Årsrapport for evalueringsarbejdet VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Aarhus
INDHOLD 1 Forord 3 2 Evalueringsaktiviteter i perioden 3 2.1 Evaluering af den teoretiske undervisning 3 2.2 Evaluering af den kliniske undervisning 4 2.3 Opgørelser af eksamenskarakterer og statistik over beståede eksaminer i klinisk undervisning 4 3 Analyse og resultater af evalueringer 4 3.1 Evaluering af teoretiske moduler, semestre og fag 4 3.2 Evaluering af kliniske moduler 6 3.3 Resultatet ved interne og eksterne teoretiske prøver 9 3.4 Resultat af interne kliniske prøver 10 4 Andre evalueringer 11 4.1 Studiemiljøundersøgelse 11 4.2 Selvevaluering 11 4.3 Akkreditering 11 5 Eksamensklager 12 6 Evalueringsudvalgets arbejde 12 7 Plan for det næste år 13 2/13
Dato: 27.04.2017 Journalnr.: Ref.: INGJ/CANI 1 Forord Et overordnet princip i evalueringspraksis ved VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Aarhus er, at evalueringer og opfølgning på disse så vidt muligt sker så tæt på undervisnings- og vejledningspraksis som muligt og med inddragelse af de personer, der er involveres i de aktuelle undervisnings- og vejledningsforløb. Evaluering af og eventuel afdækning af problemstillinger i samarbejdet mellem konkrete studerende og konkrete vejledere/undervisere skal så vidt muligt løses mellem disse. Kun hvis parterne ikke synes, at evalueringsprocessen fungerer konstruktivt, kan andre parter involveres, f.eks. uddannelsesansvarlig, tilknyttet underviser, afsnitsansvarlig eller ledelsen ved sygeplejerskeuddannelsen. Formuleret hensigt og visioner for evalueringsarbejdet ved VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Aarhus samt kommissorium for Evalueringsudvalget findes på hjemmeside praktik.via.dk. Denne årsrapport skal give overblik over især den mere formaliserede og standardiserede del af det gennemførte evalueringsarbejde ved VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Aarhus for. Evalueringsinitiativer af formativ og summativ karakter knyttet til de konkrete undervisnings- og vejledningsforløb i teoretisk og klinisk undervisning bliver kun i sjældne tilfælde nedfældet i skriftlig form, hvorfor det ikke er muligt at inddrage denne vigtige evalueringspraksis i rapporten. Årsrapporten skal bruges i det interne kvalitetsarbejde ved VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Aarhus og godkendes af Evalueringsudvalget og Uddannelsesforum. Årsrapporten formidles på hjemmeside, praktik.via.dk og Studienet, så studerende, undervisere, kliniske samarbejdspartnere og eksterne interessenter kan få indsigt i evalueringsarbejdet og resultaterne heraf. 2 Evalueringsaktiviteter i perioden 2.1 Evaluering af den teoretiske undervisning De teoretiske moduler 3, 5, 7, 9 og 10 er i forårssemesteret evalueret gennem elektronisk formidlede spørgeskemaer til de studerende. erne 1 og 2 blev ikke evalueret i forårssemesteret, da det var den sidste afvikling forud for implementering af en ny studieordning fra efterårssemesteret. Der er ikke foretaget evaluering af fag og moduler gennem spørgeskemaer i efterårssemesteret for de teoretiske moduler. 1. semester er dog evalueret i efteråret med brug af et elektronisk evalueringsskema. Spørgeskemaer I de anvendte elektroniske spørgeskemaer har der været spørgsmål til såvel modulets fag som til modulet som helhed. Spørgeskemaet er udviklet af Evalueringsudvalget og har været til høring blandt de 3 ansvarlige for henholdsvis 1., 2 og 3. studieår i uddannelsen. Spørgeskemaundersøgelsen har haft karakter af summativ evaluering efter at undervisningen på modulerne var afviklet. De udsendte spørgeskemaer bestod af spørgsmål med lukkede svarkategorier. De studerende har ikke haft mulighed for at give kvalitative kommentarer, da erfaringer fra tidligere gennemførte evalueringer viste, at analysearbejdet af de tilføjede kommentarer blev for omfattende og ikke stod mål med udbyttet. 3/13
Formative evalueringsaktiviteter Akvariemodellen har været anvendt til midtvejsevalueringer på enkelte moduler især på de indledende moduler og på 1. semester i uddannelsen. Denne relativt ressourcekrævende evalueringsform er valgt for at give studerende mulighed for at få afstemt gensidige forventninger mellem studerende og undervisere. 