Indholdsfortegnelse:... 2 Indledningen:... 2 1. Problemobservation:... 2 Problemtræ... 2 Disposition for analysen... 3 Tidsplan... 3 Projektbeskrivelse... 4 2. Analyse:... 4 3-kasse modellen:... Analyse og delkonklusioner... 3. Problemformulering:... 6 Eksempler:... 6 4. Kriterier:... 6. Løsningsforslag... 7 Miljøovervejelser.... 7 6. Vurdering og valg af løsning... 7 Kravmatri:... 7. Beskrivelse af løsning... Produktudvikling:... Tidsplan for produktionsperioden.... Produktionsfasen:... 9. Test / afprøvning... Ny produktudvikling.... Konklusion / Perspektivering... 1
Her en gennemgang af mulige punkter i en rapport, samt hvilke redskaber og underpunkter der findes i en rapport. Indholdsfortegnelse: Der skal altid være en indholdsfortegnelse med sidenumre til hovedafsnittene samt bilagene i rapporten. Denne indholdsfortegnelse kan genereres automatisk i programmet WORD (menuen indsæt og indeks m.m. fanebladet indholdsfortegnelse ) Indledningen: Inden man for alvor får startet på en rapport må der selvfølgelig komme en indledning. I indledningen må man beskrive hvem man er i hvilken forbindelse denne rapport er lavet i hovedtrækkene hvad rapporten vil omhandle (kort) 1. Problemobservation: Problemstilling og eksamenstema Her må man kort skitsere den problemstilling man ønsker at arbejde med og i hvilket tema i eksamensopgaven, man har fundet denne problemstilling. Problemtræ Problemtræet er et redskab der bruges til at ridse sammenhængen mellem problem årsag til problem og konsekvenser af problemet op. Problemtræet er et meget indledende redskab til at strukturere din analyse med. Her skriver du det nøgle problem op, som du ønsker at arbejde med og påfører de årsager du forventer ligger til grund for problemet samt de konsekvenser du mener problemet har. Umiddelbart kan et problem løses ved enten at fjerne årsagen til eller konsekvensen af problemet. Ofte har et problem mange forskellige årsager samt mange forskellige konsekvenser og det kan være umuligt at løse alt på en gang. Derfor kan man allerede her afgrænse sit projekt ved at udvælge dele af det problemtræ man ønsker at arbejde med. figur 1 1 1 Eksempel fra bogen Problemer og teknologi af Peter Larsen side 2-2
Disposition for analysen Her må man udarbejde en række arbejdsspørgsmål som man skal have besvaret med henblik på at få dokumenteret sin problemstilling. (Husk at i Teknologi er ikke dokumenterede problemstillinger det samme som postulater, og de holder ikke i byretten) Man må samtidig skitsere den / de metoder man ønsker at benytte til at besvarer sine arbejdsspørgsmål. Det kunne typisk være at skaffe informationer Internettet Bøger Artikler Spørgeskemaundersøgelser Interview af relevante personer Interesseorganisationer Forsøg og eksperimenter etc. Det er vigtigt at man har flere kilder til at underbygge sine påstande hvis det er muligt. Husk at alle kilder skal kildeangives. Minimum med kilden hvor man har fundet informationen samt datoen for, hvornår kilden er indhentet. Tidsplan I projektperioder er der altid begrænset tid til arbejdet og det er vigtig at man får styr på den tid der er til rådighed. Man skal derfor altid udarbejde en tidsplan for sit forløb. En sådan tidsplan kan med fordel opstilles på baggrund af den -punktsmodel du er vant til at arbejde med. Over Aktivitet Under aktivitet Indledning Indholdsfortegnelse Indledning Problemobservation Problemstilling Problemtræ Tidsplan Projektbeskrivelse Analyse Olieforbrug i DK Udledning af CO 2 Alternativ energi Solvarme Vindenergi Bølgeenergi Brintenergi Interview med dir. for Energi 2 Problemformulering Endelig problemformulering Kriterier Ansvars person Brian Dorthe Brian Dorthe Brian Brian Dorthe Dorthe 3 4 *) 6 og afgrænsning Lovgivning Diskvalificerende. kriterier Prioriterede kriterier Løsningsforslag Nyudviklede Eksisterende Brian Vurdering og valg Kravmatri 7 9 3
