Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Melby Skole Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk

Melby Skole Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Melby Skole 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: www.eva.dk ISBN (www) 97-887-7958-376-4 Foto: kühnel a:s

Indhold Forord 5 1 Indledning 7 1.1 Evalueringens baggrund og formål 7 1.2 Organisering af evalueringen 8 1.3 Dokumentation og metode 9 1.4 Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen 13 2.1 Kvalitetsarbejde 13 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger 14 2.3 Anbefalinger og opfølgning 16 3 Melby Skole 17 3.1 Skolen 17 3.2 Organisering 18 3.3 Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer 19 4.1 Organisering og tilrettelæggelse 19 4.2 Skolebestyrelsens arbejde 20 4.3 Skole-hjem-samarbejde 21 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet 23 5.1 Årsplaner 23 5.2 Den løbende evaluering 25

5.3 Samarbejde og videndeling 27 6 Ledelsens kvalitetsarbejde 29 6.1 Indsigt i undervisningen 29 6.2 Vurdering og opfølgning 31 6.3 Kvalitetsarbejde i sammenhæng 34 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 37 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 39

Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Melby Skole. Evalueringen belyser hvordan man på Melby Skole arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni 2007. Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Carsten Bendixen Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Melby Skole 5

1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i 1993. Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Melby Skole. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Melby Skole. 1.1 Evalueringens baggrund og formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Melby Skole 7

Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (jf. afsnit 1.3). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (jf. afsnit 1.2). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, jf. afsnit 1.3) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Hovedstaden har følgende skoler deltaget i evalueringen: Lyngby-Taarbæk Kommune: Engelsborgskolen og Fuglsanggårdsskolen Frederiksværk Kommune: Enghaveskolen og Melby Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

Hillerød Kommune: Frederiksborg Byskole og Ålholmskolen Høje-Taastrup Kommune: Torstorp Skole og Sengeløse Skole Vallensbæk Kommune: Vallensbæk Skole og Egholmskolen. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 34 til 81. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: www.eva.dk. Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Hovedstaden udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Carsten Bendixen, Blaagaard Seminarium, CVU Storkøbenhavn (formand) Skolechef Lissen Møller, Assens Kommune Skoleleder Annette Demant, Skovbyskolen, Skanderborg Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Anne Kjær Olsen og evalueringsmedarbejder Rikke Steensig har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i Region Hovedstaden, herunder Melby Skole. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april 2006. Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Melby Skole 9

Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på 1.-9. klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Melby Skole var målgruppen på 32 lærere, hvoraf 28 besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 88. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september 2006. Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på skolerne på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Melby Skoles selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Peter Rohde som har inddraget skolens ledelsesgruppe som består af viceinspektør, afdelingsleder, SFO-leder, SFO-souschef og skolens pedelleder. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober 2006. Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation. Besøget på Melby Skole fandt sted den 5. december. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Melby Skole deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Peter Rohde og afdelingsleder Henrik Thye Hansen Lærerne: en gruppe på fem lærere med spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin Skolebestyrelsen: formanden for bestyrelsen som var valgt for sin anden periode. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Melby Skole, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Melby Skole 11

2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Melby Skole 13

understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Melby Skole 15

eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Melby Skole har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

3 Melby Skole Melby Skole Melbyvej 134 3370 Melby Hjemmeside: www.melbyskole.dk Dette kapitel beskriver kort Melby Skole. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Melby Skole ligger i landsbyen Melby i Frederiksværk Kommune. Der er 42 lærere ansat på skolen, og de varetager undervisningen af 461 elever fordelt på to spor fra 0. til 9. klasse. En SFO er derudover tilknyttet skolen. Melby Skole er ombygget i perioden november 2004 til august 2006. Skolen har med de nye fysiske rammer forsøgt at tilpasse sig de moderne pædagogiske arbejdsformer og de fælles mål for Frederiksværk skolevæsen i perioden 2004 til 2007: Rummelighed og Den fleksible skole. Fra januar 2007 indgår Frederiksværk Kommune i den nye Frederiksværk-Hundested Kommune. I forbindelse med kommunesammenlægningen overgår skolen til kontraktstyring. Melby Skole 17