2.2 Evaluering af den kliniske undervisning Alle kliniske moduler er i perioden evalueret gennem elektronisk formidlede spørgeskemaer til de studerende. Spørgeskemaet til evaluering af klinisk undervisning er udviklet af en arbejdsgruppe under Dialogforum for Klinisk Undervisning og er fælles for alle udbudssteder for VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Spørgeskemaundersøgelsen har karakter af summativ evaluering og afvikles sidst i den kliniske undervisningsperiode. De udsendte spørgeskemaer består af spørgsmål med lukkede svarkategorier, men de studerende har mulighed for afslutningsvis at skrive kommentarer ind i skemaet. Det udfyldte elektroniske spørgeskema tages med til en afsluttende evalueringssamtale mellem den studerende og den kliniske vejleder. Derved indgår den konkrete studerendes besvarelser i en lokal dialog om vejledning og kliniske undervisning som helhed. 2.3 Opgørelser af eksamenskarakterer og statistik over beståede eksaminer i klinisk undervisning Efter afvikling af alle eksaminer i teoretiske moduler udarbejdes der en samlet karakterstatistik og en statistik opgjort på klassebasis. Prøver ved afslutning af kliniske moduler bedømmes bestået/ikke bestået og her opgøres det, hvor mange studerende der har bestået/ikke bestået. 3 Analyse og resultater af evalueringer Når de elektroniske spørgeskemaer statistisk er opgjort drøfter studerende, kliniske repræsentanter og medarbejdere fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen, Aarhus resultaterne i relevante samarbejdsfora og kommer med anbefalinger på baggrund af disse. Anbefalingerne samles af Evalueringsudvalget, som sørger for, at disse videredistribueres til ansatte eller udvalg, som har ansvar for de pågældende områder. Evalueringsresultaterne og opfølgningen på disse i form af handleplaner lægges på Studienet, så de er tilgængelige for studerende. Afsnitsansvarlige formidler ved modulstart til de studerende, hvordan deres medstuderende på det forudgående hold evaluerede modulet og hvilke initiativer der er iværksat på baggrund af deres evaluering. 3.1 Evaluering af teoretiske moduler, semestre og fag Statistiske opgørelser fra spørgeskemaundersøgelserne er behandlet i de aktuelle modul- og fagteams. -, semester- og fagteams beskriver deres vurdering af besvarelserne og giver i skematisk form en tilbagemelding på denne. Hvis de aktuelle teams skønner, at evalueringerne peger på problemstillinger, der kræver yderligere belysning eller forhold der umiddelbart kræver ændringer, beskrives dette i tilbagemeldingen. I nedenstående skemaer er hovedpointerne fra evalueringerne gengivet. Mere detaljerede beskrivelser af studerendes evalueringer og undervisernes analyse og opfølgning på fag-, modul- og semesterevalueringerne kan findes på Studienet under studieværktøjer/studerendes evalueringer. I nedenstående skema er beskrevet initiativer på baggrund af de gennemførte fag- og modulevalueringer gennemført i foråret. 4/13
1 2 3 5 7 9 Forår Evaluering ikke gennemført, da det var sidste afvikling af modulet på grund af overgang til uddannelsen. Evaluering ikke gennemført, da det var sidste afvikling af modulet på grund af overgang til uddannelsen. Der er en generel høj tilfredshed med modulet. De studerende har en høj grad af tilfredshed med undervisning og modulet som helhed. 90-100 af de studerende scorer tilfredsstillende/passende eller en højere værdi. Der er en mindre gruppe af studerende, 0-10, der scorer med lavere værdier. Ingen studerende besvarer spørgsmålene med de laveste værdier. Gennemgående er svarene en lille smule bedre end sidste evaluering, og derfor fortsættes aktuelle praksis i den sidste afvikling i efterårssemesteret. Det diskuteres hvordan de gode elementer i undervisningen på 3 kan inspirere udviklingen af de indledende semestre i uddannelsen. På trods af spredning i de studerendes scoringer er den generelle vurdering, at fagene tilsammen i høj grad bidrager til at opnå de læringsudbytter, der er beskrevet for modulet. Næsten 70 vurderer at det faglige niveau har været tilfredsstillende. Lidt flere studerende vurderer det faglige niveau lidt for lavt end antallet af studerende der vurderer det faglige niveau som lidt for højt. Arbejdsbelastningen vurderes til at være passende højt. 1/3 af de studerende angiver at bruge 35-40 timer/uge som vi vil forvente af en gennemsnitsstuderende. 