Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej... 5 2.2 Andre primære trafikveje... 6 3 Paltholmvej... 7 3.1 Konceptskitser på Paltholmvej ved Farum Bytorv... 8 3.2 Tværsnit af Paltholmvej... 9 3.3 Andre sekundære trafikveje... 9
1 Indledning 1.1 Strategi Furesø Kommune har bedt Via Trafik udføre en trafikanalyse for Farum Bymidte. Baggrunden er en række planlagte byudviklingsprojekter, som vil påvirke trafikken, herunder ønsker om at forbedre forholdene for bløde trafikanter på tværs af vejene. Endvidere kan der allerede i dag konstateres begyndende problemer med afvikling af trafikken i nogle centrale kryds i bymidten. Frederiksborgvej er klassificeret som primær trafikvej. Vejens status og funktion ønskes ikke ændret. Fremkommeligheden skal prioriteres højt, og kapaciteten må ikke reduceres i forhold til dagens situation, dvs. at der som minimum skal bevares ét kørespor i hver retning samt busbane i sydgående retning. Hastighedsgrænsen kan ændres fra 60 km/t til 50 km/t. I 2010 kørte der ca. 9.000 ktj/døgn på Frederiksborgvej nord for Stavnsholtvej og ca. 12.000 ktj/døgn syd for Stavnsholtvej. I 2020 forventes ca. 12.000 ktj/døgn nord for Stavnholtvej og ca. 15.000 ktj/døgn syd for Stavnsholtvej. Paltholmvej er klassificeret som primær trafikvej. Vejen kan nedklassificeres til sekundær trafikvej, hvilket vil sige, at fremkommeligheden skal være høj, men det er tilladt at ændre på vejens udformning, således barrierevirkningen reduceres og de bløde trafikanters vilkår forbedres. Vejen kan eksempelvis reduceres fra at have tre kørespor i alt til at have to kørespor. Løsningsforslag omkring Bytorvet skal dog tage højde for ny vejtilslutning fra nord, samt forventede trafikmængder i forhold til udbygning af centret og udbygning af Bybækgrunden. I 2010 kørte der ca. 11.500 ktj/døgn på Paltholmvej mellem Frederiksborgvej og Motorvejen. I 2020 forventes der ca. 13.500 ktj/døgn. Stavnsholtvej er klassificeret som sekundær trafikvej. Vejens status og funktion ønskes bevaret. Såfremt der foretages ændringer af Paltholmvej, skal der dog foretages tilsvarende ændringer på Stavnsholtvej, således der er overensstemmelse mellem hastighedsgrænser og vejudformning de to veje i mellem. I 2010 kørte der ca. 6.000 ktj/døgn på Stavnsholtvej mellem Frederiksborgvej og Borgmester Jespersensvej. I 2020 forventes der ca. 9.000 ktj/døgn. Side 2
1.1.1 Vejklassificering I Midtbyen og i Østbyen er vejnettet præget af de primære trafikveje Frederiksborgvej og Paltholmvej, samt de sekundære trafikveje Stavnsholtvej og Borgmester Jespersens Vej. Jf. Vej- og trafikplan 2008-2012 Trafikvejenes funktion er at sikre en høj grad af fremkommelighed for den gennemkørende trafik. På trafikvejene afvikles trafikken på motorkøretøjernes præmisser. Der skelnes mellem to typer af trafikveje, primære trafikveje og sekundære trafikveje. Generelt bør følgende retningslinjer følges i henhold til Vej og Trafikplan 2008-2012. På Primære trafikveje prioriteres fremkommelighed højt, idet det er store veje med meget gennemgående trafik, hvor krydsning af veje bør ske niveaufrit eller i regulerede kryds. Trygheden har derfor lavere prioritet og må ikke hindre høj fremkommelighed, bortset fra særlige foranstaltninger på strækninger, hvor overordnede veje føres direkte forbi skoler og institutioner med børn. På Sekundære trafikveje vil der fortsat ske en større prioritering af fremkommelighed end tryghed. Trafikvejene er udformet til at føre de enkelte lokalområders trafikmængder frem til de overordnede veje, også gennem byområder. Hvor der er behov for krydsning af bløde trafikanter, skal dette ske i udvalgte krydsningspunkter, der både tilgodeser fremkommelighed og tryghed (f.eks. midterheller, fodgængerfelter, belysning mv.). Side 3
