Haldum-Hinnerup Skolen

Transkript

1 Haldum-Hinnerup Skolen Erfaringer med kvalitetsarbejde 2007 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Haldum-Hinnerup Skolen 2007 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på: ISBN (www) Foto: kühnel a:s

3 Indhold Forord 5 1 Indledning Evalueringens formål Organisering af evalueringen Dokumentation og metode Rapportens opbygning 11 2 Rammen om evalueringen Kvalitetsarbejde Grundlaget for evalueringens vurderinger Anbefalinger og opfølgning 16 3 Haldum-Hinnerup Skolen Skolen Organisering Ledelsen 18 4 Principper og retningslinjer Organisering og tilrettelæggelse Skolebestyrelsens arbejde Skole-hjem-samarbejde 22 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Årsplaner Den løbende evaluering 27

4 5.3 Samarbejde og videndeling 29 6 Ledelsens kvalitetsarbejde Indsigt i undervisningen Vurdering og opfølgning Kvalitetsarbejde i sammenhæng 34 Appendiks Appendiks A: Oversigt over kriterier 35 Udvalgte rapporter på grundskoleområdet 37

5 Forord Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fremlægger i denne rapport resultaterne af evalueringen af Haldum-Hinnerup Skolen. Evalueringen belyser hvordan man på Haldum-Hinnerup Skolen arbejder med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen i forhold til de krav der fremgår af folkeskoleloven. I alt er 20 skoler i 10 kommuner blevet evalueret efter samme koncept. Konceptet er nyt for EVA i den forstand at hver evalueringsrapport er rettet direkte mod den enkelte skole. Dermed sikrer vi os at anbefalingerne er tilpasset hver enkelt skoles vilkår. Vi håber således at rapportens fremadrettede anbefalinger vil bidrage til refleksion, debat og udvikling på skolen. Evalueringen indgår i EVA s handlingsplan for 2006 og er gennemført i perioden april 2006 til juni Evalueringen blev således sat i gang inden de seneste krav om elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter trådte i kraft. Men da evalueringen netop handler om at gøre forventningerne og systematikken i arbejdet med kvalitet tydelige, er det håbet at rapporten også kan støtte skolen og kommunen i det forestående arbejde med elevplaner og kvalitetsrapporter. Lejf Moos Formand for evalueringsgruppen Agi Csonka Direktør for EVA Haldum-Hinnerup Skolen 5

6

7 1 Indledning I de seneste 15 år er der kommet stor fokus på evaluering, kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i folkeskolen. Kravet om løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og kravet om undervisningsdifferentiering blev centrale i forbindelse med den gennemgribende reform af folkeskolen i Blandt de seneste tiltag er nationale test, skriftlige elevplaner og kravet om kommunale kvalitetsrapporter med oplysninger om og vurderinger af den enkelte folkeskole. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har tidligere gennemført evalueringer og undersøgelser der skriver sig ind i denne kontekst, bl.a. Løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen (2004), Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Kommunernes kvalitetssikring af folkeskolen (2005). Disse evalueringer og undersøgelser har peget på en række udfordringer som folkeskolerne står over for i forhold til at leve op til målene i folkeskoleloven. I 2006 igangsatte EVA dette pilotprojekt der ser på hvordan den enkelte folkeskole tackler disse udfordringer. Projektet omfatter individuelle evalueringer af 20 folkeskoler, herunder Haldum- Hinnerup Skolen. Denne rapport fremlægger resultaterne af evalueringen af Haldum-Hinnerup Skolen. 1.1 Evalueringens formål Når man ser på tværs af EVA s hidtidige evalueringer, undersøgelser og andre opgaver på folkeskoleområdet, får man indtrykket af at der på de enkelte skoler foregår megen god undervisning og mange spændende udviklingstiltag af høj kvalitet. Kvaliteten kunne dog sikres og udvikles yderligere ved en tydeligere kobling til de gældende mål for skolens virksomhed centrale og lokale og ved systematisk evaluering og opfølgning. EVA s tidligere rapporter har typisk tegnet et generelt tilstandsbillede af et afgrænset tema i den danske folkeskole hvor enkelte skoler er indgået som cases. Formålet med skoleevalueringerne er at holde et spejl op for hver af de deltagende skoler og dermed give dem et konkret afsæt for at arbejde videre med at sikre og udvikle kvaliteten. Haldum-Hinnerup Skolen 7

8 Afsættet er dobbelt. Det består for det første af en mængde dokumentation som EVA har samlet om den enkelte skole (se afsnit 1.3 nedenfor). Dokumentationen afdækker hvordan og i hvilket omfang skoleledelsen sikrer at skolen lever op til centrale mål i folkeskoleloven om organisering, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Den belyser også hvordan lærerne bidrager til kvaliteten og kvalitetssikringen gennem deres praksis. Endelig er der fokus på skolebestyrelsens arbejde med at formulere principper for skolens virksomhed. Det er håbet at den indsamlede dokumentation kan danne udgangspunkt for fælles drøftelser og diskussioner på den enkelte skole og dermed bidrage til fortsat at sikre og udvikle kvaliteten af skolens arbejde. Afsættet består for det andet af en række vurderinger af hvordan skolen pt. arbejder med de nævnte områder, og anbefalinger til hvordan det fortsatte arbejde kan gribes an. Vurderinger og anbefalinger gives af en gruppe faglige eksperter (se afsnit 1.2 nedenfor). Projektet er et pilotprojekt. Det indebærer bl.a. at konceptet skal evalueres og revideres efter at de 20 skoler er blevet evalueret i denne første runde. EVA planlægger at gennemføre skoleevalueringer ud fra det reviderede koncept i de kommende år. Desuden skal de metoder (spørgeskemaerne og vejledningen til selvevaluering, se afsnit 1.3 nedenfor) der anvendes i evalueringen, udvikles til værktøjer som alle skoler kan bruge til at danne sig et overblik over hvordan de hver især lever op til centrale krav i folkeskoleloven. Det er tanken at redskaberne på den måde kan bidrage til at sikre og udvikle kvaliteten på landets skoler, og at skolerne ved hjælp af disse redskaber kan frembringe dokumentation der kan supplere og nuancere den information som skolerne allerede er forpligtet til at offentliggøre på hjemmesiden, nemlig karaktergennemsnit, ved at pege på og dokumentere andre tegn på kvalitet. Dermed vil dokumentationen også være relevant for kommunernes arbejde med kvalitetsrapporter. 1.2 Organisering af evalueringen Deltagende skoler Af hensyn til den praktiske gennemførelse af evalueringen er de deltagende skoler udvalgt inden for to regioner: Region Midtjylland og Region Hovedstaden. I hver af de to regioner udpegede EVA i foråret 2006 fem (daværende) kommuner af varierende størrelse og med geografisk spredning. Det var et kriterium at kommunerne ikke tidligere havde deltaget med selvevaluerende skoler i en EVA-evaluering. Hver af de ti kommuner har haft frie hænder til at udpege to skoler. I Region Midtjylland har følgende skoler deltaget i evalueringen: Ebeltoft Kommune: Toftevangskolen og Molsskolen Hinnerup Kommune: Haldum-Hinnerup Skolen og Korsholm Skole 8 Danmarks Evalueringsinstitut