1/5 af de studerende anvender mere tid og godt 1/5 anvender 30-35 timer ugentlig og 1/5 mindre end 30 timer om ugen. De studerendes vurdering af deres studiebelastning indikerer, at studerendes arbejdsbelastning med fordel kan øges lidt. Den monoprofessionelle del af evalueringen giver ikke anledning til væsentlige ændringer i aktuelle undervisningstilrettelæggelse. Evaluering af det tværprofessionelle forløb er blevet integreret i det aktuelle spørgeskema, selv om kun 1/3 af de studerende har afviklet undervisningen på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Studerendes samlede vurdering af udbytte af det tværprofessionelle forløb (TVP - 3 uger) scores lavt med et gennemsnit omkring 4. Ca halvdelen af de studerende finder, at de har opnået kompetence i at arbejde med innovative entreprenante processer, mens den anden halvdel i mindre grad har denne oplevelse. Det tværprofessionelle forløb udvikles fortsat kontinuerlig og der arbejdes fortsat med at styrke litteraturkrav og undervisningstilrettelæggelse som helhed. De 75 studerende der har besvaret evalueringen, har været tilfredse med modulet som helhed. Alle studerende scorer relativ højt omkring udbytte af modulet som helhed. De er tilfredse med de enkelte fags bidrag til helheden og de forskellige fags bidrag til at opnå modulets mål. Det faglige niveau har været passende eller højt og kun én enkelt studerende vurderer niveauet lav. Næsten det samme billede ses under arbejdsbelastningen, hvor én enkelt studerende oplever det for højt. Det konkluderes, at de studerende har oplevet en passende eller høj udfordring. Evalueringen giver ikke anledning til ændringer i den aktuelle undervisningstilrettelæggelse. Der kan fortsat være ønske om at eksperimentere med læringsformer og udviklingsmuligheder uden at hæve niveau og studenterbelastning yderligere. Der er som ved tidligere evalueringer udsving i, hvor mange timer de studerende anvender på deres studie. De studerende anvender fra under 25 til over 45 timer om ugen. Gennemsnittet ligger omkring 37 timer. Sammenholdt med de studerendes scoringer på arbejdsbelastning er der ikke intentioner om at ændre på opgivet litteratur eller lignende. Der vil fortsat blive gjort en indsats for at grupper af de studerende anvender mere tid på forberedelse og opgaver. Langt den overvejende del af de studerende angiver en høj tilfredshed med modulet. De studerende vurderer at indholdet i fagene opfylder modulets mål og fokus. Undervisningen og indholdet i fagene vurderes generelt positivt. Det faglige niveau vurderes højt og måske for højt for en mindre gruppe studerende. Undervisningstilrettelæggelsen vurderes af de fleste studerende som tilfredsstillende. 57 65 51 67 5/13
10 De studerende vurderer, at projektarbejdet bidrager til læring af videnskabelige metoder de fleste studerende angiver, at de har fået forståelse af ressourcesvage og sårbare patienters situation. På baggrund af tidligere evalueringer, blev der i den aktuelle afvikling af modulet ændret på fordelingen af lektionerne. Der var en højere lektionsbelastning i starten af modulet, hvorved de studerende fik mere tid til projektarbejdet sidst i modulet. Evaluering understøtter, at dette tiltag fortsættes samtidig med, at der fortsat er opmærksomhed på at placere fagindhold just in time i relation til projektarbejdet. Samlet understøtter evalueringen at den aktuelle undervisningstilrettelæggelse videreføres. Langt de fleste studerende har været tilfredse med modulets indhold og tilrettelæggelse. De studerende vurderer, at undervisningen i SIM-lab omkring akut sygepleje og palliation understøtter deres læring. De studerende er overvejende tilfredse med udbyttet af casearbejde, anvendelse af caseskabeloner og scenarierne i SIM-lab i moduluge 9. De studerende oplever, at undervisningen forbereder dem godt til klinisk undervisning på modul 11 og 12. Arbejdsbelastningen på modulet vurderes som passende, omend en gruppe på 8 angiver den som værende for høj. I faget organisation og ledelse er der afprøvet nye tilrettelæggelsesformer, som har fordret at de studerende i højere grad skal arbejde selvstændigt for at få udbytte af undervisningen. Tilrettelæggelsen har mødt modstand blandt de studerende, og de gav udtryk for ikke at få tilstrækkelig udbytte af undervisningen. De fandt, at undervisningen rettede sig mere mod en praksis som færdige sygeplejersker og ikke mod den kommende eksamen, som de var optaget af. Underviseren i faget organisation og ledelse vil udvikle en metode, der bedre kan introducere arbejdsformen og styrke de studerendes læring, således de kan opleve udbytte både i forhold til eksamen og i forhold til deres virke som sygeplejersker. Den aktuelle tilrettelæggelse af modulet ud fra nuværende didaktiske tænkning fortsættes. Case skabeloner finpudses til næste afvikling af modulet. 30 Semester 1 Efterår Evaluering med anvendelse af elektronisk spørgeskema er gennemført men ikke bearbejdet. 3.2 Evaluering af kliniske moduler Statistiske opgørelser fra spørgeskemaundersøgelserne fra foråret er behandlet i teams klinisk/teoretisk for henholdsvis 1., 2. og 3. studieår. teams klinisk/teoretisk drøfter på deres møder besvarelserne, og på baggrund af disse drøftelser udformes tilbagemeldinger. Hvis de aktuelle team klinisk/teoretisk skønner, at evalueringerne peger på problemstillinger, der kræver yderligere belysning eller forhold der umiddelbart kræver ændringer, beskrives dette i tilbagemeldingen. I den aktuelle periode er alle kliniske moduler evalueret to gange. procenten i de kliniske evalueringer har generelt været høje. I nedenstående skema er initiativer på baggrund af gennemførte modulevalueringer og analyser af disse beskrevet. 