolerne med henblik på systematisering og effektivisering af brugen af vejledere samt samspillet med især familieafdeling og Fællesrådgivning (PPR). Udover de pædagogiske og didaktiske prioriteringer er der især fokus på bygningsvedligeholdelse og hensigtsmæssig indretning af bygningerne. Vedligeholdelse af skolebygninger. Det høje børnetal samt den intensive bygningsanvendelse (undervisning óg fritid) betyder, at der er et meget stort slid på skolebygningerne. Bygningerne er desuden generelt set ret gamle og er derfor også bygget i en periode, hvor standarden for indeklima, støjdæmpning og indretningsbehov var betydeligt anderledes end i dag. Der er derfor fokus på at få udarbejdet en samlet skolevedligeholdelsesplan. Kapacitet Børnetallet i Frederiksberg Kommune forventes at stabiliseres i de kommende år, og indenfor prognoseperioden vil der tilmed ske et lille fald i elevtal. Ifølge prognosen vil elevtallet kunne rummes indenfor den planlagte kapacitet set for kommunen som helhed. Generelt vil der fortsat være behov for løbende justeringer af skoledistrikter og optag. Frederiksberg Kommunes elevtalsprognose 2018 viser dermed et stagnerende antal børn, der søger folkeskolen i Frederiksberg Kommune frem til skoleåret 2023/2024.: Side 4 af 15
Figur 1 Elevtalsudvikling og prognose 2018 10.000 9.000 8.000 7.000 Udviklingen i elevtallet fra 2000 til 2030 udarbejdet på baggrund af historiske tal samt Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2018 Antal elever 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Folkeskoleelever i alt Privatskoleelever i alt Elever i alt Frb. Prognose 00/01 02/03 04/05 06/07 08/09 10/11 12/13 14/15 16/17 18/19 20/21 22/23 24/25 26/27 28/29 Befolkningsudviklingen kan, set for kommunen som helhed, rummes indenfor den eksisterende kapacitet på skolerne: Figur 2 Klassetalsprognose og basislokaler 2018 Kapacitet Frederiksberg i alt 17/18-29/30 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 2020/21 2021/22 2022/23 2023/24 2024/25 2025/26 2026/27 2027/28 2028/29 Frederiksberg i alt Basislokaler Frederiksberg i alt Klassetal prognose 2017 Frederiksberg i alt Kapacitet netto I takt med stigningen i elevtallet er skolestrukturen i Frederiksberg Kommune blevet udbygget. Senest med forlig om skoleudbygning i 2010, 2013, 2016 og 2018 samt beslutningerne truffet i Side 5 af 15
forbindelse med budgetvedtagelserne. Skolen på Grundtvigsvej er flyttet til permanente lokaler på Grundtvigsvej i juli 2016. Der tilbygges ny bygning, som tages i brug sommer 2018. I den forbindelse øges kapaciteten desuden ved leje af bygning ligesom udearealerne til skolen udvikles og udvides via hhv. leje og køb af areal fra naboejendomme. Der etables ny klubbygning til Skolen ved Bülowsvej, og den nuværende klubbygning, på Bülowsvej, overgår til Skolen på Grundtvigsvej, når ny klubbygning til Klub Tempeltræet står klar på hjørnet af J.M. Thielesvej/Fuglevangsvej. Skolegårdsareal til Skolen ved Søerne, Niels Ebbesensvej, udvides i et flexareal-projekt. Skolegårdsareal til Ny Hollænderskolen udvides i et flexareal-projekt. Der er etableret en ny tilbygning til Skolen på Duevej med 4 basislokaler samt aktivitetssal og medarbejderfaciliteter, ligesom der er indrettet nye lokaler i hovedbygningen. Der er etableret ny klubbygning til Klub Jokeren, Skolen på Duevej, på Vagtelvej, og skolen får her også mulighed for projektundervisning og lignende. Lokalerne på Lollandsvej 40 er overgået til Skolen på Nyelandsvej juli 2016, og der er indrettet udskolingsafdeling her. Der er etableret en ny tilbygning til Lindevangskolen med 12 basislokaler, som er taget i brug marts 2017. For at det forventede antal elever kan rummes i den planlagde skolestruktur kræver det, at der fortsat løbende arbejdes med justering af skoledistrikterne, så den gennemførte udbygning kan udnyttes. Måltal