2 Frederiksborgvej Frederiksborgvej er en tidligere firesporet trafikvej, som i dag er ombygget til at have et kørespor i nordgående retning og to kørespor i sydgående retning, heraf er et reserveret til busbane. En græsbeklædt kantstensbegrænset midterrabat afgrænser de modsatrettede kørespor nord for Paltholmvej. Frederiksborgvej nord for Paltholmvej og mellem Stavnsholtvej og Paltholmvej Strækningen er karakteriseret som primær trafik i Vej- og Trafikplan 2008-2012. På baggrund af vejens betydning for den regionale trafik, ønskes strækningen ikke nedklassificeret. Trafikmængderne på strækningen er i dag ca. 9.000 ktj/døgn nord for Paltholmvej og 12.000 ktj/døgn syd for Paltholmvej. Modelberegninger viser at trafikken forventes at stige med 3.000 ktj/døgn i 2020. På den baggrund bør der som minimum opretholdes et kørespor i hver retning, samt et kørespor til afvikling af bustrafikken som i dag. Farten kan dog reduceres til 50 km/t fra de nuværende 60 km/t uden at det vil medføre begrænset kapacitet for trafikken på vejen. Den primære årsag til kapacitetsproblemer på Frederiksborgvej er de signalregulerede kryds mellem Paltholmvej og Stavnsholtvej. Vejen kan på udvalgte steder ombygges, så de forskellige kørespor og cykelstier adskilles af skillerabatter og grønne kiler. Jf idéskitsen herunder. Det vil medføre at vejens profil brydes og vil i højere grad kunne modsvare en lavere fartgrænse på strækningen. Idéskitse til adskillelse af kørespor og cykelstier med grønne skillerabatter på udvalgte steder langs med Frederiksborgvej Side 4
2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej Nedenfor er vist forskellige eksempler på hvordan et tværsnit kunne se ud, hvis de forskellige vejprofilkomponenter indskrænkes til bredder som angivet i vejreglerne. Ifølge vejreglerne skal en kørebane, i hastighedsklasse middel (50 km/t), være 3,00 til 3,25 meter bred. På grund af busser og anden tung trafik anbefales det at benytte en bredde på 3,25 meter. En busbane skal have en bredde på 3,5 meter mens en cykelsti skal have en bredde på 2,2 meter. Normalbredden for delkomponenterne af en delt sti er henholdsvis 1,3m for et fortov og 1,7m for en cykelsti. Eksempel nord for Paltholmvej Eksisterende To ekstra skillerabatter Figur 1: Eks. tværsnit (set mod nord) Figur 2: Muligt tværsnit (set mod nord) Eksempel mellem Paltholmvej og Stavnshotvej Eksisterende Midterrabat + ekstra skillerabat Figur 3: Eks. tværsnit (set mod nord) Figur 4: Muligt tværsnit(set mod nord) Eksempel syd for Stavnsholtvej Eksisterende Midterrabat + skillerabatter Figur 5: Eks. tværsnit (set mod nord) Figur 6: Muligt tværsnit (set mod nord) Side 5
2.2 Andre primære trafikveje Billedreferencerne viser to primære trafikveje, Gammel Køge Landevej og Klampenborgvej som har tilsvarende trafikmængder i forhold til det der forventes at komme på Frederiksborgvej i 2020. Gammel Køge Landevej er flere steder ombygget til vejstrækning med et kørespor i hver retning, som er adskilt af en midterrabat. Klampenborgvej i Lyngbyvej har ligesom Frederiksborgvej et kørespor i hver retning samt en busbane i den ene retning. Køresporene i hver retning er også her adskilt af en bred midterrabat. Gammel Køge Landevej ca. 14.500 ktj/døgn (Syd for Vigerslev) Klampenborgvej i Lyngby ca. 12.000 ktj/døgn Side 6