9 Kjellerup Kommune: Thorning Skole og Ans Skole Juelsminde Kommune: Glud Skole og Barrit Skole Skjern Kommune: Kirkeskolen og Borris Skole. De deltagende skoler varierer meget i størrelse, og antallet af lærere varierer fra 13 til 60. Fire af skolerne i Midtjylland har ikke overbygning. Det har dog ikke været et kriterium at skolerne skulle være repræsentative, idet de indgår i evalueringen som enkeltstående skoler. En oversigt over de 20 deltagende skoler kan ses på EVA s hjemmeside: Evalueringsgruppen EVA har nedsat to eksterne evalueringsgrupper der hver især har det faglige ansvar for at evaluere de ti skoler i en region. Evalueringsgrupperne foretager vurderinger og giver anbefalinger til hver enkelt skole på baggrund af evalueringens fokus og dokumentation. Hver evalueringsgruppe består af tre medlemmer der tilsammen har følgende kompetencer: Indsigt i pædagogik og didaktik i relation til undervisningen i folkeskolen på forskningsniveau Indsigt i skoleledelse Konkret erfaring fra skoleverdenen. I evalueringen af skolerne i Region Midtjylland udgør følgende tre personer evalueringsgruppen: Lektor Lejf Moos, Danmarks Pædagogiske Universitet Skolechef Anette Jensen, Vejle Kommune Skoleleder Preben Busch, Egebjergskolen, Ballerup Kommune. EVA s projektgruppe EVA har nedsat en projektgruppe som skal sikre at der i evalueringsprocessen anvendes hensigtsmæssige og pålidelige metoder i overensstemmelse med evalueringens formål. Projektgruppen har det praktiske ansvar for evalueringerne, yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne og skriver evalueringsrapporterne. Evalueringskonsulent Rikke Sørup og evalueringsmedarbejder Emilie Skygebjerg har været ansvarlige for evalueringen af de ti skoler i region Midtjylland, herunder Haldum-Hinnerup Skolen. En samlet oversigt over projektgruppens medlemmer kan ses på EVA s hjemmeside. 1.3 Dokumentation og metode Evalueringen er gennemført på baggrund af et kommissorium der blev vedtaget af EVA s bestyrelse i april Kommissoriet, der også kan ses på EVA s hjemmeside, gør rede for evalueringens formål, organisering og metode. Nedenfor uddybes de enkelte metodeelementer. Haldum-Hinnerup Skolen 9

10 Spørgeskemaundersøgelse I august 2006 deltog lærerne på alle 20 skoler i en spørgeskemaundersøgelse. Målgruppen var de lærere der havde varetaget normalundervisning på klassetrin i skoleåret 2005/06, og som samtidig varetager normalundervisning i indeværende skoleår. På Haldum-Hinnerup Skolen var målgruppen på 51 lærere, hvoraf 47 besvarede spørgeskemaet. Det svarer til en svarprocent på 92. På tværs af de 20 skoler er svarprocenten på 86. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen på den enkelte skole blev sendt ud til skolerne i slutningen af september Selve spørgeskemaet kan ses på EVA s hjemmeside. Undersøgelsen belyser lærernes kendskab til eksisterende principper og retningslinjer, hvordan de tilrettelægger og gennemfører undervisningen, og hvordan de oplever ledelsens sikring af den gennemførte undervisnings kvalitet. I juni 2006 blev spørgeskemaet pilottestet gennem telefoninterview med ti tilfældigt udvalgte lærere, og spørgeskemaet blev efterfølgende rettet til inden det blev sendt ud til lærerne. Ikke desto mindre peger lærernes tilbagemeldinger i forbindelse med skolebesøgene (se nedenfor) på at mange af de spørgsmål der tager udgangspunkt i lovens formuleringer, har været svære at forstå og besvare. Resultaterne har imidlertid været et godt udgangspunkt for forberedelsen af skolebesøgene, og de vil indgå i denne rapport i det omfang det er relevant. Selvevaluering På hver af de 20 skoler har skolelederen været ansvarlig for at skoleledelsen har udarbejdet en selvevaluering af sin praksis for at sikre kvaliteten i skolens organisering af undervisningen og lærernes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Haldum-Hinnerup Skolens selvevaluering er udarbejdet af skoleleder Annemarie Jensen. I slutfasen har det resterende lederteam haft mulighed for at kommentere på selvevalueringen. Selvevalueringen blev sat i gang i starten af august 2006 og løb frem til slutningen af oktober Det valgte tidsrum gav skoleledelsen mulighed for at inddrage resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blandt skolens lærere. Selvevalueringen tog udgangspunkt i en vejledning fra EVA. I vejledningen blev lederne bedt om både faktuelle oplysninger og om at reflektere over egen praksis. Desuden blev de opfordret til at vedlægge relevante bilag der kunne belyse eksisterende principper, retningslinjer og praksis. Vejledningen kan ses på EVA s hjemmeside. Skolebesøg I perioden fra den 27. november til den 8. december 2006 besøgte evalueringsgrupperne og medlemmer af EVA s projektgruppe alle skolerne. Formålet med besøgene var at få uddybet og nuanceret den øvrige dokumentation. Besøget på Haldum-Hinnerup Skolen fandt sted den 28. november. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