og gældende politiske prioriteringer Udvikling af kvaliteten af læreprocesserne Et væsentligt fokus i planperioden er arbejdet med opfyldelse af de nationale mål, der er opstillet med folkeskolereformen. De handler alle om at hæve kvaliteten af læringsprocesserne, så eleverne lærer mere og har en høj trivsel. Den forskningsmæssige baggrund herfor kan bl.a. findes hos den tyske forsker Hilbert Meyer og i metaforskningen hos new zealænderen John Hattie, og dele af det kan bl.a. ses udfoldet i det store udviklingsprogram London Challenge, hvor skolevæsenet i London over en ca. ti-årig periode har løftet elevresultaterne markant for især lavtpræsterende skoler og elever. For at hæve elevernes læringsudbytte, skal der ifølge forskningen især lægges vægt på følgende: 1. Klar strukturering af undervisningen (klasseledelse) 2. Gennemskuelige, forståelige og høje præstationsforventninger med systematisk og rigelig feedback. 3. Indholdsmæssig klarhed (klare mål, sammenhæng i mål og opgaver, forståelige og målrettede udfordringer). Herunder ikke mindst at eleverne selv forstår og kan redegøre for, hvad de skal lære, hvor langt de er kommet i forhold hertil, og hvad de næste skridt i læringsprocessen er. 4. En betydelig mængde ægte lærertid (fokus på kerneopgaven og minimere mængden af andre opgaver) 5. Godt arbejds- og undervisningsklima (klasseledelse, relationskompetence) 6. Meningsdannende kommunikation (elevinddragelse, løbende evaluering og respons, god samtalekultur) 7. Metodemangfoldighed (mange forskellige lærings- og undervisningsformer) Side 6 af 15
8. Individuelle hensyn (undervisningsdifferentiering) 9. Intelligent træning (bevidstgørelse af læringsstrategi, målrettet valg af indsats og opgaver, øvevenlige rammer) 10. Stimulerende læringsmiljø (orden, lys, indretning, undervisningsmidler) De internationale erfaringer viser, at det centrale redskab til udvikling af kvaliteten af undervisningen er understøttelse af lærernes refleksion over egen og andres praksis i en proces med tæt og kontinuerlig ledelsesopmærksomhed herpå. At have en effekt- og evidensbaseret tilgang, hvor resultaterne (effekten) løbende evalueres og hvor praksis ændres på baggrund heraf. Det afgørende er ikke målingen/testen, men hvordan læreren anvender disse data til at målrette indsatser og give feedback til eleverne. Sideløbende hermed bør der være adgang til ekspertviden (ressourcepersoner) og til videndeling generelt mellem professionsaktørerne. Det afgørende er, at lærerne tager ansvar for konstant at udvikle egen praksis og tilrette denne i forhold til den konkrete målgruppe. Der er ikke en eller ganske få konkrete metoder som sikrer succes. Dette er baggrunden for størsteparten af de udviklingstiltag, som skoler og forvaltning arbejder med jf. nedenstående. 96%-målsætningen I økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og KL blev det aftalt at understøtte en mere inkluderende folkeskole. Dette indebar blandt andet denne målsætning: Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen. Den nationale 96%-målsætning er aflyst af en hensigt om at flest mulige skal inkluderes, men på Frederiksberg er 96%-måltallet bevaret som en af tre indikatorer på tilfredsstillende inklusion: At flest mulige skal inkluderes i det almene undervisningstilbud (konkret forstået som ca. 96%) At alle elever skal opleve at være en del af fællesskabet (trivselsmålsætning vurderet ud fra trivselsmålingerne) At alle elever skal være i positiv faglig udvikling (faglighedsmålsætning vurderet ud fra nationale test og afgangsresultater). Frederiksberg Kommune ligger lige omkring de 96% inklusion: Side 7 af 15
Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Frederiksberg (bopælskommune) Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Selvom inklusionsniveauet er højt på Frederiksberg, er der samtidig en udfordring med, at flere børn har mere komplekse udfordringer, som kræver særligt tilrettelagte og målrettede tilbud, som tager højde for disse børns behov. Dels på specialundervisningsområdet, dels i forhold til børn/unge med behov for behandlingstilbud grundet især psykiatriske og psykologiske udfordringer forbundet med fx angst, fobier, spisevægring m.v. Stigningen i antallet af børn med komplekse problemstillinger øger presset på specialundervisningsområdet. 95%-målsætningen 95 % målet omhandler andelen af hver ungdomsårgang som gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette opgøres statistisk af Undervisningsministeriet ud fra prognose for hver årgang baseret på tidligere årganges forløb. Nedenstående figur viser andelen af en ungdomsårgang der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt folkeskole. Frederiksberg, ligger i 2015, ligesom de tidligere år lidt lavere end landsgennemsnittet. Side 8 af 15
Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Frederiksberg Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Børne- og Ungeområdet arbejder løbende sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning om tiltag og aktiviteter vedr. unges overgang til ungdomsuddannelse. Der er tale om et meget komplekst felt, hvor Frederiksberg, ligesom alle andre landets store byer, er udfordret. Ikke mindst i forhold til at ændre mønsteret i de unges uddannelsesvalg, således at flere vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse fremfor en gymnasial. Børne- og Ungeområdet arbejder desuden sammen med Uddannelsesrådet (består af ledelsesrepræsentanter fra de ungdomsuddannelser, der ligger fysisk placeret i Frederiksberg Kommune) om tiltag, der kan styrke overgangen til ungdomsuddannelse og kvalificere de unges valg. Side 9 af 15
Igangværende udviklingstiltag Skolerne og eleverne på skolerne i Frederiksberg Kommune præsterer rigtig godt. Ifølge KLs nøgletal præsterer skolevæsenet, målt på karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne, som det 10. bedste i landet. Set i forhold til elevernes socio-økonomiske baggrund 1 er dette grundlæggende også forventningen. Med henblik på at understøtte, at eleverne præsterer endnu bedre, samt for at understøtte realiseringen af skolereformen generelt, er der iværksat en række kommunale initiativer, ligesom de enkelte skoler har fokus herpå: Matematikstrategien sætter fokus på dels et generelt løft, dels på indsatser for hhv. de svageste og de stærkeste elever. Læse-, skrive- og sprog-strategien (forventet vedtagelse forår/sommer 2018) sætter fokus på den udvikling der er behov for at styrke på især mellemtrinnet, idet resultaterne i indskolingen er generelt gode. I dette arbejde indgår også fokus på arbejdet med dansk som andetsprog. Fælleskommunalt udviklingsprojekt Læring der ses (finansieret af A.P. Møller-fonden, 2018-2021) har fokus på systematisering og udvikling af lærerpraksis i 4.-9. klasse vedr. arbejdet med læringsmål, feedback og progressionsvurdering for herigennem at øge elevernes læring. Det sker især ved at udvikle den faglige refleksion og videndeling i de forskellige teamorganiseringer på skolerne. Fælleskommunalt udviklingsprojekt Tidlig literacy og tidlig numeracy (finansieret af A.P. Møller-fonden) afsluttes i 2018 og har fokus på skabe et stærkt fundament for indskolingselevernes læring i især dansk og matematik. Det sker ved en indsats vedr. læse-, skrive- og matematikforståelse. Fælleskommunalt udviklingsprojekt Filosofi for børn (finansieret af skolerne selv samt af Undervisningsudvalgets forsøgs- og udviklingspulje) har fokus på at udvikle børns evner til abstrakt tænkning, argumentation og dialog. Projektet er forankret i SFO erne. Fælleskommunalt udviklingsprojekt Den røde tråd (finansieret af skolerne selv) har fokus på samspillet mellem skolernes undervisningsdel og