4 Forår Som helhed er der stor tilfredshed med den kliniske uddannelse på modul 4. 1/5 af de studerende finder ikke at Praktikportalen fungerer tilfredsstillende. Der er flere funktioner i praktikportalen, og det er på baggrund af evalueringen ikke muligt at afgøre om det er hele Praktikportalen, eller dele heraf der er utilfredshed med (f. eks. den individuelle kliniske studieplan, ugeplaner eller kommunikationen mellem vejleder og den studerende). En mindre gruppe angiver, at de ikke har deltaget i ugentlig planlagte vejledningssamtaler (13 ). 89 6/13
Efterår Langt de fleste studerende angiver, at de har haft udbytte af at gennemføre fastlagt studieaktivitet og det samme gælder afvikling af seminar. Næsten alle studerende angiver, at de har haft mulighed for at blive observeret og vurderet i at udføre sygeplejehandlinger og mulighed for at reflektere sammen med den kliniske vejleder. Detailanalyse af data viser, at de studerende, der har scoret lavt på flere af ovenstående spørgsmål, har haft deres kliniske studier på 5 kliniske undervisningssteder. Et af disse kliniske undervisningssteder havde tilsvarende lav score i sidste evaluering. De øvrige fire kliniske undervisningssteder har ikke tidligere fået en tilsvarende lav score. I forhold til det ene kliniske undervisningssted er den tilknyttede underviser fra Sygeplejerskeuddannelsen og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske blevet kontaktet for at få deres vurdering. I forhold til de øvrige 4 kliniske undervisningssteder vil der være opmærksomhed på disse ved næste evalueringsrunde. Overordnet har de studerende været tilfreds med det kliniske studieforløb. Der er ikke lavet detailanalyse, da det var den sidste afvikling af modulet i den aktuelle form. 95 6 Forår Efterår De studerende er generelt tilfredse med det kliniske undervisningsforløb og de opfatter at undervisningsforløbet har god sammenhæng til den kliniske prøve. Tilsvarende er der stor tilfredshed med sammenhængen mellem indholdet i det kliniske undervisningsforløb og muligheden for at opnå det beskrevne læringsudbytte. På trods af de gode evalueringer påpeger de kliniske undervisningssteder, at det er blevet tiltagende vanskelig at give de studerende relevante undervisningstilbud i modul 6 pga. opgaveglidning/ændringer i klinisk praksis. Seminar og fastlagt studieaktivitet har fungeret tilfredsstillende for næsten alle studerende. Der er tilfredshed med den tilrettelagte vejledning, herunder tilgængelighed til vejleder og vejledningsforholdene i det hele taget. Ganske få studerende har ikke haft ugentlige vejledningssamtaler og mulighed for at blive observeret, vurderet, og reflektere sammen med deres kliniske vejleder. Det forventes, at de konkrete kliniske undervisningssteder reagerer på disse evalueringer. Det bemærkes at anvendelse af forskningsbaseret viden stiger for hvert år. Praktikportalens funktion som redskab for samarbejde og læring har været hjælpsom for mere end halvdelen af de studerende, mens de øvrige finder den mindre hjælpsom eller slet ikke hjælpsom. Der skal fortsat være opmærksomheden rettet mod muligheder og begrænsninger i Praktikportalen som arbejdsredskab. Der er høj tilfredshed med det kliniske undervisningsforløb. Ligeledes scores sammenhængen mellem den kliniske prøve og den kliniske undervisning højt af de studerende. Der er fortsat høj tilfredshed med sammenhængen mellem indholdet i det kliniske undervisningsforløb og læringsudbyttet. Dette på trods af, at de kliniske undervisningssteder har påpeget, at det er blevet vanskelig at give de studerende relevante undervisningstilbud i modul 6 pga. opgaveglidning og ændringer i klinisk praksis. Seminar som læringsrum og fastlagt studieaktivitet har fungeret tilfredsstillende for næsten alle studerende. Der er dog 9 studerende der finder, at det har fungeret mindre tilfredsstillende. Der er generel tilfredshed med tilrettelagt vejledning, vejledertilgængelighed og vejledningsforholdene. Der er enkelte studerende, som har været mindre tilfredse i relation til at blive observeret og vurderet i relation til konkrete handlinger samt i forhold til muligheden for refleksion med vejleder. Et par studerende angiver ikke at have haft ugentlige samtaler og evalueringer med vejleder. Det forventes, at der reageres lokalt i relation til disse forhold. Anvendelse af forskningsbaseret viden stiger for hvert år. Praktikportalen som redskab for samarbejde og læring har været hjælpsom for 58 af de studerende, mens den for 32 har været en mindre hjælp. For 10 har den slet ikke været oplevet som hjælpsom. Selv om studerende generelt scorer bedre end for forudgående hold skal vi fortsat have opmærksomheden rettet mod muligheder og begrænsninger i dette arbejdsredskab. 93 88 7/13
