UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 13.00-13.15 Pause 13.15-13.45 Spejlingsdialoger i praksis 13.45-14.00 Afslutning
RELATIONEL SELVVURDERINGSCIRKEL MIG OG MINE ELEVER Farezonen Risikozonen Sikkerhedszonen Mig selv s Ide Anne Linder
HVORDAN KAN VI SÅ KOMME VIDERE? 1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet 2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil 3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i samtalen 4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare 5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne 6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen med barnet 7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet 8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen (Note ICDP Krap side 28)
Det psykologiske ilt knytter sig til den levede udfoldelse mellem mennesker. Der er ikke tale om en bestemt adfærd, det er snarere tonen i adfærden. fra skolen som et vitaliseringsmiljø
Rettethed mod mestring og Kompetenceudvikling - Hvad kan jeg? Rettethed mod Selvhævdelse: måden hvorpå vi hævder os selv Selvfremstilling Se mig og anerkend mig for den jeg er Rettethed mod idealisering Betydningsbærende andre Vis mig hvad og hvem jeg kan blive Rettethed mod Samhørighed og sameksistens Vi-hed Hvem hører jeg til hos? Frit efter Tønnesvang
SELVHÆVDELSE At blive set, hørt og anerkendt Evnen til at føle sig selv, og hvordan vi forholder os følelsesmæssigt til det, vi opdager om os selv Hvordan: f.eks. Anerkende og bevidne eleven og dens intentioner, følelser, værdier, og handlinger Anerkendende interview Iltende realitetskorrigering
MESTRING At blive udfordret tilpas uden at blive knækket: flow Blive i stand til at mestre eget liv Blive i læringsrummet og øve Hvordan f.eks: Præsentere meningsfuld viden SSS : små sikre succeser Snublemål, så små målsætninger så mål ikke kan undgås Iltende realitetskorrigering
SAMHØRIGHED En følelse af at høre til Vi-hed Hvordan f.eks.: Skabe relation, undersøge værdier, finde fællesskaber og give opmærksomhed
IDEALISERING/BETYDNINGSBÆRENDE ANDET ELLER ANDRE At vide hvad man kan tænke sig og drømme om fremtiden At være rettet mod noget større end mig selv Hvordan f.eks: Have rollemodeller at se op til Imitation gøre det sammen med
Elever skal opleve at de lærer Elever skal opleve at de er holdt af Elever skal have nogen og noget de gerne vil tage farve af Elever skal opleve tilhørighed og samhørighed Frit efter Tønnesvang
Navn: Frit efter Tønnesvang
KRAP Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik KRAP tager udgangspunkt i det, der virker, og udvikler herfra
DEN KOGNITIVE GRUNDTANKE - Vores tanker og følelser bliver det, der giver os vores retning i livet - De kognitive principper metoder giver mulighed for at arbejde på måder, der virker Det er vigtigt at få undersøgt den andens virkelighed, snarere end at tro vi selv ved bedre
KOGNITIVE GRUNDMODELLER
KOGNITIVE GRUNDMODELLER
KRAP I PRAKSIS Tro på den kognitive grundtanke at følelse- tanke og handling er uadskillelige Affektiv færdighedstræning: er systematisk arbejde med hele følelsesspektret, hvor den voksne er ansvarlig for det asymmetriske forhold Symptom og skyld berøres ikke Arbejde systematisk med skemaerne indtil metode er integreret
Mennesker kan ikke forandre sig bagudrettet kun fremadrettet - derfor ikke fokus på symptom og skyld
FORANDRINGSPROCESSER Individ påvirkning Omverden påvirkning
KOGNITIV OMSTRUKTURERING At tænke anderledes om den samme situation Grundtanken er den tanke der automatisk aktiveres i vores bevidsthed, når vi oplever noget
HVAD HAR I ERFARET SIDEN SIDST? Har I fået afdækket og accepteret nogle skyggesider hos jer selv, som har bidraget til en forbedret relation til et barn/en elev/en forælder?
OPLÆG OM SPEJLING. At spejle, er at sætte ord på barnets indre tilstande. At spejle et barns følelser og anerkende at barnets adfærd er meningsfuld i forhold til det miljø barnet kommer fra, skaber KONTAKT. At spejle er at slippe ønsket om forandring og erstatte det med ønsket om at ville forstå.
De omsorgssvigtede børn og unge har udviklet overlevelsesstrategierne: kamp og overtilpasning. Ros lægger op til overtilpasning Kritik lægger op til kamp
Det er nødvendigt, at vi forsøger at forstå adfærden som udtryk for barnets indre arbejdsmodel.
Hos det omsorgssvigtede barn skifter de følelsesmæssige tilstande hurtigt og følelserne er stærke og unuancerede som hos et spædbarn. Det omsorgssvigtede barn har ofte været udsat for over- og understimulering.