fritidsdel samt på kvalitetsudvikling af fritidsaktiviteterne jf. den politisk vedtagne mål- og rammebeskrivelse for sfo og klub. Projektet bidrager dermed til at realisere målet om den sammenhængende og motiverende skoledag og øger herigennem elevernes trivsel og motivation for læring. Herunder også fokus på 45 min. daglig bevægelse. Projekt om tidlig og forebyggende indsatser i forhold til unge med potentielle eller aktuelle psykiske udfordringer i samarbejde med Fællesrådgivningen for Børn og Unge. Finansieres af satspuljemidler. Herudover har skolerne lokale udviklings- og kvalitetssikringstiltag i gang. Herunder fx særlige mentorordninger for elever, særlige linjer m.v. 1 Dette er nærmere beskrevet i de årlige kvalitetsrapporter for folkeskolen på Frederiksberg, og data kan i øvrigt fremsøges på Undervisningsministeriets hjemmeside Uddannelsesstatistik.dk. Side 10 af 15
Fokus i planperioden Skolerne oplever generelt, at der er igangsat mange forskellige udviklingstiltag, og at der derfor først og fremmest er brug for at forankre disse indsatser, således at de reelt bliver en del af hverdagspraksis. Fokus er derfor i høj grad på konsolidering af indsatser. Prioriteringerne i den kommende tid: Kompleksitetsreduktion idet der iværksættes færrest mulige nye tiltag, således at kræfterne kan koncentreres om de allerede igangsatte tiltag. Realisering af og videndeling om skolereformen. Særlig fokus på indsatser vedr. mål, feedback og progressionsvurdering samt udviklingen frem mod en mere varieret, aktiverende og motiverende skoledag. Særligt behov for igen at italesætte visionen for folkeskolen. Digitalisering. Særligt vedr. implementeringen af den nye nationale samarbejds- og kommunikationsplatform AULA (erstatter Skole-intra) samt den digitale læringsplatform MinUddannelse. Udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Særlig fokus på udviklingen af mellemtilbud, hvor undervisning ligger mellem det almene skoletilbud og segregerede specialundervisningstilbud. Herunder fokus på udvikling af dagbehandlingstilbud tilknyttet almenområdet. Indsatser for børn og unge med stress, angst og lav trivsel. Der sættes fokus på at kvalitetsudvikle, nyudvikle og systematisere indsatserne målrettet børn og unge med potentielle eller aktuelle angst- og stress-reaktioner. Dette sker i samarbejde mellem forvaltning, Børne- og Ungerådgivningen og skolerne. Fokus er såvel eksisterende indsatser som nye indsatser Unge i trivsel og uddannelse. Særlig fokus på indsatser vedr. unges overgang til ungdomsuddannelse mhp. at sikre at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse samt fortsat systematisk kriminalpræventive indsatser. Herunder indsatser vedr. digital adfærd. Realisering af den vedtagne matematikstrategi samt indsatser som følge af ny læse-, skrive- og sprogstrategi. Udvikling af de pædagogiske læringscentre (PLC) på skolerne med henblik på systematisering og effektivisering af vejlederes arbejde samt samspillet med især Familieafdeling og Fællesrådgivning (PPR). Fortsat indsats i SSP-regi vedr. mindskelse af kriminalitet og modvirkning af radikalisering Udarbejde samlet vedligeholdelsesplan for skolebygningerne. Skolereformens fortsatte implementering Folkeskolereformens væsentligste pædagogiske fokus er, at der tages udgangspunkt i elevernes læring. Dvs. fokus på klare og tydelige læringsmål for alle elever, løbende anvendelse af disse mål, feedback i forhold til målene og justering af undervisning og aktiviteter i forhold til, om læringsmålene opnås. Den overordnede vision er således en varieret og motiverende skoledag, som bygger på klare og kommunikerbare mål for elevernes udvikling, på systematisk feedback og evaluering samt løbende justering af praksis udfra elevernes udvikling. Prioriteringen af tiltag sker jf. de politisk vedtagne fire principper for arbejdet med skolereformen på Frederiksberg, idet skoler og forvaltning især har fokus på disse områder: 1. Progression i læring 2. En tryg, motiverende og aktiverende skoledag 3. Den åbne skole skolen ud i verden og verden ind i skolen Side 11 af 15