11 Besøget varede en halv dag, og der blev gennemført tre separate møder af én times varighed: et med ledelsen, et med en gruppe lærere og et med skolebestyrelsesmedlemmer. EVA havde bedt skoleledelsen om at sammensætte grupperne ud fra en række kriterier der bl.a. skulle sikre aldersmæssig og faglig spredning blandt lærerne. På Haldum-Hinnerup Skolen deltog følgende i møderne: Ledelsen: skoleleder Annemarie Jensen, viceinspektør Steen Skaarup og afdelingsleder Birgit Sønderby Lærerne: en gruppe på seks lærere med stor spredning i forhold til anciennitet, alder, køn og trin Skolebestyrelsen: seks forældrerepræsentanter, herunder formanden og næstformanden. De seks medlemmer er henholdsvis nye og erfarne medlemmer. 1.4 Rapportens opbygning Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel fem kapitler. Kapitel 2 beskriver rammerne for evalueringen. Her udfoldes begrebet kvalitetsarbejde. Desuden gøres der rede for det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger og anbefalinger, og for anbefalingernes status. Kapitel 3 indeholder nogle faktuelle oplysninger om Haldum-Hinnerup Skolen, mens kapitel 4-6 indeholder resultaterne af selve evalueringen. Kapitel 4 sætter fokus på principper og retningslinjer for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. I denne sammenhæng spiller skolebestyrelsen en central rolle. Kapitel 5 fokuserer på lærernes dokumentation af egen praksis, mens kapitel 6 beskæftiger sig med skoleledelsens kvalitetsarbejde. Kapitel 6 er således centralt i forhold til evalueringens overordnede formål fordi det ser på hvordan skoleledelsen sikrer at der er overensstemmelse mellem principper, retningslinjer, mål og praksis. Haldum-Hinnerup Skolen 11

12

13 2 Rammen om evalueringen Med konceptet for skoleevalueringer sigter EVA mod at opfylde to forskellige behov der i løbet af de seneste fem år er blevet stadig tydeligere i forbindelse med EVA s evalueringer på skoleområdet: på den ene side behovet for at beskæftige sig mere indgående med den enkelte skole og give anbefalinger specifikt til hver enkelt skole, på den anden side behovet for at inddrage flere skoler og kommuner end hidtil. De to behov kan virke modstridende. Hvis behovet for større volumen skal opfyldes, er det svært samtidig at komme i dybden med alle aspekter af den enkelte skoles virksomhed, bl.a. kvaliteten af undervisningen. Derfor har EVA valgt en overordnet tilgang til den enkelte skole. I stedet for at vurdere undervisningens kvalitet, sætter EVA fokus på skolens eget arbejde med at sikre og udvikle denne kvalitet, dvs. skolens kvalitetsarbejde. Dette kapitel uddyber indholdet af begrebet kvalitetsarbejde (afsnit 2.1). I forlængelse heraf beskrives det vurderingsgrundlag der ligger til grund for evalueringsgruppens vurderinger af skolens kvalitetsarbejde (afsnit 2.2). Til sidst beskrives hvilken status de anbefalinger som vurderingerne munder ud i, har (afsnit 2.3). 2.1 Kvalitetsarbejde Det fremgår af folkeskoleloven at skolerne er ansvarlige for undervisningens kvalitet, og at skolelederen skal sikre at lærerne tilrettelægger en undervisning der udfordrer samtlige elever. Det er skolelederen der står til ansvar over for kommunen og skolebestyrelsen, men lederen skal udøve sin virksomhed i samarbejde med lærerne og den øvrige ledelse. Begrebet kvalitetsarbejde dækker i denne evaluering over det samspil, de dokumentationsformer og de dialogprocesser mellem lærere og skoleledelse der giver skolelederen reel mulighed for at opfylde lovens krav om at sikre kvaliteten af undervisningen. Begrebet kvalitetsarbejde dækker over et systematisk arbejde med at sikre og udvikle kvaliteten på skolen. Med brugen af dette begreb ønsker EVA og evalueringsgruppen på den ene side at Haldum-Hinnerup Skolen 13

14 understrege at evalueringen tager udgangspunkt i folkeskoleloven, og at skoleledelsen har et ansvar for at sikre undervisningens kvalitet. På den anden side understreges det at kvalitetsarbejde er andet og mere end kontrol nemlig udvikling og vedligeholdelse af interne og eksterne samarbejdsrelationer, udvikling af en fælles forståelse af og et fælles sprog om kvalitet og forbedring af ledelsens muligheder for at give lærerne sparring. Samtidig skal det understreges at kvalitetsarbejde kun er en del af den samlede ledelsesopgave. Evalueringen forholder sig ikke til hvordan skolelederen udøver den samlede ledelsesopgave, ligesom den kun i begrænset omfang forholder sig til nationale og kommunale vilkår for skoleledelse. 2.2 Grundlaget for evalueringens vurderinger Grundlaget for evalueringens vurderinger og anbefalinger er folkeskoleloven. Foruden det overordnede krav om ledelsens kvalitetssikring af undervisningen (jf. afsnit 2.1) stiller loven en række krav til hvordan lærerne tilrettelægger undervisningen. Bl.a. skal tilrettelæggelsen tage hensyn til den enkelte elevs behov og forudsætninger ( 18), elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres løbende ( 13, stk. 2), og der skal arbejdes med mål for undervisningen ( 10) og for den enkelte elev ( 18, stk. 4). Men loven udstikker ikke retningslinjer for hvordan lærerne konkret opfylder disse krav. Dermed præciserer loven heller ikke hvordan skolens leder sikrer at lærerne udmønter kravene i praksis. EVA har derfor operationaliseret lovens paragraffer i en række kriterier. For hvert kriterium er der desuden opstillet en række indikatorer, dvs. forskellige tegn på at skolen lever op til kriterierne og i sidste ende loven. Listen med kriterier og tilhørende indikatorer blev præsenteret for skolerne forud for evalueringen så skolerne på forhånd vidste hvad de kunne blive vurderet i forhold til. I praksis har den samlede række af kriterier og indikatorer fungeret som en form for bruttoliste. Evalueringsgruppen har udvalgt centrale kriterier og indikatorer fra denne liste, og rapporten er struktureret ud fra disse valg. De mest centrale kriterier omhandler ledelsens kvalitetsarbejde. Ved at omskrive lovparagrafferne til kriterier og dernæst formulere dem som indikatorer har EVA peget på at kvalitetsarbejde forudsætter at skoleledelsen har dokumenteret indsigt i undervisningen, at denne indsigt danner udgangspunkt for kvalificerede dialogprocesser mellem ledelse og medarbejdere, og at ledelsen følger op på indgåede aftaler og retningslinjer. Desuden indgår der kriterier som handler om retningslinjer og principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen da disse udgør den lokale ramme for lærernes praksis og skoleledelsens kvalitetssikring af denne praksis. I denne sammenhæng er rammerne for teamdannelse og lærersamarbejde centrale idet forpligtende teamstrukturer på både ledelses- og lærerniveau kan medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisningen. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