3.2 Organisering Melby Skole er afdelingsopdelt i indskoling (0. til 3. klasse), mellemtrin (4. til 6. klasse) og udskoling (7. til 9. klasse). Den enkelte lærer har de fleste af sine undervisningstimer i en enkelt afdeling. Skolens lærere er organiseret i selvstyrende team efter aftale mellem forvaltningen og kommunens skoler. Teamene er organiseret som årgangsteam for indskolingen og mellemtrinnet. I udskolingen er teamene organiseret i blokke på tværs af årgangene. Målet med teamorganiseringen er at der arbejdes med anden holddeling end klasseopdeling en væsentlig del af tiden, og at der samarbejdes på tværs af årgangene. Hvert enkelt team har ansvar for skemalægning og organisering af undervisningen på årgangen/i blokken. Der er afsat fem uger om året til temauger hvor der arbejdes projektorienteret på tværs af klasser og årgange. 3.3 Ledelsen Ledelsen på Melby Skole udgøres af skoleleder Peter Rohde, viceinspektør Elisabeth Pedersen og afdelingsleder Henrik Thye Hansen. Peter Rohde har været ansat som skoleleder siden 2005. Henrik Thye Hansen har været på skolen i fem år og er ansat som lærer med 50 % ledelsestid. Afdelingslederen er knyttet til indskolingen og gennemfører årgangsteamsamtaler med indskolingsteamene sammen med SFO-lederen. Peter Rohde og Elisabeth Pedersen deler de øvrige årgangsteamsamtaler imellem sig. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Skolen er organiseret i tre blokke: indskoling, mellemtrin og udskoling. Denne organisering er beskrevet i selvevalueringen. I de to vedlagte bilag Akkorder: Selvstyrende team og Struktur for teamsamarbejde og handleplan for udførelse beskrives opgaver og mål for de selvstyrende team. Samtlige medarbejdere blev fra august 2006 organiseret i selvstyrende team, og denne struktur er derfor ny på Melby Skole. Undervisning og andre teamopgaver organiseres, planlægges og afvikles af teamet. Der er tilsyneladende ikke øvrige principper eller retningslinjer for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. Den nuværende skolebestyrelse har ikke været med til at vedtage de gældende principper, men er blevet informeret om dem. Den har medvirket i arbejdet med at fastsætte kommunens overordnede fokuspunkter fra 2001 om Den fleksible skole og Rummelighed. Den siddende skolebestyrelse har ikke været inddraget i beslutningen om indførelse af selvstyrende team. Formanden for skolebestyrelsen bekræftede under besøget at dette er ledelsens opgave. Lærernes svar i spørgeskemaundersøgelsen tyder på at lærerne er usikre på om skolen har skriftlige principper for tilrettelæggelsen af undervisningen. 50 % af lærerne svarer ved ikke på spørgsmålet, mens 25 % svarer nej. Melby Skole 19

Evalueringsgruppen vurderer at hvis dokumenterne om akkorder og teamsamarbejde skal fungere som retningslinjer for teamene, må det tydeliggøres over for lærerne hvilken betydning de reelt har. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen arbejder på at tydeliggøre skolens principper og retningslinjer for tilrettelæggelsen af undervisningen for derved at støtte samarbejdsprocessen inden for det enkelte team. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde På Melby Skoles hjemmeside er der beskrevet 11 principper forfattet af skolebestyrelsen. De er alle vedtaget af bestyrelsen i 2000 eller tidligere (1996) og drejer sig om alt fra sponsorering over forældremøder og forældresamtaler til skolebestyrelsens kontakt til klasseforældrerådene. Den nuværende bestyrelse oplever tilsyneladende ikke at den har ejerskab til de gældende principper, men den vil imidlertid gerne forsøge at skabe et bedre samarbejde med forældrene. Derudover vil den udarbejde en trivsels- og adfærdspolitik. Et område som bestyrelsen endnu ikke har fået konkretiseret, men som den også gerne vil have retningslinjer for, er informationen til forældrene fra lærerne. Tilsyneladende handler det kun om at øge informationsniveauet, og ikke om at styrke samarbejdet. Formanden antydede at forældreengagementet generelt ikke er stort, men at tilliden til lærerne fra forældrenes side generelt er meget stor. Det manglende forældreengagement kommer bl.a. til udtryk ved valg til skolestyrelsen. Det har været vanskeligt at finde nok forældre der ville indgå i skolebestyrelsen, og skolen var derfor nødt til at holde suppleringsvalg i november 2006. At dømme ud fra samtalerne med ledelsen og skolebestyrelsen bevæger samarbejdet mellem de to parter sig i en god retning. Under besøget blev der talt om hvordan fire til fem inspektører var blevet slidt op af arbejdet på skolen i løbet af de sidste ti år, men det fremgik ikke klart hvad der havde forårsaget denne store udskiftning af ledere. Formanden gav udtryk for at samarbejdet med den nuværende skoleleder fungerer godt, og at der er en god dialog mellem ledelse og skolebestyrelse. Af samtalen med ledelsen og med formanden for skolebestyrelsen fremgik det at der på nuværende tidspunkt debatteres hvilken indflydelse forældrene i skolebestyrelsen skal have på skolens virksomhed. Evalueringsgruppen vurderer at der er behov for at ledelsen og skolebestyrelsen på Melby Skole arbejder målrettet på at styrke samarbejdet, fx ved systematisk at gennemgå af de foreliggende principper og retningslinjer. Hos begge parter er der en vilje til at udføre dette fælles arbejde. 20 Danmarks Evalueringsinstitut

Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen tager initiativ til at engagere forældrene i skolebestyrelsen i et tættere samarbejde med ledelsen om at udarbejde principper og retningslinjer for skolens virksomhed. 4.3 Skole-hjem-samarbejde Der er meget få principper for skole-hjem-samarbejdet. De fastslår blot at der skal holdes to skole-hjem-samtaler ( forældresamtaler ) med dansk- og matematiklæreren, og i øvrige teoretiske fag deltager faglæreren ved den ene samtale. Derudover holdes der to forældremøder årligt. Principperne er vedtaget af skolebestyrelsen i oktober 1998. Mellem 82 % og 92 % af lærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen at skriftlige resultater af den løbende evaluering i høj eller nogen grad bruges som grundlag for forældresamtaler og fælles elev- og forældresamtaler (figur 5). 89 % af lærerne angiver at skolen har skriftlige principper for hvor ofte forældrene skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen, og 46 % svarer at der er skriftlige principper for hvor ofte eleverne skal underrettes. 57 % af lærerne svarer at der er skriftlige principper for om skolens underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen skal ske mundtligt eller skriftligt (figur 2). I selvevalueringen skriver ledelsen at forskelligheden i besvarelsen, som fremgår af figur 2, skyldes, at vi italesætter meget omkring årsplaner og evaluering/udbytte af undervisningen, således at det måske kan opfattes som et skriftligt princip/retningslinje. Evalueringsgruppen vurderer at skolen mangler skriftligt at forholde sig til målene for skole-hjemsamarbejdet, herunder især for skole-hjem-samtalerne. Da skolen ligesom andre skoler også står over for at skulle indføre skriftlige elevplaner, tyder det på at der vil være et behov for at skolen samtidig med at den reviderer principperne for skole-hjem-samarbejdet fokuserer på at formulere fælles rammer for arbejdet med elevplaner og mål for skole-hjem-samarbejdet generelt. Under besøget gav ledelsen udtryk for at skolen på dét punkt er i en udviklingsproces. Melby Skole 21

Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og skolebestyrelse i det kommende arbejde med at revidere principperne for skolehjem-samarbejdet fokuserer på at skabe fælles rammer for arbejdet med elevplaner og formulerer mål for skole-hjem-samarbejdet. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner På Melby Skole stiller ledelsen krav om at lærerne udarbejder årsplaner. Årsplanerne skal foreligge senest 1. september. Af akkorderne for de selvstyrende team fremgår det at målet for årsplanerne for skoleåret 2006/07 er at der udarbejdes årsplaner hvoraf det fremgår hvilken faglighed ønskes opnået, tilrettelæggelse f.eks. holddannelse, hvilke sociale, personlige kompetencer ønskes opnået, hvilken evalueringsform benyttes. Det fremgår ikke eksplicit om det er en årsplan for klassen, teamet eller årgangen lærerne skal udarbejde. Det fremgår heller ikke af dokumentationen om ledelsen stiller yderligere indholdsmæssige krav til planerne. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 68 % af lærerne at de ikke oplever at ledelsen stiller krav om at det fremgår af årsplaner eller andre skriftlige dokumenter hvordan de inddrager den enkelte elev i fastsættelsen af mål, og 50 % svarer nej til at der stilles krav om at det fremgår hvordan elevens arbejde tilrettelægges i overensstemmelse med målene. Endelig svarer 82 % af lærerne at Melby Skole 23