4. Fælles ansvar for børnenes udvikling (lærere og pædagoger) De fire indsatsområder er på forskellig vis i fokus i de forskellige udviklingstiltag. Det er forvaltningens vurdering, at det er især er på punkt 2, at der er et udviklingsbehov i den resterende implementeringsperiode frem mod 2020-2021. Dvs. at arbejde med at videreudvikle praksis, således at alle elever oplever en varieret, fysisk aktiverende og motiverende skoledag. Det er forvaltningens vurdering, at det især kan og bør ske via forpligtende videndelingstiltag på tværs af team og på tværs af skoler, idet der allerede er mange gode eksempler at lære af i det samlede skolevæsen. Elementer heri omfatter bevægelse i skoledagen, integration af it, undervisningsdifferentiering, leg/læring, samarbejde med omverdenen, den lektiefri skole m.v., ligesom det omfatter forpligtende udviklings- og refleksionsdialoger blandt lærerne og med skolens vejledere og ledelse. Digitalisering Den digitale platform Skole-intra, som er den primære kommunikations- og samarbejdskanal mellem skole og forældre, udskiftes sommeren 2019 til den nye platform AULA. Året efter også på dagtilbudsområdet. Det betyder, at de helt grundlæggende arbejdsgange og kommunikationskanaler ændres, hvilket kræver en massiv indsats på såvel skoler som i forvaltningen i 2018-2019. Der er ikke afsat særligt budget hertil, idet indsatsen forventes at ske indenfor eksisterende driftsbudgetramme. Overgangen vil påvirke samtlige medarbejdere og samtlige forældre, og der vil skulle gennemføres kompetenceudviklingsforløb, udarbejdes vejledninger og afklares arbejdsgange. Den digitale læringsplatform MinUddannelse er fortsat under indfasning på skolerne. I 2017-2018 gennemføres en særlig revitaliseringsproces herom, men der vil fortsat i de kommende år være behov for fokus på dette område. Dels fordi systemet fortsat anvendes fuldt ud hos alle, dels fordi der løbende kommer nye medarbejdere og systemet udvikles, dels fordi MinUddannelse spiller sammen med samarbejdsplatformen AULA. I 2018-2019 vil der politisk skulle tages stilling til ny strategi for skole-it, og dermed til fundamentet for den digitale udvikling på skoleområdet. Teknologi, programmel, arbejdsformer og datasikkerhed. Den nye forordning om persondata-sikkerhed samt eksisterende lovtekst betyder, at der er stor fokus på skolernes håndtering af personrelaterede og personfølsomme data. For at leve op til bestemmelserne vil en række arbejdsgange skulle ændres, hvilket forventes at blive en stor opgave. Status ang. it-udstyr og netværk er: Der er pt. ca. 1,7 elever pr. computer på skolerne. Hertil kommer elevernes egne, medbragte computere (bring your own device). Der er opsat skabe (lockers) på alle skoler, så eleverne sikkert kan opbevare deres computer her, når den ikke bruges i undervisningen. Netværksopdatering er gennemført på 6 af de 12 skoler. Der er ikke afsat budgetmidler til de resterende skoler i anlægsplanen, men der prioriteres indenfor it-driftsmidlerne ressourcer hertil. Konkret som en ekstra skole om året. Der opleves desuden stor mangel på strømstik på skolerne til de efterhånden mange computere, hvorfor der med fordel kunne afsættes midler hertil. Side 12 af 15