3 Paltholmvej Paltholmvej er en tidligere firesporet trafikvej, som i dag har to kørespor i vestgående retning og et kørespor i østgående retning. En græsbeklædt kantstensbegrænset midterrabat afgrænser de modsatrettede kørespor. Vejen er facadeløs og uden fortov og cykelsti. Paltholmvej nord for center Der er vejadgang fra Paltholmvej til motorvejsnettet i sydgående retning (tilog frakørsel nr. 9). Strækningen er derfor karakteriseret som primær trafik i Vej- og Trafikplan 2008-2012. Det vurderes imidlertid at vejadgangene til motorvejsnettet er mere attraktive fra Slagerupvej og Bistrupvej, hvor der desuden er forbindelse til motorvejsnettet i nordgående retning (til og frakørsel nr. 10). Trafikanter der kommer øst eller vest for Farum har derfor ikke nødvendigvis behov for at anvende motorvejsfrakørsel nr. 9 medmindre man har et ærinde i Farum. Paltholmvej har derfor mindre betydning for den regionale trafik end for eksempel Bistrupvej og Slangerupvej. Derfor foreslås Paltholmvej nedklassificeret til sekundær trafikvej så der vil kunne foreslås løsningsforslag der i højere grad tilgodeser en udvikling af Farum Bytorv og i mindre grad tilgodeser fremkommeligheden for den regionale trafik på Paltholmvej. Kapaciteten på strækningen er primært begrænset af de kryds og overkørsler der er langs med strækningen. Trafikmængderne på strækningen er i dag ca. 10.000-11.000 ktj/døgn og modelberegninger viser at trafikken forventes at stige med 2.000-3.000 ktj/døgn i 2020. På den baggrund bør der som minimum opretholdes et kørespor i hver retning til biltrafikken. Dette betyder dog også, at vejen som i dag har tre kørespor kan omlægges således at et kørespor anvendes til busbane eller til cykelsti for bløde trafikanter. Med en forventet stigning af trafikmængder til og fra centret fra 4.000 ktj/døgn i dag til ca. 9.500 ktj/døgn i 2020 bør der være særligt fokus på den trafikale løsning mellem Paltholmvej og Farum Bytorv. Side 7
3.1 Konceptskitser på Paltholmvej ved Farum Bytorv I forbindelse med udbygningen af centret er der overordnet kigget på fire konceptforslag. forslagene har nogle negative konsekvenser som der bør redegøres for ved nærmere undersøgelser. 1. Etablering af rundkørsel, hvor trafikken kan afvikles i et langsomt glidende tempo. Rundkørslen har begrænset kapacitet og der er ikke en påviseligt højere trafiksikkerhed for cyklister frem for en signalregulering. 2. Signalregulering, hvor det ene kørespor er omdannet til cykelsti og fortov til fordel for bløde trafikanter som skal til og fra centret. 3. Omdannelse af vejadgangen til en større pladsdannelse som kan forskønne området, samtidigt med at trafiksikkerheden er høj. Pladsdannelsen er meget pladskrævende og vil medføre omvejskørsel. 4. Vejadgang til centret etableres så der ikke er mulighed for gennemkørende trafik på Paltholmvej. Begrænset gennemkørsel på Paltholmvej kan medføre uhensigtsmæssigt meget trafik på Stavnsholtvej. Side 8
3.2 Tværsnit af Paltholmvej Ombygges det ene kørespor til cykelsti kan profilet eksempelvis se ud som i figuren herunder. Eksisterende Dobbeltrettet cykelsti Figur 7: Eks. tværsnit (set mod øst) Figur 8: Muligt tværsnit (set mod øst) 3.3 Andre sekundære trafikveje Mørkhøjvej i Søborg er ligeledes et eksempel på en facadeløs og bred tosporet trafikvej. På den nordlige del har man ombygget vejen med smallere kørespor og midterrabat med anden belægning. Mørkhøjvej syd bred tosporet/facadeløs vej dog med cykelstier og fortove Mørkhøjvej i nord med midtervulst og indsnævret profil Side 9