der ikke stilles krav om at se eksempler på hvordan de anvender redskaber til løbende evaluering (tabel 18). Mens hovedparten af lærernes årsplaner omhandler arbejdsformer, kundskabs- og færdighedsmål og tværfaglighed (tabel 4), svarer halvdelen af lærerne at de ikke udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan de samarbejder med eleverne om undervisningens tilrettelæggelse i forbindelse med valg af henholdsvis arbejdsformer (54 %), undervisningsmetoder (56 %) og stof (48 %). Mellem 18 % og 28 % af lærerne svarer at de gør det for al eller mere end halvdelen af deres undervisning (figur 4). I spørgeskemaundersøgelsen er lærerne blevet spurgt om hvorvidt de udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan aktiviteter vedrørende den løbende evaluering og resultater heraf indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning i henholdsvis de enkelte fag og på tværs af fag. Mellem 11 % og 25 % af lærerne svarer at de gør dette for mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 7). Omvendt svarer 89 % at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte i al eller mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 6). Evalueringsgruppen bemærker at det er ikke i sig selv et udtryk for at lærerne ikke gennemfører aktiviteter der ikke er beskrevet i årsplanen. En årsplan er på den anden side ikke en garanti for at planlagte aktiviteter gennemføres efter planen. Krav til årsplanens indhold kan tydeliggøre de lovgivningsmæssige krav og stimulere lærerne til at reflektere over egen praksis. Under besøget gav de tilstedeværende lærere udtryk for velvillighed over for og erfaring med at deltage i fælles pædagogiske overvejelser. Evalueringsgruppen anerkender at der på individ- eller teamniveau finder der pædagogiske refleksioner sted som ikke nødvendigvis udmøntes i offentlige årsplaner, men pædagogiske overvejelser i forhold til centrale krav i folkeskoleloven bør være obligatoriske i de årsplaner der gøres tilgængelige for ledelsen, øvrige lærere og forældre. Evalueringsgruppen vurderer at der er behov for at lærernes arbejde med årsplaner kvalificeres yderligere, og at ledelsen udfordrer lærerne på dette område. Evalueringsgruppen opfordrer ledelsen til at overveje hvordan den på systematisk vis kan drøfte med lærerne hvordan de opfylder folkeskolelovens krav, herunder hvordan de samarbejder med eleverne. Der er behov for at ledelsen overvejer fordelene ved flere fælles rammer for udarbejdelsen af årsplaner med faste indholdspunkter i samtlige planer. I dette arbejde er det vigtigt at inddrage lærerne og evt. skolebestyrelsen i drøftelsen af og beslutningen om hvordan de fælles rammer skal være, og hvilke mål der skal være for årsplanerne generelt. Det er væsentligt at ledelsen påtager sig ansvaret for at udmønte beslutningerne i praksis. Det er centralt at den fælles ramme 24 Danmarks Evalueringsinstitut

der udvikles på Melby Skole, medfører at årsplanerne fungerer som pædagogiske redskaber for lærerne og som udgangspunkt for dialog med eleverne, forældrene og ikke mindst ledelsen. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen i samarbejde med lærerne skaber en fælles ramme for udarbejdelsen af årsplaner for at sikre at de overordnede pædagogiske overvejelser og målsætninger i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen dokumenteres og synliggøres. - at ledelsen forholder sig til de udfordringer lærerne står over for i forbindelse med at samarbejde og inddrage eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. - at ledelse og lærere overvejer hvordan de fastholder og videreudvikler de fastsatte mål. 5.2 Den løbende evaluering Under besøget gav lærerne udtryk for at den evaluering de gennemfører i og af deres undervisning ikke står mål med de fine kurser de har været på. Dermed ikke sagt at de slet ikke gennemfører evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, men evalueringen er ikke så systematisk som fx de kommende elevplaner lægger op til. Efter lærernes opfattelse er det svært i praksis at anvende de evalueringsredskaber der præsenteres på et kursus idet redskaberne ofte forekommer lidt akavede. Af selvevalueringen fremgår det at der på udvalgte årgange gennemføres læsetest, og at resultaterne af disse test gennemgås med lærerne og med en repræsentant fra ledelsen. Indtrykket fra besøget er at lærerne foretager løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen, og det bekræftes i spørgeskemaundersøgelsen hvor 96 % af lærerne svarer at de foretager løbende evaluering i forhold til mere end halvdelen af deres elever. Heraf svarer 82 % af lærerne at de foretager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i forhold til alle deres elever (tabel 5). Dette til trods for at 64 % af lærerne svarer nej på spørgsmålet om hvorvidt skolen har skriftlige principper eller retningslinjer for hvordan de skal arbejde systematisk med indsamling af viden om elevernes behov, forudsætninger og potentialer (tabel 2). Det er ikke udtryk for et skriftligt formuleret mål i anvendelsen af løbende evaluering at lærerne evaluerer elevernes udbytte af undervisningen. 57 % af lærerne svarer at skolen ikke har skriftlige principper eller retningslinjer for tilrettelæggelse af en differentieret undervisning. Melby Skole 25