Beskrivelse Tegninger Beregninger Pris overslag....... Værksted. Test og. afprøvning. Konklusiom.. Aflevering Kopiering Aflevering Dorthe *) = Projektbeskrivelse afleveres med henblik på godkendelse Dette er et eksempel på en god måde at udarbejde en tidsplan på, der er operativ for såvel vejlederne som projektdeltagerne. Hvis der blot er en projektdeltager er der selvfølgelig kun en ansvarlig deltager. Er der som her to deltager, er det vigtig at få fordelt arbejdet så man ikke sidder lårene af hinanden og dermed kun får lavet halvdelen af arbejdet. Her kan man endvidere dokumentere sit individuelle arbejde, såfremt gruppen går i opløsning eller på anden måde går gal af hinanden. Tidsplanen er din og vejlederens redskab til at se om projektet kører efter planen. Sker der forskydninger i planen skal disse begrundes og man kan evt. markerer med en (O), hvor den aktuelle aktivitet reelt er gennemført. Projektbeskrivelse De ovenstående punkter er ud over at være en aktiv del af din rapport også en projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen skal udfærdiges og afleveres ca. 2 uger inde i projektet. Der skal den godkendes af din vejleder. Bliver din projektbeskrivelse godkendt af din vejleder skrive denne såvel som dig under på denne projektbeskrivelse. Du har så en garanti for, at dit projekt har et indhold og et omfang der ligger inden for rammerne af et eksamensprojekt Bliver projektbeskrivelsen ikke godkendt, skal du sammen med din vejleder træffe aftale om, hvad der skal ændres i denne projektbeskrivelse for at få den godkendt. Disse ændringer skal straks udføres, således at projektbeskrivelsen kommer i orden. Projektbeskrivelsen kan, efter godkendelse, kun ændres med deltagerne og vejlederens samtykke. Projektbeskrivelsen skal altid vedlægges din rapport som bilag 1 Nærmere indhold af projektbeskrivelsen udleveres i forbindelse med projektet 2. Analyse: I analyse skal du forsøge at få svar på de af dig opstillede arbejdsspørgsmål. Det er altid vigtig at få afdækket disse arbejdsspørgsmål: Præcis beskrivelse af problemet? Kan man lave et historisk rids over problemstillingen? Hvem har problemet - målgruppen? Hvor stort er problemet kvantitativt / kvalitativt? Hvad giver problemet sig udslag i? 4
Kan problemet afgrænses i forhold til geografi, aldersgrupper, køn, social status, jobfunktion, etc.? Hvilke konsekvenser har problemet? Sæt det evt. i relation til lignende problemstillinger og sammenlign (perspektivering) Findes der nogen alternativ til det der forårsager problemet? Er der andre der har arbejdet med problemet og hvad har de fundet frem til? (design, funktion, prisniveau, materialevalg, målgruppe (Porter 1), etc.) Er der nogen politisk holdning til problemet? Er der nogen interessegrupper der har en holdning til problemet? Er der nogen personer med en stor viden om problemet? etc. 3-kasse modellen: 2 Af redskaber til analyse af din problemstilling er selvfølgelig 3-kasse modellen. Dette redskab er med til at dele problemet op i nogle mindre håndterbare størrelser. Her kan man afdække hvilke typer af årsager der er med til at stille krav til nyudvikling af teknologi. Teknologien i sig selv opdeles i 4 punkter bestående af viden, teknik, organisation og produkt og samspillet mellem disse punkter. Nogle teknologier ændre sig fordi man får en ny organisationsform, andre fordi der opstår nye teknikker, ny materialer, ny viden eller behov for nye produkter. Uanset hvad vil en hver ny teknologi have forskellige konsekvenser nogle positive andre negative, dette er selvfølgelig også forskellig i forhold til hvem der udtaler sig om teknologien. Årsag Kulturelle Økonomiske Tekniske Samfundsmæssige Politiske Teknologi Viden Teknik Organisation Produkt Konsekvens: Positive konsekvenser Negative konsekvenser Analyse og delkonklusioner Ofte vil du opleve, at problemet kan deles op i mange mindre problemstillinger. Det kan være svært at løse alle disse problemstillinger på en gang, så det er ofte rigtig godt at afslutte analysen med en række delkonklusioner, der hver for sig ligger op til et problem der kan løses separat. Man afslutter nu analysefasen. med at begrunde, hvilken problemstilling man afslutningsvis vælger at arbejde videre med, med henblik på en løsning. 2 Eksempel fra bogen Problemer og teknologi af Peter Larsen side 12-1
