Familierådslagning. - Børn og unges eget netværk

Relaterede dokumenter
Tilbud til børn/unge og deres forældre Familierådslagning

fællesskaber Birte Pødenphant Andersen Samordner / vært / facilitator

Familierådslagning. - En vejledning til fagfolk om Familierådslagning som en arbejdsmetode. Socialstyrelsen

Hvad kræves af dig som samordner:

Implementeringsvejledning. Familierådslagning

Rådslagningskonference 25.oktober.

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Omkostningsvurdering. Familierådslagning

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Samordnervejledning. Udarbejdet af Lotte Hansen

inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

Forældre. Familieorienteret. Rusmiddelbehandling Enghavevej. Center for Rusmiddelbehandling København

Forældrerådslagning. En metode til mere holdbare løsninger. Hvilke ligheder er der mellem familie - og forældrerådslagning?

Det, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er

Håndbog. for anvendelse af Familiedialog til borgere og familier i Faxe Kommune. Familiedialog. Vejen til en meningsfuld indsatsplan

Forebyggelsesstrategi Faaborg-Midtfyn Kommune

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Vejledning til Dialogmøde.

SAMORDNERKURSUS. Helbo Consult

Brug erfagruppens viden og engagement til konkret problemløsning. Projektchef Merete Studnitz Videncenter for Svineproduktion

Q1 Hvad er din uddannelse?(sæt evt. flere krydser)

BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

- et redskab til at fastholde og udvikle den gode dagligdag

Kollegabaseret observation og feedback

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen

Forældrenetværksgruppe

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Dit barn skal snart i dagtilbud

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Hvorfor afholde børnesamtalen?

Familier, som er fraflyttet anden kommune (herunder såkaldte nomadefamilier):

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

Kære medarbejdere på børneområdet,

Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune

Netværk om samarbejde med forældre om børns udvikling og læring. Velkommen!

Omkostninger ved brug af inddragende netværksmøder November 2016

A/B Skovledet. Referat af bestyrelsesmøde 26. november Grønneledet 20, Lellinge 4600 Køge. Tilstede er: Suppleant Sekretær/referent

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Samarbejde mellem Familiekurserne Hafniaskolen og elevernes hjemskole - En vejledning til lærere og pædagoger

Vejledning til planlægning af Havnens Dag Til alle deltagende aktører. Snarest muligt og helst inden 1. februar:

KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN

1. I laboratoriet. I det følgende præsenteres opskriften på et laboratorium.

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

KÆRE KONTAKTFORÆLDRE. Allerførst tak fordi du har valgt at stille op.

Informationsfolder til Kontaktforældre

Vejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Tidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Stepping Stones. Herning kommune. HCH Stepping Stones HERNING ER ALLE MULIGHEDER ÅBNE

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Dit barn skal snart i dagtilbud

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER?

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner

Afholdelse af status- opfølgnings- og overleveringsmøder på børn, der har døgnophold i Specialcenter Rabu

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Social Færdighedstræning i grupper. - er det noget for dig?

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Frivillig. i Rårup Børnehus/ Idrætsbørnehaven Skjold

Konsultativ støtte til elever og skoler

Når dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner. - Procedurer der understøtter strategien

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sprogvurdering -Til alle 3-årige i Holbæk

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

Forandringsteori for.kommune i Projekt Forebyggelseskommuner

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Skabelon for standard for sagsbehandling

PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole

SÅDAN ER VI ORGANISERET

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Transkript:

Familierådslagning - Børn og unges eget netværk

Hvad er familierådslagning? I en familierådslagning samles familien og andre vigtige personer i barnets eller den unges og familiens private netværk og laver en plan for, hvad der skal ske omkring barnet eller den unge. Familierådslagning kan tilbydes, når der er bekymring eller fare for børn eller unges sundhed, læring og trivsel. Hvordan gennemføres en familierådslagning? Når der er enighed om at lave en familierådslagning, skal familien sammen med initiativtageren lave de spørgsmål, som skal drøftes og foreslås løsninger til på familierådslagningen. Kommunen bruger uafhængige samordnere til at forberede og afholde møderne. Samordnerne vil besøge dem fra familien og netværket, som bliver inviteret med til familierådslagningen og forberede dem på, hvad der skal ske. Alle børn og unge, der deltager i familierådslagning, kan udvælge en særlig person, der under familierådslagningen kan hjælpe dem med at få sagt det, de gerne vil sige. Barnet eller den unge deltager normalt i familierådslagningen, da det er vigtigt, at de er inddraget og at fokus holdes på barnet eller den unge. Ved Familierådslagning bliver der serveret mad og drikke, som barnet eller den unge har valgt på forhånd.