8 Forår Efterår Næsten alle studerende har scoret tilfredshed eller høj grad af tilfredshed med deres kliniske undervisning. 5 studerende har vurderet den kliniske undervisning som mindre tilfredsstillende. Det forventes, at der reageres lokalt på disse evalueringer. Næsten alle studerende har oplevet sig godt introduceret og forberedt til klinisk undervisning og været studieaktive i forløbet. Langt de fleste studerende har oplevet god sammenhæng mellem modulbeskrivelse og generelle kliniske studieplaner. De generelle kliniske studieplaner har været hjælpsomme for de studerende i udarbejdelse af deres individuelle klinisk studieplan. Næste alle studerende har følt sig anerkendt i klinikken. De studerende har generelt oplevet seminar som et godt læringsrum. Næste alle studerende har i en eller anden udstrækning inddraget forskningsbaseret litteratur. Alle studerende ser en fin sammenhæng mellem modulprøven og den kliniske undervisning, de har modtaget. Langt de fleste studerende har været tilfredse eller meget tilfredse med vejleders tilgængelighed og vejledningsforholdene som helhed. En mindre gruppe studerende angiver at tilgængeligheden til vejleder har været svag. ¼ af de studerende finder ikke, at de i tilstrækkelig grad er blevet observeret under deres sygeplejehandlinger. Op mod 10 af de studerende finder ikke, at de i tilstrækkelig grad har haft mulighed for at reflektere over handlinger sammen med vejleder. Afvikling af ugentlige vejledningsmøder har været gennemført for alle undtaget 1 studerende. Klinikken oplyser, at de vil være opmærksomme på de studerendes behov for at få vejledning før en procedure, få følgeskab og gennemføre efterrefleksioner. Det er vigtigt set i lyset af at psykiatrien ofte er et ukendt område for de studerende. Der kan dog være enkelte situationer, hvor det af hensyn til patienter ikke er hensigtsmæssigt, at vejleder er til stede under plejeforløbet. Der er foretaget omstruktureringer i psykiatrien, og der har været udskiftning i gruppen af kliniske vejleder, hvilket kan forklare nogle af de påpegede mangler i vejledningen af studerende. Uddannelsesansvarlige vil følge op på evalueringer i forhold til de enkelte afsnit, hvis der viser sig behov herfor. Praktikportalen har fungeret tilfredsstillende for 73 studerende, hvilket er 10 flere end ved undersøgelse for et år siden. Der skal fortsat være opmærksomhed på de studerendes brug af og evaluering af Praktikportalen. De studerende har generelt været meget tilfredse med deres klinikske undervisning (96 har scoret fra tilfreds til høj grad af tilfredshed). De studerende føler sig godt introduceret og har selv forberedt sig til de kliniske studier. De studerende har oplevet god sammenhæng mellem modulbeskrivelse og de generelle kliniske studieplaner, som har været hjælpsomme i udarbejdelse af deres individuelle klinisk studieplan. De studerende føler sig anerkendt i klinikken og langt de fleste studerende har været tilfredse med vejleders tilgængelighed og vejledningsforholdene. Dog har 14-20 studerende oplevet at enten før-, under- eller eftervejledning er mindre tilfredsstillende, og 20 mener de er blevet for lidt observeret under den praktiske udførelse af sygepleje. Det har været et indsatsområde i psykiatrien at styrke den daglige kliniske vejledning og psykiatrien skal fortsat være opmærksomme på de studerendes behov for vejledning, følgeskab, før- og efterrefleksioner. Ugentlige samtaler og evalueringer ser ud til at have fungeret langt de fleste steder. I de få tilfælde, hvor studerende ikke er tilfredse med deres vejledningsforløb, er det forventningen, at der følges op lokalt. De studerende anvender i tiltagende grad forskningsbaseret litteratur og de evaluerer at seminar som læringsform understøtter deres læreproces rigtig godt. Det bemærkes desuden at praktikportalen der tidligere har fået dårlige evalueringer, nu vurderes at fungere bedre som læringsredskab for de studerende. Vi vil fortsat have fokus på praktikportalen som pædagogisk redskab. 90 91 11 8/13