3. Problemformulering: Den problemstilling man i sin problemformulering har valgt at arbejde videre med, beskrives knivskarpt på ganske få linier (måske blot en enkel). Her må der ikke være mere analyse, der må ikke være løsninger. Kun en knivskarp problemformulering. Eksempler: Det er et problem at man ikke kan få nok energi ud af bølgerne i havet omkring Danmark Den røg der lukkes ud fra danske kraftvarme-værker indeholder for meget svovl Det er et problem at vi ikke kan lagre den energi der kommer fra vindmøllerne Der brændes for megen unødvendig energi af i den danske husholdning (fordi folk glemmer at slukke lyset når de forlader et rum.) etc. Som du kan se, leder de forskellige problemformuleringer frem til løsninger på meget forskellige niveauer. Der er stor forskel på at lave en styring af lyset i et parcelhus i forhold til at lave et forslag til en ny type bølgeenergi maskine. Det er vigtig at du formulerer dit problem i forhold til hvad du reelt kan præsterer / magte i den tildelte periode. 4. Kriterier: Her skal vi så til at tænke på, hvilke krav der skal være opfyldt før man kan regne et problem for løst. Det er vigtig at vi stiller nogle realistiske mål op, som vi kan arbejde imod. Disse mål skulle gerne komme ud fra den viden du har opnået i din analysefase. Her har du forhåbentlig fået en rigtig god ide om problemets omfang, samt hvad der er realistisk at stræbe imod, med henblik på løsninger. Man kan groft opdele kriterierne i forskellige undergrupper: Lovgivning (lever løsningerne ikke op til de i loven fastsatte rammer er der to muligheder. Skrot løsningen eller ændre / påvirk lovgivningen) Diskvalificerende løsninger (kan selvfølgelig være ovenstående, men det kan også være etiske, økonomiske, miljømæssige, politiske ting, der gør at løsninger er urealisable) Prioriterede kriterier (her er der tale om forskellige ting man gerne vil have at løsningen rummer. Det er ikke alle tingene der er lige vigtige så derfor må man prioriterer de enkle punkter efter vigtighed. Vi gør det normalt ved at at give de enkle punkter karakterer mellem 0 og 1, således at de prioriterede punkter tilsammen give værdien 1. Det er vigtig at dine kriterier er målbare. Er de ikke det, kan det være svært at vurderer, hvorledes dine løsningsforslag lever op til de enkle punkter. Det er svært at vurdere et kriterium der hedder at løsningen skal være smuk. Det er meget forskelligt hvad enkle personer ligger i ordet smukt. I stedet kan man definerer at løsningen skal udføres i et enkelt design, med brug af holdbare materialer med rengøringsvenlig overflade. 6
Generelt bør du altid argumenterer for værdien af dit kriterium.. Løsningsforslag Nu må vi i gang med at opstille gode løsningsforslag. Vi ved fra analysen, hvad der findes på markedet samt hvad disse løsninger dækker over. Det er således muligt at lade sig inspirere af eksisterende forslag og arbejde videre med disse. (til dette formål har vi et redskab der hedder Osbornes Checkliste 3 Vi har også muligheden for at starte helt fra bunden, uden at lade os binde af ideer der allerede findes. Til dette formål kan vi benytte os af den metode der er gennemgået i bogen under eksempel Bordskåner 4 Vi har desuden endnu et redskab kaldet Designtræet. Her er der nærmest tale om en checkliste over alle de elementer man skal huske i en sådan designudviklings fase. Det er vigtigt at man får udviklet mere end en ide. Lad være med at lade lukke af for hurtigt. Meget designudvikling kommer stille og roligt gennem udviklingsfasen, og jo hurtigere man lukker af jo flere muligheder lukker man af for. Miljøovervejelser. Miljøovervejelser skal altid være en del af eksamensprojekter, så allerede her kan du have dette emne med i sine løsnings overvejelser. Grønne produkter kan være en aktiv del af den senere markedsføring. 