Af evalueringsredskaber til brug i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen er forskellige typer af samtaler med elever det mest anvendte. 70 % af lærerne gennemfører samtaler hvor der sættes individuelle mål, og samtaler hvor der følges op på individuelle mål, i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever. Måleredskaber som diagnostiske prøver og test anvendes af mellem 48 % og 67 % af lærerne i forhold til mere end halvdelen af eleverne. Logbog, portfolio og andre proces-/refleksionsredskaber anvendes sjældent idet 67 % af lærerne svarer at de slet ikke anvender logbog, og 67 % svarer at de ikke anvender portfolio (tabel 10). I spørgeskemaundersøgelsen spørges der om lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. Mellem 50 % og 72 % af lærerne svarer at den løbende evaluering belyser ovenstående punkter i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 9). Skriftlige resultater af den løbende evaluering indgår for mellem 82 % og 92 % af lærernes vedkommende som grundlag for forældre- og elevsamtaler i høj eller nogen grad (figur 5). Som beskrevet i afsnit 5.1 tilrettelægger 89 % af lærerne al eller mere end halvdelen af deres undervisning med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte (tabel 6). Det fremgår at resultaterne af den løbende evaluering af elevernes udbytte kun i meget begrænset omfang indgår i årsplanerne, og at aktiviteter vedrørende den løbende evaluering også kun i begrænset omfang fremgår af lærernes årsplaner (tabel 7). Indførelsen af elevplaner og den medfølgende øgede grad af skriftlighed i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen blev berørt i samtalen under besøget, og lærerne lagde i den forbindelse meget stor vægt på deres frihed til at vælge hvilken metode de vil anvende, men påpegede dog at principperne bliver vedtaget på kommunalt niveau. Under besøget nævnte lærerne selv at de kunne blive bedre til at inddrage eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Spørgeskemaundersøgelsen afspejler dette forhold. Bl.a. angiver 59 % af lærerne at de slet ikke samarbejder med eleverne om skriftlige individuelle mål for det enkelte fag, og 78 % svarer at de slet ikke samarbejder med eleverne om skriftlige individuelle mål på tværs af fagene (tabel 12). Lærernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen og samtalen med lærerne under besøget viser at skolen arbejder med den løbende evaluering af elevernes udbytte. Lærernes arbejde med den løbende evaluering kan imidlertid styrkes, fx i forhold til elevernes faglige progression og status. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

De kommende elevplaner lægger op til mere systematik i den enkelte lærers måde at evaluere på, herunder en dokumentation af den viden læreren indhenter om den enkelte elevs udbytte. Det er ligeledes en anledning til at skolen arbejder frem mod et fælles udgangspunkt for hvordan den håndterer dette krav. Evalueringsgruppen vurderer at ledelse og lærere på Melby Skole bør skabe et fælles udgangspunkt for måden at håndtere det nye krav om at udarbejde skriftlige elevplaner på så det giver mening for både elever, forældre og lærere. Måden som elevplanerne udformes på, og de mål som skolen vælger at opstille for elevplanerne, må forankres i lærergruppen og kan evt. også drøftes med skolebestyrelsen. Skolen kan også med fordel overveje hvordan evaluering og udarbejdelsen af årsplaner og elevplaner kan spille sammen. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen tager initiativ til at skabe mere systematisk evaluering på skolen, herunder at sikre at indførelsen af elevplaner tager afsæt i fælles indsatsområder med plads til forskelle i praksis på hvert trin. Skolen kan overveje at tænke den løbende evaluering sammen med årsplanerne så det fremgår hvad der skal evalueres, og hvordan evalueringen skal forankres i den videre planlægning. - at lærere og ledelse fastholder fælles drøftelser og beslutninger ved at skriftliggøre den allerede velfungerende mundtlige evalueringskultur på skolen. 5.3 Samarbejde og videndeling Under besøget pegede lærerne på teamsamarbejdet som et vigtigt element i skolens kvalitetssikring. I de selvstyrende team fungerer samarbejdet bl.a. i relation til at løse problemer med vanskelige børn og som en mulighed for lærerne til at sparre med hinanden. Lærerne gav udtryk for at de brugte hinanden meget og var meget opmærksomme på at bruge hinandens kompetencer bedst muligt i forskellige forløb. Særligt indskolingsteamet gav udtryk for at være velfungerende, mens lærerne på mellemtrinnet og i udskolingen beklagede sig over at skolens trindeling har prioriteret ressourcer til indskolingen, og mellemtrinnet og udskolingen føler sig i den forbindelse forbigået. I forlængelse heraf efterspurgte de sidstnævnte lærere meget kraftigt en tolærerordning. Som det også fremgår af skolens principper for teamsamarbejdsstrukturen, er målet for teamsamarbejdet på de tre trin at lave anden holddannelse end klasserne en væsentlig del af tiden. I indskolingen og på mellemtrinnet er denne formulering suppleret med et mål om at fagene dansk og matematik i videst muligt omfang parallellægges, mens det i udskolingen er et Melby Skole 27