Skolernes it-udstyr serviceres af de 5 it-skolebetjente, som skolerne (incl. fritidstilbud) deles om. Det er skolernes opfattelse, at der er stort behov for yderligere mandskab til dette, da mængden af it-udstyr samt graden af it-anvendelse er stigende. Det vurderes i det kommende år, hvordan dette evt. kan finansieres via omfordeling og omprioritering. Inkluderende praksis På baggrund af den samlede evaluering af inklusionsindsatserne (efterår 2016) arbejdes der med fortsat udvikling af mellemtiltag (undervisningstilbud der ligger på grænsefladen mellem specialtilbud og almen folkeskole) samt med kvalificering af vejledningsindsatserne på skolen (herunder samarbejde mellem skole, PPR og familieafdeling). Ang. mellemtilbud er der jf. budget 2018 iværksat proces mhp. at oprette et nyt autist-tilbud på en eller flere folkeskoler. Som del af det store satspuljeprojekt som Fællesrådgivningen har fået midler til, arbejder der med et delprojekt om dagbehandlingsaktiviteter i tilknytning til almenområdet. Der er dermed igangsat proces mhp. at finde modeller for, hvordan disse børns behov i højere grad kan opfyldes indenfor rammerne af det almene skoletilbud eller i regi af specialundervisning fremfor at visitere børnene til helt segregerede skole- og dagbehandlingstilbud. Projektet Tidlig forebyggende indsats på tværs af Familieafdeling, Skoleafdeling og Dagtilbudsafdeling italesætter en række af de samme problematikker, idet der her er fokus på at udvikle praksis, så børn i og med problemer støttes tidligst muligt. Dette spiller endvidere sammen med tiltagene i Unge godt på vej i regi af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet. Der er i 2017 gennemført en analyse vedr. specialskolen Skolen ved Nordens Plads, hvorfor målgruppen hertil er blevet justeret, ligesom skolen har fået tilført ressourcer til bedre pædagognormering samt ekstra støtte fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Skolens bygningsmasse er blevet gennemgået af Signal Arkitekter, som peger på en række muligheder for bedre indretning og lokaleanvendelse, men dette vil kræve finansiering som pt. ikke er afsat i anlægsplanen. Unge i trivsel og uddannelse En af skolevæsenets største udfordringer er, at selvom langt størsteparten af afgangseleverne går i gang med en ungdomsuddannelse, så er der en for høj andel af dem, som falder fra igen. Frafaldet sker pga. en kombination af personlige og sociale forhold, valget af ungdomsuddannelse samt de unges faglige kompetencer og deres robusthed i forhold til udfordrende forhold generelt. Disse forhold drøftes på tværs af Undervisningsudvalget og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i en tæt koordinering mellem Børne- og Ungeområdet og Social-, Arbejdsmarkeds- og Sundhedsområdet jf. Unge godt på vej. På skoleområdet er der konkret iværksat fx: faste møder med ledelserne af ungdomsuddannelserne (Uddannelsesrådet), kommunale valgfag hvoraf nogle udbydes sammen med ungdomsuddannelserne, projektet MiLife i de kommunale klubber og i understøttende undervisning med fokus på at styrke de unges robusthed, udviklingsaktiviteter med fokus på skolens kernefaglighed. Side 13 af 15
Matematik samt læsning, skrivning og sprog I 2017 blev der vedtaget ny kommunal matematikstrategi, som beskriver en række indsatser og prioriteringer, som skal styrke elevernes matematiske kompetencer. I 2017 har fokus været på kompetenceudvikling og rammesætning af matematikvejledernes indsatser, hvor der i 2018 og frem er konkret fokus på udvikling af læringsforløb samt dataindsamling og anvendelse af data om elevernes faglige progression. I løbet af 2018 vil der ske politisk behandling af forslag til ny læse-, skrive- og sprogstrategi. Frederiksberg Skolevæsen er især udfordret af, at elevernes generelt gode resultater i indskolingen ikke fortsætter i helt samme takt på mellemtrinnet. Desuden ses det, at indsatserne i forhold til elever med andet modersmål end dansk ikke i det ønskværdige omfang er systematisk og givende nok for gruppen af tosprogede elever. På baggrund af strategien vil det være muligt at igangsætte initiativer til imødegåelse af disse problematikker. De pædagogiske læringscentre Skolerne på Frederiksberg har kun i begrænset omfang haft fokus