6. Vurdering og valg af løsning Det er vigtig at du i denne fase forsøger at bevarer sin objektivitet 6. Rigtig mange projekter er strandet på, at man har valgt en god og 2 dumme løsninger. Så kan man hurtigt sorterer de to dumme fra og vælge den gode. Det betyder blot, at man i realiteten kun har et løsningsforslag og derfor blot vælger denne. Det er således et meget subjektivt valg, og man må så blot håbe, at de andre har samme smag som man selv har. Det er altså risikabelt. Det er heller ikke nok, at vurderer på de forslag du selv har opstillet selv om de er rigtig gode. Hvis det er muligt, må du vurderer de forslag du selv opstillet sammen med eksisterende løsninger. Tænk nu, hvis de kriterier du har opstille passer bedst på de allerede eksisterende løsninger. Så kan din løsning aldrig bliver bedre end nummer to. Det ville jeg nok aldrig turde gå på markedet med og ofre en million kroner i produktionen. Vi pleje at bruge begrebet kravmatri som en af mulighederne for at lave et godt valg. Eksempel: I nedenstående eksempel er de vist et kravmatri for udvikling af en ny cykellygte der er tyveri og hærværkssikker, samt har en række andre kvaliteter. 3 Se Bilag Osbornes Checkliste 4 Eksempel fra bogen Problemer og teknologi af Peter Larsen side 9 ff. Se bilag Designtræ 6 Objektivt man syntes. Subjektivt - jeg syntes. 7
Her har alle løsninger fået en karakter i forhold til hvordan jeg mener at den lever op til den enkle kriterier. Det er selvfølgelig vigtig, at du bruger en enkel linie eller to på at argumenterer hvorfor du gav den denne karakter. Kravmatri: Kriterier Løsningsforslag 1. Mini aluminiums lygte med tænd sluk på lygterne 2. Mini aluminiums lygte med tænd sluk på styret 3. Lys dioder monteret i stellet 4. Gammeldags dynamolygte. Nefa / Basta lygte med speciel monteringsbeslag. Pris 0,2 4 1,6 0, 1,6 1,0 2,0 Tyveri sikrede 0,3 3,0 Hærværk sikrede 0,3 7 4 3 2,1 1,2 0,9 Batterierne levetid 0,0 9 0,2 0,2 0,4 0, 0,2 Bruger venlighed 0,1 Sum = 1,0 0,7 7,4 1, 7,0 1,,9 0,7, 0,7 6,3 I dette eksempel ser det ud til, at løsning nummer tre er den løsning der lever bedst op til de kriterier der er valgt. Er der ikke andre problemer (man må selvfølgelig checke om den lever op til de diskvalificerende eller lovgivningsmæssige kriterier), er det denne løsning man må i gang med at producerer. 7. Beskrivelse af løsning Nu må vi i gang med at beskrive løsningen, således at den kan produceres i et relevant værksted / laboratorium / filmstudie eller lignende. Produktudvikling: Vi har stadig mulighed for at arbejde med produktudviklingen af den valgte løsning, det har vi faktisk ind til produktet er produceret og står på detail-forretningens hylder. Vi kan overveje følgende: Design Rengøringsvenlighed Miljø overvejelser (I produktionen, i brugen og i bortskaffelsen) Materialeovervejelser / materialeoptimering (minimering af spild) Produktionsovervejelser
Funktions overvejelser (kan relevante funktioner bygges ind / kan overflødige funktioner fjernes) Emballage / Pakningsovervejelser Transportovervejelser Markedsovervejelser Teknologianalyse: Her kan man igen benytte den midterste kasse i 3-kassemodellen. Teknologikassen arbejder med de fire begreber Viden, Teknik, Organisation og Produkt. Viden: Man kan her beskrive hvilken viden der skal være tilgængelig for at kunne fremstille et sådan produkt. Er det en viden der er meget specialiseret eller en meget almen og let tilgængelig viden? Teknik: Er teknikken til rådighed eller skal der ske en nyudvikling. Er teknikken belastende i forhold til miljø, økonomi, energi, resurser eller andre parametre Organisation: Hvilken form for firma, virksomhed skal der til for at kunne fremstille produktet. Er sådanne virksomheder til stede eller skal der ske en nyudvikling. Skal produktionen ske i DK eller andre steder. Kan produktionen med fordel ligges i forbindelse med en anden produktion etc. Produkt: Hvilken type produkt er der tale om. Kan produktet leveres i flere udgaver til flere målgrupper. Kan produktet stå alene, eller er det en del af et større produktsortiment etc. Beskrivelse: (afhængig