Hvorfor er det en god ide? Familien og netværket har en stor viden om netop deres barn og deres hverdag. I en familierådslagning bruges denne viden som grundlag for udarbejdelse af en plan for det videre arbejde, som skal gøre barnets, den unges og/eller familiens situation bedre. Om at være med i en familierådslagning Som kommende deltager kan man være nervøs eller betænkelig i forhold til at lade andre fra jeres netværk kende til jeres problemer. Men erfaringen viser, at familien og netværket meget gerne vil deltage og prøve at hjælpe. De familier, som har prøvet familierådslagning er typisk meget tilfredse med de planer der bliver lavet, og har været glad for at få hjælp fra velkendte personer i eget netværk.

Roller til Familierådslagning Ved afholdelse af en Familierådslagning vil der være en række personer, som på forhånd har en definerede rolle. I nedestående beskrives disse roller. Initiativtager Er ofte en person der har kendskab til barnets problemer, og er netop den person som foreslår og tager initiativ til at der skal afholdes en familierådslagning. Under familierådslagningen har initiativtager til opgave at fortælle om barnets eller den unges situation. Samordner Er en uvildig og neutral person, som ikke kender barnet eller familien på forhånd. Samordneren har til opgave at hjælpe familien med at planlægge og gennemføre familierådslagningen og sørge for, at hver enkelt deltager bidrager positivt til processen. Inden en familierådslagning besøger samordner alle deltagere, og fortæller om det spørgsmål som der skal findes løsning på, samt om rammer og regler for familierådslagningen. Person der støtter barnet Det kan være hårdt og sårbart for et barn eller en ung at være i centrum for et langt møde. Barnet eller den unge kan derfor udvælge en særlig person, som kan støtte dem under familierådslagningen, og hjælper dem med at få sagt det, som de gerne vil sige. Støttepersonen skal samtidig være opmærksom på, hvordan barnet eller den unge har det undervejs.

Informatør Informatører er ofte professionelle fra en kommunalenhed, som eksempelvis kan være socialrådgiver, sundhedsplejerske og lærer, eller praktiserende læge. Informatøren har til opgave at belyse, hvorfor udfordringen på sigt kan have betydning for barnet eller den unge. Ofte vil det være information om en generel problemstilling eller et emne, men det afhænger ofte af relationen til barnet eller familien. Informatørens opgave Informatøren kan være med til at give netværket en fælles viden - særligt om den del af barnets liv, som de ikke ser til daglig. Oplægget skal være kort og konkret, og for at undgå nervøsitet, skal barnet/den unge og forældre på forhånd vide, hvad du vil sige. Informatøren skal derfor inden familierådslagning gennemgå oplægget med familien. Ordstyrer I anden del af mødet er det ordstyrerens rolle at sørge for, at alle kommer til orde - også barnet eller den unge. Ofte vil samordner hjælpe med at udpege denne. Referent Formålet med mødet er at lave en plan, som forbedrer situationen for barnet eller den unge. Som referent har du ansvaret for at skrive løsningsforslagene ned på en klar og tydelig måde. Ofte vil samordner hjælpe med at udpege denne.

Hvad sker der på mødet? Del 1: information Her fortæller de inviterede informatører om barnets eller den unges situation. Informatørerne kan som beskrevet, eksempelvis være socialrådgiveren, klasselæreren eller andre, som familien har inviteret. Familien vil på forhånd vide, hvad informatørerne vil sige, og der vil være tid til, at familien og netværket kan stille afklarende spørgsmål til oplægget. Efter informatørernes oplæg forlader de Familierådslagningen, medmindre andet er aftalt. Del 2: Familiens egen del Efter informatørernes oplæg sidder familien og netværket alene og drøfter, hvad der kan gøres i forhold til de spørgsmål som er blevet stillet. Målet er at lave en plan, som gavner barnet eller den unge mest muligt. Det kan tage tid, før familien og netværket kommer frem til en plan, som alle er enige om. Initiativtager og samordner deltager ikke i denne del af Familierådslagningen, men kan kaldes ind, hvis familien har brug for hjælp. Del 3: Gennemgang af planen Når familien og netværket er kommet frem til en plan, kommer samordneren og initiativtageren ind igen. Det drøftes nu om planen er udførelig i forhold til om aftalerne eksempelvis er konkrete og realistiske. Initiativtager kan derfor stille spørgsmål til indholdet i planen. Til sidst aftaler alle, hvor og hvornår de skal mødes igen til en opfølgende Familierådslagning, for at tale om, hvordan det er gået med at føre planen ud i livet.

Du kan læse mere om familierådslagning på Socialstyrelsens hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-bornog-unge/netvaerksinddragende-metoder/hvad-er-familieradslagning Se en animationsfilm om familierådslagning: https://www.youtube.com/watch?v=xu65rtbupmo (Illustrationer i hæftet er hentet fra videoen) Med venlig hilsen Børn, Unge og Familier Syddjurs Kommune