15 Blandt de mange kriterier og indikatorer der omhandler lærernes praksis, har evalueringsgruppen valgt at fokusere på de områder der dokumenterer denne praksis og dermed skaber grundlaget for ledelsens indsigt i undervisningen. Det drejer sig især om den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen og om årsplaner. Loven stiller ikke krav om at lærerne udarbejder årsplaner, og årsplanerne optræder derfor ikke på kriterieniveau. Årsplaner kan imidlertid være et centralt redskab i skolens kvalitetsarbejde hvis de indgår aktivt i lærernes og lærerteamenes arbejde med at tilrettelægge undervisningen, og i dialogen mellem ledelse, lærere og lærerteam. Årsplaner indgår derfor på indikatorniveau i forhold til mange af kriterierne (fx lærerne udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan [ ] indgår i lærernes tilrettelæggelse af undervisningen ). Årsplaner og skriftlighed generelt bliver derved fremtrædende i rækken af kriterier og indikatorer. Ved at behandle årsplaner i et selvstændigt afsnit i rapporten ønsker evalueringsgruppen at understrege vigtigheden af årsplaner, men samtidig påpeges det at årsplaner er et blandt flere udviklingsredskaber og en blandt flere dokumentationskilder. De resterende kriterier og indikatorer i forhold til lærernes praksis behandles ikke særskilt i rapporten, men peger på nogle centrale forhold i folkeskoleloven som dialogen mellem ledelse og lærere om kvalitetssikring og -udvikling bør fokusere på. Sammen med de øvrige kriterier har de dannet baggrund for dokumentationsindsamlingen, og indikatorernes ordlyd afspejles især i spørgeskemaets formuleringer. De kan derfor være med til at perspektivere afsnittet om ledelsens vurdering af undervisningens kvalitet. Her er evalueringsgruppen særligt opmærksom på de kriterier der omhandler differentiering af undervisningen for det første fordi folkeskoleloven tydeligst definerer ledelsens opgave i forhold til kvalitetssikring i forbindelse med differentiering ( 18, stk. 2), og for det andet fordi kravet om differentiering er helt centralt i forhold til de øvrige krav. Meningen med evaluering af elevens udbytte af undervisningen og samarbejde med eleven om individuel målfastsættelse fremstår først tydelig når evaluering og samarbejde udmøntes i en differentieret undervisning i form af holddannelse, individuelt tilrettelagte forløb eller andet. På visse punkter er folkeskoleloven meget tydelig og lægger op til kriterier der entydigt kan besvares med et opfyldt eller et ikke opfyldt. På de fleste punkter lægger loven dog op til mere komplekse kriterier hvor der i højere grad vil være tale om en vurdering af hvordan og i hvilken grad skolen opfylder kriterierne, fx: Lærer og elev skal samarbejde om fastlæggelse af individuelle elevmål, herunder mål for den alsidige personlige udvikling på hvert klassetrin og i hvert fag. I praksis har det vist sig vanskeligt at vurdere graden af kriterieopfyldelse. Når det handler om de kriterier der retter sig mod lærerne, skal forholdet mellem kvantitet og kvalitet fx overvejes. Er det bedre at mange lærere opfylder få indikatorer, end at få lærere opfylder mange indikatorer? I stedet for at beskæftige sig med dette beskriver rapporten hvordan skolen arbejder med de tematiske områder som evalueringsgruppen har valgt at fokusere på med udgangspunkt i bruttolisten over kriterier og indikatorer. Det er fortsat denne bruttoliste der danner baggrund for evalu- Haldum-Hinnerup Skolen 15

16 eringsgruppens vurderinger af skolen også i de tilfælde hvor evalueringsgruppen forholder sig direkte til om skolen opfylder kravene i folkeskoleloven. I appendiks A findes bruttolisten over kriterier. På EVA s hjemmeside findes en oversigt over kriterierne med henvisninger til folkeskolelovens relevante paragraffer og med tilhørende indikatorer. 2.3 Anbefalinger og opfølgning På baggrund af dokumentationen og det beskrevne vurderingsgrundlag har evalueringsgruppen formuleret anbefalinger til skolen. Anbefalingerne findes løbende i rapportens kapitel 4-6 og står i sammenhæng med de vurderinger de knytter sig til. Evalueringsgruppen har bestræbt sig på at forene det fælles vurderingsgrundlag med den enkelte skoles særkende når den har formuleret anbefalingerne. Med særkende tænkes der for det første på at skolerne kan have forskellige indsatsområder. Hvis en skole fx arbejder med en bestemt evalueringsmodel, kan anbefalingen være at fortsætte og forbedre arbejdet med denne model, mens evalueringsgruppen ikke vil anbefale bestemte evalueringsmodeller til skoler der ikke allerede har valgt selv. For det andet kan en skole være nået langt i sit kvalitetsarbejde sammenlignet med andre skoler. Imidlertid kan dette arbejde altid blive bedre, og rapporten kan indeholde anbefalinger der kan hjælpe skolen endnu længere. Hvad der udløser en anbefaling på en af skolerne behøver altså ikke nødvendigvis at føre til samme anbefaling på en anden skole. Dette forhold afspejler ønsket om i videst muligt omfang at bidrage til udvikling på den skole som er den primære målgruppe for rapporten. De skoler der indgår i evalueringen herunder Haldum-Hinnerup Skolen har ifølge bekendtgørelsen om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut mv. pligt til at udarbejde og offentliggøre en opfølgningsplan. Opfølgningsplanen skal ligge på skolens hjemmeside senest et halvt år efter rapportens offentliggørelse. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

17 3 Haldum-Hinnerup Skolen Haldum-Hinnerup Skolen Svinget Hinnerup Hjemmeside: Dette kapitel beskriver kort Haldum-Hinnerup Skolen. Foruden størrelse og beliggenhed beskrives skolens organisering og ledelse. Beskrivelsen er faktuel og følges ikke umiddelbart af vurderinger og anbefalinger. Evt. forhold ved organiseringen eller ledelsesstrukturen der giver anledning til undren eller refleksion, vil blive behandlet senere i rapporten. 3.1 Skolen Haldum-Hinnerup Skolen er en stor skole som ligger i Hinnerup mellem Århus og Randers. Skolen har i alt 586 elever der undervises af skolens 59 lærere. Skolen har klasse med to-tre spor på hver årgang. 1. januar 2007 blev Haldum-Hinnerup Skolen en af Favrskov Kommunes Folkeskoler. Skolen hørte tidligere til Hinnerup Kommune som nu er sammenlagt med Hadsten, Hammel og Hvorslev Kommuner samt en del af den tidligere Langå Kommune. 3.2 Organisering Lærere på skolen er organiseret i selvstyrende team. Skolen er opdelt i tre afdelinger, kaldet klynger: indskoling, mellemtrin og udskoling. Hver afdeling har en K-lærer der står for koordineringen på tværs af afdelingerne. Desuden er lærerne organiseret i årgangsteam, og hvert årgangsteam har en koordinator. Storteamet er det centrale organ for planlægning, tilrettelæggelse og Haldum-Hinnerup Skolen 17