Forår Efterår Studerende er generelt set tilfredse med deres kliniske studier, modulets tilrettelæggelse og deres samlede udbytte. Der er fortsat en gruppe studerende, som ikke finder, at Praktikportalen er en støtte i forhold til deres læring. Brugen af Praktikportalen fordrer fortsat de kliniske vejlederes støtte og engagement. De fleste studerende finder, at de får et godt udbytte af seminarafviklingen, men 2/5 af studerende er mere forbeholdne i deres vurdering af udbyttet. Det er fortsat et opmærksomhedspunkt i netværkssamarbejdet mellem underviserne og de kliniske undervisningssteder at optimere de studerendes udbytte af seminarer. Enkelte kliniske undervisningssteder skal være opmærksomme på studerendes relativ lave scoring af deres vejledningstilbud, følgeskab ved kliniske sygeplejehandlinger, refleksion og evaluering. Der følges op af uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på de aktuelle kliniske undervisningssteder. I næsten alle besvarelser udtrykkes stor tilfredshed med læring i forhold til modulets tilrettelæggelse. Brugen af individuel klinisk studieplan og Praktikportalen er fortsat et opmærksomhedspunkt. De studerendes brug af disse studieredskaber fordrer fortsat de kliniske vejlederes støtte. Der er en mindre gruppe studerende, der har savnet mere tydelighed, systematik og kontinuitet i aftaler om vejledning, følgeskab ved kliniske sygeplejehandlinger, refleksion og evaluering. Dette følges op på af uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på de aktuelle kliniske undervisningssteder. 85 86 12 Forår Efterår I næsten alle besvarelser udtrykkes en stor tilfredshed med den kliniske vejledning og læringsmuligheder i forhold til modulets læringsudbytte. De studerende vurderer, at de i høj grad har haft mulighed for at blive inddraget i sygeplejefaglig udvikling. De studerende, der har skiftet afdeling mellem M11 og M12, kommenterer, at det har været krævende at skulle gennemføre studieaktivitet med fokus på udvikling af sygepleje på modul 12. Det vurderes ikke, at der er behov for opfølgende initiativer. Generelt udtrykker de studerende stor tilfredshed med læring i forhold til modulets tilrettelæggelse. Det skal ses i lyset af, at der samtidig har været mange fusioner og omlægninger på Aarhus Universitets Hospital. Det er fortsat i høj grad lykkedes at inddrage de studerende i sygeplejefaglig udvikling. 5 studerende har på flere parametre scoret lavt i forhold til deres vurdering af følgeskab og vejledning fra klinisk vejleder. Det undersøges specifikt hvad problemet har været på de aktuelle uddannelsessteder. Flere studerende kommenterer, at det er vigtigt, at der gives ekstra vejledning til studieaktiviteter, hvis de studerende skifter klinisk uddannelsessted mellem M11 og M12. 84 88 3.3 Resultatet ved interne og eksterne teoretiske prøver Karaktergennemsnit drøftes i modulteams og modulteams klinisk/teoretisk. Hvis der er iøjnefaldende forskelle mellem klasser eller mellem afvikling af moduler drøftes mulige forklaringer på disse variationer. I nedenstående skema er karaktergennemsnittet for prøver på de enkelte teoretiske moduler angivet samt antal studerende, der ikke er bestået. 9/13
Forår Efterår Semester 1 1 6,8 (klasse ABCD) 3 ikke bestået Overgået til uddannelsen (se semester 1) 2 8,0 (klasse ABD) 2 ikke bestået Overgået til uddannelsen (se semester 1) 8,0 (klasse C net) 1 ikke bestået Semester 1 9,2 (klasse ABCD) 2 bestod ikke første delprøve 3 8,5 (klasse ABD) 5 ikke bestået 7,2 (klasse C net) 4 ikke bestået 8,7 (Klasse AB) 2 ikke bestået 7,9 (klasse CD) 1 ikke bestået 5 9,1 (klasse ABCD) 9,4 (klasse ABD) 9,2 (klasse C net) 7 7,4 (klasse ABCD) 7,2 (Klasse ABCD) 3 ikke bestået 9 8,7 (klasse ABCD) 1 ikke bestået 8,4 (klasse XYZ) 1 ikke bestået 9,9 (klasse G) 10 7,7 (klasse ABCD) 8 ikke bestået 7,0 (klasse ABCD) 14 ikke bestået 13 8,4 (klasse ABCD) 9,0 (klasse ABD) 9,4 (klasse C net) 14 9,7 (klasse ABCD) 9,7 (klasse ABD) 9,8 (klasse C net) 3.4 Resultat af interne kliniske prøver Fordeling af beståede/ikke beståede interne kliniske prøver drøftes i modulteams klinisk/teoretisk. Hvis der er iøjnefaldende forskelle mellem afvikling af moduler drøftes mulige forklaringer på disse variationer. I nedenstående skema er antal ikke beståede for de enkelte kliniske moduler angivet. 4 6 8 11 Forår Efterår 94 bestod ved første prøveforsøg (klasse ABD). 130 bestod ved første prøveforsøg 3 bestod ikke 1. delprøve. 4 bestod ikke 2. delprøve. 3 er efterfølgende 3 bestod ikke 2. delprøve. bestået og 1 har afbrudt ud- 13 bestod ved første prøveforsøg (klasse C net) dannelsen 3 bestod ikke 1. delprøve. 1 bestod ikke 2. delprøve. 130 bestod ved første prøveforsøg. 2 bestod ikke 2. delprøve. 132 bestod ved første prøveforsøg. 1 bestod ikke 1. delprøve. 4 bestod ikke 2. delprøve. 102 bestod ved første prøveforsøg (klasse ABD). 5 bestod ikke 1. delprøve. 3 bestod ikke 2. delprøve. 13 bestod ved første prøveforsøg (klasse C net). 1 bestod ikke 1. delprøve. 131 bestod ved første prøveforsøg 2 bestod ikke 2. delprøve. 1 er efterfølgende bestået og 1 har afbrudt uddannelsen. 10 studerende har afviklet kliniske studier i udlandet og fået godkendt deres studier. 135 bestod ved første prøveforsøg 2 bestod ikke 2. delprøve. 2 er efterfølgende bestået. 137 bestod ved første prøveforsøg 9 bestod ikke 1. delprøve og 6 bestod ikke 2. delprøve. 3 studerende har efterfølgende bestået 1. delprøve og 4 har bestået 2. 10/13