mål at klasserne arbejder sammen på tværs af årgange i væsentligt omfang. På baggrund af disse mål kan det undre at lærerne ikke i højere grad er opmærksomme på og udnytter muligheden for at holddele eleverne ved at skemalægge timer parallelt i fx fagene dansk og matematik. Evalueringsgruppen anerkender at lærerne har til hensigt at lave holddeling og gennemføre differentieret undervisning. Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid at omkring halvdelen af lærerne (46 %) enten slet ikke tilrettelægger eller kun tilrettelægger mindre end halvdelen af deres undervisning differentieret ud fra hensynet til den enkelte elevs individuelle mål. Evalueringsgruppen anbefaler - at skolen styrker samarbejdet og videndelingen på tværs af trinnene og afdelingerne for at sikre progressionen i undervisningen. - at skolen styrker samarbejdet inden for et årgangsteam for at udnytte de eksisterende muligheder for holddeling. - at lærere og ledelse i fællesskab drøfter og skaber en pædagogisk profil for skolen. 28 Danmarks Evalueringsinstitut

6 Ledelsens kvalitetsarbejde I dette kapitel flyttes fokus fra lærerne til ledelsen. Kapitlet beskriver og vurderer hvordan skoleledelsen organiserer og gennemfører kvalitetsarbejdet på Melby Skole. Afsnit 6.1 handler om hvordan ledelsen opnår indsigt i undervisningen, mens afsnit 6.2 handler om hvordan ledelsen handler i forhold til den opnåede indsigt, dvs. hvordan den vurderer dokumentationen og følger op på den. Da kvalitetsarbejde foregår i et samspil mellem leder og lærer, ofte i form af dialogprocesser, vil der være naturlige overlap mellem de to dele. Der vil også være overlap i forhold til lærernes kvalitetsarbejde, som blev beskrevet i kapitel 5, da lærerne netop er med til at producere kilderne til ledelsens indsigt, fx i form af årsplaner. Afslutningsvis betragtes skolens kvalitetsarbejde i en sammenhæng hvor der sættes særligt fokus på aspekter der forekommer relevante på netop Melby Skole (afsnit 6.3). Kapitlet bygger først og fremmest på skoleledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalen med ledelsen på skolebesøget. Disse dokumentationskilder perspektiveres ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 6.1 Indsigt i undervisningen Ledelsen på Melby Skole benytter sig af årsplaner og formelle og uformelle samtaler med lærerne til at få indsigt i undervisningens kvalitet. Skolen har besluttet at lærerne skal aflevere deres årsplaner til ledelsen senest 1. september. Fra dette skoleår (2006/07) er der planer om at ledelsen skal holde to teamsamtaler med hvert årgangsteam hvoraf den ene samtale har fokus på årsplanen, og den anden samtale er en opfølgning på den første. De selvstyrende team blev indført pr. 1. august 2006, og fristen for indlevering af årsplanerne har i dette skoleår været udskudt på grund af kursusdage i august. Under besøget havde skolen derfor endnu ikke gjort sig mange erfaringer med at afvikle teamsamtaler om årsplaner. 93 % af lærerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen at ledelsen indhenter skriftligt materiale, fx årsplaner, fra lærerne for al eller mere end halvdelen af deres undervisning. Der er øjensynligt ikke tradition for systematisk tilbagemelding på skriftligt materiale fra ledelsen til lærerne. Det er i Melby Skole 29