18 evaluering af undervisning på årgangen og for den enkelte klasse. Derudover er der også klasseteam og fagudvalg. 3.3 Ledelsen Ledelsesteamet består af skoleleder Annemarie Jensen, viceinspektør Steen Skaarup og afdelingsleder Birgit Sønderby, og skolen har også en sekretær der tager sig af servicering og administrative opgaver. Lederne er tilknyttet hver deres afdeling: indskoling, mellemtrin og udskoling. Ansvaret indebærer bl.a. at lederne i de afdelinger de er tilknyttet, skal gennemføre medarbejderudviklingssamtaler, teamudviklingssamtaler og teammødebesøg samt deltage i undervisningen. Herudover er arbejdsopgaverne fordelt ud fra ledernes individuelle kompetencer bl.a. tager viceinspektøren sig af økonomiområdet, og skolelederen tager sig af skolebestyrelsen, elevsager og kontakten udadtil. Ledelsesteamet har til daglig et tæt samarbejde. 18 Danmarks Evalueringsinstitut

19 4 Principper og retningslinjer Dette kapitel gennemgår de overordnede principper for organiseringen og tilrettelæggelsen af undervisningen (afsnit 4.1). Det er skolebestyrelsens opgave at formulere principper for skolens virksomhed. Derfor behandler rapporten i afsnit 4.2 skolebestyrelsens arbejde med organiseringen og tilrettelæggelsen. Et væsentligt fokus for skolebestyrelsens arbejde er skole-hjemsamarbejdet, herunder fastsættelse af principper for samarbejdet. Dette tema behandles i afsnit 4.3. Kapitlet bygger på ledelsens selvevaluering med tilhørende bilag og på samtalerne under skolebesøget, først og fremmest samtalen med skolebestyrelsen. Desuden inddrages enkelte tabeller fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne. 4.1 Organisering og tilrettelæggelse Haldum-Hinnerup Skolen er en stor skole med mange elever og lærere. Skoleleder og viceinspektør har høj anciennitet på skolen, og besøget på skolen bevidner at ledelsen er bevidst om betydningen af skriftlighed, herunder arbejdet med principper og andre styredokumenter. Haldum-Hinnerup Skolens virksomhedsplan for 2006/07 er udarbejdet på baggrund af Hinnerup Kommunes børne- og ungepolitik. Skolen arbejder på kommunens opfordring med evalueringsmodellen SMTTE. Skolen har aktivt implementeret kommunens retningslinjer i planen og reflekterer herigennem over egen praksis og mål for eleverne. Der er i planen sat fokus på fire indsatsområder: dannelse, rummelighed, naturfaglige temaer og evalueringskultur. Disse områder gennemgås ved hjælp af SMTTE-modellens fem planlægningspunkter. Det er herefter årgangsteamenes opgave at supplere de generelle tiltag i skoleplanen med deres egne tiltag. Skolen har desuden en lang række principper om undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Hvert princip indledes med den relevante paragraf fra folkeskoleloven og afsluttes typisk med en række betragtninger over princippets anvendelse i praksis. Principperne om organisering af undervisningen omhandler klassedannelse, modulordning, holddannelse, teamdannelse og fag- Haldum-Hinnerup Skolen 19

20 fordeling, undervisning i fritiden og skemalægning. Desuden er der principper for specialundervisning, it, skolebibliotek og lejrskoler. Andre centrale dokumenter der i praksis styrer lærernes tilrettelæggelse af undervisningen, er skolens arbejdstidsaftale og akkordaftale der bl.a. definerer rammer for teamsamarbejdet for årgang og den fælles planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Som beskrevet i afsnit 3.2 arbejder lærerne på Haldum-Hinnerup Skolen i selvstyrende team, både afdelingsteam (klynger), årgangsteam og klasseteam. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen står årgangs- og klasseteam tydeligst i lærernes bevidsthed. Henholdsvis 91 % og 95 % svarer at de arbejder i disse selvstyrende team. 77 % svarer at de arbejder i årgangsteam; her er der imidlertid større usikkerhed om hvorvidt disse er selvstyrende (61 %) eller ej (16 %). Endelig svarer 73 % af lærerne at de arbejder i fagteam. 50 % svarer at fagteamene er selvstyrende (tabel 13). De nævnte styredokumenter bekræfter indtrykket af at årgangsteamet er det centrale organ for den fælles planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen på årgangen og i den enkelte klasse. Mens principperne for teamdannelse og fagfordeling er meget overordnede, indeholder akkordaftalen en grundig beskrivelse af hvordan årgangsteamet arbejder i praksis. Det fremgår at teamkoordinatoren udformer dagsordenen. Ligeledes fremgår det at ledelsen deltager i årgangsteamets møder i så stort omfang som muligt, og at der to gange årligt holdes et møde mellem ledelse og årgangsteam hvor der bliver fulgt op på de fastsatte mål. Til gengæld fremgår det ikke tydeligt hvad målet med klyngerne er, eller hvordan disse arbejder i praksis. Lærerne på Haldum-Hinnerup Skolen har et godt kendskab til skolens principper. I spørgeskemaet blev lærerne spurgt om skolen har skriftlige principper for henholdsvis organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. Henholdsvis 93 % og 87 % lærerne svarer ja (tabel 1). Ligeledes viser spørgeskemaundersøgelsen at en stor del af lærerne har været med til at udarbejde principper for organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. Næsten halvdelen (henholdsvis 49 % og 47 %) svarer at de i høj eller nogen grad har været med til at udarbejde principper (figur 1). Nogle lærere er nyansatte og har derfor ikke kunnet deltage i arbejdet med principperne. Under besøget beskrev lærerne at introduktionen for nye lærere på skolen kan opleves som begrænset selvom skolen har principper for introduktionen af nye lærere. Af principperne fremgår det at der afsættes 20 timer til hver ny lærer, og inden for dette timeantal afholdes bl.a. et introduktionsmøde, et evalueringsmøde efter ca. en måned samt møder hvor der orienteres om emner som de nyansatte eller ledelsen skønner vigtige. Desuden har skolen en informationshåndbog med nyttige, praktiske oplysninger til medarbejderne herunder nye lærere. Af akkordaftalen fremgår det at det er teamkoordinatorens opgave at modtage og vejlede nye kolleger i teamet. Lærerne gav under besøget udtryk for at det er en fælles opgave i afdelingen, og at der ikke er 20 Danmarks Evalueringsinstitut