12 3 bestod ikke 2. delprøve. delprøve. 8 studerende har ikke været til reprøve. 110 bestod ved første prøveforsøg (klasse ABD) 140 bestod ved første prøveforsøg 3 bestod ikke 1. delprøve. 6 bestod ikke 1. delprøve og 2 bestod 3 bestod ikke 2. delprøve. ikke 2. delprøve. 14 bestod ved første prøveforsøg (klasse C net). 3 studerende har efterfølgende bestået 1 bestod ikke 1. delprøve. 1. delprøve. 5 studerende har 2 bestod ikke 2. delprøve. ikke været til reprøve. 4 Andre evalueringer Der er i gennemført dimittendundersøgelse samt evaluering af modul 14 og kombinerede modul 13-14 forløb. Disse evalueringer samt tilhørende handleplaner er under udarbejdelse. 4.1 Studiemiljøundersøgelse Der er i december gennemført Studiemiljøundersøgelse. procenten var 57 mod 52 ved tilsvarende undersøgelse i 2014. Studiemiljøundersøgelsen vil blive analyseret i 2017 og fulgt om med handleplan på baggrund af analyseresultaterne. 4.2 Selvevaluering I december er der ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus gennemført en selvevalueringsworkshop, hvor temaet var Overgangen fra studerende til funktionen som sygeplejerske med underspørgsmålet Hvordan kvalificerer uddannelsen den studerende til at varetage arbejdet som nyuddannet sygeplejerske?. Formål med workshoppen var at give inspiration til udvikling af uddannelsen. Deltagere i selvevalueringsworkshoppen var dimittend, klinisk repræsentant og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Der vil på baggrund af workshoppen blive udarbejdet en rapport med tilhørende handleplan. I løbet af 2017 vil der bliver fulgt op på handleplanen. 4.3 Akkreditering Der er i 2015 gennemført et omfattende arbejde med at indlevere materiale til VIA Kvalitetsafdelingen med henblik på at udarbejde redegørelse til akkrediteringsinstitutionen. Efterfølgende blev blandt andre Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus udtaget til såkaldt audit trail, og her var der fokus på videnomsætning. Et panel af studerende, aftagere og medarbejdere indgik i interview om netop videnomsætning med akkrediteringspanelet, som var på besøg i foråret. Det lokale arbejde med kvalitetssikringsprocedure indgik således i den samlede akkrediteringsproces. Resultatet af akkrediteringen var positiv og gælder frem til december 2022, hvor VIA igen skal institutionsakkrediteres. I brevet om positiv akkreditering skriver Danmarks Akkrediteringsinstitution blandt andet: Rådet har vurderet, at der er god kvalitet i udmøntningen af kvalitetssikringsarbejdet. Det vil sige, at VIAs indsats er velbeskrevet og bygger på en velfungerende og systematisk praksis. VIA gennemfører også løbende justeringer i sin kvalitetssikringspraksis, og der er et bredt engagement blandt institutionens ansatte og ledelse, som fører til udvikling og anvendelse af indvundne erfaringer i fremtidige indsatser. Ligeledes er der en god informationsudveksling, både vertikalt og horisontalt, som understøtter velbegrundede indsatser. 11/13
5 Eksamensklager I er der modtaget 4 klager fra studerende. Der er i samme periode gennemført ca. 3500 eksaminationer pr år. Alle klagede over karakterfastsættelsen og en også over afviklingen af eksaminationen. Der blev ikke givet medhold i nogen af klagerne. Ingen af de studerende har anket afgørelsen. 2 grupper af studerende har indgivet klage over vejledning under de kliniske studier og den ene også om praksis omkring evaluering. Disse klager er behandlet med inddragelse af tilknyttet undervisere og med kontakt til de aktuelle undervisningssteder. Der er fremsendt svar fra de kliniske undervisningssteder, som har fået respons fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. I det ene tilfælde blev der givet en henstilling til det kliniske undervisningssted om at ændre praksis ved drøftelse af de studerendes evaluering af deres klinisk studieophold. Der blev også tilbudt en samtale mellem den kliniske vejleder og de studerende, men dette ønske de studerende ikke at deltage i. I det andet tilfælde, der drejede sig om vejledningspraksis og formen for feedback til de studerende, blev der tilbudt samtale mellem klinisk vejleder og de studerende. Denne er blevet gennemført og sagen er med begge parters accept afsluttet. 