af om det er et fysisk produkt, et forsøg, grafisk produkt, en serviceydelse, etc.) Relevante tegninger i relevant målestok Materialebeskrivelse Samlingsmetoder Forbrug af værktøjer Layout Drejebog Forsøgsopstillinger Flowdiagrammer etc. Det er vigtig at produktet, når det er fastlagt, bliver beskrevet til bunds. Ellers er der ingen der ved om det senere produkt lever op til det du havde tænkt dig. Som udgangspunkt skal din beskrivelse have en sådan kvalitet, at en anden person (der er kvalificeret til det relevante værksted / laboratorium eller lignende) kan udfører arbejdet med produktionen af produktet uden din tilstedeværelse. 9
Tidsplan for produktionsperioden Det er vigtig at du udarbejder en tidsplan for dit forløb i produktionsfasen. Dette af hensyn til, at de pågældende vejledere i værkstedet eller maskiner kan være til rådighed når du har brug for disse. Det er vigtig at du checker din tidsplan sammen med din vejleder.. Produktionsfasen: Du har som regel 3- dage til at få færdiggjort dit produkt i denne periode. Du skal huske at det forventes at produktet har en professionel karakter, så du vurderes ikke blot på ideen men også på udførslen af dit produkt. Der vil i nogle værksteder kun være lærer dækning i perioder, så du skal tilrettelægge dit forløb, således at du kan få den relevante hjælp i disse perioder. Brug derfor tiden ordentlig, hold dine aftaler, kom til tiden, arbejd seriøst og lav et godt produkt. Generelt har du selv ansvaret for at skaffe de materialer du har brug for, men dine vejledere vil efter bedste evne hjælpe dig, hvis du søger hjælpen. 9. Test / afprøvning Denne fase kan som hovedregel opdeles i 2 overordnede punkter Teknisk / fysisk afprøvning af produktets funktion Det er selvfølgelig vigtigt at produktet ser ordentlig ud og kan udfører de funktioner produktet var tiltænkt. Tal evt. med relevante håndværkere, lærere, vejledere etc. om, hvorledes produktet kan forbedres. Afprøvning af produktet på den målgruppe den er beregnet til Man må ud og teste produktet i forhold til den målgruppe den er beregnet til. Hvis målgruppen på forhånd kan sige, at den aldrig spår produktet en fremtid, er det selvfølgelig risikabelt at producerer.000 eksemplarer Man kan i givet fald forhører sig om, hvad der skal til for at produktet har en fremtid. Ny produktudvikling De ændringer der er forslået fra det tekniske personale og målgruppen, kan så evt. komme med i et nyt forslag til et revideret produkt, som igen skal beskrives og produceres. Herefter en ny test og sådan kører dette hjul videre indtil man kan producerer produktet i fuld skala eller at man må skrotte ideen.. Konklusion / Perspektivering Vi er nu ved vejs ende, og må konkluderer på projektet. I virkelighedens verden er det selvfølgelig rart, hvis projektet er en succes og man er blevet rig på den produktion man har lavet. Jeg vil dog også mene, at et produkt der ikke nåede længere en til en demo-produktion og derefter blev skrottet er en succes. Hellere det end at producerer.000 eksemplarer der ikke kan afsættes med personlig ruin til følge.
I teknologisammenhænge er en konklusion det sted du svarer på om du har løst det problem du satte dig for at løse. Hvis ja, er det selvfølgelig fint, men der er stadig plads til på falderebet at komme med forslag til forbedringer, udvidelse af konceptet etc. Hvis nej, hvorfor lykkedes det ikke at løse problemet. Det kan være problemet er uløselig pt. på grund af teknologien ikke er til stedet. (teknologianalysen) Det kan selvfølgelig også vise sig at det opstillede problem i virkeligheden ikke var et reelt problem. Alt i alt er det vigtig at svare på i hvilken omfang du har løst det problem du stillede op. Perspektivering I konklusionen kan man desuden svarer på, hvor meget problemet / løsningen er værd set i et overordnet samfundsmæssig sammenhæng, gerne i sammenligning med andre relevante problemstillinger. Dette kaldes at perspektiverer. En perspektivering kan beskrives i forhold til samfundet, en gruppe mennesker eller individet. 11