på at implementere de nye bestemmelser om pædagogiske læringscentre (PLC) og dermed på at der en tilnærmelsesvis ensartet og hensigtsmæssig organisering af vejledningsindsatserne. Herunder at vejlederne i praksis primært bruger deres tid til at vejlede deres kolleger og fungere konsultativt. Dette giver en række udfordringer vedr. kvaliteten af indsatserne indenfor læsning, matematik, dansk som andetspog, it, AKT (adfærd, kontakt og trivsel) m.v., ligesom det vanskeliggør den ønskede koordinerede indsats på tværs af skoler og på tværs af kommunale indsatser (fx skole, familieafdeling, PPR). I 2018-2019 sættes der fokus herpå i en fælles proces på tværs af skolerne. SSP og antiradikalisering Det forebyggende SSP-samarbejde er organiseret i lokale netværksgrupper omkring de enkelte skoler og klubber. Formålet med de lokale SSP-netværk er at sikre en tidlig, forebyggende og handlingsorienteret indsats overfor alle børn og unge i alderen 10-18 år, der befinder sig på niveau 1 (risikoadfærd) og niveau 2 (små-kriminalitet) jf. målgruppevurdering i kommunens Handleplan til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. De lokale netværksgrupper mødes ca. en gang om måneden og har deltagelse af SSP-lærer, SSP-pædagog, en ledelsesrepræsentant, opsøgende SSP-medarbejder samt SSP-konsulent, der er tovholder. Deltagersammensætningen skal sikre det hele syn på barnet/den unge samt og gøre netværket handlingsdygtigt. Ved behov trækkes der på ressourcepersoner fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, Sundhedsplejen, skolens socialrådgiver samt lokal betjent fra Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi. Netværksstrukturen forankret omkring de enkelte skoler er med til at sikre en både hurtig og tæt identifikation af og opfølgning på børn og unge. De lokale SSP-netværk arbejder under 115 i Retsplejeloven - SSP-reglen, hvor der må udveksles mellem myndigheder, når det sker i henhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde. Der indhentes altid samtykke efter første gang et barn/ung har været på netværksmøde. Side 14 af 15
I 2016 er der udarbejdet en samlet anti-radikaliseringsplan på tværs af børne-unge og voksenområderne. Børne- og Ungeområdet (konkret SSP-organisationen) varetager den fælles indgang vedrørende indkomne henvendelser omkring bekymring for eller viden om radikalisering og sikrer, at hurtig og omhyggelig opfølgning sker i hhv. unge- og voksenregi. SSP arbejder tæt sammen med Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet fsva. sikring af opfølgning på borgere over 18 år. Frederiksberg Kommune har en stor sammenhængende kriminalpræventiv indsats i SSP-arbejdet med deltagelse af socialrådgivere i Familieafdelingen, institutionspersonale i skole og klub, vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning, gadeplansmedarbejdere og SSP-konsulent i samarbejde med boligsociale medarbejdere, lokale erhvervsdrivende og lokalpolitiet. Det nære og tætte forebyggende arbejde blandt børn og unge er også forebyggende i forhold til radikalisering af unge og ekstremisme.i sager vedr. radikalisering samarbejder Frederiksberg med VINK, som er Københavns Kommunes rådgivnings- og videncenter om inklusion vedr. unge, som er tiltrukket af ekstreme ideologiske eller religiøse fællesskaber. I 2018 er der især fokus på: Iværksættelse af nye anti-radikaliseringstiltag jf. budgetaftale 2018; demokrati-forløb i folkeskolen (indarbejdes i matrix for åben skole), turbo-læsningsforløb på Ungdomsskolen målrettet især tosprogede og socialt udsatte samt en række aktiviteter forankret i Socialområdet men koordineret med Skoleområdet. Tæt koordinering med de boligsociale medarbejdere om indsats ind i familier, hvor der er bekymring for en ung. Aktiviteter vedr. hensigtsmæssig adfærd på nettet, herunder om billeddeling, digital mobning m.v. Side 15 af 15