6 Evalueringsudvalgets arbejde Evalueringsudvalget har gennemført et møde pr. kvartal. Centrale punkter i Evalueringsudvalgets drøftelser og arbejde har været: Årsrapport. Der er udarbejdet årsrapport for evalueringsarbejdet for efterårssemesteret 2014 og hele 2015. Evalueringsrapporten er drøftet i Evalueringsudvalget og i Uddannelsesforum og med få korrektioner godkendt. Årsrapporten er lagt på Studienet og hjemmeside. Evalueringsmetoder i. Ifølge evalueringsturnus skulle evalueringerne for den teoretiske del af undervisningen i gennemføres via kvantitative metoder. De forskellige modulteams har i drøftet opgørelserne af de kvantitative evalueringer. De enkelte teams har udarbejdet forslag til handleplaner på baggrund af evalueringerne. Evalueringerne og handleplaner er formidlet via Studienet. Evaluering i -uddannelsen Forskellige evalueringsmetoder herunder fælles eller adskilte evalueringer for teoretiske og klinisk undervisning i de enkelte semestre har været drøftet. Det er uafklaret hvorvidt der bliver fælles evalueringspraksis i VIA sygeplejerskeuddannelsen og de lokale mulighederne for at få indflydelse kendes ikke. Kvalitetsrapport Tilbagemeldingen fra VIA Kvalitet på den fremsendte kvalitetsrapport er drøftet. Ideer til initiativer på områder med svagere bedømmelse er udviklet. En af ideerne var forslag til tema for Selvevalueringen. Akkrediteringsprocessen Processen har været drøftet herunder rekruttering af deltagere i akkrediteringspanelet ved institutionsbesøget i. Dimittend- og aftagerundersøgelser Metoder til opfølgning på den gennemførte dimittend- og aftagerundersøgelse i december er drøftet. Adgang til evalueringer, opfølgninger og årsrapporter Der er fundet relevante placeringer for de forskellige dokumenter, så studerende, undervisere, kliniske samarbejdspartner og eksterne interessenter kan finde de relevante dokumenter. 12/13
7 Plan for det næste år Evaluering i uddannelsen Fremtidig evalueringspraksis skal besluttes. Noget af dette vil sandsynligvis blive fælles for VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Indtil der er truffet beslutning om eventuel fælles evalueringssystem i VIA Sygeplejerskeuddannelsen anvendes midlertidige elektroniske skemaer til evaluering af den teoretisk undervisning på 1. og 2. semester inspireret af praksis fra 2008 uddannelsen. Akvariemetoden anvendes fortsat i den formativt orienterede evaluering af de semestre, der bliver implementeret i 2017. Det forventes, at der bliver udviklet nye elektroniske spørgeskemaer til evaluering af klinisk undervisning. Brug af eksisterende elektroniske evalueringsskemaer fortsættes for de kliniske moduler, der i 2017 afvikles efter 2008 uddannelsen. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som arbejder videre med forslag til evalueringsmetoder og ændringer ift den første uge i praktik på 1. semester. Dimittendundersøgelse. Der blev i gennemført kvantitativ aftager- og dimittendundersøgelse på tværs af udbudssteder af VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Der foreligger afrapportering og denne vil blive fulgt op med fælles handleplan fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen. Der vil i 2017 også blive gennemført fokusgruppeinterviews med aftagere og dimittender fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Afrapporteringen af disse undersøgelser og tilhørende handleplaner bliver drøftet i Evalueringsudvalget og i Uddannelsesforum. Studiemiljøundersøgelse Der blev i gennemført studiemiljøundersøgelse, som i 2017 vil blive fulgt op med handleplan for Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Selvevalueringsworkshop Tema for Selvevaluering 2017 skal bestemmes og den konkrete afvikling planlægges og gennemføres. Evaluering af Netbaseret Sygeplejerskeuddannelse Der udformes i 2017 endelig evaluering og afrapportering af projekt Netbaseret Sygeplejerskeuddannelse. Evalueringen og afrapportering sker i regi af projektet og samarbejdet med Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. Dette evalueringsarbejde og afrapporteringen herfra er ikke del af Evalueringsudvalgets ansvarsområde. Evaluering af 14 herunder kombinerede modul 13-14 forløb Der er i gennemført fokusgruppeinterview med studerende om deres erfaringer med modul 14 og spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, undervisere og kliniske samarbejdspartner omkring kombinerede modul 13-14 forløb. Materialet analyseres og fund drøftes i relevante fora med henblik på kvalificering af 7. semester på uddannelsen. 13/13