21 noget fast introduktionsprogram eller nogen tutorordning. Der er stor forskel på hvor god introduktion lærerne har fået som nyansatte på skolen. Nogle nye lærere har i meget høj grad selv måttet søge information. Evalueringsgruppen vurderer at der på skolen er en bevidsthed om og en refleksion over sammenhængene mellem centrale krav, lokale principper og retningslinjer og praksis. Selvom der er velbeskrevne retningslinjer for modtagelsen af nye lærere, tyder noget på at praksis kan forbedres. Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelse og lærere diskuterer og definerer formålet med klynger/afdelingsteam. Det bør fremgå skriftligt hvad klyngernes pædagogiske opgave er. - at ledelsen i samarbejdet med lærerne drøfter praksis for modtagelsen af nye kolleger. 4.2 Skolebestyrelsens arbejde Skolebestyrelsen på Haldum-Hinnerup Skolen er sammensat af forældrerepræsentanter med både kortere og længere erfaring i bestyrelsen. Dog har ingen af medlemmerne høj anciennitet. Til at begynde med var det uklart for forældrerepræsentanterne hvad bestyrelsens opgaver egentlig omfattede, og hvilke principper der skulle arbejdes med. Bestyrelsen har derfor været opsøgende for at få defineret sin rolle og har bl.a. fulgt lærernes arbejde for herigennem at sætte sig ind i forholdene. Under besøget gav medlemmerne udtryk for at forholdet til skoleledelsen er godt, men at de hverken af skoleledelsen eller forvaltningen er blevet klædt særlig godt på til at varetage opgaverne som ny bestyrelse. Skoleledelsen bakkede ved besøget op om kritikken af forvaltningens introduktion til nye skolebestyrelser. Bestyrelsen har et godt kendskab til skolens principper og en god forståelse af egne kompetenceområder. Den tidligere skolebestyrelse har formuleret og vedtaget principperne for organisering af undervisningen der blev udarbejdet efter oplæg fra skoleledelsen og pædagogisk råd. Den nuværende skolebestyrelse er i gang med at revidere principperne for at gøre dem mere brugbare i hverdagen på Haldum-Hinnerup Skolen. Skolelederen og en bestyrelsesrepræsentant har indledt processen med revisionen af principperne og vil udarbejde en fælles principskabelon som herefter skal til høring og vedtages i skolebestyrelsen. Haldum-Hinnerup Skolen 21

22 Ud over arbejdet med principper diskuterer bestyrelsen mange emner på bestyrelsesmøderne. Dagsordenen er præget af emner som relationen mellem barn, skole og forældre, foruden kommunesammenlægningen. Bestyrelsen arbejder på at engagere forældrene i højere grad, bl.a. gennem skolebladet, men det er en stor udfordring. Bestyrelsen har taget initiativ til forskellige arrangementer på skolen, herunder en aften om PISA-undersøgelsen. Ligeledes er bestyrelsen så småt gået i gang med en kampagne om mobning på skolen. Skolestyrelsen gav under samtalen udtryk for at den har en god relation til både lærergruppen og ledelsen. På mødet beskrev forældrerepræsentanterne samarbejdet som præget af dialog og respekt. Evalueringsgruppen vurderer at skolebestyrelsens repræsentanter på Haldum-Hinnerup Skolen er meget bevidste om arbejdet med og udformningen af principper og retningslinjer. Bestyrelsen er velfungerende og reflekterende. Der er en klar skillelinje i rollefordelingen og arbejdsopgaverne mellem de forskellige parter. Ligeledes er der tale om en bestyrelse som tager initiativ til forskellige arrangementer på skolen og som er interesseret i at skabe debat mellem lærere, forældre og ledelse. Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen og forvaltningen fremover giver nye skolebestyrelser en introduktion til bestyrelsesarbejdet, herunder arbejdet med principper. - at skolebestyrelsen og ledelsen fortsætter det gode arbejde med at revidere skolens principper. 4.3 Skole-hjem-samarbejde Den forrige skolebestyrelse udarbejdede i 2002 principper for skole-hjem-samarbejdet. Principperne afspejler tydeligt folkeskolelovens formålsparagraf for samarbejdet og dermed baggrunden for og formålet med samarbejdet. Principperne indeholder også et klart budskab til forældrene om at de skal tage et ansvar som forældre, og at både skolen og hjemmet har en forpligtelse over for eleven. Principperne fastsætter desuden nogle overordnede rammer for samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. at der i løbet af et skoleår afholdes to forældresamtaler med elev, forældre og lærer, at forældrene får skolebladet H-H bladet seks gange, og at der holdes forældremøder én til to gange. 22 Danmarks Evalueringsinstitut

23 I forlængelse af principperne følger 20 udførlige punkter om hvordan samarbejdet gennemføres i praksis. Heraf fremgår det bl.a. at den ene samtale i 1. klasse erstattes af et hjemmebesøg af dansk- og matematiklæren, at forældrene forud for samtalen får et skriftligt oplæg, og at der desuden i hver klasse vælges et forældreråd. Praksis uddybes desuden i akkordaftalen, hvor skolehjem-samarbejdet tidsfastsættes. Desuden beskriver akkordaftalen at klasselæreren én til to gange årligt gennemfører formelle elevsamtaler med hver enkelt elev, ligesom alle lærere er forpligtet til løbende at have faglige samtaler med eleverne. Lærergruppen er tydeligvis bekendt med at der eksisterer principper for skole-hjem-samarbejdet. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 92 % af lærerne at skolen har skriftlige principper for hvor ofte forældrene skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. 85 % af lærerne svarer ja til at skolen har skriftlige principper for hvor ofte eleverne skal underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af undervisningen. Der hersker større tvivl om hvorvidt skolen har skriftlige principper for om elever og forældre skal underrettes mundtligt og/eller skriftligt om elevernes udbytte af undervisningen. Til spørgsmålet om underretning til forældrene svarer 55 % af lærerne ja, og til spørgsmålet om underretning til eleverne svarer 47 % ja (figur 2). I selvevalueringsrapporten vurderer skolelederen at usikkerheden snarere gælder definitionen af skriftlige principper end den herskende praksis, og spørgeskemaundersøgelsen underbygger da også at der rent faktisk gennemføres både forældre- og elevsamtaler. Enkelte lærere svarer at de ikke holder elevsamtaler (4 %), forældresamtaler (7 %) eller fælles elev- og forældresamtaler (16 %) (figur 5). Dette kan tilskrives de fag som disse lærere underviser i. 91 % af lærerne svarer at de samarbejder med eleverne om fastsættelse af elevmål gennem individuelle samtaler i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 12). Omvendt svarer kun 30 % af lærerne at det fremgår af elevplaner eller andet skriftligt materiale hvordan den enkelte elevs arbejde tilrettelægges med henblik på at nå de individuelle mål i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 11). Men elevplaner bliver også først obligatoriske på skolen fra foråret Den nuværende bestyrelse gav på mødet udtryk for et ønske om at revidere og opdatere principperne. Evalueringsgruppen bakker op om dette ønske selvom skole-hjem-samarbejdet på Haldum-Hinnerup Skolen i øvrigt er velfungerende og velbeskrevet. Haldum-Hinnerup Skolen 23