Jo mere meningsløs en adfærd er, jo mere nødvendigt er det, at vi er i stand til at finde meningen.
HVAD ER SPEJLING? Et udsagn om barnets indre tilstand og ikke et spørgsmål. Et forslag til en forståelse, som barnet kan gøre med, hvad det vil. Formålet er at skabe mening og tydeliggøre sammenhænge. Det er en proces over tid. Spejlingerne er formodninger og forslag og ikke endegyldige sandheder. f.eks. det er som om... måske tænker du... Stadige justeringer efter barnets reaktioner og egne refleksioner. Fejl erkendes over for barnet i nye spejlinger. Brug et enkelt sprog. Vær opmærksom på små reaktioner fra barnet som tegn på, om man har ramt rigtigt.
NÅR BARNET OPLEVER DEN VOKSNES SPEJLING SOM AT BLIVE GÅET FOR NÆR, KAN DET VÆRE EN MULIGHED AT: undlade at se på barnet. At spejle barnet i dialog med en kollega, mens barnet hører det. Fortælle om et opfundet barn med samme problematikker.
SPEJLINGSDIALOG I SKOLEN Spejlingsdialogen handler om at være mere interesseret i, hvad den anden fortæller end hvad, man selv vil sige. Spejlingsdialogen får mennesker til at lade være at bruge deres overlevelsesstrategier, fordi de føler sig hørt og anerkendt og fordi de ikke føler sig truet.
INDIVIDUEL REFLEKSIONSØVELSE Erkendelse: Hvilke forsvarsstrategier gør du brug af,når du bliver presset? Forståelse: strategier? Hvorfor har du udviklet netop disse Konsekvens: Hvad er virkningen på kort sigt? Hvad er virkningen på langt sigt?
Det er vigtigt at aftale god tid, så begge parter bliver hørt og får lige meget tid. Modtageren skal ikke -analysere -fortolke -kommentere -give gode råd Kun LYTTE!
Spejlingsdialogen består af 3 dele: 1. Spejling med resüme 2. Anerkendelse 3. Empati
Modtageren gengiver det, man hører så nøjagtigt som muligt uden at analysere eller fortolke. Modtageren skal være: -opmærksom -nærværende -nysgerrig -tolerant -kunne rumme egne reaktioner og lade den anden være i centrum -kunne spejle i samme følelsesmæssige stemning Man kan gøre brug af følgende sætninger: - det du siger er... - fik jeg det hele med? - Er der mere? - Fortæl mig mere... Afsenderen må bestræbe sig på at tale i jeg-form og blive på egen banehalvdel
Anerkendelsen i Spejlingsdialogen er vigtig, fordi man fortæller den anden, at et synspunkt giver mening. At anerkende er ikke nødvendigvis det samme som, at man er enig. Man viser, at den anden har ret til at have et problem eller en frustration.
Det er væsentligt, at man er i stand til at sætte sig i den andens sted, at tune sig ind på den anden og forsøge at finde mening i den andens reaktion, tanker, følelser ud fra personens andre erfaringer/livssituation - også selvom man aldrig selv ville have reageret på samme måde. At anerkende den andens følelser og behov og fortælle, hvordan man forstår det, og at man anerkender den anden.
3 og 3 SPEJLINGSØVELSE Gruppen bliver enige om, hvilken udfordrende situation fra det virkelige arbejdsliv, I gerne vil blive klogere på. I vælger, hvem der skal være elev/barn, lærer/pædagog og observatør. Spillet går i gang og hver rolle spilles så realistisk som muligt i forhold til ord, mimik, tone, kropssprog, adfærd osv. Læreren/pædagogen skal forsøge at spejle og anerkende eleven ud fra det, vi har talt om på kurset. Observatøren skal være opmærksom på selv små detaljer i mimik, kropssprog, stemmeføring, ordvalg osv Observatøren skal være meget opmærksom på, hvad der sker i barnet/eleven, og hvad der skaber kontakt og hvad, der skaber afstand/modstand. Efter det lille rollespil skal observatøren fortælle om sine observationer, og de to andre fortæller om, hvordan det føltes at være barn/elev og hvordan det føltes at være lærer/pædagog i denne situation. Reflekter også over, hvad der fungerede godt, og hvad der kunne være gjort anderledes. Byt eventuelt roller og prøv at spille det igennem igen.
IDÉER TIL BRUG I KLASSEN Anerkendelsesrunden/Ønskerunden Er du med mod mobning DCUM Girafsprog læres gennem rollespil Er du med mod mobning DCUM Kopier: Mægling mellem to elever, når der kun er kort tid. Lære sine elever at bruge metoden Spejlingsdialog.