24

25 5 Lærernes bidrag til kvalitetsarbejdet Mens forrige kapitel handlede om de overordnede principper, ser dette kapitel nærmere på lærernes praksis. Dokumentation af lærernes praksis er afgørende for ledelsens mulighed for at sikre og udvikle kvaliteten af skolens undervisning. Derfor ligger fokus på lærernes arbejde med at dokumentere deres arbejde. Kapitlet trækker på spørgeskemaundersøgelsen blandt lærerne, samtaler med lærerne under besøget og til dels ledelsens selvevalueringsrapport. Undervisningspraksis kan beskrives som målsætning, planlægning og tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering som bidrager til ny planlægning. Den evaluering som folkeskoleloven og dermed EVA s kriterier fokuserer på, er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. I løbende evaluering ligger imidlertid en forventning om at evaluering er en aktivitet der foregår samtidig med og i et tæt samspil med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. I et forsøg på at indfange dette komplekse samspil i en enkel fremstilling skelnes der i dette kapitel mellem to typer dokumentation: årsplaner (afsnit 5.1) og evalueringsresultater (afsnit 5.2). Desuden indgår samarbejde og videndeling mellem lærerne (afsnit 5.3). 5.1 Årsplaner På Haldum-Hinnerup Skolen skal alle lærere udarbejde årsplaner. Dette er et krav fra ledelsen. Senest 1. september skal lærerne have udformet en fælles årsplan for skoleåret som gælder såvel for klassen som for hele årgangen. Årsplanerne udleveres til forældrene, lægges ud på skolens intranet og står på biblioteket til inspiration for lærerne. Der er ingen faste krav til årsplanerne, men der findes en vejledning med forslag og ideer til hvordan planerne kan udarbejdes. I bilaget om årsplaner, som er vedlagt selvevalueringsrapporten, er skitseret nogle overordnede rammer som fx overordnet årsplanlægning, teamdannelse, vedligeholdelse og udvikling samt kommunikation til forældrene. Årsplanerne står aldrig alene, skriver skolelederen i selvevalueringsrapporten. De bliver suppleret med nyhedsbreve hvor lærerne uddyber arbejdet med de enkelte emner og forløb. Samtidig konkretiseres målene for den enkelte elev og klassen i nyhedsbrevene, og der gives en orientering om hvordan fx evaluering foregår. Haldum-Hinnerup Skolen 25

26 Der er ingen fælles retningslinjer for hvor ofte og hvordan disse nyhedsbreve til forældrene skal udsendes. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 82 % af lærerne at de for al eller mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvilke dele af undervisningen der har som mål at eleverne tilegner sig de erkendelses- og arbejdsformer der fremgår af faghæfterne for de enkelte fag. 76 % svarer at de for al eller mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan de veksler mellem undervisningen i fag og på tværs af fag. Endelig svarer 66 % at de for al eller mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvilke kundskabs- og færdighedsmål den konkrete tværfaglige undervisning sigter mod (tabel 4). Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen at 33 % af lærerne slet ikke eller for mindre end halvdelen af deres elever udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan de samarbejder med eleverne om valg af henholdsvis arbejdsformer, undervisningsmetoder eller stofvalg, eller kun gør det for mindre end halvdelen af eleverne (figur 4). Henholdsvis 38 % og 28 % af lærerne svarer at de for al eller mere end halvdelen af deres undervisning udarbejder årsplaner eller andet skriftligt materiale der viser hvordan resultater af den løbende evaluering indgår i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning i de enkelte fag og på tværs af fag (tabel 7). Til gengæld svarer 86 % at de tilrettelægger undervisningen med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte i mere end halvdelen af deres undervisning (tabel 6). At et forhold ikke er beskrevet i årsplanen, er altså ikke i sig selv udtryk for at lærerne ikke foretager de omtalte aktiviteter. Omvendt er en årsplan naturligvis ingen garanti for at de planlagte aktiviteter gennemføres efter planen. Lærerne beskrev under besøget at der er sket en udvikling inden for de seneste år. Da lærerne startede med at udarbejde årsplaner for ca. fem år siden, var disse meget forskellige. Nu lader lærerne sig i højere grad inspirere af hinanden, og årsplanerne minder mere om hinanden. Det omtalte notat med rammer for årsplanerne var også kendt af de lærere der deltog på mødet. Evalueringsgruppen vurderer at dette er en positiv udvikling. Forældrenes behov for information kan tilgodeses via regelmæssige nyhedsbreve, men en større ensartethed i og en fælles målsætning for årsplanernes udformning og indhold kunne bidrage til en endnu højere kvalitet i årsplanerne samlet set og gøre årsplanerne til et mere aktivt redskab i det pædagogiske arbejde på skolen. 26 Danmarks Evalueringsinstitut

27 Evalueringsgruppen anbefaler - at ledelsen i samarbejde med lærerne og på baggrund af de indhentede erfaringer udarbejder fælles retningslinjer for årsplanernes indhold, herunder krav om at pædagogiske overvejelser om centrale krav i folkeskoleloven skal indgå i årsplanerne. Det bør fremgå tydeligt af retningslinjerne hvad formålet med årsplanerne er, hvem målgruppen er, og hvordan årsplanerne indgår i skolens øvrige kvalitetsarbejde. 5.2 Den løbende evaluering Den løbende evaluering er en del af lærernes daglige praksis på skolen. Spørgeskemaundersøgelsen viser at 98 % af lærerne foretager løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 5). I Haldum-Hinnerup Skolens virksomhedsplan for 2006/07 indgår skolens evalueringskultur som et indsatsområde for det indeværende skoleår. Det fremgår af planen at der hidtil ikke har været en fælles evalueringskultur på skolen. Lærere og team har derfor afprøvet og benyttet forskellige evalueringsredskaber og ikke fulgt én bestemt systematik. Under samtalen med lærerne blev dette billede bekræftet. Skolen har dog en fast praksis for diagnostiske læsetest fra klasse, og man arbejder på at finde en fælles evalueringsmodel. Lærerne skal som noget nyt i år benytte logbog og portfolio. Virksomhedsplanen for 2006/07 beskriver skolens overordnede mål med evalueringen. Det fremgår at skolen i højere grad vil dokumentere og synliggøre sin praksis, samle og fordele viden om evaluering, undervisning og udviklingsprocesser hos eleverne og udvikle kvaliteten af skolens praksis. Skolens konkrete mål for 2006/07 er bl.a. at arbejde med logbog og portfolio, at foretage systematisk evaluering af indsatsområderne i teamene og at påbegynde opbygning af varierede evaluerings-/testmaterialer samt faglig koordination. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder en række spørgsmål om den løbende evaluering. Det fremgår at 43 % af lærerne mener at skolen har skriftlige principper og retningslinjer for hvordan de arbejder systematisk med indsamling af viden om elevernes behov, forudsætninger og potentialer. Men 41 % af lærerne svarer nej, og 16 % svarer ved ikke på spørgsmålet (tabel 2). Forskellige typer af samtaler fremstår som det mest anvendte evalueringsredskab. Således anvender samtlige lærere samtaler hvor der henholdsvis sættes og følges op på individuelle mål. Omkring halvdelen af lærerne anvender diagnostiske prøver og andre prøver i forhold til alle eller mere end halvdelen af eleverne. Proces-/refleksionsredskaber anvendes i mindre grad. 24 % af lærerne anvender logbog i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever, mens 31 % anvender portfolio i forhold til alle eller mere end halvdelen af deres elever (tabel 10). Haldum-Hinnerup Skolen 27

28 I spørgeskemaundersøgelsen spørges der desuden om hvorvidt lærerens arbejde med den løbende evaluering af elevens udbytte er tilrettelagt sådan at den løbende evaluering belyser den enkelte elevs: status i forhold til trinmålene for de enkelte fag status i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag progression i forhold til trinmålene for de enkelte fag progression i forhold til de individuelle mål for de enkelte fag alsidige og personlige udvikling. Mellem 19 % og 49 % af lærerne svarer nej, slet ikke (5-21 %) eller ja, i forhold til mindre end halvdelen af mine elever (14-28 %). Der er tilsyneladende størst fokus på den enkelte elevs alsidige personlige udvikling der ifølge svarene belyses i arbejdet med den løbende evaluering i forhold til alle eller størstedelen af eleverne hos 81 % af lærerne (tabel 9). Ikke desto mindre indgår skriftlige resultater af den løbende evaluering for næsten alle læreres vedkommende i grundlaget for elev- og forældresamtaler. 95 % af de lærere der gennemfører elevsamtaler, svarer at resultaterne i høj eller nogen grad indgår. For forældresamtaler er det tilsvarende tal 88 %, og når det gælder fælles elev- og forældresamtaler, svarer 92 % af de lærere der gennemfører den type samtaler i høj grad eller i nogen grad (tabel 5). Som beskrevet i afsnit 5.1 tilrettelægger 86 % af lærerne al eller mere end halvdelen af deres undervisning med udgangspunkt i den løbende evaluering af elevernes udbytte (tabel 6). Desuden fremgår det at den løbende evaluering af elevernes udbytte kun i begrænset omfang indgår i årsplanerne (tabel 7). I selvevalueringsrapporten kommenterer skolelederen de mange tal således: Det er glædeligt at lærerne oplever den løbende evaluering som et selvfølgeligt krav i undervisningen. Evalueringsgruppen deler indtrykket af at der er en god kultur omkring løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, men en højere grad af fælles fodslag kunne være gavnlig i forhold til at tænke den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen ind i en overordnet evalueringskultur på skolen, hvor evaluering ikke kun drejer sig om den enkelte elevs resultater, men om en fælles fremadrettet udvikling på afdelings- og skoleniveau. Evalueringsgruppen noterer sig at der er allerede igangsat en proces med at finde en fælles evalueringsmodel på skolen. 28 Danmarks Evalueringsinstitut

29 Evalueringsgruppen anbefaler - at skoleledelsen og lærerne fortsætter den gode proces og tænker brugen af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen ind i en overordnet model for evaluering af undervisningen på Haldum-Hinnerup Skolen. Fremstilling af en overskuelig oversigt over forskellige evalueringsmetoder og deres respektive anvendelsesmuligheder kunne indgå i processen. 5.3 Samarbejde og videndeling Indføring af teamstrukturen på Haldum-Hinnerup Skolen har resulteret i et omfattende samarbejde. Ved samtalen gav lærerne udtryk for at de er gode til at samarbejde, videndele og evaluere i teamene. Det samme fremgår af spørgeskemaundersøgelsen hvor 98 % af lærerne svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder med deres kolleger om at tilrettelægge undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. 91 % af lærerne svarer at de i høj eller nogen grad samarbejder med kolleger om at vurdere den enkelte elevs behov, forudsætninger og potentialer. Ligeledes samarbejder 85 % af lærerne om at opstille mål for den enkelte elev, og 71 % af lærerne samarbejder om at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i resultaterne af den løbende evaluering (figur 6). Lærerne gav under besøget udtryk for at de i høj grad bruger hinanden til sparring og får meget ud af det, og spørgeskemaundersøgelsen bekræfter brugen af kollegial sparring. Henholdsvis 74 % og 67 % svarer at de giver og modtager feedback på kollegial undervisningsobservation, men kun 7 % gør det efter en aftalt systematik (tabel 15 og 17), og mere end 80 % af lærerne svarer at de aldrig observerer eller bliver observeret af kolleger efter en aftalt systematik (tabel 14 og 16). Den vægt lærerne tillægger den kollegiale sparring, kunne tale for en mere systematiseret indsats på området. Som det fremgår af afsnit 4.1, er årgangs- og klasseteam de centrale samarbejdsfora. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 73 % af lærerne at de arbejder i fagteam (tabel 13). Dette tal er væsentligt lavere end de tilsvarende tal for klasse- og årgangsteam. Evalueringsgruppen bemærker i den sammenhæng at der i skolens arbejdstidsaftale er afsat meget få timer til fagudvalg, og lærerne deltager kun i ét fagudvalg hver. Skolen kunne have behov for fora eller systematikker til at sikre den vertikale erfaringsudveksling. Skolelederen var ved samtalen opmærksom på behovet. Haldum-Hinnerup Skolen 29